Discover
Radar
35 Episodes
Reverse
Var det big techs big tobacco moment, da Meta og Google for nyligt blev kendt skyldig i at designe deres platforme til at være afhængighedsskabende for børn? Det håber Aida Bikic, psykolog, PhD og lektor ved Syddansk Universitet. Hun peger på, at fastholdelsesmekanismerne gør det umuligt at opdrage og danne børn til ikke at blive afhængige af sociale medier. I mere end et årti har Aida Bikic forsket i koblingen børn, skærme og ADHD, og ifølge hende bivirker højt skærmforbrug også øgede ADHD-symptomber. Det gælder både for de børn, som faktisk har ADHD, men det gælder også for alle andre børn og voksne.
Medvirkende: Aida Bikic, psykolog, PhD og lektor ved Syddansk Universitet med speciale i børns skærmforbrug
Vært: Therese Moreau
Links
Danske børn sagsøger Meta: Er det big techs big tobacco moment?
Valget er overstået. Stemmerne er talt op. Folketinget er på plads. Nu mangler bare regeringsdannelsen. I ugens episode benytter et hold af Ingeniørens mest erfarne journalister ventetiden til at diskutere nogle af de mest kritiske og teknologiske nationale udfordringer, som venter den kommende regering.
Medvirkende: Peter Christian Bech-Nielsen, Bjørn Godske og Laurids Hovgaard.
Vært: Therese Moreau
Links
Kære nye regering, her er fire kritiske områder, I kan tage fat på
Den første - og måske sidste - valgperiode med et digitaliseringsministerium lakker mod enden. På tirsdag går vi til folketingsvalg, og det betyder at Caroline Stage Olsen (M) takker af på posten. Eller gør det? Ikke hvis det står til digitaliseringsministeren selv. Caroline Stage Olsen er gæst i denne uges udgave af Radar, hvor vi spørger hvor mange årsværk, der er blevet frigjort i den offentlige sektor med AI? Og så vender vi hvor langt ministeren egentlig er kommet med digital suverænitet og om Digitaliseringsministeriet burde få et større mandat.
Medvirkende: Caroline Stage Olsen, digitaliseringsminister og folketingskandidat for Moderaterne
Vært: Therese Moreau
Den ukrainske soldat og forhenværende cybergeneral Victor Zhoras fortæller om digital krigsførelse og forsvar direkte fra fronten i Ukraine.
Hvis du har et spørgsmål til Victor Zhoras om hvordan cyber har ændret måden der føres krig på i det 21. århundrede, så skriv dit spørgsmål til Ingeniørens journalist Mats Magnussen mat@ing.dk senest mandag d. 9 marts 2026.
Medvirkende: Victor Zhoras
Vært: Therese Moreau
Links
Microsofts pressemeddelelse: Microsoft offentliggør planer om at opføre ny datacenterregion i Vestjylland
Hvad koster det egentlig et lille lokalsamfund på landet i Danmark, når en amerikansk tech-gigant beslutter at slå sig ned lige netop i deres baghave? Og hvad står det lokalsamfund samtidig til at vinde, når et datacenter skyder op i nærområdet? Det er ugens emne i podcasten Radar, hvor Ingeniørens journalist, Louise Olifent, fortæller om det arbejde hun netop har påbegyndt med at undersøge både plus- og minussiderne ved at amerikanske tech-giganter opfører gigantiske datacentre over hele landet.
Vært: Therese Moreau
Medvirkende: Louise Olifent
Links
Microsofts pressemeddelelse: Microsoft offentliggør planer om at opføre ny datacenterregion i Vestjylland
Hvordan skaber man egentlig en tech-virksomhed i Danmark, som kan blive milliarder værd? Det ved Erik Damgaard om nogen. For han har nemlig gjort lige netop det, ikke bare én, men hele to gange.
I ugens udgave af Radar fortæller Erik Damgaard selv sin turbulente skabelses-, undergangs- og genopstandelseshistorie, og så spørger vi Erik om hans bedste råd er til at skabe en it-virksomhed.
Vært: Therese Moreau
Medvirkende: Erik Damgaard, backend-udvikler, direktør og grundlægger af Uniconta
Elon Musk er igen i vælten. Denne gang på grund af sin chatbot Grok, der med sit "spicy mode" er i stand til at afklæde folk på deres familie- og profilbilleder. Det har vagt harme, især fordi det også er gået ud over børn. For hvad Musks måske ikke havde forudset var at netop dét gør, at Grok og X er blevet en tabersag, som ingen politikere i USA vil komme til undsætning selvom alverdens lande - fra Malaysia over Canada og Storbritannien til EU-landene - lige nu slår hårdt ned på Elon Musks chatbot og engang så magtfulde sociale medie. I denne uge taler Radar med Malte Siglev fra Red Barnet om Grok, AI-redigerede billeder og børn.
Vært: Therese Moreau
Medvirkende: Malte Siglev, digital trivselsrådgiver hos Red Barnet
Links
Ingeniøren: It-direktører rystet over Folketinget: »Naivt at bruge Teams til fortrolige møder«
Tænker de med røven i Udenrigspolitisk Nævn? Svaret er noget mere nuanceret end spørgsmålet, få det i ugens episode af Radar, hvor vi dykker ned i det famøse Teams-møde med Jan Kaastrup, IT-sikkerhedsekspert, CIO og partner i CSIS, og Ingeniørens journalist Mats Magnussen. For kan det virkelig passe at Folketinget ikke har andre og mere sikre videokommunikationstjenester til rådighed end Teams? Hvad er the basics ift. kommunikationssikkerhed egentlig når man er en samfundskritisk institution?
Vært: Therese Moreau
Medvirkende: Jan Kaastrup, IT-sikkerhedsekspert, CIO og partner i CSIS, og Mats Magnussen, journalist på Ingeniøren.
Links
Ingeniøren: It-direktører rystet over Folketinget: »Naivt at bruge Teams til fortrolige møder«
Version2: Skæbnesvangert møde: Her er Trumps tech-klemmer på Danmark
Version2: Ordfører: Digital suverænitet er ikke et modeord. Microsoft skal smides helt ud af Folketinget
»I hate ads!« lød det fra OpenAIs direktør Sam Altman for blot halvandet år siden. Men nu er alle tiders mest irriterende - og forventlige - udvikling alligevel er på vej. OpenAI barsler nemlig med reklamer i ChatGPT.
Rygterne har svirret i månedsvis, men nu står det efterhånden klart at OpenAI arbejder målrettet mod at lancere reklamer i ChatGPT. Chatbotten, som mange betror selv deres dybeste hemmeligeder til, vil altså snart begynde at bruge al sin data om os for at tjene penge på os. Men hvordan kommer det til at foregå? Hvorfor vil OpenAI overhovedet gå i den retning? Hvad kommer det til at gøre ved konkurrencen på AI-markedet? Og er reklamer måske »the last resort« for at finde en bæredygtig forretningsmodel for OpenAI, som Sam Altman engang har kaldt det? Det skal det handle om i ugens Radar.
Vært: Therese Moreau
Medvirkende: Anders Bæk, civilingeniør i software og teknologibaseret forretningsudvikling samt investor, forfatter og foredragsholder med speciale i tech.
Links
Version2: ChatGPT tester »sidste udvej« for at tjene penge
The Information: OpenAI’s Ads Push Starts Taking Shape
The Information: OpenAI Forecasts Revenue Topping $125 Billion in 2029 as Agents, New Products Gain
Bleeping Computer: Leak confirms OpenAI is preparing ads on ChatGPT for public roll out
Der har ikke skortet på store begivenheder i tech og omegn i 2025. Derfor vil mange kunne gøre rimelige indsigelser over denne liste de vigtigste historier, men i årets sidste afsnit af Radar-podcasten har vi alligevel gjort et forsøg på at kuratere en top 3.
Til at hjælpe med at kaste ekstra perspektiv over årets liste har vi inviteret Liberal Alliances retsordfører Steffen Larsen, der har spillet en primær rolle i diskussionerne om Chatkontrol og en ny PET-lov. Han order også med Raspberry Pie's og programmering i privaten. Her er listen. Glædelig jul og godt nytår!
Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren
Medvirkende: Steffen Larsen, MF og retsordfører for Liberal Alliance
Links
Risikovurdering affejer Palantir: Topfigurs anti-demokratiske holdninger skurrer
Trump og tech-kræfter vil ødelægge EU og dominere Europa: Der er kun én måde at svare på
Hummelgaard kommer med stor politisk åbning for at kunne indføre ny PET-overvågning
Trumps har nu sanktioneret i alt ni dommere og anklagere ved Den Internationale Straffedomstol i Haag (ICC). De kan ikke bruge kreditkort, de kan ikke booke hverken flybilletter, hoteller eller købe noget som helst online. Sociale medier og alle andre digitale tjenester, der udbydes af amerikanske selskaber er de også blevet udelukket fra.
Denne uges Radar handler handler om Trumps vidtrækkende digitale sanktioner mod nogle af de mennesker, der bruger deres professionelle liv på at retsforfølge krigsforbrydere og folkemordere.
Vært: Therese Moreau og Peter Christian Bech-Nielsen
Medvirkende: Louise Olifent, journalist ved Ingeniøren
Links
Middel East Eyes interview med Luz Ibanez: My life as an ICC judge sanctioned by Trump
Den europæiske persondatalov GDPR har været årsag til episke sværdslag mellem Europa og USA gennem slut-10'erne og 2020'erne. Den østrigske advokat og datakriger Max Schrems har således brugt loven til at hamre løs på amerikanske techgiganters dataoverførsler mellem de to kontinenter. Ofte med massiv hovedpine for begge parter. Den har aflyst flere dataaftaler - ofte til stor glæde for compliancejurister.
Nu er GDPR til gengæld ved at blive opblødt som del af EU-Kommissionens såkaldte digitale Omnibus-pakke. Og det samme er AI Act. Ugens Radar prøver at besvare spørgsmålet: Er det mest til Europas eller USA's fordel?
Værter: Peter Christian Bech-Nielsen og Therese Moreau
Medvirkende: Michael Siefert, tidl. Sitecore-direktør og techinvestor, Christel Schaldemose, medlem af EU-parlamentet (S)
Kronikaffæren. Det er blevet kaldenavnet for sagen om de fire fejlcitater, som blev tilskrevet flere fremtrædende politikere og mediefolk i en kronik underskrevet af toppen i Dansk Folkeparti og publiceret i Jyllands-Posten tidligere på måneden. Det er en sag, der vakt harme.
For hvordan kan det overhovedet lade sig gøre at et mellemstort dansk folketingsparti, med deres hær af professionelle politikere, kommunikationsfolk og sekretariatetsmedarbejdere, tilsyneladende har opdigtet ikke bare ét, men fire citater i samme kronik? Svaret fik vi i sidste uge, da Morten Messerschmidt mere eller mindre indrømmede overfor Frihedsbrevet, at det var ChatGPT, der var kilden til citaterne, hvilket der da også havde været kraftige spekulationer om i pressen hele ugen igennem.
Ugen udgave af podcasten Radar handler om politikernes brug af AI og hvordan vælgerne ser på kunstig intelligens i politisk arbejde i ugens udgave af podcasten Radar. Med i studiet har vi professor Rasmus Kleis Nielsen, der står bag en ny undersøgelse af vælgernes syn på AI i politik og journalistik.
Vært: Therese Moreau og Peter Christian Bech-Nielsen
Medvirkende: Rasmus Kleis Nielsen, professor i kommunikation ved Københavns Universitet
Links
Rapport: What does the public in six countries think of generative AI in news?
Jenny Rossander med kunstnernavnet Lydmor har været omringet af trommemaskiner og synthesizere det meste af sin karriere, men det var i et musikstudie på Ibiza, at hun for alvor mærkede på egen krop, hvordan teknologi er ved at omrokere alvorligt på fødekæden i hendes branchen. Ja, sågar hele den kreative proces.
Inviteret til den spanske ferieø af en stjerne-DJ, som Ingeniørens Radar ikke må kende navnet på, var Lydmor ellers i den syvende himmel. Hun vil nemlig tættere på den elektroniske klubscene. Ned og lave nye numre.
»Det første, der sker er, at han spiller nogle numre for mig, og de her numre har både vokal, tekst og melodi. Og det undrer mig, og jeg bliver sådan: 'Har han fået andre sangskrivere til sådan at skrive et eller andet?' Jeg forstår ikke helt situationen til at starte med, og jeg må faktisk indrømme, jeg synes faktisk, det er nogle ret fine tekster og fine melodier,« siger Jenny Rossander og tilføjer:
»Og så er det han siger: 'Åh, jeg generede lige det her med Suno i morges'. Suno, som er den største AI-musikgenerator, der ligesom kan spytte alt muligt ud.«
Radar tager den store samtale om, hvad AI-kunst gør ved os som mennesker, og hvordan den rammer en branche, der i forvejen er ramt af prekære arbejdsvilkår.
Vært: Peter Christian Bech-Nielsen
Medvirkende: Jenny Rossander aka. Lydmor, musiker og forfatter
Links
Dansk musikfænomen blev slået opkuld af AI i et studie på Ibiza
Rockmusiker advarer mod gement AI-tyveri: Nørdens paradoks driver Big Tech frem
Kommer AI-boomet? Eller befinder vi os i virkeligheden i en AI-boble? Hvordan vil det påvirke økonomien, hvis AI begynder at give markante produktivitetsstigninger? Og hvad nu hvis AI bare er en finansiel boble - Går det så som under dot-com-boblen, hvor aktiemarkederne faldt med over 50 procent og verdensøkonomien blev slynget ud i recission? Det spørger Therese Moreau om i dagens afsnit af Radar hvor den bogaktuelle Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS, er gæst.
Vært: Therese Moreau
Medvirkende: Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS og bogaktuel med Rentefald: Hvordan lave renter forandrer verden og Danmark
Links
Rentefald: Hvordan lave renter forandrer verden og Danmark (Djøf)
Brookings: What next for r*?
Bloomberg: OpenAI, Nvidia Fuel $1 Trillion AI Market With Web of Circular Deals
David Heinemeier Hansson, medejer og CTO af virksomheden 37signals, lægger ikke fingrene imellem.
På spørgsmålet om, hvor Europa står i kampen om digital suverænitet, lyder svaret prompte: »Vi er helt på røven«.
Sammen med fire andre i techbranchen tog han den svære debaten om Europas digitale suverænitet ved konferencen Digital Tech Summit (DTS) i København:
»Vi har selv valgt at være afhængige af amerikansk cloud og tech, og sådan har det været i mange år. Hvis vi skal ud af kloen, skal vi erkende, at vi er på røven og afhængig af USA. Og så kan vi begynde at kigge på nye systemer, som ikke skal produceres i USA,« siger Heinemeier.
Hør hele debatten, der er optaget live på DTS.
Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren
Medvirkende: Eva Berneke, eks-topchef Eutelsat og bestyrelsesmedlem, David Heinemeier Hansson, co-owner af 37Signals, Saskia Lensing, product manager ved GTP-NL, Anna Rogers, associate professor på ITU, Rebecca Adler-Nissen, professor i statskundskab og leder af det nationale Center for AI i Samfundet, CAISA
Links
Brutal dom over Europas digitale suverænitet: »Vi har ingen konger eller esser på hånden«
Chipgigant med opsigtsvækkende salgstal: Sælger intet til Europa
Den besked, du sendte i foråret. Hvem læste den? Du tænker sikkert kun modtageren. Men hvad nu hvis din teleudbyder også læste med? For tusindvis af danskere kan det være virkeligheden. Medarbejdere hos Telenor, 3, TDC og Norlys har siden foråret læst danskeres private SMS’er. Det har Ingeniørens journalist Mads Lorenzen afsløret i denne uge. Vi dykker ned i skandalen og drager paraller til andre overvågningstiltag som Chatkontrol og PET's drøm om en stor AI-drevet profileringsmaskine.
Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren
Medvirkende: Mads Lorenzen, journalist på Ingeniøren, Teleanalytiker Torben Rune og Dina Raabjerg, it-ordfører i Konservativt Folkeparti
Links
'Forstå SMS-skandalen på halvandet minut: Teleselskaber har læst dine private beskeder
Teleboss efter afsløring af SMS-snageri: »Jeg kan ikke garantere noget som helst«
Microsoft vil med egne ord hjælpe Europa med at blive digitalt suveræn. Derfor bygger selskabet i øjeblikket europæiske datacentre en masse, og giganten har givet en række løfter om at ville bekæmpe Trump-regeringen både juridisk og teknisk, hvis den amerikanske præsident vil slukke for tjenester i Europa eller tilgå data eller systemer. Men hvad er de løfter værd?
Det undersøger ugens afsnit af Radar-podcasten, hvor gæsten Rasmus Knappe, teknologidirektør og sikkerhedschef i Microsoft Danmark. Men først lidt baggrund.
NSA-whistleblower Edward Snowdens viste tilbage i 2013 viste, at Microsoft samarbejder endog meget tæt med det amerikanske sikkerhedsapparat. Dengang kom det frem ikke kun at Microsoft hjalp spiontjenesten NSA med at omgå kryptering for i mødekomme bekymringer om, at agenturet ikke ville kunne opfange chatsamtaler via den dengang relativt nye Outlook.com-portal. NSA havde allerede adgang til emails på Hotmail, før ny kryptering blev anvendt.
Så hvordan vil Microsoft agere i en verden, hvor præsident Trump forventer noget nær blind loyalitet og støtter fra sine allierede og det amerikanske erhvervsliv? Lyt med.
Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren
Medvirkende: Rasmus Knappe, teknologi- og sikkerhedsdirektør i Microsoft Danmark
Microsoft er i studiet: Hvordan stoler vi på techgiganten i en Trump-verden med Snowdens afsløringer in mente?
Staten vil gøre op med sin Microsoft-afhængighed: Nu udvikles nyt open source-alternativ
Endnu et europæisk militær dropper Microsoft: Eksperter har klar anbefaling til Danmark
Mange europæere er, hvis de skal være helt ærlige over for hinanden, nervøse ved tanken om, at generativ kunstig intelligens over tid kan stjæle deres arbejde. Eller i hvert fald gøre et heftigt indhug i indtjeningen.
OpenAI's nye AI-videogenerator Sora ramte verden med det budskab fra topchef Sam Altman, at indholdsskabere, copyright-indehavere og IP-ejere skulle opt-out, hvis ikke de ville have deres figurer eller indhold til at blive brugt på platformen. Altså, OpenAI havde tyvstjålet en masse indhold og patenter, som de har trænet deres AI-video generator på, men de enkelte rettighedshavere skal både finde og afkræve OpenAI at fjerne det indhold og undlade at træne på det. Det skabte selvsagt en del furore.
Altman har siden modereret de regler til, at det nok mere bliver en slags opt-in i forhold til at lade Sora generere eksempelvis kendte figurer. Men meget tyder på, at Sora stadig vil træne vildt og voldsomt på alt indhold. Det kræver meget stærke modsvar fra de kreative brancher og uvante allierede, mener Veto-forsanger, programmør og pladeselskabsejer Troels Abrahamsen:
»Kulturbrancherne skal være langt mere proaktive end de er. Det er nemt nok at sige, men det kræver, at man indstiller sig på 10.000 forskellige vilde scenarier tidligt.«
»Det kræver selvfølgelig nogle ressourcer, og der kunne det måske være, kulturbrancherne havde godt af at finde nogle fællesskaber med nogle andre rettighedsbaserede brancher, som havde flere ressourcer. Det er nogle små brancher set i forhold til for eksempel medicinalbranchen.«
Call me, Novo. Er det, det du vil sige?
»Ja. Call me Novo.«
Vært: Peter Christian Bech-Nielsen
Medvirkende: Troels Abrahamsen, musiker og programmør
OpenAI's datacenter-regning eksploderer: Nu begynder selskabets »enshittification«
For at forstå den rolle, som techselskaber som Microsoft, Palantir og Amazon har spillet i Ukraine, er vi nødt til at anvende en alternativ forståelse af det velkendte forretningskoncept SaaS (Software-as-a-Service).
I Ukraine kan SaaS med rette ses som Sovereignty-as-a-Service eller suverænitet-som-en-service. Det forklarer Tobias Liebetrau, lektor med speciale i cybersikkerhed og sikkerhedspolitik på Københavns Universitet, der er ugens gæstevært i Radar-podcasten.
»Hvis jeg var køber, ville jeg jo synes at det var meget interessant, at nogen kunne tilbyde mig et produkt, som de kunne vise mig faktisk igen var anvendeligt i en praktisk virkelighed, og ikke kun i en sandkasse et sted hvor man har siddet og øvet og leget. Har kan man se at det faktisk virker, og især måske i salg til nogle lande som også ser Rusland som en fjende,« siger han.
Ugens Radar kigger på omkostningerne ved, at selskaber begynder at operere på lige linje med stater, og hvad det betyder, når lande ikke længere selv har magten over infrastruktur, der er afgørende for sikkerhed og selvforsvar.
Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren
Medvirkende: Tobias Liebetrau, lektor i cybersikkerhed og sikkerhedspolitik, Københavns Universitet
OpenAI og Microsoft skal levere »suveræn tysk« kunstig intelligens: Eksperterne vrider sig
Endnu et europæisk militær dropper Microsoft: Eksperter har klar anbefaling til Danmark




