Radar
Claim Ownership

Radar

Author: Ingeniøren

Subscribed: 25Played: 95
Share

Description

Radar tager de vigtigste tech-samtaler med hovedroller, meningsdannere og klogeåger fra den digitale sfære. Her møder du både mikro og makro, og vi drysser lidt filosofi oveni.
32 Episodes
Reverse
Den ukrainske soldat og forhenværende cybergeneral Victor Zhoras fortæller om digital krigsførelse og forsvar direkte fra fronten i Ukraine. Hvis du har et spørgsmål til Victor Zhoras om hvordan cyber har ændret måden der føres krig på i det 21. århundrede, så skriv dit spørgsmål til Ingeniørens journalist Mats Magnussen mat@ing.dk senest mandag d. 9 marts 2026. Medvirkende: Victor Zhoras Vært: Therese Moreau Links Microsofts pressemeddelelse: Microsoft offentliggør planer om at opføre ny datacenterregion i Vestjylland
Hvad koster det egentlig et lille lokalsamfund på landet i Danmark, når en amerikansk tech-gigant beslutter at slå sig ned lige netop i deres baghave? Og hvad står det lokalsamfund samtidig til at vinde, når et datacenter skyder op i nærområdet? Det er ugens emne i podcasten Radar, hvor Ingeniørens journalist, Louise Olifent, fortæller om det arbejde hun netop har påbegyndt med at undersøge både plus- og minussiderne ved at amerikanske tech-giganter opfører gigantiske datacentre over hele landet. Vært: Therese Moreau Medvirkende: Louise Olifent Links Microsofts pressemeddelelse: Microsoft offentliggør planer om at opføre ny datacenterregion i Vestjylland
Hvordan skaber man egentlig en tech-virksomhed i Danmark, som kan blive milliarder værd? Det ved Erik Damgaard om nogen. For han har nemlig gjort lige netop det, ikke bare én, men hele to gange. I ugens udgave af Radar fortæller Erik Damgaard selv sin turbulente skabelses-, undergangs- og genopstandelseshistorie, og så spørger vi Erik om hans bedste råd er til at skabe en it-virksomhed. Vært: Therese Moreau Medvirkende: Erik Damgaard, backend-udvikler, direktør og grundlægger af Uniconta
Elon Musk er igen i vælten. Denne gang på grund af sin chatbot Grok, der med sit "spicy mode" er i stand til at afklæde folk på deres familie- og profilbilleder. Det har vagt harme, især fordi det også er gået ud over børn. For hvad Musks måske ikke havde forudset var at netop dét gør, at Grok og X er blevet en tabersag, som ingen politikere i USA vil komme til undsætning selvom alverdens lande - fra Malaysia over Canada og Storbritannien til EU-landene - lige nu slår hårdt ned på Elon Musks chatbot og engang så magtfulde sociale medie. I denne uge taler Radar med Malte Siglev fra Red Barnet om Grok, AI-redigerede billeder og børn. Vært: Therese Moreau Medvirkende: Malte Siglev, digital trivselsrådgiver hos Red Barnet Links Ingeniøren: It-direktører rystet over Folketinget: »Naivt at bruge Teams til fortrolige møder« 
Tænker de med røven i Udenrigspolitisk Nævn? Svaret er noget mere nuanceret end spørgsmålet, få det i ugens episode af Radar, hvor vi dykker ned i det famøse Teams-møde med Jan Kaastrup, IT-sikkerhedsekspert, CIO og partner i CSIS, og Ingeniørens journalist Mats Magnussen. For kan det virkelig passe at Folketinget ikke har andre og mere sikre videokommunikationstjenester til rådighed end Teams? Hvad er the basics ift. kommunikationssikkerhed egentlig når man er en samfundskritisk institution? Vært: Therese Moreau Medvirkende: Jan Kaastrup, IT-sikkerhedsekspert, CIO og partner i CSIS, og Mats Magnussen, journalist på Ingeniøren. Links Ingeniøren: It-direktører rystet over Folketinget: »Naivt at bruge Teams til fortrolige møder«  Version2: Skæbnesvangert møde: Her er Trumps tech-klemmer på Danmark Version2: Ordfører: Digital suverænitet er ikke et modeord. Microsoft skal smides helt ud af Folketinget
»I hate ads!« lød det fra OpenAIs direktør Sam Altman for blot halvandet år siden. Men nu er alle tiders mest irriterende - og forventlige - udvikling alligevel er på vej. OpenAI barsler nemlig med reklamer i ChatGPT. Rygterne har svirret i månedsvis, men nu står det efterhånden klart at OpenAI arbejder målrettet mod at lancere reklamer i ChatGPT. Chatbotten, som mange betror selv deres dybeste hemmeligeder til, vil altså snart begynde at bruge al sin data om os for at tjene penge på os. Men hvordan kommer det til at foregå? Hvorfor vil OpenAI overhovedet gå i den retning? Hvad kommer det til at gøre ved konkurrencen på AI-markedet? Og er reklamer måske »the last resort« for at finde en bæredygtig forretningsmodel for OpenAI, som Sam Altman engang har kaldt det? Det skal det handle om i ugens Radar. Vært: Therese Moreau Medvirkende: Anders Bæk, civilingeniør i software og teknologibaseret forretningsudvikling samt investor, forfatter og foredragsholder med speciale i tech. Links Version2: ChatGPT tester »sidste udvej« for at tjene penge The Information: OpenAI’s Ads Push Starts Taking Shape The Information: OpenAI Forecasts Revenue Topping $125 Billion in 2029 as Agents, New Products Gain Bleeping Computer: Leak confirms OpenAI is preparing ads on ChatGPT for public roll out
Der har ikke skortet på store begivenheder i tech og omegn i 2025. Derfor vil mange kunne gøre rimelige indsigelser over denne liste de vigtigste historier, men i årets sidste afsnit af Radar-podcasten har vi alligevel gjort et forsøg på at kuratere en top 3. Til at hjælpe med at kaste ekstra perspektiv over årets liste har vi inviteret Liberal Alliances retsordfører Steffen Larsen, der har spillet en primær rolle i diskussionerne om Chatkontrol og en ny PET-lov. Han order også med Raspberry Pie's og programmering i privaten. Her er listen. Glædelig jul og godt nytår! Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren Medvirkende: Steffen Larsen, MF og retsordfører for Liberal Alliance Links Risikovurdering affejer Palantir: Topfigurs anti-demokratiske holdninger skurrer Trump og tech-kræfter vil ødelægge EU og dominere Europa: Der er kun én måde at svare på Hummelgaard kommer med stor politisk åbning for at kunne indføre ny PET-overvågning
Trumps har nu sanktioneret i alt ni dommere og anklagere ved Den Internationale Straffedomstol i Haag (ICC). De kan ikke bruge kreditkort, de kan ikke booke hverken flybilletter, hoteller eller købe noget som helst online. Sociale medier og alle andre digitale tjenester, der udbydes af amerikanske selskaber er de også blevet udelukket fra. Denne uges Radar handler handler om Trumps vidtrækkende digitale sanktioner mod nogle af de mennesker, der bruger deres professionelle liv på at retsforfølge krigsforbrydere og folkemordere. Vært: Therese Moreau og Peter Christian Bech-Nielsen Medvirkende: Louise Olifent, journalist ved Ingeniøren Links Middel East Eyes interview med Luz Ibanez: My life as an ICC judge sanctioned by Trump
Den europæiske persondatalov GDPR har været årsag til episke sværdslag mellem Europa og USA gennem slut-10'erne og 2020'erne. Den østrigske advokat og datakriger Max Schrems har således brugt loven til at hamre løs på amerikanske techgiganters dataoverførsler mellem de to kontinenter. Ofte med massiv hovedpine for begge parter. Den har aflyst flere dataaftaler - ofte til stor glæde for compliancejurister. Nu er GDPR til gengæld ved at blive opblødt som del af EU-Kommissionens såkaldte digitale Omnibus-pakke. Og det samme er AI Act. Ugens Radar prøver at besvare spørgsmålet: Er det mest til Europas eller USA's fordel? Værter: Peter Christian Bech-Nielsen og Therese Moreau Medvirkende: Michael Siefert, tidl. Sitecore-direktør og techinvestor, Christel Schaldemose, medlem af EU-parlamentet (S)
Kronikaffæren. Det er blevet kaldenavnet for sagen om de fire fejlcitater, som blev tilskrevet flere fremtrædende politikere og mediefolk i en kronik underskrevet af toppen i Dansk Folkeparti og publiceret i Jyllands-Posten tidligere på måneden. Det er en sag, der vakt harme. For hvordan kan det overhovedet lade sig gøre at et mellemstort dansk folketingsparti, med deres hær af professionelle politikere, kommunikationsfolk og sekretariatetsmedarbejdere, tilsyneladende har opdigtet ikke bare ét, men fire citater i samme kronik? Svaret fik vi i sidste uge, da Morten Messerschmidt mere eller mindre indrømmede overfor Frihedsbrevet, at det var ChatGPT, der var kilden til citaterne, hvilket der da også havde været kraftige spekulationer om i pressen hele ugen igennem. Ugen udgave af podcasten Radar handler om politikernes brug af AI og hvordan vælgerne ser på kunstig intelligens i politisk arbejde i ugens udgave af podcasten Radar. Med i studiet har vi professor Rasmus Kleis Nielsen, der står bag en ny undersøgelse af vælgernes syn på AI i politik og journalistik. Vært: Therese Moreau og Peter Christian Bech-Nielsen Medvirkende: Rasmus Kleis Nielsen, professor i kommunikation ved Københavns Universitet Links Rapport: What does the public in six countries think of generative AI in news?
Jenny Rossander med kunstnernavnet Lydmor har været omringet af trommemaskiner og synthesizere det meste af sin karriere, men det var i et musikstudie på Ibiza, at hun for alvor mærkede på egen krop, hvordan teknologi er ved at omrokere alvorligt på fødekæden i hendes branchen. Ja, sågar hele den kreative proces. Inviteret til den spanske ferieø af en stjerne-DJ, som Ingeniørens Radar ikke må kende navnet på, var Lydmor ellers i den syvende himmel. Hun vil nemlig tættere på den elektroniske klubscene. Ned og lave nye numre. »Det første, der sker er, at han spiller nogle numre for mig, og de her numre har både vokal, tekst og melodi. Og det undrer mig, og jeg bliver sådan: 'Har han fået andre sangskrivere til sådan at skrive et eller andet?' Jeg forstår ikke helt situationen til at starte med, og jeg må faktisk indrømme, jeg synes faktisk, det er nogle ret fine tekster og fine melodier,« siger Jenny Rossander og tilføjer: »Og så er det han siger: 'Åh, jeg generede lige det her med Suno i morges'. Suno, som er den største AI-musikgenerator, der ligesom kan spytte alt muligt ud.« Radar tager den store samtale om, hvad AI-kunst gør ved os som mennesker, og hvordan den rammer en branche, der i forvejen er ramt af prekære arbejdsvilkår. Vært: Peter Christian Bech-Nielsen Medvirkende: Jenny Rossander aka. Lydmor, musiker og forfatter Links Dansk musikfænomen blev slået opkuld af AI i et studie på Ibiza Rockmusiker advarer mod gement AI-tyveri: Nørdens paradoks driver Big Tech frem
Kommer AI-boomet? Eller befinder vi os i virkeligheden i en AI-boble? Hvordan vil det påvirke økonomien, hvis AI begynder at give markante produktivitetsstigninger? Og hvad nu hvis AI bare er en finansiel boble - Går det så som under dot-com-boblen, hvor aktiemarkederne faldt med over 50 procent og verdensøkonomien blev slynget ud i recission? Det spørger Therese Moreau om i dagens afsnit af Radar hvor den bogaktuelle Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS, er gæst. Vært: Therese Moreau Medvirkende: Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS og bogaktuel med Rentefald: Hvordan lave renter forandrer verden og Danmark Links Rentefald: Hvordan lave renter forandrer verden og Danmark (Djøf) Brookings: What next for r*? Bloomberg: OpenAI, Nvidia Fuel $1 Trillion AI Market With Web of Circular Deals
David Heinemeier Hansson, medejer og CTO af virksomheden 37signals, lægger ikke fingrene imellem. På spørgsmålet om, hvor Europa står i kampen om digital suverænitet, lyder svaret prompte: »Vi er helt på røven«. Sammen med fire andre i techbranchen tog han den svære debaten om Europas digitale suverænitet ved konferencen Digital Tech Summit (DTS) i København: »Vi har selv valgt at være afhængige af amerikansk cloud og tech, og sådan har det været i mange år. Hvis vi skal ud af kloen, skal vi erkende, at vi er på røven og afhængig af USA. Og så kan vi begynde at kigge på nye systemer, som ikke skal produceres i USA,« siger Heinemeier. Hør hele debatten, der er optaget live på DTS. Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren Medvirkende: Eva Berneke, eks-topchef Eutelsat og bestyrelsesmedlem, David Heinemeier Hansson, co-owner af 37Signals, Saskia Lensing, product manager ved GTP-NL, Anna Rogers, associate professor på ITU, Rebecca Adler-Nissen, professor i statskundskab og leder af det nationale Center for AI i Samfundet, CAISA Links Brutal dom over Europas digitale suverænitet: »Vi har ingen konger eller esser på hånden« Chipgigant med opsigtsvækkende salgstal: Sælger intet til Europa
Den besked, du sendte i foråret. Hvem læste den? Du tænker sikkert kun modtageren. Men hvad nu hvis din teleudbyder også læste med? For tusindvis af danskere kan det være virkeligheden. Medarbejdere hos Telenor, 3, TDC og Norlys har siden foråret læst danskeres private SMS’er. Det har Ingeniørens journalist Mads Lorenzen afsløret i denne uge. Vi dykker ned i skandalen og drager paraller til andre overvågningstiltag som Chatkontrol og PET's drøm om en stor AI-drevet profileringsmaskine. Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren Medvirkende: Mads Lorenzen, journalist på Ingeniøren, Teleanalytiker Torben Rune og Dina Raabjerg, it-ordfører i Konservativt Folkeparti Links 'Forstå SMS-skandalen på halvandet minut: Teleselskaber har læst dine private beskeder Teleboss efter afsløring af SMS-snageri: »Jeg kan ikke garantere noget som helst«
Microsoft vil med egne ord hjælpe Europa med at blive digitalt suveræn. Derfor bygger selskabet i øjeblikket europæiske datacentre en masse, og giganten har givet en række løfter om at ville bekæmpe Trump-regeringen både juridisk og teknisk, hvis den amerikanske præsident vil slukke for tjenester i Europa eller tilgå data eller systemer. Men hvad er de løfter værd? Det undersøger ugens afsnit af Radar-podcasten, hvor gæsten Rasmus Knappe, teknologidirektør og sikkerhedschef i Microsoft Danmark. Men først lidt baggrund. NSA-whistleblower Edward Snowdens viste tilbage i 2013 viste, at Microsoft samarbejder endog meget tæt med det amerikanske sikkerhedsapparat. Dengang kom det frem ikke kun at Microsoft hjalp spiontjenesten NSA med at omgå kryptering for i mødekomme bekymringer om, at agenturet ikke ville kunne opfange chatsamtaler via den dengang relativt nye Outlook.com-portal. NSA havde allerede adgang til emails på Hotmail, før ny kryptering blev anvendt. Så hvordan vil Microsoft agere i en verden, hvor præsident Trump forventer noget nær blind loyalitet og støtter fra sine allierede og det amerikanske erhvervsliv? Lyt med. Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren Medvirkende: Rasmus Knappe, teknologi- og sikkerhedsdirektør i Microsoft Danmark Microsoft er i studiet: Hvordan stoler vi på techgiganten i en Trump-verden med Snowdens afsløringer in mente? Staten vil gøre op med sin Microsoft-afhængighed: Nu udvikles nyt open source-alternativ Endnu et europæisk militær dropper Microsoft: Eksperter har klar anbefaling til Danmark
Mange europæere er, hvis de skal være helt ærlige over for hinanden, nervøse ved tanken om, at generativ kunstig intelligens over tid kan stjæle deres arbejde. Eller i hvert fald gøre et heftigt indhug i indtjeningen. OpenAI's nye AI-videogenerator Sora ramte verden med det budskab fra topchef Sam Altman, at indholdsskabere, copyright-indehavere og IP-ejere skulle opt-out, hvis ikke de ville have deres figurer eller indhold til at blive brugt på platformen. Altså, OpenAI havde tyvstjålet en masse indhold og patenter, som de har trænet deres AI-video generator på, men de enkelte rettighedshavere skal både finde og afkræve OpenAI at fjerne det indhold og undlade at træne på det. Det skabte selvsagt en del furore. Altman har siden modereret de regler til, at det nok mere bliver en slags opt-in i forhold til at lade Sora generere eksempelvis kendte figurer. Men meget tyder på, at Sora stadig vil træne vildt og voldsomt på alt indhold. Det kræver meget stærke modsvar fra de kreative brancher og uvante allierede, mener Veto-forsanger, programmør og pladeselskabsejer Troels Abrahamsen: »Kulturbrancherne skal være langt mere proaktive end de er. Det er nemt nok at sige, men det kræver, at man indstiller sig på 10.000 forskellige vilde scenarier tidligt.« »Det kræver selvfølgelig nogle ressourcer, og der kunne det måske være, kulturbrancherne havde godt af at finde nogle fællesskaber med nogle andre rettighedsbaserede brancher, som havde flere ressourcer. Det er nogle små brancher set i forhold til for eksempel medicinalbranchen.« Call me, Novo. Er det, det du vil sige? »Ja. Call me Novo.« Vært: Peter Christian Bech-Nielsen Medvirkende: Troels Abrahamsen, musiker og programmør OpenAI's datacenter-regning eksploderer: Nu begynder selskabets »enshittification«
For at forstå den rolle, som techselskaber som Microsoft, Palantir og Amazon har spillet i Ukraine, er vi nødt til at anvende en alternativ forståelse af det velkendte forretningskoncept SaaS (Software-as-a-Service). I Ukraine kan SaaS med rette ses som Sovereignty-as-a-Service eller suverænitet-som-en-service. Det forklarer Tobias Liebetrau, lektor med speciale i cybersikkerhed og sikkerhedspolitik på Københavns Universitet, der er ugens gæstevært i Radar-podcasten. »Hvis jeg var køber, ville jeg jo synes at det var meget interessant, at nogen kunne tilbyde mig et produkt, som de kunne vise mig faktisk igen var anvendeligt i en praktisk virkelighed, og ikke kun i en sandkasse et sted hvor man har siddet og øvet og leget. Har kan man se at det faktisk virker, og især måske i salg til nogle lande som også ser Rusland som en fjende,« siger han. Ugens Radar kigger på omkostningerne ved, at selskaber begynder at operere på lige linje med stater, og hvad det betyder, når lande ikke længere selv har magten over infrastruktur, der er afgørende for sikkerhed og selvforsvar. Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren Medvirkende: Tobias Liebetrau, lektor i cybersikkerhed og sikkerhedspolitik, Københavns Universitet OpenAI og Microsoft skal levere »suveræn tysk« kunstig intelligens: Eksperterne vrider sig Endnu et europæisk militær dropper Microsoft: Eksperter har klar anbefaling til Danmark
Det skulle have været »det nye Google« og sågar et dansk et af slagsen, men i sidste uge endte det i stedet med en tvangsopløsning i Sø- og Handelsretten. I denne uges udgave af Radar opruller Frihedsbrevets chefredaktør den gamle saga om den danske edtech-komet CanopyLab, virksomhedens »crazy AI engine« og direktøren Sahra-Josephine Hjort. Og så kommer Ingeniørens journalist Mats Magnussen hvorfor tvangsopløsningen af CanopyLab måske alligevel ikke er det sidste vi har hørt til Sahra-Josephine Hjort. Vært: Therese Moreau og Peter Christian Bech-Nielsen Medvirkende: Mads Brügger, chefredaktør ved Frihedsbrevet, og Mats Magnussen, journalist ved Ingeniøren. Links 'Tech-dronning' konkurs i Danmark: Canopylab kører videre i Mexico Forstå sagen: Tech-dronningens storhed og forfald Skandaleramt dansk it-virksomheds medarbejdere bijobber tilsyneladende som stock photo-modeller Frihedsbrevets podcast-serie Den talentfulde fru Hjorth
Hvis ikke EU kraftigt lemper eller ligefrem afskaffer sine tech-reguleringer, så truer Trump med sanktioner. Og EU er der meget mere på spil end blot GDPR-petitesser, advarer sikkerhedspolitisk rådgiver Jacob Kaarsbo, som mener at EU står over for et uundgåligt brud med Trumps USA, hvor MAGA vil have magt til at bestemme andre suvræne staters love. I denne uges udgave af Radar gennemgår vi truslerne fra den amerikanske præsident, motivationen bag, samt hvad det kan få af konsekvenser hvis unionen giver efter for amerikansk pres og hvis den ikke gør. Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren og Therese Moreau, journalist på Ingeniøren Medvirkende: Sikkerhedspolitisk rådgiver Jacob Kaarsbo Links Mens Trump går i flæsket på EU's techlove, gambler Europa med meget mere Amerikansk myndighed opfordrer Big Tech til at udfordre EU-love
Dækningen af det kontroversielle EU-forslag om scanning af digitale beskedtjenester for børnemisbrugsmateriale - med tilnavnet Chatkontrol - har handlet meget om privatliv. Formentlig med rette. Knap så opmærksomhed har det bureaukratiske dynd, som forslaget risikerer at begrave danske og europæiske virksomheder i, fyldt i spalterne. Og særligt justitsministerens nonchalante holdning til erhvervslivets byrder vækker kritik fra Dansk Industri Digitals branchedirektør Andreas Holbak Espersen. »Jeg så vores kære justitsminister i Politiken i weekenden sige, at han kunne ikke se byrden for erhvervslivet, medmindre man havde en sidegechäft med at dele børnepornografi. Det synes jeg måske er sådan lige lovligt kækt,« siger han. I dagens afsnit tager vi et deepdive på forslagets teknik og konsekvenser, og vi debatterer med Digitalt Ansvar og Dansk Industri om balancerne mellem bekæmpelse af børnemisbrugsmateriale, privatliv og erhvervsinteresser. Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren og Therese Moreau, journalist på Ingeniøren Medvirkende: Andreas Holbak Espersen, branchedirektør i DI Digital og Ask Hesby Holm, direktør i Digitalt Ansvar Links Dansk Industri er træt af »lovligt kæk« justitsministers udvanding af Chatkontrols vilde konsekvenser Frederiksens EU-forslag kaldes »en autoritær leders drøm«
loading
Comments