DiscoverDet vi burde tale om
Det vi burde tale om
Claim Ownership

Det vi burde tale om

Author: Klimajournalisterne

Subscribed: 5Played: 47
Share

Description

’Det vi burde tale om’ tager bladet fra munden og giver dig den korte version af klimavirkeligheden - råt for usødet. Værterne Sofie Hviid, Rasmus Thirup Beck og Søren Bjørn-Hansen, der tilsammen udgør Klimajournalisterne, griner og græder sammen med dig, mens de vender, drejer og analyserer verdenssituationen gennem en klimalinse. Hvad er det i virkeligheden politikernes grønne skåltaler betyder, hvornår er virksomheders salgstaler greenwashing, og hvordan går det egentlig med oversavningen af den gren vi allesammen sidder på?
29 Episodes
Reverse
29. Enden er nær

29. Enden er nær

2025-12-1833:13

Årets sidste afsnit af Det vi burde tale om, bliver sandsynligvis også det sidste overhovedet. Sagen er nemlig, at vi ikke er lykkedes med en eneste af vores mange fondsansøgninger og derfor må indse, at det bliver umuligt at føre podcasten videre - i hvert fald i den nuværende form. I det her sidste afsnit snakker vi en del om det, og så vender vi forhandlingerne om en opdateret klimalov, besvarer et lytterspørgsmål om geoengineering og varmer os ved en rapport, der faktisk tager oprindelige folk alvorligt. Det var det, som man siger. Glædelig jul og tak fordi I lyttede med. 
Hvad er mest effektfuldt til at få folks opmærksomhed – den rene, skinbarlige virkelighed eller en god, digtet fortælling?Denne sær-episode af Det vi burde tale om er en optagelse fra Kulturhus Trommen i Hørsholm. Her interviewede Sofie Hviid forfatter – og klimarådgiver – Inger Smærup Sørensen, der tidligere i år udgav klimaromanen ’Dødsbo’, og medvært Rasmus Thriup Beck, der har nonfiktive klimabøger på samvittigheden om lige præcis det spørgsmål. Det kom også til at handle om klimapolitik, klimajournalistik og klimatristesse. Det hele foregik foran et par hundrede gymnasieelever.
I denne uge starter COP30 i Brasilien. Vi taler med vores gode journalistkollega Signe Iversen om oprindelige folks manglende stemme ved topmødet. Signe har været i landet og værtsbyen Belém i flere måneder. Paris-aftalen bliver ti år ved dette års COP. Vi fejrer jubilæet ved at gennemgå hvor langt vi er nået sammen med Otto Lerche fra Information, der netop har gravet sig helt ned i det. Og så runder vi nye tal, der viser, at der er stor opbakning til både vedvarende energi og grøn omstilling. Sidst men ikke mindst snakker vi lidt om en bromance mellem milliardæren Bill Gates og klima-forhaleren Bjørn Lomborg. Vi undskylder i øvrigt for dårlig lyd på Rasmus - hans mikrofon var i stykker!
Er alle aktier sorte eller kan man faktisk godt investere på en bæredygtig måde? Det er dagens spørgsmål til klimabrevkassen, som vi forsøger at besvare i selskab med Jonas Jensen-Dharmaratne, forperson for Gode Penge. Derudover skal vi snakke om kommunalvalget, hvor både vedvarende energi og atomkraft for alvor er kommet på dagsordenen. Sidst men ikke mindst vender vi et par korte nyheder - blandt andet en pinlig omgang klimabenægtning på norsk TV, der udstiller, at vores nabo mod nord stadig er grundforvirret på klimaområdet.   
I dette afsnit taler vi om fornuften i afstemningen i EU-parlamentet, der vil forbyde brugen af kød-ord i forbindelse med plantebaserede produkter. Vi diskuterer COP30 på baggrund af en journalist-briefing tidligere på ugen. Og så vender vi udviklingen i kunstig intelligens og hvordan den påvirker det globale energiforbrug. Det ser ikke godt ud, kan vi godt afsløre.
Vi vender en rapport fra Ember Energy, der udpeger Kina som ledestjerne i den grønne omstilling. Rasmus giver os en kort gennemgang af regeringens nye udspil for vedvarende energi og vi undrer os over samme regerings kommunikation om hakket oksekød! Vi taler kort om udfordringerne med at få et 2040 mål igennem i EU. Og sidst men ikke mindst, svarer professor Jannick Schmidt på det første lytterspørgsmål i vores nye klimabrevkasse.   
Det vi burde tale om rykkede redaktionen til Klimafolkemødet i Middelfart, for at optage et helt særligt afsnit om klimafiktion og lokalpolitik. Vi diskuterede litteratur og kulturs rolle i at skabe politisk handling med afsæt i den super indflydelsesrige murstensroman “Fremtidsministeriet” af science fiction forfatteren Kim Stanley Robinson. Med på scenen i Turkis Telt var professor i statskundskab Lars Tønder, fra Københavns Universitet og Jess Rønn Hansen, lokalpolitiker for Socialdemokratiet i Middelfart Kommune. Snakken blev super interessant! For hvorfor er politikere så dårlige til at tænke langsigtet? Og hvordan tager man lige højtflyvende tanker fra science fiction med ind i byrådslokalet, folketinget og forhandlinger om skatteydernes penge? 
Det vi burde tale om er tilbage fra sommerferie og vi starter med en tur til Norge. Vi taler med Elise Sydendal, fra Den Grønne Ungdomsbevægelse, der sammen med Greta Thunberg, Aurora og 250 andre, i denne uge blokerede norges største olierafinaderi. Vi snakker også om kulfrie dage i Danmark, om misinformation på flere planer og tager en perlerække af nyheder - en af dem om en decideret farce ved plastik-COP'en i Geneve for nylig. Det og meget mere i denne uges afsnit!
Hvordan forestiller man sig en positiv - ja faktisk utopisk - fremtid, når det føles som om verden brænder? Det spørgsmål forsøger vi at besvare sammen med Jonas Lieberkind, lektor ved Aarhus Universitet og forsker i utopier ved Roskilde Festival og kunsteren Anna Bak, der udstillede et værk om svampe på årets festival. Vi kommer vidt omkring. For har kunsten og kulturen et ansvar for at fortælle historier om en mulig positiv fremtid - eller skal den være rasende, sur og kritisk? Kan man topstyre den udvikling - og skal man? Hvad med de unge - tror de egentlig stadig på fremtiden? Og kan man overhovedet forestille sig god kunst komme ud af det utopiske samfund? Det og meget andet snakkede vi om i dette tredje afsnit af vores Roskilde Festival specials.
Andet afsnit i vores lille miniserie om fremtiden optaget på Roskilde Festival, handler om mad. For hvad skal vi egentlig spise i fremtiden? Roskilde Festival mener selv de går foran - fx ved at kræve 100 pct økologi. Men kan de gøre mere? Og hvad med gæsterne, de unge og alle os andre? Det snakker vi med to gæster om - Stine Eisen, teamchef for gatronomi på festival og Marie Sainabou Jeng, programdirektør i Madland der ifølge dem selv forsøger at gentænke madsystemet. Vi får også nogle mad-anekdoter fra Roskilde, blandt andet at det var her Søren første gang smagte vegetarmad - og at Rasmus stadig fortryder en forloren skilpadde på dåse han varmede en sen nattetime. Velbekomme!
Det, vi burde tale om er rykket til Dyrskuepladsen i Roskilde. Vi taler om den gode fremtid i tre specials med helt særlige gæster. I det første afsnit snakker vi om byggeri, bæredygtiged og hvordan vi skal bo sammen i fremtiden. For kan samfundet måske lære noget af Roskilde Festival? Vi snakker med to gæster midt på camping-området på festivalen: Arkitekt Louise Heebøll, der er en af de vigtigste stemmer i byggestopbevægelsen - og mangeårig arkitekt på netop Roskilde Festival - og Cecilie, fra Dream City lejren Camp Idiot, der er bygningsingeniør ude i den virkelige verden. Det er smadderhyggeligt - og en virkelig god snak om en kæmpe udfordring for samfundet.
Det vi burde tale om har været på Folkemødet. Mellem politiker-karaoke og fadølstelte tog vi en debat om CO2-lagring med senioranalytiker Karsten Capion fra CONCITO, Bjarke Møller direktør for Rådet for Grøn Omstilling og Anita Friis Sommer, vicedirektør for CO2 Research Center (CORC). Det foregik i et fyldt Carbon Forum telt på den yderste mole i Allinge Havn. Præmissen var klar: Er CCS egentlig bare en øvelse i at feje problemerne ind under gulvtæppet?
I dette afsnit af Det vi burde tale om får vi besøg af PhD-studerende Emma Rishøj Holm fra Arkitektskolen i Aarhus, der undersøger hvordan vi høster sand på havbunden for at mætte en umættelig byggebranche. Derudover snakker vi om CO2-niveauet i atmosfæren, der har nået nye rekorder. Vi kigger på en klima-relateret katastrofe i Schweiz og så har vores dygtige studentermedhjælper Rebecca Pham og Rasmus Thirup Beck undersøgt præcist hvad der skete, da Københavns ambitiøse klimamålsætninger gik i vasken.
Der har været langt mellem snapsene, når det handler om gode klimanyheder, synes vi. Men pludselig var der grønne snapse her der og alle vegne, og derfor endte vi med at optage et afsnit af Det vi burde tale om kun med positive indslag. Nærmest næsten. Vi taler om Kina, der har rundet en milepæl, det er svært at overvurdere. Vi har en historie med hjem fra Thy, hvor ‘det tavse flertal’ har sagt ja til solceller i deres baghave #YIMBY. Og vi suser forbi det historiske havvindsudbud, der endelig gav klimaminister Lars Aagaard noget at ranke ryggen over. Han har også haft lidt langt mellem snapsene på det seneste.
Er det egentlig OK at lave sjov med noget, som dødsensalvorligt? Til en snak om det har vi besøg af Anders Morgenthaler, filminstruktør, tegner og generelt sjov person, der også deltager livligt i klimadebatten. Vi kommer også omkring en undersøgelse der viser, at Joe Rogan og andre online-medier, står for en masse misinformation om klimaet. Og så raser vi over folk, der fryder sig over at klimaforandringerne giver godt påske-vejr, mens en potentiel dræbende hedebølge er på vej i Indien og Pakistan.
I dette korte post-påske afsnit hører vi om problemer for lovende klimateknologier i Island og vi snakker om to undersøgelser der viser, at vælgerne er blevet klimatrætte. Sofie raser over, at Burger King nægter at servere vegetarburgere til hendes børn og Søren prøver at forklare hvorfor det er vigtigt, at en kinesisk thorium flydende salt reaktor, har hældt nyt brændstof på for første gang.
I dette afsnit zoomer vi ind på modeindustrien og forbrugersamfundet generelt. Vi er nemlig så heldige, at vi har greenwashing ekspert og en af tekstilindustriens helt store kritikere Tanja Gotthardsen med i studiet til en snak om hvad problemet er med modeindustrien i klimasammenhæng, hvad problemet er med vores voksende forbrug, hvem der skaber problemet - og hvem der kan gøre noget ved det. I nyhedsafdelingen har vi læst om CO2-skibe i lokalmediet Tv-kalundborg og kigger på hvordan ægge-krisen i Cirkus USA måske er godt nyt for hønsene. Med i studiet er - udover Tanja - Sofie Hviid, Søren Bjørn-Hansen og Rasmus Thirup Beck.
Bør klimakrisens alvor betyde, at vi stopper helt med at bygge nyt? Den debat raser lige nu blandt arkitekter og entreprenører. Vi tager en snak med en af deltagerne i debatten, Søren Nielsen arkitekt og professor ved Arkitektskolen Aarhus, der mener at et byggestop er en god ting, selv for arkitekter som ham selv. VI vender også en rapport om en skult klimakatastrofe, der udkom i denne uge, med en af forfatterne bag, Jens Hesselbjerg, professor i klimaforandringer ved Niels Bohr Institutet. Konklusionen er, at havniveauet stiger med 3 meter i år 2100, hvis vi fortsætter som nu. Vi diskuterer hvorfor IPCC er mere konservative og hvor begrebet usikkerhed i klimaforskning egentlig kommer fra. Til sidst også en perlerække af dårlige korte nyheder - og en enkelt løfterig!
En ny rapport om danskernes forbrugsvaner konkluderer, at det går for langsomt med at omstille vores spisevaner i grøn retning. Vi får besøg af hovedforskeren bag rapporten, Jessica Aschemann-Witzel fra Aarhus Universitet. Vi råber et lavmælt hurra for Regeringens klimapolitik, der dog efterfølges af et stort MEN. Til sidst et deep dive ned i en historie om olieselskabet BP's nye investeringsstrategi, der kommer omkring både nazister og klimabenægtere.
Det vi burde tale om har fået fornemt besøg. Anders Høeg Nissen er nemlig med i studiet til en snak om cli-fi - climate fiction. Anders Høeg Nissen er kendt fra Harddisken på P1 og podcasts som ScifiSnak og Rumsnak. Vi snakker godt og længe om bøger, om science fictions rolle i at forstå fremtiden - og om hvordan det er at bruge karrieren på at beskrive fremtiden som et godt sted at være, når den så pludselig ser decideret uhyggelig ud. Vi vender også nogle korte nyheder - fra venturekapitalister der dropper grønne startups, over en opsang fra en amerikansk organisation, der vil have os til at tale om hvorfor klimaforandringer er vigtige, og til en historie om at kakaohøsten er udfordret af stigende temperaturer. OG så revser vi regeringen for deres fordør/bagdør kommunikation og generelle inkompetence i forhold til den grønne omstilling. God lytning!
loading
Comments 
loading