Discover
Status fra Sydfyn
Status fra Sydfyn
Author: Fyns Amts Avis x JFM Lyd
Subscribed: 4Played: 70Subscribe
Share
© 2026 JFM Lyd
Description
Status fra Sydfyn giver dig hver uge en af de skæve, sjove og tankevækkende fortællinger, der gør Sydfyn til noget særligt. Og du får en overflyvning på ugens vigtigste nyheder fra Fyns Amts Avis. Din vært er journalist Anna Steen Hansen.
86 Episodes
Reverse
Cecilie Wittnebel har frifødt sin datter i et tiny house i Vester Åby - uden læger, jordemødre eller smertestillende. Hun mener, kvinder har ret til at vælge sundhedsvæsenet fra, også selvom den yderste konsekvens kan være døden. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Den Sydfynske Højderyg er udpeget som kronjuvelen blandt landets grønne signaturprojekter. Men planerne om over 5000 hektar ny natur kræver, at private lodsejere frivilligt afgiver jord. Vi taler med minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, om ambitionerne, usikkerhederne og det videre forløb. See omnystudio.com/listener for privacy information.
For 12 år siden kunne danskerne stemme om, hvorvidt det lille hængebugsvin Otto skulle blive til flæskesteg i bedste sendetid. I dag er Otto pensioneret, ligger i en seng og nyder honningmelon i Hesselager. Vi besøger ham på Dyrenes Frie Farm og spørger tv-vært Thomas Skov, der engang havde ham boende, om mødet med en levende gris har kompliceret hans forhold til spareribs. Musik: Funny Background Music by Happines In Music / CC BY-ND 4.0/No changes made.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Et tilfældigt møde i Svendborg trækker uventede tråde tilbage til en fælles fortid. I en valentinspecial af Status fra Sydfyn folder en usædvanlig kærlighedshistorie sig ud. Musik: Quiet river by Musinova/ CC 40 Calm retreat by Musinova/ CC 40 Bollywood Dream_Lisa Hammer by Lisa Hammer/ CC BY-SA 4.0See omnystudio.com/listener for privacy information.
Søren Torpegaard Lund er blandt de otte finalister i Dansk Melodi Grand Prix. Men historien bag finalisten begynder langt fra glitter og rampelys. I Gudme skilte han sig ud som barn, iført kjole og sin mors Chanel-læbestift, og det fik konsekvenser. I ugens episode spørger vi Søren, om det er forsvarligt at lade et anderledes barn vokse op i provinsen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
I forsøget på at finde kilden til et lækket bekymringsbrev fra ældreplejen har Ærø Kommune gennemgået logdata fra over 700 politikere og ansatte. Men hvor langt må man gå i jagten på en whistleblower? Og har Ærø Kommune handlet i strid med loven? Det spørger vi journalist Andrea Bisgaard og chefredaktør Karl Erik Stougaard om.See omnystudio.com/listener for privacy information.
En ny ligestillingsstrategi er på trapperne hos Simac som et forsøg på at tiltrække flere kvinder. Hør Anja Boytang fortælle om livet til søs og om at være den eneste kvindelige maskinmester på sin årgang.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Forfatter Gustav Foss er aktuel med sin debutroman Boblen er et helligt symbol – et syret roadtrip til Langeland og en fortælling om at vende hjem. I denne episode taler vi om at skrive fiktion med rødder i eget liv, om familieminder man helst fortrænger, og om frygten for at komme for tæt på det, der gør ondt.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Den 30. december blev en 77-årig mand fundet dræbt nær sit hjem i Svendborg. En tidligere voldtægtsforbryder med en fortid som børnesoldat er nu sigtet. I denne episode ser vi nærmere på relationen mellem de to, motivet og politiets efterforskning. Noget tyder nemlig på, at drabet kunne være opdaget langt tidligere. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Lumre tilbud, hænder på lårene, knive og flugt fra regningen. To taxachauffører fortæller om et arbejde, der kræver langt mere end at køre folk fra A til B. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hvad skete der i 2025? Vært Andreas Wraae Nielsen gennemgår sammen med reporter David Bernicken og nyhedsredaktør Hans-Henrik Dyssel året, der gik. Fyns Amts Avis giver hvert år læserne mulighed for at tippe en 13'er i årets profetquiz - lyt med, når Status fra Sydfyn gennemgår spørgsmålene.See omnystudio.com/listener for privacy information.
På Langeland fræser en mand hasarderet rundt og jager både mennesker og dyr. Vi får besøg af Zabrina Grant, hvis hund er blevet kørt ned og taler med et kronvidne til episoden. Og så spørger vi journalist Peter Becher, hvorfor politiet tilsyneladende ikke griber ind.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mortens misbrug kulminerer, og Julie ser ingen anden udvej end at flygte med deres søn til et krisecenter. Men uden netværk tvinges hun tilbage den mand, hun både frygter og savner. Og så opdager Julie noget i hans blik, som får tingene til at tage en uventet drejning. Musik: quiet river by Musinova/ CC 40See omnystudio.com/listener for privacy information.
Maria Thuesen er journalist, tidligere håndboldspiller, sportsvært på tv og nu også vært på den nye GOG-podcast Den Gule Trøje. Lær hende bedre at kende i dette afsnit af Status fra Sydfyn.See omnystudio.com/listener for privacy information.
En ny tattooshop er åbnet i Møllergade. Og bag navnet Love N’ Hate gemmer sig en temmelig vild historie om misbrug, psykisk vold og svigt. Men også om stor kærlighed og usandsynlig tilgivelse. Musik: quiet river by Musinova/ CC 40See omnystudio.com/listener for privacy information.
I tredje og sidste del af miniserien om unge Amdi, får vi besøg af Mogens Amdi Petersens måske allerbedste ven, spejderkammeraten fra Ringe, Bent Andersen. Vi spørger Bent, hvorfor han tror, at den mand, der ville befri hele folket endte med at stjæle fra dem. Foto: Ard Jongsma.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Efter grundlæggelsen af Danmarks første ungdomshus i Odense, får Amdi smag for magten. Han udfordrer samtlige autoriteter - bortset fra sin egen far. Oven på et par mislykkede togter til søs og en åbenbaring i Østen tager han hjem til Svendborg for at grundlægge Den Rejsende Højskole, begyndelsen på Tvind. Til sidst giver Thure Lindhardt sit bud på, hvad Amdis historie kan lære os i dag. Foto: Petra KleisSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Hvem var Amdi, før han blev kultleder? I anledning af forestillingen Amdi på BaggårdTeatret dykker vi ned i en overset del af Amdi Petersens historie; de formative år på Fyn. Ifølge instruktør Thure Lindhardt er de nemlig nøglen til at forstå, hvordan folkeforføreren fra Ringe endte i eksil i Mexico. Foto: Petra Kleis. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hun bad om hjælp for en stund, mistede sine børn og blev fanget i et system, som nægtede at give dem tilbage. Nu fortæller Sandie Hansen, hvordan kampen mod Langeland Kommune har givet både hende og børnene ar for livet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Flere lyttere efterlyser nytænkning i kommunalpolitik, så Anna og Dyssel går på jagt efter unge, visionære politikere. Politolog Ulrik Kjær kigger forbi studiet til en snak om, hvad kandidattests og meningsmålinger egentlig fortæller os. Og så byder en lytter ind med et nyt værktøj i valgkampen: en såkaldt demokratisk nødbremse. See omnystudio.com/listener for privacy information.

















