Discover
Guldregn

Guldregn
Author: DR
Subscribed: 319Played: 1,826Subscribe
Share
© DR
Description
Guldregn er DR's nye privatøkonomiske podcast, der forener popkultur og privatøkonomi.
Vært Sofie Østergaard ser økonomi overalt(!) - når hun streamer, når hun lytter til musik og når hun er på Tiktok. Med afsæt i tidens store fænomener og tendenser guider hun dig hver uge fra røde løbere til sorte tal på bundlinjen og giver dig konkrete råd til at optimere din privatøkonomi.
Guldregn er til dig, der hverken har sort bælte i budgetlægning eller dagligt tjekker kursen på Novo-aktier. Guldregn har kærlighed til både Rihanna og rentefradrag - og vi har en ambition om, at du skal føle dig mere empowered i dine pengevalg.
Vært Sofie Østergaard ser økonomi overalt(!) - når hun streamer, når hun lytter til musik og når hun er på Tiktok. Med afsæt i tidens store fænomener og tendenser guider hun dig hver uge fra røde løbere til sorte tal på bundlinjen og giver dig konkrete råd til at optimere din privatøkonomi.
Guldregn er til dig, der hverken har sort bælte i budgetlægning eller dagligt tjekker kursen på Novo-aktier. Guldregn har kærlighed til både Rihanna og rentefradrag - og vi har en ambition om, at du skal føle dig mere empowered i dine pengevalg.
24 Episodes
Reverse
Hvor meget skal jeg spare op, hvis jeg vil gå tidligt på pension? Hvad skal jeg være opmærksom på ved selvbetalt orlov? Og skal jeg vælge afdragsfrihed på mit realkreditlån, eller er det smartere at betale lånet helt ud?
I dagens Guldregn åbner vi igen indbakken og svarer på jeres gode spørgsmål om alt fra barselsbudget og boliglån til sommerhusdrømme og tidlig pension - med hjælp fra vores skarpe panel af eksperter, der gør det økonomiske mere overskueligt (og en hel del sjovere!).
Vi nørder, griner, og bliver klogere sammen - for økonomi er noget, vi allesammen har, og noget vi bliver bedre til, når vi taler åbent om det. Har du også et spørgsmål på hjerte? Så skriv til guldregn@dr.dk og vær med til at dele guldkornene.
Eksperter: Natalia Rogaczewska, Nicolaj Christensen & Helle Snedker.
Vært: Sofie Østergaard.
Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
I redaktionen: Rebecca Dupont.
Redaktør: Andreas Jeppesen.
Musik: "7 rings" Ariana Grande.
Hvad gør man, når arbejdslivet lakker mod enden - og man både vil nyde livet, hjælpe sine børn og sikre, at pengene rækker hele vejen? Jens er 61, professor og farfar, og står midt i det økonomiske og personlige skifte, der følger med den tredje alder.
I denne episode får han hjælp af økonomisk rådgiver Helle Snedker til at lægge en forbrugsplan, finde en fornuftig vej gennem pensionsmidlerne - og overveje, hvordan arv, måske i form af sommerhuset, kan gives videre i god tid.
Vi taler både om de store drømme for fremtiden og om det følelsesmæssige skifte, der følger med at forlade arbejdsmarkedet - og om de helt lavpraktiske beslutninger, der skal træffes, når man begynder at leve af det, man har sparet op.
Ekspert: Helle Snedker.
Vært: Sofie Østergaard.
Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
I redaktionen: Rebecca Dupont.
Redaktør: Andreas Jeppesen.
Musik: "7 rings" Ariana Grande.
Hvad sker der, når du skærer ind til benet i dit forbrug - ikke som afsavn, men som strategi? I denne episode dykker vi ned i principperne bag en minimalistisk økonomi: og ser på, hvordan færre ting og mere bevidste valg kan skabe både økonomisk overskud og ro i hverdagen. Vi udforsker tre områder, hvor det virkelig batter - mad, tøj, og forbrug - og giver dig konkrete tips til at få mere ud af mindre i hverdagen.
Ekspert: Jane Ibsen Piper.
Vært: Sofie Østergaard.
Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
I redaktionen: Rebecca Dupont.
Redaktør: Andreas Jeppesen.
Musik: "7 rings" Ariana Grande.
Drømmer du om at købe bolig, men er i tvivl om, hvor du overhovedet skal starte? I dagens Guldregn guider vi dig gennem hele boligkøbsrejsen: fra de første spæde boligdrømme til underskrift og champagne i vindueskarmen.
Vi taler om, hvornår du skal tage kontakt til banken, hvordan du spotter en god handel, og hvor meget du egentlig må byde under prisen. Må man tage til fremvisning bare for at øve sig? Skal man altid forhandle? Og hvad gør man, hvis noget ikke virker, når man flytter ind?
Der er masser at holde styr på - men med de rigtige råd og lidt bolig-mod i maven, kan du gøre boligdrømmen til virkelighed.
Ekspert: John Wulf.
Vært: Sofie Østergaard.
Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
I redaktionen: Rebecca Dupont.
Redaktør: Andreas Jeppesen.
Musik: "7 rings" Ariana Grande.
Hvornår skal jeg konvertere mit lån? Hvordan lægger jeg et budget, der faktisk holder? Og hvad skal jeg huske, når jeg flytter sammen med min kæreste?
I dagens Guldregn åbner vi indbakken og stiller skarpt på JERES spørgsmål - med hjælp fra et skarpskåret panel af eksperter, der gør dig klogere på alt fra investering til madbudget.
Vi nørder, griner, og bliver klogere sammen - for økonomi er noget, vi allesammen har, og noget vi bliver bedre til, når vi taler åbent om det. Har du også et spørgsmål på hjerte? Så skriv til guldregn@dr.dk og vær med til at dele guldkornene.
Eksperter: Natalia Rogaczewska, Nicolaj Christensen & Helle Snedker.
Vært: Sofie Østergaard.
Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
I redaktionen: Rebecca Dupont.
Redaktør: Andreas Jeppesen.
Musik: "7 rings" Ariana Grande.
I denne episode fremgår det, at afkastet på en børneopsparing over 21 år ved 1,3% var ca. 22.000 kr., og ved 6% ca. 166.000 kr. Redaktionen er efterfølgende blevet opmærksom på, at de korrekte tal er henholdsvis ca. 16.000 kr. ved 1,3% og ca. 109.000 kr. ved 6%.
Vil du give dit barn en økonomisk superstart på livet - og måske endda finde smartere veje til at gøre det end den klassiske børneopsparing? I dagens Guldregn kigger vi på, hvordan du bedst kan få dine penge til at vokse sammen med barnet. For jo tidligere man starter, jo større forskel kan det gøre! Vi taler om den klassiske børneopsparing, investering i frit depot, om skattefordele (ja, børn har faktisk frikort fra fødslen!) og om, hvor lidt der egentlig skal til, før det batter. Hvad er muligt, hvad skal du være opmærksom på - og hvordan kan du trylle pengegaver om til investeringer? Uanset om du er forælder, bedsteforælder eller den gavmilde gudmor, får du her viden og værktøjer til at blive familiens økonomiske guru.
Ekspert: Jacob Munk-Stander.
Vært: Sofie Østergaard.
Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
I redaktionen: Rebecca Dupont.
Redaktør: Andreas Jeppesen.
Musik: "7 rings" Ariana Grande.
TikTok elsker en god how-to - og det gør vi også! Derfor har vi i denne uges Guldregn lavet vores helt egen, lavpraktiske og hyperbrugbare step-by-step-guide til lønforhandling. For ligesom med en dance challenge eller et smukt DIY-projekt, kræver en god lønforhandling både teknik, timing og forberedelse - faktisk ligger 80% af arbejdet i det, du gør FØR mødet.
Du lærer, hvordan du sætter din værdi, tackler modbud og hvorfor det stærkeste, du nogle gange kan gøre, er at tie stille. Vi deler de stærkeste teknikker til selve forhandlingen og guider dig også i, hvad du skal gøre bagefter for at sikre, at alt det aftalte faktisk bliver til virkelighed.
Det her afsnit er spækket med konkrete råd, du kan bruge med det samme - uanset om du skal forhandle for allerførste gang eller bare vil blive skarpere næste gang, du går efter mere i lønposen.
Ekspert: Tony Evald Clausen.
Vært: Sofie Østergaard.
Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
I redaktionen: Rebecca Dupont.
Musik: "7 rings" Ariana Grande.
Redaktør: Andreas Jeppesen.
Har du styr på dine forsikringer, eller wing'er du den bare? I dagens Guldregn dykker vi ned i balancen mellem over- og underforsikring. Hvad er nice to have, og hvad er need to have? Vi dykker ned i forsikringernes verden og inddeler dem i grøn, gul og rød - fra de lovpligtige til dem, du nok godt kan undvære. Hvordan kan du tjekke, om du er godt dækket, og hvad får dig egentlig til at sove trygt om natten? Det her er dit cheat sheet til forsikringer, der gør dig klogere på, hvad du har brug for, og hvad der mest af alt spiller på frygten for "hvad nu hvis."
Ekspert: Jakob Steenstrup.
Vært: Sofie Østergaard.
Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
I redaktionen: Rebecca Dupont.
Musik: "7 rings" Ariana Grande.
Redaktør: Andreas Jeppesen.
Kian står til at arve sin fars andelslejlighed - men hvad er egentlig det smarteste at gøre? Skal han sælge den, lade sin datter overtage eller bruge den til at afdrage på gæld? I denne uges Guldregn hjælper vi Kian med at gennemskue sine muligheder og taler om, hvordan man får mest muligt ud af sin arv.
Kians far er stadig i live, og det gør det ekstra svært at tale om arven. Hvorfor føles det egentlig så forkert at planlægge arv, mens den, man arver fra, stadig lever? Er det grådighed - eller ansvarlighed? I dagens Guldregn dykker vi ned i de svære følelser og praktiske overvejelser, der opstår, når man forsøger at være på forkant. Så hvis du drømmer om at blive bedre til at tale om arv, uden at det føles som om, du allerede har valgt blomster til begravelsen - så lyt med.
Ekspert: Helle Snedker.
Vært: Sofie Østergaard.
Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
I redaktionen: Rebecca Dupont.
Musik: "7 rings" Ariana Grande.
Redaktør: Andreas Jeppesen.
Kan du træffe en økonomisk beslutning uden at føle noget? Næppe. Følelser styrer langt mere af din økonomi, end du tror.
I denne episode dykker vi ned i, hvordan følelser som vrede, glæde og frygt påvirker dine økonomiske valg.
Hvad sker der i hjernen, når vi træffer beslutninger om penge, og hvorfor hænger følelser og økonomi så tæt sammen?
Der er en rigtig god grund til det - og når du kender den, kan du bruge dine følelser aktivt til at træffe bedre beslutninger, både i hverdagen og på den lange bane.
Ekspert: Jon Sigurd Wegener.
Vært: Sofie Østergaard.
Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
I redaktionen: Rebecca Dupont.
Musik: "7 rings" Ariana Grande.
Redaktør: Andreas Jeppesen.
Du kender måske sangen - "I'm looking for a man in finance" - men hvad leder a man in finance egentlig efter? Er det din alder, dit kontoudtog eller dine drømme om fremtiden? Og hvad sker der, hvis du prøver at pynte lidt på din økonomiske dating-bio?
Derfor har vi i dagens Guldregn inviteret en vaskeægte bankmand med på date! Vi swiper os gennem alder, løn, kontoudtog og fremtidsdrømme - og spørger helt ærligt: Matcher banken kun med dem, der har styr på det hele, eller er der også plads til dem med red flags på kontoen og et par økonomiske eks'er i bagagen?
Kom med på økonomisk speeddate - det handler om penge, følelser og måske endda et lille match made in finance.
Ekspert: Tobias Plauborg Jensen.
Vært: Sofie Østergaard.
Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
I redaktionen: Rebecca Dupont.
Musik: "7 rings" Ariana Grande.
Redaktør: Andreas Jeppesen.
DR fylder 100 år - og det skal naturligvis fejres med et brag! Men hvorfor holder vi egentlig ikke flere fester? Måske fordi det ofte føles dyrt, besværligt og lidt uoverskueligt? Sandheden er bare, at en uforglemmelig fest ikke handler om penge, men om kreativitet!
Men hvordan tryller du en billig middag om til et festmåltid? Hvor finder du de sjoveste (og billigste) dekorationer? Og hvordan sikrer du, at dine gæster får en aften, de sent vil glemme - uden at det koster en formue?
Dét får du svar på i dagens Guldregn, hvor vi serverer en dedikeret festguide spækket med kreative genveje, sjove anekdoter og uventede steder, hvor du kan spare kassen. Så hvis du nogensinde har droppet en fest af frygt for økonomien - så lyt med, for du skal ALDRIG gå ned på fester!
Ekspert: Mille Skjold Madsen.
Vært: Sofie Østergaard.
Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
I redaktionen: Rebecca Dupont.
Musik: "7 rings" Ariana Grande.
Redaktør: Andreas Jeppesen.
Drømmer du om at spare op til et bryllup, et hus eller en anden stor begivenhed i den nærmeste fremtid? Det gør Nikolaj også. Faktisk drømmer han om at spare EN MILLION KRONER op på maks fem år, for at få råd til at blive far. Derfor har vi i dagens Guldregn besøg af Nikolaj, hvor vi sammen lægger en strategi for hurtig opsparing gennem investering. Vi gennemgår også Nikolajs økonomiske vaner (spoiler: hans kat har sin egen konto!), drømme og masterplan. Afsnittet giver indsigt i, hvordan man kan arbejde målrettet mod en kortsigtet økonomisk plan, hvad end du drømmer om - lyt med!
Ekspert: Christian Jain Kongsted.
Vært: Sofie Østergaard.
Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
I redaktionen: Rebecca Dupont.
Musik: "7 rings" Ariana Grande.
Redaktør: Andreas Jeppesen.
Lån er måske noget du er blevet advaret imod og noget, du helst vil undgå. Men er det altid dumt at låne penge? Eller kan det rent faktisk være smart for din økonomi at skylde penge?
I Squid Game kæmper gældsramte for deres liv, men i virkeligheden behøver det slet ikke være så dramatisk at låne penge. Tværtimod kan lån bruges til DIN fordel, hvis du forstår lånemarkedets spilleregler.
I denne uge dykker Guldregn ned i fire forskellige låneformer og gennemgår ulemperne og fordelene ved dem hver især.
Du får også helt konkrete tips og tricks til rentetilpasning, skjulte gebyrer, afdragsfrihed og meget mere!
Ekspert: Nicolaj Christensen.
Vært: Sofie Østergaard.
Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
I redaktionen: Rebecca Dupont.
Musik: "7 rings" Ariana Grande.
Redaktør: Andreas Jeppesen.
Kryptovaluta er tilbage. Men denne gang er det ikke kun tech-nørder og spekulanter, der kaster sig over det - selv Donald Trump har meldt sig på banen med planer om en statslig krypto-reserve i USA.
Men hvad betyder det for dig? Skal du hoppe med på vognen - eller styre udenom?
I dette afsnit tager vi dig med på en tur gennem kryptouniverset. Vi kigger på, hvordan det hele startede, hvordan man investerer, og om krypto faktisk har en plads i fremtidens økonomi. Vi dykker også ned i de etiske dilemmaer, fra energiforbrug til mørke markeder.
Så hvis du nogensinde har overvejet at investere i krypto - eller bare gerne vil forstå, hvorfor internettet (og Trump) er besat af det - så lyt med!
Ekspert: Mads Eberhardt.
Vært: Sofie Østergaard.
Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
I redaktionen: Rebecca Dupont.
Musik: "7 rings" Ariana Grande.
Redaktør: Andreas Jeppesen.
På lørdag er det Kvindernes Internationale Kampdag, og hvad kunne være mere passende end at tage fat på de økonomiske uligheder, kvinder stadig står overfor?
Sofie skæver olmt til TikTok-trenden Girlmath - den ironiske logik, der får os til at tro, at vi "tjener penge" ved at returnere en jakke eller købe en taske på tilbud. Men hvad nu, hvis vi brugte Girlmath til vores fordel?
I dagens Guldregn opgraderer vi til Girlmath 2.0 - en strategi, hvor vi ikke bare accepterer økonomiske uligheder, men tager aktiv handling. Vi dykker ned i løn, barsel, investering og pension og ser på, hvad du konkret kan gøre for at sikre dig en stærkere økonomisk fremtid.
Ekspert: Natalia Rogaczewska.
Vært: Sofie Østergaard.
Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
I redaktionen: Rebecca Dupont.
Musik: "7 rings" Ariana Grande.
Redaktør: Andreas Jeppesen.
Julen er over os! Ooog med den følger en lang liste af udgifter til pynt, gaver og mad. Men bare rolig, Guldregn har din ryg! I denne uge hopper vi på julespare-slæden og tager på en økonomisk redningsmission gennem december. Vi ser på, hvordan du kan lave magisk julepynt fra naturens skatkammer, finde gaver, der vækker glæde uden at sprænge budgettet, og med snedige tricks skabe julemiddagen med alt, hvad der hører til - men til en pris, der er lettere at fordøje. Så du kan nyde alt det bedste ved julen - lysene, grannet og sovsen - uden at økonomien ryger i sneen.
Ekspert: Jes Aagaard & Pernille Oldgaard.
Vært: Sofie Østergaard.
Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
Musik: "7 rings" Ariana Grande.
Redaktør: Andreas Jeppesen.
Er du klar til årets største shoppefest? Black Week er over os, og butikkerne gør alt for at friste os med gul-farvede tilbud - men hvorfor virker det så godt? I denne episode af Guldregn undersøger vi psykologien bag vores forbrug og afslører de skjulte tricks, butikkerne - både de online og de fysiske - bruger for at få os til at købe mere. Fra dufte og farver til flokinstinkt og "varm sindstilstand" - alt er designet til at narre vores hjerner. Men bare rolig, vi giver dig også de bedste hacks til at modstå fristelserne, så du kan undgå at falde i shoppefælden. Lyt med, og lær hvorfor dit bedste køb måske er det, du slet ikke foretager!¶Ekspert: Sille Krukow.
Vært: Sofie Østergaard.
Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
Musik: "7 rings" Ariana Grande.
Redaktør: Andreas Jeppesen.
Kunne det være lækkert, hvis dine penge arbejdede for dig? I denne uge lader Guldregn sig inspirere af popdronningen Taylor Swift, der ikke bare fylder stadioner, men også sin investeringsportefølje. Men hey, du behøver ikke Taylor's millioner for at komme i gang - faktisk kan du starte med bare 100 kr om måneden!
Guldregn tager dig step-by-step gennem investeringsjunglen og viser, hvordan du kan blive en smart investor, selvom du kun har små beløb at lege med. Vi snakker om, hvorfor investering er vigtigt, hvor du kan starte, og de forskellige investeringsformer, du kan investere i Og bare rolig, det hele er så lavpraktisk, at du kan lytte, mens du handler.
Tag din indre Swiftie med, mens Guldregn guider dig til at få dine penge til at spille førsteviolin i din økonomi!
Ekspert: Christian Eiberg.
Vært: Sofie Østergaard.
Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
Musik: "7 rings" Ariana Grande.
Redaktør: Andreas Jeppesen.
Har du allerede tjekket din forskudsopgørelse i dag? I forskudsopgørelsen skal du kigge ind i din private spåkugle og spå om din privatøkonomi næste år. Det handler altså om at kende dig selv og om at kunne se mønstre i dig selv og i fremtiden. Derfor skeler Guldregn i denne uge til de helt store stjerner. Vi undersøger nemlig, om astrologien kan hjælpe os med forskudsopgørelsen. Kan vores stjernetegn fortælle os noget om vores forhold til økonomi? Og hvilke sæsoner på året kan det være smart at tage store økonomiske beslutninger?
Du får også en step-by-step guide til, hvordan du udfylder din forskudsopgørelse og hvad du skal være særligt opmærksom på.
Ekspert: Annasophia Petri.
Vært: Sofie Østergaard.
Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
I redaktionen: Anna Tychsen.
Musik: "7 rings" Ariana Grande.
Redaktør: Andreas Jeppesen.