Verden forsøgt forklaret

Vi måler blodtryk, scanninger, symptomer, trivsel og sociale forhold, når vi undersøger sundhed. Men hvad med mening, tro, håb og oplevelsen af at have et formål med livet?Lægevidenskaben har traditionelt været stærkest til at undersøge kroppens kemi og fysik. Senere er psykiske og sociale forhold blevet en etableret del af forståelsen af sundhed og sygdom. Tobias Anker Stripp forsker i, om der også findes en eksistentiel og åndelig dimension, som vi har været dårligere til at få øje på – og til at måle.Hans og kollegers forskning peger blandt andet på, at eksistentielle og åndelige behov bliver tydeligere, når mennesker rammes af alvorlig sygdom. Andre studier finder sammenhænge mellem blandt andet religiøs eller åndelig aktivitet, oplevelsen af mening og forskellige mål for sundhed og levetid.Men her bliver forskningen vanskelig. For det meste er der tale om observationsstudier: Man kan finde sammenhænge, men det betyder ikke nødvendigvis, at tro, mening eller åndelighed forårsager bedre sundhed. Og hvad “åndelighed” overhovedet betyder, kan variere voldsomt fra menneske til menneske og mellem forskellige kulturer.Så mangler vores almindelige forestilling om sundhed et fjerde ben? Hvad sker der med vores eksistentielle behov, når alvorlig sygdom konfronterer os med vores egen dødelighed? Kan noget så personligt som mening og åndelighed overhovedet måles videnskabeligt? Og hvad kan sundhedsvæsenet bruge den viden til – uden at gøre livsindstilling til medicin?·Tobias Anker Stripp er uddannet læge, Ph.d. i sundhedsvidenskab og adjunkt ved Sektion for Biomedicin på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab og ved Center for Videnskab og Tro, Det Teologiske Fakultet, begge dele på Københavns Universitet. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Kunstig intelligens lover at automatisere stadig mere menneskeligt arbejde, både på jobbet og i hjemmet. Men bag løftet ligger enorme mængder af det arbejde, som teknologien skal spare os for. Mennesker skal nemlig først skabe, sortere og kategorisere de kæmpestore datasæt, modellerne trænes på.Sophia N. Wilson har bl.a. undersøgt arbejdsforholdene hos dataarbejdere i Kenya, som lever med lange arbejdsuger, lave lønninger og en omfattende eksponering for voldeligt og seksuelt materiale. Hun forsker også i hyper-dataficering – det at AI-industrien ikke længere bare bruger data, der allerede findes, men i stigende grad producerer nye data specifikt for at gøre teknologien bedre. Det behov har skabt nye former for dataproduktionsarbejde, hvor mennesker f.eks. filmer sig selv udføre hverdags- og arbejdsopgaver, så robotter kan lære af bevægelserne. Det er forskning, som gør det usynlige arbejde bag AI synligt og undersøger, hvordan AI-væksten kan forstærke eksisterende uligheder, længe før teknologien når frem til os som brugere.Hør Sophia N. Wilson forklare, hvorfor vi skal opfatte kunstig intelligens som mere end blot software: Det er også en global arbejdsøkonomi, hvor mennesker producerer de data, teknologien bygger på. En tankevækkende indføring i, hvem der får gevinsterne, hvem der bærer omkostningerne – og hvad socialt bæredygtig AI egentlig kræver. *Sophia N. Wilson er ph.d.-studerende ved SAINTS Lab – en forskningsgruppe på Datalogisk Institut, Københavns Universitet, som undersøger bæredygtighedsaspekterne ved kunstig intelligens, bl.a. hvordan AI-systemer kan designes til at være miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtige. Samtalen med Mette Holbæk er optaget foran et live publikum på Universitetsbiblioteket i Fiolstræde.  VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Chad. Giga-Chad. Looksmaxxing. Redpill. Ordene dukker op i memes, på sociale medier og i unges sprog. Flere af dem har fået deres særlige betydning i incelmiljøer – onlinefællesskaber med et stærkt hierarkisk syn på mænd, kvinder, sex og status. Men hvad følger egentlig med, når ordene bevæger sig ud af de miljøer, de stammer fra, og ind i almindelig internet-slang?Sprogforsker Kim Ebensgaard Jensen undersøger sammenhængen mellem sprog, verdenssyn og samfund. Gennem korpusanalyser – undersøgelser af store samlinger af autentisk sprogbrug, f.eks blogindlæg – kan han finde mønstre, som er svære at få øje på i enkelte opslag. I incelfora viser sproget blandt andet et helt system af mandetyper og hierarkier: fra ”trucels” og ”fakecels” til Chad og Giga-Chad. Og det fælles sprog er samtidig med til at markere, hvem der hører til i fællesskabet.For onlinefællesskaber er ofte også sprogfællesskaber. Der opstår fælles måder at tale på, sproglige normer – og ord, som kan fortælle noget om den måde, verden bliver forstået på.Så hvornår er et meme bare et meme? Hvad kan vores sprog afsløre om de fællesskaber og verdenssyn, vi færdes i? Og hvis ord som ”Chad” og ”looksmaxxing” bliver mainstream, følger noget af deres ideologiske bagage så med – eller kan ordene skifte betydning undervejs. Få et nyt blik på den slang, memes og internetkultur, vi møder hver dag – og på hvorfor det er værd at vide, hvor ordene kommer fra.KIM EBENSGAARD JENSEN er lektor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet. Han forsker bl.a. i sammenhængen mellem sprog, herunder grammatik, og verdenssyn i subkulturelle onlinefællesskaber. Lige nu fellow ved Nordic Humanities Center, som er et forskningscenter på Syddansk Universitet og Københavns Universitet, der bringer humanistiske perspektiver på større samfundsmæssige udfordringer. Hans undersøgelse af sprogmønstrene i incelmiljøer er en del af forskningsprojektet ’I en splittet tid: Polarisering i Danmark og Norden’.  VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Du lever ikke alene. Milliarder af bakterier, virus og svampe følger dig gennem hele livet. De hjælper med at fordøje din mad, beskytter dig mod sygdom og producerer stoffer, som din egen krop ikke kan lave. Spørgsmålet er ikke, om de påvirker dig – men hvor meget.Professor Oluf Borbye Pedersen er blandt pionererne i forskning i tarmmikrobiomet – og manden bag bestselleren ‘Professorens grønne energigrød’, som har fået tusindvis af danskere til at fylde maven med blendede grøntsager fra morgenstunden. Følg med ham på en guidet tur ind i den usynlige verden, der findes i og på vores kroppe, og hør, hvordan mikrobiomet har ændret vores forståelse af, hvad et menneske egentlig er.Få indblik i, hvordan kost, motion, søvn og stress påvirker mikrobiomet, hvorfor plantefibre spiller en særlig rolle, og hvordan den populære grøntsagsgrød opstod som en praktisk genvej til at få flere grøntsager ind i kosten. Oluf Borbye Pedersen fortæller om den nyeste forskning i tarmens signalstoffer og hormoner – og om, hvorfor han mener, at fremtidens forebyggelse begynder med de valg, vi træffer hver dag.Hør forklaringen på, hvorfor du aldrig er rigtigt ‘alene’ – og hvad det betyder for din sundhed.OLUF BORBYE PEDERSEN er dr.med., professor og forskningsleder ved Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet og forskningsoverlæge i endokrinologi på Herlev-Gentofte Hospital. Sammen med Mette Mølbak forfatter til ‘Professorens grønne energigrød’ (Gyldendal 2024) og opfølgeren ‘Professorens vej til et super sundt mikrobiom’, som udkommer i august 2026. MIKKEL FØNSSKOV, som er forfatter, journalist og forlægger ved Politikens Forlag, interviewede Oluf Borbye Pedersen foran et live publikum i Universitetsbiblioteket i Fiolstræde.  VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Vi er blevet dygtige til at snakke om, hvordan vi har det, og ikke nok med det: Vi forventer at folk er i stand til at sætte ord på deres følelser. Men hvad nu hvis følelser – vrede, sorg, bekymring, afsky – slet ikke findes som faste størrelser? Hvad hvis de kan skifte form og indhold, hvad hvis de er totalt ubestemmelige?Moralfilosof Ditte Marie Munch-Jurisic er specialist i spørgsmål om affekt, og undersøger for tiden begrebet ’alexitymi’ – manglende evne til at verbalisere sine følelser – som psykologien og psykiatrien gennem de seneste 50 år har formået at kæde sammen med sindslidelser og afvigende adfærd.Spørgsmålet er, hvordan det blev normalt at ’vide’, hvad man føler. Om det ligefrem kan være skadeligt at forvente det af sig selv og andre – for eksempel når man bruger de gængse forestillinger om ’følelsesmæssig intelligens’ til at vurdere folks evner som forældre.Glæd dig til en samtale, der vender op og ned på vedtagne sandheder om, hvad det vil sige at være et følende menneske. Og insisterer på den politiske og moralske nødvendighed af at lægge skråsikkerheden fra sig og lade tvivlen fylde mere.DITTE MARIE MUNCH-JURISIC er ph.d. i filosofi og lektor ved Centre for Culture and the Mind på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet. Hun leder forskningsprojektet 'Cultured Emotions: A Conceptual History of Alexithymia.' Journalist, forfatter og foredragsholder ANDERS HAAHR RASMUSSEN interviewede hende foran et live publikum i Universitetsbiblioteket i Fiolstræde.  VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.