DiscoverBørnefri
Børnefri
Claim Ownership

Børnefri

Author: RADIO IIII

Subscribed: 63Played: 266
Share

Description

Journalist Amalie Langballe skal ikke have børn, og det er et meget egoistisk valg, har hun fået at vide. Alligevel er hun ikke alene: Fødselsraten i Danmark er historisk lav, og flere fravælger helt børn. Udviklingen har fået flere politikere til at opfordre danskerne til at knalde mere og føde for fædrelandet – velfærdsstaten er i fare, lyder advarslen.


Men hvad er egentlig årsagen til, at vi får vi færre børn? Hvorfor er det så slemt, at babyerne udebliver? Og er det for øvrigt ikke meget godt for klimaet, hvis vi bliver færre mennesker? I ‘Børnefri’ forsøger Amalie Langballe at finde svar på alt dette, når hun undersøger, hvad der er på spil biologisk, kulturelt, sociologisk, politisk og økonomisk i samtalen om et liv uden børn.

31 Episodes
Reverse
Amalie Langballe er håbløs romantiker, kulturkommentator og sexglad kvinde. Men hun forstår ikke, hvor vi er på vej hen som samfund, når det kommer til sex og kærlighed. Det er som om vi befinder os i en underlig blanding af frisind og konservatisme, når det kommer til sex. For til trods for at vi i dag er mere frigjorte end nogensinde, så har de unge aldrig haft færre seksuelle partnere, færre faste forhold – og mere tvivl. I ‘Hjertet og kussen i laser’ forsøger hun at finde svar på hvorfor.See omnystudio.com/listener for privacy information.
I dette uddrag fra RADIO IIII's portrætprogram 'Et kapitel for sig' fortæller forfatter Mathilde Walther Clark, hvorfor hun ikke mener "hvorfor har du ikke fået børn?" er et meningsfuldt spørgsmål. Hele Mathilde Walter Clarks radiobiografi, hvor hun blandt andet også taler om sin research i kvinder, der har fortrudt deres moderskab, kan findes under programmet 'Et kapitel for sig'.See omnystudio.com/listener for privacy information.
I 'Blod, sved og tårer' tager skuespiller, musiker og performer Jeanett Albeck lytterne med på en rejse gennem den kvindelige cyklus – 28 episoder for de 28 dage, der udgør rytmen i den gennemsnitlige hormonelle cyklus. Fra menstruationens begyndelse og hormonernes komplekse samspil til cyklussens betydning i historiske og kulturelle sammenhænge, udforsker Jeanett Albeck og hendes gæster den universelle biologiske rytme, som alt menneskeliv udspringer fra.  Gennem samtaler med eksperter og dem der lever med cyklussen, bryder podcasten tabuer, afliver myter og kaster nyt lys over, hvordan cyklussen ikke kun påvirker den kvindelige biologi, men også præger samfundet, relationer og arbejdsliv.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Men blev du ensom?

Men blev du ensom?

2025-02-1855:18

Marianne Stidsen har ingen børn, men mener samtidig det er usundt at leve uden for kernefamilien. Vært Amalie Langballe taler med hende om ensomhed, alderdom, og om hvordan det er at stå i den ene kontrovers efter den anden uden den trygge støtte fra mand og børn. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Kunne det barnfri liv trænge til en rebranding? Det spørger Amalie Langballe kommunikationsspecialist Sara Schlüter om i dagens afsnit af Børnefri. Sara Schlüter er selv barnfri, og så er hun noget så sjældent som livmoderfri. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Amalie Langballe har fået en henvendelse fra en lytter, der mener, at når det kommer til familieformer, har alle heteroseksuelle en hel del at lære af queer-miljøet. Derfor er forfatter og homo-historiker Karin Cohr Lützen inviteret i studiet, så spørgsmålet kan blive afklaret. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sheila Hetis roman Moderskab er blevet kaldt en nyklassiker om tilvalg eller fravalg af moderskab. Amalie Langballe taler med anmelder Mette Kierstein om den sære roman, der stiller mange spørgsmål, men kun nøler sig til svar. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mænd uden børn

Mænd uden børn

2025-01-2154:11

Flere mænd end kvinder får aldrig børn. Alligevel fylder kvinder mere i debatten om det barnfri liv. Det paradoks undersøger Amalie Langballe i ugens afsnit af Børnefri, og så har hun opstøvet en mand uden børn, der helt uproblematisk gerne vil tale om sin barnløshed. Han hedder Thomas Rathsack. See omnystudio.com/listener for privacy information.
For snart 9 år siden havde vært Amalie Langballe en samtale med forfatter Leonora Christina Skov, som fik stor betydning for hendes liv som barnløs. I denne uges Børnefri fortsætter de, hvor de slap. Det kommer til at handle om at klæde sig børnevenligt, veninder der vender tilbage fra barselstågerne og at tage ensomheden i hånden. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Et børnefrit land

Et børnefrit land

2025-01-0754:13

Hvordan ser Danmark ud om 100 år, hvis de lave fertilitetsrater fortsætter? I årets første udsendelse beder vært Amalie Langballe professor Rune Lindahl-Jacobsen kigge i krystalkuglen. Den viser blandt flere ramper, færre legepladser og større rift om vidensmassen. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Lyt til Børnefris nytårstale med Amalie Langballe.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Amalie Langballe har inviteret sin veninde, journalist Zissel Astrid Kjertum-Mohr, i studiet for selv at lade sig interviewe om sit fravalg af børn, men samtalen tager en anden drejning end planlagt. Det bliver i stedet en snak om forældre, livsgaver og det skamfulde ved bare ikke at kunne lide børn. See omnystudio.com/listener for privacy information.
En "barnløs" historie

En "barnløs" historie

2024-12-2354:13

I sin søgen efter frivilligt barnløse i historien, er Amalie Langballe faldet over en anden slags ikke-mødre: De kvinder, der gennem historien har gennemgået anonyme fødsler, så de kunne forblive barnfri i samfundets øjne. I studiet er historiker Amalie Olga Lyngsted, der forsker i plejebørns skæbner omkring århundredeskiftet, og Sara Alfort, forfatter til bogen Damer der var for meget. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Amalie Langballe forsøger at gøre status over året, der gået. Hun spørger FN-organet UNFPA, om 2024 har været et godt eller dårligt år for vores reproduktive rettigheder, og så fortæller hun om tre fertile nyhedshistorier fra det forgangne år, som hun synes fortjener særlig opmærksomhed. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Anden del i miniserien om, hvad færre og flere mennesker gør ved planeten jorden. Professor og far til tre, Rasmus Ejrnæs er ikke i tvivl: Jo færre, jo bedre, hvis man spørger naturen. Så simpel er virkeligheden imidlertid ikke, når man går rundt med et brændende ønske om at blive forældre. Det kan parret Esther Kjeldahl og Clara Berg-Jensen tale med om. De er begge klimaaktivister og forud for deres beslutning om at blive forældre gik mange samtaler om frygt, håb og fremtid. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Ugens afsnit af Børnefri handler om penge. Amalie Langballe taler både med ægteparret Katrine Blauenfeldt og Jonas Gülstorff om at være et såkaldt DINK-par og med økonom Mette Ejrnæs om, hvordan statsfinanserne har det med det faldende fertilietsrater - helt okay, viser det sig.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Barnefri, barnløs eller børnefri? Svært barn ingen gode navne. I dette afsnit taler Amalie Langballe både med sprogekspert Andrea Stengaard om de ord, der er til rådighed for mennesker uden børn og forfatter Louise Juhl Dalsgaard, der har skrevet flere bøger, der berører hendes ufrivillige barnløshed. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Er det overhovedet etisk forsvarligt at få børn? Det spørgsmål beskæftiger den filosofiske disciplin antinatalisme sig med, og det er antinatalisme, det handler om i dagens udgave af Børnefri. Store filosoffer som Arthur Schopenhauer og Søren Kierkegaard har argumenteret imod børn i medmenneskelighedens navn, og vi skal forstå hvorfor. Med i studiet er filosof Trine Riel. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Kan relationen til en blæksprutte være lige så meningsfuld som relationen til en baby? Og hvordan ville verden - og verdens klima - se ud, hvis det ikke var et fjollet spørgsmål? I denne uges Børnefri taler Amalie Langballe med forfatter Anne Cathrine Bomann om hendes roman Akvariet, og så forsøger hun at finde ud af, hvor klimabelastende sådan en dansk baby egentlig er. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Elon Musk er det rigtig meget, og J.D. Vance er det også. Pronatalist altså. I anledning af det amerikanske valg kigger Børnefri nærmere på den politiske ideologi, der vil tilskynde kvinder til at få flere børn for næsten enhver pris. Med i studie er Maia Lorentzen, formidler hos Cybernauterne. Vært: Amalie LangballeSee omnystudio.com/listener for privacy information.
loading
Comments