Kanariefuglenes stemmer

At falde ned ad et bjerg med masser af skarpe sten.Sådan beskriver David, hvordan et langvarigt skolefravær kan føles indefra.I dette afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer” møder lærer og ekspert i skolefravær, Anne Vestergaard, David, der fortæller om et helt skoleliv præget af mistrivsel.I flere år sad han fast i det han selv kalder ’en spiral’, hvor fraværet bare voksede. Presset på ham steg, og vejen tilbage bare blev længere for hver gang.David fortæller om at forsøge at ’tage sig sammen’, mens kroppen allerede var i alarmberedskab. Om panikanfald om morgener, hvor al energien blev brugt, før han overhovedet nåede ud ad døren.I samtalen tager David lytterne tilbage til de år, hvor mistrivslen for alvor begyndte. Lærerskift, utryghed og et skoleliv, der ændrede karakter. Først langsomt – og så hurtigt. Han fortæller også om at blive diagnosticeret sent med autisme og ADD i 9. klasse. Og om hvordan det både ændrede noget i familien og samtidig føltes, som om skolen ikke rigtig reagerede på det.Samtalen er en fortælling om følelserne bag skolefravær – og om de spor, der kan blive tilbage længe efter, man er færdig med folkeskolen. Om ar, mistillid og den frygt, der kan følge én videre. For hvad hvis spiralen starter igen?Til sidst deler David sine råd – til andre unge, til forældre og til lærere. Om at lære sig selv at kende, acceptere det, der er svært, og om den farlige balance mellem at give plads og at skubbe.Lyt med og hør Davids historie – og hans håb om, at det, han fortæller, kan gøre en forskel for mindst én.Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard, uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, tidligere souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole, og senest har hun skrevet to bøger om skolefravær.Udgivet af Socialt Indblik

I særligt det sidste år har Anne Vestergaard været en særdeles aktiv og tydelig stemme i den offentlige debat om skolefravær og mistrivsel hos børnene i skolen.Nu skifter hun stemme. Men ikke holdninger og engagement.Om få dage tiltræder hun som sekretariatschef for det nye Videnscenter mod Fravær – et nationalt center, der skal bringe viden tættere på skoler og kommuner og styrke den forebyggende indsats.Hvad det betyder, fortæller hun om i dette afsnit af Kanariefuglenes stemmer, hvor hun i dette program har forladt værtsstolen og sat sig i gæstestolen for at bliver interviewet af programmets redaktør Niels Svanborg.Som uddannet lærer har Anne Vestergaard arbejdet med skolefravær gennem mange år og i mange roller. Som skolelærer i psykiatrien, souschef på en specialskole, selvstændig konsulent, forfatter til to bøger om skolefravær og så vært på denne podcast, hvor hun i denne seneste sæson har bragt mange af de unge stemmer ind i debatten.Anne Vestergaard ser et stort potentiale i at få viden ud i praksis. Men hvilken forskel kan et videnscenter gøre for et skolesystem, hvor lærerne er pressede og ikke altid har mulighed for at gøre det, de selv ved virker? Risikerer videnscentret at blive en politisk lappeløsning?Det fortæller Anne Vestergaard om i podcasten, og selvom det måske er en ”spoiler”, så kalder hun sig selv en ”jubeloptimist”. Anne Vestergaard tror på, at vi kan vende fraværsstatistikkerne i de kommende år.Lyt med, og hør hvorfor. Og hvordan. Hvad er det, der giver anledning til den optimisme?Interview og tilrettelæggelse: Niels Svanborg.Udgivet af Socialt Indblik.

To drenge kommer ind i klassen midt i det hele. De råber uden at tage hensyn til undervisningen – og pludselig vender hele klassen sig. De forstyrrer.Fra et voksenperspektiv kan det ligne dårlig opførsel.Men hvad sker der, hvis vi i stedet forsøger at se med børnene – og ikke blot på dem?Det skal vi høre mere om i dette afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer”, hvor Anne Vestergaard taler med skoleforsker og forfatter Christina Holm Poulsen om børneperspektiv, undersøgelsesfællesskaber og om de små situationer i hverdagen, hvor børn kan miste fodfæstet i fællesskabet.”Når vi kigger med børnene og får deres handlinger forbundet med den praksis, de er en del af, så får vi nogle helt andre handlemuligheder,” siger Christina Holm Poulsen, der er forfatter til bogen Undersøgelsesfællesskaber i skolen.Christina Holm Poulsen argumenterer for, at løsningen ikke nødvendigvis er flere eksperter udefra. Men at lærere og pædagoger i fællesskab kan udvikle en praksis, hvor konkrete observationer bliver afsæt for pædagogiske analyser og nye handlemuligheder.Det handler om at skabe undersøgelsesfællesskaber. Det handler om at give tid til nysgerrighed.Og det handler om at forebygge skolefravær, før børnene glider ud.Lyt med og hør, hvorfor uro kan være et udtryk for usikkerhed, hvordan overgangene i skoledagen kan blive afgørende, og hvordan børneperspektivet kan give fagligheden og handlekraften tilbage til skolen.Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard, uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, tidligere souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole og forfatter til to bøger om skolefravær.

Freja starter i skole som de fleste andre børn. SFO, leg, venner og fællesskab. De første år er præget af tryghed og glæde. Så mister hun sin storesøster.Sorgen bliver der ikke talt om i skolen. Alle ved, hvad der er sket, men ingen spørger. Og langsomt flytter noget mørkt ind i Frejas skoleliv. Først som en mavepine. Siden som fravær.Og senere som angst, der vokser sig så voldsom, at hun til sidst helt stopper med at komme i skole.I et nyt afsnit af podcasten ”Kanariefuglenes stemmer”, med lærer, forfatter og ekspert i skolefravær, Anne Vestergaard, som vært, fortæller Freja sin historie om fire år hjemme.Om angst, indlæggelser i psykiatrien, følelsen af at være anderledes og skammen over ikke at kunne det samme som andre børn.Freja fortæller også om det, der blev vendepunktet. Et skoletilbud, hvor der ikke var travlt. Hvor aftaler blev holdt. Hvor tilliden langsomt blev bygget op. Og hvor nogen turde tro på, at hun en dag skulle med på skolens skitur, uden at det blev et krav.Lyt til Frejas historie og hendes råd til børn, der lever i det, Anne Vestergaard kalder en dyne-tilværelse. Til forældre, der er ved at miste modet. Og til fagpersoner, der står med ansvaret for at hjælpe – uden at presse for tidligt.Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard, uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, tidligere souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole, og senest har hun skrevet to bøger om skolefravær.Udgivet af Socialt Indblik.

“Jeg kan huske, at min mor altid var meget bange for ikke at tage mobilen, fordi hun vidste, at hvis jeg ringede, så sad jeg højst sandsynlig i en busk et sted, fordi jeg var løbet væk.”I dette afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer” skal du høre en kanariefugl, der i den grad har brugt sin stemme.Mathias Vinsten er 19 år, og mange kender måske Mathias fra hans optræden i DR’s Debatten eller andre medier, hvor han fortæller om både sin egen skoletid, og hvordan vi skal lytte og forstå de unge, der ikke trives i skolen. Og Mathias arbejder i dag også som mentor for andre børn og unge.I dette afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer” taler lærer, ekspert i skolefravær og podcastvært Anne Vestergaard med Mathias. Og der er masser af gode råd til både børn og unge, deres forældre og ikke mindst til skolen.Men du får også en historie om, hvad der sker, når skolen bare bliver alt for meget. Når man som barn bliver misforstået og gjort forkert. Og hvad der sker, når voksne svarer med fastholdelse og kontrol, i stedet for at give plads til en pause.Mathias tager os med tilbage til en kold decembermorgen, hvor en lille ændring i planen var nok til, at han løb, så hurtigt han kunne. Væk fra gruppen, væk fra kravene, væk fra alt.Vi hører også, hvad der kan ske, når noget endelig bliver anderledes. Når en skole starter med Uno og pizza i stedet for krav. Når voksne tager ansvar, når det går galt.Til sidst løfter Mathias blikket fra sin egen historie og giver sine råd videre til unge, forældre og fagpersoner. Han taler om tid. Om at lytte for at forstå, ikke for at svare. Og om at turde gætte højt på, hvad der ligger bag et barns “jeg hader skolen”.Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard, uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, tidligere souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole, og senest har hun skrevet to bøger om skolefravær.Udgivet af Socialt Indblik.

“Debatten om folkeskolen går den forkerte vej. Tingene bliver forsimplede, og vi leder hele tiden efter årsager. Så er det lærerne, der er galt på den. Så er det eleverne, der er dårligt opdraget. Så er det forældrenes skyld. Vi har ikke rigtig beskyldt bedsteforældrene endnu – men det kommer nok.”Sådan siger skoleleder på Brønshøj Skole i København Mikkel Wiene, der er en af de markante stemmer fra praksis i skoledebatten. Han efterlyser en ny offentlig debat om mistrivslen blandt børn og unge – og ikke mindst om, hvordan vi kan forandre skolen til at blive mere tidssvarende.I et nyt afsnit af Kanariefuglenes stemmer taler med podcastvært, lærer og ekspert i skolefravær Anne Vestergaard om skolefravær, mistrivsel – og hvorfor og hvordan skolen også skal turde forandringen.Vi skal stoppe med at tænke i quickfixes, mener Mikkel Wiene. Ikke kun i den overordnede skoledebat, men også når det gælder de enkelte elever, der har det svært og måske har været fraværende fra skolen i længere tid.For både skolen og forældre skal acceptere, at der ikke findes en værktøjskasse, som kan reparere mistrivslen med et snuptag. I stedet skal skolen blive ved med at lede efter løsninger, og når noget så går godt og virker, så skal både skole og forældre holde igen med at skrue op for tempoet for at få barnet hurtigt tilbage i skole.Det handler ifølge Mikkel Wiene først og fremmest om at give tid og ikke mindst at give handlemuligheder tilbage til lærerne.Men det handler også om at skabe en skole, der giver mening. Og der har Mikkel Wiene hentet inspiration fra en helt særlig børnebog fra 1970’erne, som han lige nu læser sammen med sit ledelsesteam.Lyt med og hør, hvilken bog det er. Hør, hvordan Mikkel Wiene mener, at lærerne kan få handlemulighederne tilbage, hør hvorfor tid er så centralt for at hjælpe børnene, og hør hvorfor og hvordan skolen skal være meningsgivende for børnene.Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard, uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, tidligere souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole, og senest har hun skrevet to bøger om skolefravær.Udgivet af Socialt Indblik 

Allerede i børnehaven blev Albert mobbet så massivt, at han endte med at være hjemme de sidste otte måneder. I skolen fortsatte mobningen, som udviklede sig til grov systematisk mobning fra skolens ældre elever.Men hvor skolen skulle beskytte Albert fra mobningen, oplevede han tværtimod et svigt fra skolen. Ikke bare på én skole, men også efter et skoleskift.I denne episode af ”Kanariefuglenes stemmer” fortæller Albert sin historie til lærer og ekspert i skolefravær Anne Vestergaard.Det er en historie om grov og systematisk mobning. Om oplevelsen af, at de voksne ikke greb ind. Om hvordan Alberts tillid til skolen og lærerne fuldstændig forsvinder. Men også om det Albert selv kalder et decideret skoletraume, hvoraf angsten voksede sig større og større.Men Alberts fortælling rummer også et vendepunkt. Et skoleskift til et mindre skoletilbud, hvor en skoleleder stopper et møde, tager imod ham og skaber tryghed fra første øjeblik.Her begynder de meget små skridt tilbage. Til undervisning. Til fællesskaber. Og til troen på, at skole også kan være et sted, man kan være.Lyt med, når Albert sætter ord på et barndomsliv præget af mobning og mistillid og på den lange vej tilbage.

Emma sidder i klasselokalet og prøver at gøre, som hendes klasselærer beder hende om: Hun skal tage “skolefrakken” på, fortæller læreren. Hun skal lade alt det, der gør ondt derhjemme, blive udenfor skolens mure. Hun skal fokusere, smile og være ligesom alle de andre.Men inden i Emma vokser en lille snebold af bekymringer. Først stille og ubemærket. Siden som en lavine, der tager både hendes skole, hendes venner og troen på sig selv med sig.I denne episode af ”Kanariefuglenes stemmer” fortæller 20-årige Emma om et skoleliv, der blev stadig mere utrygt. Om tre forskellige folkeskoler, lange ventetider derhjemme og specialskoler, hvor hun skulle starte forfra igen og igen. Emmas fortælling handler om mistrivsel og misforståelser – men også om håb og den forskel, det gør, når børn bliver mødt som dem, de er. Og netop det at lytte er et centralt råd fra Emma til lærere og forældre. Lyt med, når Emma og Anne Vestergaard folder historien ud om et skoleliv på vippen – og den stille kamp for bare at høre til.Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard, uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, tidligere souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole, og senest har hun skrevet to bøger om skolefravær.Udgivet af Socialt Indblik

“Jeg har aldrig været så nervøs … at stå i den have uden at vide, om vi var købt eller solgt, hvor det førte hen.”Louise Gielov beskriver her den dag, da hun sammen med sin mand Jens Langhorn for første gang stod hjemme i haven med de forældre, der skulle medvirke i DR-dokumentaren ”Skolens tabte børn”.En dokumentar, som hun selv havde fået idéen til, og som hendes mand skulle være vært og tilrettelægger på.“Det var jo ikke en drøm at lave sådan en her dokumentar,” fortæller Louise Gielov i dag om den dokumentar, der senere skulle få en stor betydning for hende og de medvirkende forældre. Og som blev startskuddet til en intens politisk debat, som Louise i dag selv er en aktiv del af.Louise og Jens stod selv i mørket, da de optog den første scene hjemme i haven. De havde mærket ensomheden, frygten og magtesløsheden, når et barn ikke kan komme i skole, og ingen ved hvorfor. Men da de valgte at dele deres historie, begyndte noget at forandre sig.I dette afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer” fortæller Louise om den forskel, fællesskabet kan gøre.Om de små mirakler, der kan ske, når børn bliver grebet af mennesker, der tror på dem. Om at mærke den fælles kraft, der opstår, når forældre deler det, som er så svært at sige højt andre steder: frygten, skammen og kærligheden til et barn, der kæmper for at passe ind.For når forældre finder hinanden, forsvinder ensomheden, fortæller Louise.Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard, uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, tidligere souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole, og senest har hun skrevet to bøger om skolefravær.Udgivet af Socialt Indblik

I dette afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer” skal du høre en samtale mellem lærer og ekspert i skolefravær Anne Vestergaard og Louise Gielov.Måske kender du allerede til Louises og hendes families historie fra den debatskabende DR-dokumentar ”Skolens tabte børn”.I to afsnit af Kanariefuglenes stemmer fortæller Louise Gielov om den lange kamp for at få hjælp til først ét og siden to børn, der gik i stykker i skolesystemet.Hun fortæller om Laurits, der allerede i børnehaven begyndte at trække sig fra alt det sociale. Om den første skoledag, der endte med et sammenbrud på trappetrinet, mens alle andre børn sad klar med flag og æbler. Og om de morgener, hvor angst og magtesløshed fyldte det hele.Louise fortæller om at være forælder i konstant alarmberedskab. Om en hverdag med bekymring, stress og dårlig samvittighed. Om at gemme sig i baghaven for at græde for ikke at bryde sammen foran sine børn.Og så fortæller Louise om den dag i haven, hvor hun tog sin telefon frem og optog en video af sig selv i tårer. Den video blev starten på ”Skolens tabte børn”.Lyt med, når Louise ærligt deler sin og sin families historie, og hør, hvordan idéen om dokumentaren formerede sig og var med til at sætte debatten om langvarigt skolefravær og mistrivsel helt øverst på dagsordenen.Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard, uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, tidligere souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole, og senest har hun skrevet to bøger om skolefravær.Udgivet af Socialt Indblik

”Når jeg gik ud ad døren hjemmefra, så græd jeg hele vejen op til bussen… så græd jeg resten af vejen hen til skolen.”Udadtil klarede Ingrid sig fagligt. Indeni var hun ved at briste.”Jeg var virkelig presset… Jeg var på nippet til at græde hele tiden.”I timerne fungerede hun, i pauserne brød hun sammen.Alligevel troede de voksne, at alt var, som det skulle være. Først da hendes angst eskalerede, og hun som en sidste måde at skabe kontrol på næsten stoppede med at spise, reagerede systemet.I samtalen med Anne Vestergaard – lærer, forfatter og ekspert i skolefravær – fortæller Ingrid om årene, hvor ingen så hendes mistrivsel, om sammenbruddet og om det skoletilbud, der til sidst hjalp hende videre.Ingrids budskab er klart:”Hvis der er nogen, der begynder at få mere og mere fravær, så er det der, du skal sætte ind… Når man er barn eller ung, så er en måned en evighed.”Lyt med, og hør Ingrids råd til unge, forældre og fagpersoner – og hvorfor handling i tide kan forhindre et sammenbrud.Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard, uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, tidligere souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole, og senest har hun skrevet to bøger om skolefravær. Udgivet af Socialt Indblik

”Jeg tænkte meget over, hvorfor jeg ikke kunne være som de andre. Hvad jeg gjorde forkert. Og jeg havde så meget skyldfølelse over det. Når jeg var i skolen, så føltes det, som om jeg var i en stor mørk skov, og jeg ikke kunne komme ud. Der var ikke nogen til at hjælpe mig".”Sådan beskriver Linus følelsen af at gå i skole. I dag er han 17 år og går på HF. Men bag sig har Linus seks skoleskift og lange perioder med skolefravær.I første afsnit af en ny sæson af podcasten ”Kanariefuglenes stemmer” fortæller Linus om en barndom, hvor skolen føltes som et sted, han måtte flygte fra.“Jeg havde rigtig mange dage, hvor jeg kom ind i skolen, og så var jeg der måske et kvarter, tre kvarter, og så gik jeg ud og sad i frikvarteret – bare ude på legepladsen og ventede, til jeg kunne gå hjem igen. Hvis jeg kunne, lå jeg med hovedet i mine arme i timerne og faldt i staver eller i søvn – bare for at komme væk fra timen,” fortæller Linus.Vært på podcasten er Anne Vestergaard, der er uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, har været souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole, og senest har hun skrevet to bøger om skolefravær.Linus fortæller, hvordan hans fravær, angst og mistrivsel ikke udsprang af modvilje mod skolen. Tværtimod. Men af en både overvældelse og manglende tryghed i skolen.Og han fortæller, hvad der skete, da systemet reagerede med pres i stedet for nysgerrighed. Både hos lærere og forældre.Han husker blandt andet, hvordan en skoleleder en dag forsøgte at holde ham fast. Lyt til en samtale mellem Anne Vestergaard og Linus om skolefravær, ensomhed og om, hvordan man finder vejen ud af den mørke skov, når nogen rækker hånden ud. Hør, hvad der for alvor gjorde forskellen for, at Linus kom tilbage i skolen. Og hør, hvilke råd Linus giver til lærere og forældre.Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard Udgivet af Socialt Indblik

”Vi har viden nok, vi har metoderne, og vi har erfaringerne. Det handler nu om at investere rigtigt – i forebyggelse, relationer og rammer, hvis vi vil gøre noget ved skolefraværet.”Sådan siger lærer, forfatter og master i specialpædagogik Anne Vestergaard, der netop er udkommet med Bogen om skolefravær, hvor hun slår til lyd for, at skal vi for alvor gøre noget ved skolefraværet, så kræver det forandringer i den måde, skolen er organiseret på.I et afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer” fortæller hun videre om bogen. Denne gang om, hvordan rammer og bureaukrati spænder ben for forebyggelse af skolefravær, og hvordan vi skaber en skole, der sætter ind langt hurtigere, når der er tegn på mistrivsel.Anne Vestergaard har selv været lærer i psykiatrien og souschef på en dagbehandlingsskole. Hun har set, hvad der skal til for at genskabe børnenes tillid til skolen.I dette afsnit får du konkrete bud på, hvordan skoler og kommuner kan vende udviklingen – og hvorfor det kan betale sig at investere i forebyggelse frem for brandslukning.Tilrettelæggelse Niels SvanborgUdgivet af Socialt Indblik. Skriv dig op til nyhedsbrevet.

"Når jeg har set børn vende tilbage efter flere års fravær, er det altid, fordi nogen har rykket sammen i bussen – forældre, lærere, pædagoger og andre fagfolk. Skolefravær løses aldrig alene."Det fortæller Anne Vestergaard, der om en uge udkommer med en ny bog med titlen ” Bogen om skolefravær” med undertitlen ”Forebyggelse, indsatser og nye veje”.I bogen giver hun en lang række bud på faglige tilgange og ikke mindst muligheder for handling for alle de parter, som skal i spil for at løse udfordringerne om langvarigt skolefravær.Anne Vestergaard er uddannet skolelærer, master i specialpædagogik, hun har tidligere arbejdet 12 år i psykiatrien som skolelærer, været souschef på en dagbehandlingsskole og det sidste år har hun været vært på podcasten ”Kanariefuglenes Stemmer”.Gennem 23 afsnit har Anne Vestergaard i denne podcast undersøgt trivslen blandt børn og unge. Hun har interviewet en lang række eksperter, og nu er hun så selv gæst i podcasten, hvor hun fortæller om sin nye bog, og om hvordan vi langt mere systematisk og målrettet kan arbejde med skolefravær – og lykkes med det.Lyt med og høre mere om:Hvad sker der, når børnene holder op med at komme i skolen?Hvorfor børn kan se fravær som en løsning på det, der er sværtHvordan skam og følelsen af ikke at høre til kan få børn til at trække sig helt væk fra skolen      Hvordan forstår vi børnenes adfærd som invitationer?Betydningen af mikroøjeblikke og nærvær – "fire sekunder, hvor et barn oplever, at jeg har betydning for dig" – og hvordan lærere kan skabe dem i en travl hverdagHvorfor løsningen ikke kun ligger hos barnet eller familien, men kræver en holdindsats og strukturelle ændringerPodcasten er tilrettelagt af Niels SvanborgUdgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev

”Der er jo alle symptomer på, at den er helt gal. Så jeg tænker, at det kalder på, at i stedet for at gøre noget ved kanariefuglene, så skal vi sætte fokus på vilkårene, der ikke fungerer.”  Sådan sagde psykolog Dorthe Birkmose ved liveoptagelse på Folkemødet af podcasten Kanariefuglenes stemmer. Her talte hun om motivation med Anne Vestergaard, der ud over at være vært på podcasten, blandt andet er tidligere lærer i psykiatrien og master i specialpædagogik. Dorthe Birkmose brugte billedet med Kanariefuglene til et budskab om at sætte fokus på vilkår frem for børn, lærere og pædagoger som problemet.”Altså det ville jo have været absurd, hvis man dengang, hvor man brugte kanariefuglene nede i minerne til at kunne afsløre, når der var iltmangel, at man så bare robusthedstrænede dem til at holde vejret. At vi sagde, ”Bare tro på det. Det er jo bare dit mindset.” Altså at man så i stedet for tog det alvorligt. At man tænkte, at der er noget galt i minen. Alle mand ud. Vi er nødt til at have gjort vilkårene anderledes. Så jeg håber, det kan være med til at sætte fokus på vilkårene, der ikke fungerer,” sagde Dorthe Birkmose, der er forfatter til ”Når gode mennesker handler ondt” og ”Mennesket er motiveret”, som Anne Vestergaard betegner som lidt af en bibel i arbejdet med at forstå, hvad motivation handler om.  For Dorthe Birkmose må vi aldrig opgive at tro på, at børnene er motiverede. Men vi skal også forstå hvad motivation er, og hvad det ikke er.”Motivation er i virkeligheden parathed til handling. Og det vil sige, at motivation, det er alt det, som vi er klar til, som vi er parate til, som vi har lyst til, som giver mening for os, som vi kan se kan løse vores problemer. På den måde er det jo hele drivkraften i et menneskeliv. Men samtidig får man også bare lige highlightet, at motivation også er opreklameret, fordi motivation er kun parathed. Og jeg tænker, at vi alle sammen ved, at der kan eddermame være langt fra, at man er motiveret for noget, til at man så kan handle på det”.Lyt til en samtale om motivation, om at miste troen på børnenes motivation, om at finde motivationen, om perspektivskiftet som metode til at få øje på motivationen, om mikroøjeblikke, hvorfor afgangsprøven i skolen skal afskaffes og om behovet for bedre vilkår i skolen for både børn, unge, pædagoger og lærere.Samtalen er optaget på Folkemødet i Socialt Indbliks telt, så der forekommer lidt støj og dårligere lyd end studieoptagelser.Tilrettelæggelse: Niels SvanborgUdgivet af Socialt Indblik. Skriv dig op til vores nyhedsbrev.

”I min tid som skolelærer i psykiatrien var der en pige, der var indlagt gennem et helt år. Hun stoppede med at gå og spise og tale. Jeg sad ved siden af hende ved sengen igennem det her år, hvor hun var helt lammet.” Det fortæller Anne Vestergaard i ”Kanariefuglenes stemmer”, hvor hun i denne uge har besøg af Christine Weinreich.Hun er afdelingsleder på Skolen på Herlev Hospital og har skrevet bogen ”Skolebørn med funktionelle lidelser”.  En funktionel lidelse er en samlet betegnelse for en række symptomer, ofte med et karakteristisk mønster, der påvirker funktionsevnen og livskvaliteten, men som ikke kan påvises ved medicinske undersøgelser og tests.Både Christine Weinreich og Anne Vestergaard, der har en fortid som skolelærer i psykiatrien, har mødt børn med funktionelle lidelser. Børn, der pludselig fik fysiske symptomer på psykiske belastninger.Anne Vestergaard taler med Christine om, hvad en funktionel lidelse er, hvordan den kommer til udtryk, og ikke mindst også, hvad man rent faktisk kan gøre for at hjælpe børn og unge, der har en funktionel lidelse.Der er nemlig ingen tvivl om, at børn og unge lider, og at de mærker smerten. Men det gode er, at der også er meget, man kan gøre. Og i podcasten kan du høre, hvad det er.Christine Weinreich er uddannet folkeskolelærer og cand.pæd. i pædagogisk psykologi fra DPU, Århus Universitet. Hun er afdelingsleder på Skolen på Herlev Hospital.Anne Vestergaard er uddannet skolelærer og master i specialpædagogik. Hun har tidligere arbejdet 12 år i psykiatrien som skolelærer, og hun har været souschef på en dagbehandlingsskole.Udgivet af Socialt Indblik.

”Sig undskyld. Også der, hvor det er mega uretfærdigt. Sig, du vil øve dig.”  Det er ét af budskaberne fra Camilla Obel, der endnu en gang gæster Anne Vestergaard i ”Kanariefuglenes stemmer”.  Hun er oprindeligt uddannet lærer fra Frederiksberg Seminarium i 2004, har arbejdet knap ti år som skoleleder og har mange års erfaring med udviklings- og forandringsforløb med børn, unge samt forældre og professionelle fra daginstitution og skoler.For Camilla Obel er det lille ord undskyld nemlig et udtryk for, at man som lærer tager ansvaret, når der fx bliver kaos i klassen, eller når en elev ikke følger med og begynder at løbe rundt. For ansvaret er de voksnes. Og det skal de tage på sig.Det handler om at fjerne forkerthedsfølelsen og skammen, fortæller Camilla Obel.”Så kan man som lærer sige ’jeg var ikke super tydelig til at forklare, hvad vi skulle, så jeg forstår godt, at du begynder at løbe rundt nede bag i klassen.’ Så selvom det måske føles uretfærdigt, så skal man forstå formålet med, at man nogle gange er nødt til at sluge nogle kameler for et enkelt barn.”I programmer taler Camilla Obel med skolelærer og vært Anne Vestergaard om, hvad lærere og pædagoger kan gøre, når børnene er – som Camilla Obel formulerer det – uden for deres tolerancevindue. De taler om konkrete greb til at gøre noget andet i stedet for bare at gøre mere af det, der ikke virker. Og så skal du høre, hvad det vil sige, når man som lærer skal ’bakke med en trailer’.Camilla Obel, er indehaver af og administrerende direktør i HAFU – Institut for liv. Uddannet lærer fra Frederiksberg Seminarium i 2004 og har arbejdet knap ti år som skoleleder.Anne Vestergaard er uddannet skolelærer og master i specialpædagogik. Hun har tidligere arbejdet 12 år i psykiatrien som skolelærer, og hun har været souschef på en dagbehandlingsskole.Udgivet af Socialt Indblik.

”Vi har jo ikke mødt nogen børn, der vågner om morgenen og tænker: ’puha, i dag går jeg bare ned, og så smadrer jeg det hele og bliver sendt over på kontoret og fucker det op for alle’. Så hvis vi antager, at børn hver dag faktisk prøver at gøre det bedste, de kan, så skal vi blive lidt nysgerrige på, hvorfor det er det bedste, og hvordan vi kan hjælpe med måske at gøre noget andet”. Det fortæller Camilla Obel i ”Kanariefuglenes stemmer”. Hun er oprindeligt uddannet lærer fra Frederiksberg Seminarium i 2004, har arbejdet knap ti år som skoleleder og har mange års erfaring med udviklings- og forandringsforløb med børn, unge samt forældre og professionelle fra daginstitution og skoler.Hun taler med skolelærer og podcastvært Anne Vestergaard om, hvordan vi i skolen kan blive bedre til at forstå børns adfærd. De taler om, hvordan man hjælper børn, der reagerer voldsomt, eller børn, der bare helt forsvinder. Hvorfor flere børn bliver fyldt af skam og stress, og hvad det egentlig betyder, når et barn er uden for sit tolerancevindue.Camilla Obel, er indehaver af og administrerende direktør i HAFU – Institut for liv. Uddannet lærer fra Frederiksberg Seminarium i 2004 og har arbejdet knap ti år som skoleleder. Anne Vestergaard er uddannet skolelærer og master i specialpædagogik. Hun har tidligere arbejdet 12 år i psykiatrien som skolelærer, og hun har været souschef på en dagbehandlingsskole. Udgivet af Socialt Indblik.

En stærk omsorgskultur i skolen, hvor børnene yder omsorg for hinanden, har potentialet til ikke bare at skabe bedre trivsel for elever i mistrivsel. Det kan også styrke hele klassens fællesskab. Og på sigt kan det også forandre samfundet. Det fortæller Thomas Gylling-Andersen, der under sit psykologistudie blev særlig optaget af børns muligheder for at indgå i omsorgskultur i skolerne. Han blev så optaget af det, at han nu næsten er færdig med et helt Ph.D projekt om emnet.Og i et afsnit af Kanariefuglenes stemmer taler Thomas Gylling-Andersen med Anne Vestergaard om sit projekt og hvad en stærk omsorgskultur har potentiale til at forandre.Lyt til en samtale om, hvad en stærk omsorgskultur kan for den enkelte elev og for fællesskabet, hvad det kræver at etablere en stærk, og hvordan vi måske kan skabe varige forandringer i samfundet, hvis børn allerede tidligt i livet møder en stærk kultur for at tage omsorg for hinanden.Thomas Gylling-Andersen er uddannet psykolog og Ph.d-studerende samt undervisningsassistent ved DPU – Danmarks institut for Pædagogik og UddannelseAnne Vestergaard er uddannet skolelærer og master i specialpædagogik. Hun har tidligere arbejdet 12 år i psykiatrien som skolelærer, og hun har været souschef på en dagbehandlingsskole.Udgivet af Socialt Indblik.

”Jeg synes, at det er bekymrende, at man er endt med kun at kigge på de børn, som har diagnoser, og som skal have støtte på en særlig måde. Måske skal de have en støtteperson eller tages ud af klassen. Men i virkeligheden, synes jeg, at det kunne være mere interessant, hvis vi arbejder med hele klassen.” Det fortæller Betina Scheller, der er uddannet lærer og stifter og direktør i Center for Psykoedukation og Læring.Og i denne uge er hun gæst hos Anne Vestergaard i ”Kanariefuglenes stemmer”.Hør, hvilke simple greb Betina Scheller mener, at lærerne kan få med sig til opgaven til at få flere børn ind i almindelige skolefællesskaber. Og hør, hvordan skoler og de enkelte lærere kan bruge et nyt og særligt screeningsværktøj, som hun har udviklet, til arbejdet med at sætte fokus på hele klassen frem for blot den enkelte elev.Betina Scheller er uddannet folkeskolelærer og direktør og stifter for Center for Psykoedukation og Læring. Anne Vestergaard er uddannet skolelærer og master i specialpædagogik. Hun har tidligere arbejdet 12 år i psykiatrien som skolelærer, og hun har været souschef på en dagbehandlingsskole. Udgivet af Socialt Indblik.