Verden forsøgt forklaret

Hvad forstår vi egentlig ved sex? Og hvorfor bliver seksuelle problemer hurtigt gjort til spørgsmål om funktion – selv om det sjældent er dét, der fylder mest?Overlæge ved Sexologisk Klinik, professor Annamaria Giraldi, forklarer i dette afsnit af ‘Verden forsøgt forklaret’,hvordan mennesker, der opsøger sexologisk behandling, ofte møder op med meget konkrete problemer – rejsning, lyst, udløsning – men ender med at tale om noget andet: nærhed, relation og muligheden for at tale sammen. Med afsæt i forskning og klinisk praksis beskriver hun, hvordan sygdom, stress, depression og medicin påvirker seksualiteten både biologisk, psykologisk og i parforholdet.I samtale med journalist og forfatter Amalie Langballe gennemgår Giraldi blandt andet, hvad der sker med lysten ved depression, hvordan hjernens kemi spiller ind, hvorfor bivirkninger ved medicin kan ramme seksualiteten, og hvorfor det ofte er vanskeligere at tale om sex netop dér, hvor sygdom fylder mest. Samtalen kredser også om forestillinger om normalitet, kønsforskelle i lyst og om, hvorfor et godt sexliv ikke kan måles i hyppighed eller præstation.ANNAMARIA GIRALDI er overlæge ved Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København, og klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet. Hun bliver interviewet af AMALIE LANGBALLE, journalist ved Weekendavisen og forfatter, senest til romanen “Elskende” (Lindhardt og Ringhof, 2025).VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende  forskere, når de fra intimscenen i det historiske Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.  Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>>https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklarethttps://www.instagram.com/fiolstraedehttps://www.facebook.com/fiolstraedehttps://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=dahttps://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7AProgramchef: Mette HolbækProgramansvarlig: Elisabeth NøjgaardVideoproduktion: Good Wind StudioLydproduktion: Marco DialloVERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  

Klimaforandringerne rejser ikke kun spørgsmål om politik og regulering, men udfordrer de grundlæggende begreber, vi bruger til at forstå magt, ansvar og demokrati.Professor i statskundskab, Lars Tønder, præsenterer her et anderledes perspektiv på klimakrisen: som et fænomen, der gennemtrænger samfund, videnskab og politiske institutioner – og som afslører begrænsningerne i et menneskecentreret magtbegreb. Med afsæt i klassisk politisk teori og nyere forskning argumenterer han i dette afsnit af ‘Verden forsøgt forklaret’ for, at naturen ikke kan forstås som en passiv ramme om politik, men må tænkes som en del af de relationer, hvor magt og handlekraft opstår.I samtale med prorektor og juraprofessor Kristian Cedervall Lauta udfolder Lars Tønder sit skel mellem magt-over og magt-til og viser, hvordan magt ikke kun udøves hierarkisk, men også opstår i fællesskaber, demokratiske eksperimenter og kollektive processer. En tankevækkende samtale om paradigmeskift i videnskaben, demokratisk innovation, borgerforsamlinger og de politiske implikationer af at tage naturens rolle alvorligt.LARS TØNDER er professor og leder af Institut for Statskundskab på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på SDU. Han er bl.a. medlem af Advisory Board for Danmarks Nationale Center for Klimaforskning. Lars Tønder bliver interviewet af KRISTIAN CEDERVALL LAUTA, der er prorektor for Københavns Universitet og professor i retsvidenskab samme sted.VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende  forskere, når de fra intimscenen i det historiske Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>>https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklarethttps://www.instagram.com/fiolstraedehttps://www.facebook.com/fiolstraedehttps://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=dahttps://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7AProgramchef: Mette HolbækProgramansvarlig: Elisabeth NøjgaardVideoproduktion: Good Wind StudioLydproduktion: Marco DialloVERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  

Er en dårlig eksamen et traume? Et knust hjerte? Eller en konflikt i familien? I dag bruges ordet traume om snart sagt alt – fra barndommens små og store nederlag til oplevelser på sociale medier, præstationspres og usikkerhed om fremtiden. Men når alt bliver kaldt et traume, risikerer vi så ikke, at begrebet mister sin betydning?”Vi er kommet derhen, hvor voldsomme oplevelser næsten automatisk omtales som livsomvæltende og behandlingskrævende. Men sådan er virkeligheden ikke,” siger Karen-Inge Karstoft, professor i psykologi ved Københavns Universitet, og forfatter til bogen "Hvorfor taler alle om traumer?” (Informations Forlag, 2025)Hun fortæller i denne episode af 'Verden forsøgt forklaret', hvordan traumebegrebet er rykket fra fagtidsskrifterne til sociale medier og hverdagskulturen – og hvorfor det er et problem, når vi begynder at forvente, at alle voldsomme oplevelser nødvendigvis kræver behandling. For forskningen peger på noget andet: mennesket er langt mere robust, end vi går og tror. Hvordan kan vi tale om det, der udfordrer os, gør ondt eller ryster os i vores grundvold, uden at sygeliggøre os selv og hinanden? Og hvordan skelner vi mellem oplevelser, der gør ondt – og egentlige traumer? Og hvorfor er det vigtigt?KAREN–INGE KARSTOFT er professor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet og forsker i klinisk psykologi og epidemiologi med fokus på potentielt traumatiske begivenheder og traumereaktioner. Hun bliver interviewet af PERNILLE MELSTED, der er underviser og forfatter, senest til “Den vigtige vrede” (Gyldendal, 2024).VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende  forskere, når de fra intimscenen i det historiske Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.  Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>>https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklarethttps://www.instagram.com/fiolstraedehttps://www.facebook.com/fiolstraedehttps://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=dahttps://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7AProgramchef: Mette HolbækProgramansvarlig: Elisabeth NøjgaardVideoproduktion: Good Wind StudioLydproduktion: Marco DialloVERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  

Hvad siger vores madvaner om den verden, vi er blevet til – og den, vi er på vej imod? I denne episode af ‘Verden forsøgt forklaret’ udfolder antropolog Cecilie Rubow sit nye feltarbejde blandt regenerative jordbrugere og undersøger, hvorfor noget så hverdagsnært som en tomat kan åbne for grundlæggende spørgsmål om arbejde, natur, vaner og menneskets forbindelse til jorden.Samtalen handler mindre om landbrugspolitik og mere om de konkrete praksisser, der opstår, når mennesker igen stikker hænderne i jorden. Sammen med journalist Mikkel Frey Damgaard taler Rubow om kroppe, udmattelse, håb, de økologiske kriser og om et feltarbejde, der både er fysisk krævende og erkendelsesmæssigt forandrende.Undervejs følger vi tomaten – ikke som et symbol, men som en plante, hvis former, historie og dyrkning bliver et empirisk udgangspunkt for at forstå de forbindelser, der binder landskaber, fødevarer, mennesker og andre arter sammen.CECILIE RUBOW er lektor i antropologi ved Københavns Universitet og forsker i menneskers forhold til natur, klima og fødevarer. Hun er forfatter til bl.a. “Indendørsmenneskets natur” (Aarhus Universitetsforlag, 2022).Rubow bliver interviewet af journalist MIKKEL FREY DAMGAARD, der er forfatter – senest til “Fiskejournal – en begynders bekendelser” (Gads Forlag, 2022) og taleskriver i Miljøministeriet.   VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende  forskere, når de fra intimscenen i det historiske Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.  Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>>https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklarethttps://www.instagram.com/fiolstraedehttps://www.facebook.com/fiolstraedehttps://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=dahttps://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7AProgramchef: Mette HolbækProgramansvarlig: Elisabeth NøjgaardVideoproduktion: Good Wind StudioLydproduktion: Marco DialloVERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  

Vi har effektiviseret vores landbrug, slået vores græsplæner og bygget motorveje og kunstige øer. Men vi har glemt at regne på, hvad det koster os, når insekterne forsvinder, og naturen bliver stille. Både vores mentale tilstand og vores økonomi risikerer nemlig at blive ramt, hvis ikke vi værdisætter naturens ressourcer. Arter uddør, vores luft er forurenet og det danske samfund taber mellem 200 og 300 mia. kr. om året pga. skader på klima, miljø og biodiversitet. Økonomiprofessor Peter Birch Sørensen har været med til at udvikle et grønt BNP. Tanken er at værdisætte naturens ressourcer, så vi får tænkt naturen ind i vores økonomiske politik. Vi har lært, at forbrug gør os lykkelige. Vækst er blevet solgt som værende synonymt med velfærd. Men hvad er det gode liv egentlig? Kan vi være hele mennesker i en spoleret natur? Og hvordan får vi talt organiske værdier ind i et maskinelt regneark?Lyt med og drøm dig ind til kernen af livet, når Peter Birch Sørensen hjælper os med at forstå vigtigheden i at sætte pris på naturen. PETER BIRCH SØRENSEN er professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, tidligere overvismand og formand for Klimarådet. I de seneste år har han primært forsket i problemstillinger inden for miljø-, ressource- og klimaøkonomi. Han bliver interviewet af journalist IBEN MARIA ZEUTHEN.VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende  forskere, når de fra intimscenen i det historiske Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>>https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklarethttps://www.instagram.com/fiolstraedehttps://www.facebook.com/fiolstraedehttps://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=dahttps://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7AProgramchef: Mette HolbækProgramansvarlig: Elisabeth NøjgaardVideoproduktion: Good Wind StudioLydproduktion: Marco DialloVERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  

Hvor sund du er, og hvordan du bliver syg, bestemmes ikke bare af de gener, du er født med. Det bestemmes også af din levevis og af, hvad du og din krop har oplevet. Af rækkefølgen du har haft dine sygdomme i. Og af hvor du står på din vej gennem livet.I denne episode af ‘Verden forsøgt forklaret’ møder vi Søren Brunak, professor i systembiologi og sundhedsinformatik, som gennem en lang forskerkarriere har udviklet og introduceret videnskabelige strategier for anvendelse af enorme mængder sundhedsdata. Han har for nylig udgivet forskning i det internationale tidsskrift Nature om en ny generativ AI-model, der kan give et bud på den næste og mest sandsynlige diagnose blandt mere end 1.000 udbredte sygdomme.Danmark er et land, hvor dyb viden og årtiers data om din helbredshistorie kan bruges til at afklare, hvad man kan gøre for dig nu – hvis lægen eller forskerne altså kan stille de rigtige spørgsmål til de data. Og med kunstig intelligens kan spørgsmålene til de dybe data i dag stilles så avanceret, at algoritmerne bliver til sundhedsinstrumenter i sig selv.I denne samtale med Lotte Folke Kaarsholm gør Søren Brunak status på de nye muligheder for den personlige medicin, hvor Danmark står med enestående muligheder for at kombinere store datakræfter med dyb historisk viden. SØREN BRUNAK er professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab og leder af den nye Afdeling for Sundhedsdataforskning og AI på Københavns Universitet. Han er samtidig tilknyttet Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research som forskningsdirektør. Han bliver interviewet af LOTTE FOLKE KAARSHOLM, cand. mag. og redaktionschef for Opinion på Politiken. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende  forskere, når de fra intimscenen i det historiske Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.  Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>>https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklarethttps://www.instagram.com/fiolstraedehttps://www.facebook.com/fiolstraedehttps://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=dahttps://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7AProgramchef: Mette HolbækProgramansvarlig: Elisabeth NøjgaardVideoproduktion: Good Wind StudioLydproduktion: Marco DialloVERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  

Vi lever omkring en tredjedel af vores liv med lukkede øjne. Sådan burde det i hvert fald være. Men de seneste årtier er vores søvn blevet stadig mere udfordret. Hvad er implikationerne på kort sigt af den forstyrrede søvn for børn, unge og voksne? Hvad er de langsigtede konsekvenser for folkesundheden? Og kan vi hver især overhovedet stille noget op? Hør professor Birgitte Rahbek Kornum, som i årevis har forsket i søvn og søvnsygdomme, forklare, hvorfor nøglen til bedre søvn skal findes om dagen: Hendes forskningsfelt handler nemlig lige så meget om vågenhed, for sunde søvnvaner afhænger i høj grad af, hvordan vi forvalter vores levetid med åbne øjne. Vært i denne episode af  ‘Verden forsøgt forklaret’ er journalist Jakob Sorgenfri Kjær, som interviewer Birgitte Rahbek Kornum foran et live publikum i Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde. BIRGITTE RAHBEK KORNUM har en ph.d.-grad i neurovidenskab og er professor på Københavns Universitet. Hun er forfatter til de populærvidenskabelige bøger ’Forstå din søvn’ (2019) og ’Sover du?’ (2023). Hun er i samtale med JAKOB SORGENFRI KJÆR, journalist på Politiken og forfatter til bogen ’Kig op’ (2024).VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende  forskere, når de fra intimscenen i det historiske Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.  Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>>https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklarethttps://www.instagram.com/fiolstraedehttps://www.facebook.com/fiolstraedehttps://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=dahttps://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7AProgramchef: Mette HolbækProgramansvarlig: Elisabeth NøjgaardVideoproduktion: Good Wind StudioLydproduktion: Marco DialloVERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  

Kan man tale et menneske med psykose til fornuft? Er de psykotiske farlige? Og kan vi alle blive så syge, at vi bliver farlige?Psykosen er en skræmmende, men også fascinerende tilstand. I denne samtale med forfatteren Peter Øvig, der har beskrevet sine egne erfaringer med psykose i flere bøger, forsøger professor Merete Nordentoft at besvare spørgsmålet om, hvad der sker i hovedet på et menneske, der er ramt af psykose. Drab begået af mennesker med psykose får ofte stor opmærksomhed i medierne, og sagerne fylder i diskussioner både på Christiansborg og omkring frokostborde. Som forperson for Dansk Psykiatrisk Selskab har Nordentoft peget på, at drabene også skyldes for ringe behandling i psykiatrien. Men hvad skal der til, før den psykotiske bliver farlig, og er det en risiko for os alle? Professor Merete Nordentoft er landets førende ekspert i psykoser. Hun er leder af den psykiatriske forskningsgruppe CORE og er internationalt anerkendt for at have startet de såkaldte OPUS-projekter, som har forbedret behandlingen af unge med psykoser. Merete Nordentoft spiller også en hovedrolle i Peter Øvigs nye bog om pot, så i denne samtale, optaget foran et live publikum, diskuterer de også, hvordan cannabis kan føre til hashpsykoser, og om hvilke rygere, der er mest udsatte. Vi hører også, om psykiateren selv har oplevet at være psykotisk …MERETE NORDENTOFT er overlæge ved Psykiatrisk Center København og professor i psykiatri ved Københavns Universitet. Hun er i samtale med journalist og dokumentarist PETER ØVIG, hvis prisvindende forfatterskab beskriver den nyere danmarkshistorie gennem dokumentariske bøger om bl.a. modstandsfolk, Blekingegadebanden, hippie- og BZ-bevægelsen og flere personlige værker. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende  forskere, når de fra intimscenen i det historiske Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.  Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>>https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklarethttps://www.instagram.com/fiolstraedehttps://www.facebook.com/fiolstraedehttps://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=dahttps://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7AProgramchef: Mette HolbækProgramansvarlig: Elisabeth NøjgaardVideoproduktion: Good Wind StudioLydproduktion: Marco DialloVERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  

Politikerne vil sætte digitale dørmænd foran internettets p*rn*grafi og forbyde unge under 18 år adgang. Men er p*rn* virkelig så farligt – eller er det snarere vores blik på den, der trænger til at blive nuanceret?Sociolog og p*rn*forsker Sidsel Harder vil bringe hård viden ind i en debat, der ofte bygger på myter. Sammen med journalist og forfatter Anders H. Rasmussen taler hun om, hvorfor p*rn* ikke nødvendigvis er blevet voldsommere, hvordan man undersøger den som kulturfænomen – og hvordan man kan blive en bedre forbruger af genren.Det handler om skam, nydelse og samtykke, om overgreb og etik – og om hvordan vores forståelse af s*x, teknologi og virkelighed forandrer sig, når selv p*rn*en bliver genereret af AI.SIDSEL HARDER er, som hun skriver på sin LinkedIn-profil, ‘sociolog med speciale i sidegader’ og adjunkt ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet. Hun har bidraget til Tænkepauser-bogserien med ‘P*rn*’ (Aarhus Universitetsforlag, 2023). Hun er i samtale med journalist, forfatter og foredragsholder ANDERS HAAHR RASMUSSEN, der har dækket udsendelsens emne i både bøger, artikler og podcasts. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>>https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklarethttps://www.instagram.com/fiolstraedehttps://www.facebook.com/fiolstraedehttps://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=dahttps://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7AProgramchef: Mette HolbækProgramansvarlig: Elisabeth NøjgaardVideoproduktion: Good Wind StudioLydproduktion: Marco DialloVERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  

I fællessangen diskuterer vi, hvem vi selv er, og hvad der er dansk. Men hvad er egentlig en fællessang? Hvad er udtryk for noget såkaldt dansk? Og er der noget, vi ikke kan synge om? Det taler Michael Fjeldsøe, professor i musikvidenskab, med forfatter  og sangskriver Dy Plambech om i dette afsnit af ‘Verden forsøgt forklaret’. Engang brugte man fællessang til at indarbejde danskhed i befolkningen. Men med Carl Nielsen og Højskolesangbogens første Melodibog i 1922 sker der noget andet. Fra at vi har sunget nationalromantiske sange om Danmarks storhed, bevæger fællessangen sig ind i et andet friere rum og kommer til at handle om natur og mentalitet. Gennem de seneste hundrede år er fællessang vokset som en bred tradition i befolkningen og blevet hjerteblod for mange. For i fællessangen diskuterer vi, hvem vi selv er, og hvad der er vores danske egenart. Men hvad er egentlig en fællessang? Og er der noget, vi ikke kan synge om?En samtale om fællessangens store betydning for hvem, vi har været som danskere, og hvem vi er i dag.MICHAEL FJELDSØE er professor i musikvidenskab ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet og leder af Carl Nielsen Centret ved Museum Odense. Han bliver interviewet af forfatter og sangskriver DY PLAMBECH.VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende  forskere, når de fra intimscenen i det historiske Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>>https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklarethttps://www.instagram.com/fiolstraedehttps://www.facebook.com/fiolstraedehttps://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=dahttps://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7AProgramchef: Mette HolbækProgramansvarlig: Elisabeth NøjgaardVideoproduktion: Good Wind StudioLydproduktion: Marco DialloVERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  

Der findes næsten ikke noget mere skamfuldt end at have dårlige tænder. For dem er man jo selv uden om, ikke sandt? Så er det nærliggende at konkludere, at man også er et dårligt menneske – og så bliver det nemmere bare at gemme sig. For tandlægen. Og for verden.Sådan er tandskammens logik, men sådan behøver det ikke at være, siger Esben Boeskov Øzhayat, som du møder i dette afsnit af ‘Verden forsøgt forklaret’. Han forsker i sammenhængen mellem oral sundhed og samfund og undersøger de forhold, der afgør, hvorfor nogle af os går igennem et liv uden særlige problemer med tandsættet, mens det for andre er kilde til en nedadgående social og økonomisk spiral, drevet af skam og skyld. Esben Boeskov Øzhayat forsker i, hvordan tandsundhed, skamfølelser og ulighed hænger sammen. Han argumenterer for, at løsningen ikke kun handler om gratis tandlæge, men om at forstå de mekanismer, der får mennesker med dårlige tænder til at trække sig – og om at møde dem med empati i stedet for skyld. ESBEN BOESKOV ØZHAYAT er lektor ved Odontologisk Institut på Københavns Universitet og forskningsleder for fagområdet Samfundsodontologi samme sted. Han leder lige nu forsknings- og samskabelsesprojektet ‘Sund mund hele livet’. Journalist ved dagbladet Information, ANNA VON SPERLING, interviewer ham på scenen i Fiolstræde. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende  forskere, når de fra intimscenen i det historiske Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>>https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklarethttps://www.instagram.com/fiolstraedehttps://www.facebook.com/fiolstraedehttps://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=dahttps://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7AProgramchef: Mette HolbækProgramansvarlig: Elisabeth NøjgaardVideoproduktion: Good Wind StudioLydproduktion: Marco DialloVERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  

Hvorfor førte AIDS-krisen til styrkede rettigheder for danske homoseksuelle, mens den havde den modsatte effekt for andre berørte grupper? Og hvorfor er det nødvendigt at genfortælle historien om HIV/AIDS på stadigt nye måder?Bliv klogere på de kulturelle og politiske efterdønninger af en epidemi, når køns- og kulturforsker Michael Nebeling Petersen i denne episode af ‘Verden forsøgt forklaret’  fortæller om, hvordan HIV ramte velfærdsstaten. Som medforfatter til bogen ‘AIDS-krisens Danmarkshistorie’ har han fulgt virussens vej gennem historien og viser, hvordan fortællingerne om HIV/AIDS til enhver tid afspejler samfundets syn på minoriteter.I krydsfeltet mellem kultur, køn og medicinhistorie giver Nebeling Petersen nye vinkler på en sygdom og et historisk traume, som vi langt fra er færdige med at prøve at forstå. MICHAEL NEBELING PETERSEN er lektor på Københavns Universitet ved Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed. Han er chefredaktør for det danske videnskabelige tidsskrift Kvinder, Køn & Forskning og bestyrelsesmedlem i KVINFO, i LGBT Asylum og Foreningen for Kønsforskning i Danmark. Han bliver interviewet af ELISABETH SKOU PEDERSEN, der er skribent, foredragsholder og ph.d. i litteraturhistorie.VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende  forskere, når de fra intimscenen i det historiske Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>>https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklarethttps://www.instagram.com/fiolstraedehttps://www.facebook.com/fiolstraedehttps://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=dahttps://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7AProgramchef: Mette HolbækProgramansvarlig: Elisabeth NøjgaardVideoproduktion: Good Wind StudioLydproduktion: Marco DialloVERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  

Hvad får vi mennesker egentlig ud af at dele vores hjem med hunden? Og hvad får hunden selv ud af livet som familiehund anno 2025? Er fedme, kedsomhed og ekstrem avl et godt hundeliv?Det er nogle af de spørgsmål, professor i bioetik, Peter Sandøe, svarer på, når han i denne episode af ‘Verden forsøgt forklaret’ tager os med ind i sit forskningsfelt og fortæller om det unikke forhold mellem menneske og hund. Hunden har i årtusinder hjulpet mennesker med at jage, med at holde sammen på andre husdyr, med at holde vagt og meget andet. I dag er hunden primært et familiedyr, og det mest populære af slagsen, som i dag lever i 20% af alle danske familier.Med udgangspunkt i konkrete problemstillinger for moderne familiehunde, såsom ekstrem avl og udbredte problemer med fedme og kedsomhed, giver Peter Sandøe et tankevækkende og nuanceret blik på, hvordan vi bedst forstår – og tager ansvar for – menneskets bedste ven.Peter Sandøe interesserer sig for, hvordan synet på hunden og måden, den holdes på, har ændret sig over tid. Der er tale om dramatiske ændringer over relativt kort tid fra det typiske hundeliv som fritlevende landsbyhund til det totalt kontrollerede liv som moderne familiehund. Sammen med to forskerkollegaer har Peter Sandøe netop udgivet ‘Din kompetente hund’ (Gyldendal, 2025)PETER SANDØE er professor i bioetik på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet. Desuden er han leder af Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd. Han bliver interviewet af MIKKEL FØNSSKOV, forfatter, journalist og redaktør på Gyldendal Nonfiktion. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende  forskere, når de fra intimscenen i det historiske Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.  Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>>https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklarethttps://www.instagram.com/fiolstraedehttps://www.facebook.com/fiolstraedehttps://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=dahttps://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7AProgramchef: Mette HolbækProgramansvarlig: Elisabeth NøjgaardVideoproduktion: Good Wind StudioLydproduktion: Marco DialloVERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  

Har du mærket trygheden ved endnu en Marvel-film, hvor spandexklædte superhelte løser sagerne i en sort/hvid verden? Hvor du kender plottet lige så godt som i din mors godnathistorier, og hvor virkelighedens moralske gråzoner og mudrede problemer aldrig forstyrrer? Din kultur er blevet infantiliseret, siger kriminolog og kulturteoretiker Keith Hayward i denne episode af VERDEN FORSØGT FORKLARET. Langsomt, snigende, én fjollet ’kidult’, altså børnevoksen, ad gangen har vi sluppet forbindelsen til en verden, hvor det at blive voksen handlede om at tage ansvar. I stedet hylder kulturen ungdommelig selvoptagethed og behandler voksne mennesker som børn, der ikke kan gå ned ad en trappe uden advarsler om at huske gelænderet. Fjolleriet virker harmløst, men det har skræmmende konsekvenser. For når også politikerne holder op med at håndtere problemer og modstand som voksne mennesker, kommer afmagten og hysteriet.Hør, hvordan vi sammen spotter den kulturelle infantilisering og gør op med den, inden den har skabt en verden af problemer, ingen gider at løse. [ENGELSKSPROGET EPISODE]KEITH HAYWARD er professor i kriminologi ved Københavns Universitet og forfatter til bogen ‘Infantilised: How Our Culture Killed Adulthood’ (Little Brown, 2024). Han er i samtale med LOTTE FOLKE KAARSHOLM, redaktionschef for opinion på Politiken. [ENGLISH VERSION] Infantilised: What happened to the adult society?Have you felt the comfort of yet another Marvel movie, where spandex-clad superheroes solve problems in a black-and-white world? Where the plot is as familiar as your childhood bedtime stories, and real-life moral grey zones never get in the way?According to criminologist and cultural theorist Keith Hayward, your culture has been infantilised. Slowly, subtly, one silly “kidult” at a time, we’ve lost touch with a world where becoming an adult meant taking responsibility. Instead, we celebrate youthful self-absorption and treat grown-ups like children – unable to walk down stairs without being reminded to hold the handrail. It may seem harmless, but the consequences are alarming. When even politicians stop dealing with problems like adults, frustration and hysteria take over.In this episode of VERDEN FORSØGT FORKLARET, Hayward explains how to spot the signs of cultural infantilisation – and how we might reclaim adulthood before we end up in a world full of problems no one wants to fix.KEITH HAYWARD is professor of criminology at the University of Copenhagen and author of ‘Infantilised: How Our Culture Killed Adulthood’ (Little Brown, 2024). He is interviewed by LOTTE FOLKE KAARSHOLM, opinion editor at Politiken. Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>>https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklarethttps://www.instagram.com/fiolstraedehttps://www.facebook.com/fiolstraedehttps://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=dahttps://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7AProgramchef: Mette HolbækProgramansvarlig: Elisabeth NøjgaardVideoproduktion: Good Wind StudioLydproduktion: Marco DialloVERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  

Hvordan lyder en trussel egentlig – og kan vi på sproget genkende forskellen på formuleringer, der ”bare” skræmmer, og dem, der rent faktisk bliver fulgt op af kriminel handling? International forskning peger på, at de mest ukonkrete og implicitte trusler kan være de farligste.Tanya Karoli Christensen er professor i dansk sprog og dykker med sin forskning i retslingvistik ned i de mørkeste sider af mennesket. Hun forsker i det kriminelle sprog – fra trusler til terrormanifester – og hun rådgiver politi og advokater i sager, hvor sprogligt bevismateriale spiller en central rolle.I denne episode af ‘Verden forsøgt forklaret’ tager Tanya Karoli Christensen os med ned i den unikke samling af hundredvis af trusselsbeskeder, hun arbejder med, og forklarer, hvad sproget kan fortælle forskere om mennesker, som truer med at gøre skade på andre. Hør hende fortælle, hvorfor de mere ukonkrete, implicitte trusler – “Det kommer du til at fortryde”–  er svære for retssystemet at håndtere, men afgørende at tage alvorlige. TANYA KAROLI CHRISTENSEN er professor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet og forsker i lingvistik. Hun bliver interviewet af journalist og radiovært IBEN MARIA ZEUTHEN. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende  forskere, når de fra intimscenen i det historiske Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>>https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklarethttps://www.instagram.com/fiolstraedehttps://www.facebook.com/fiolstraedehttps://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=dahttps://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7AProgramchef: Mette HolbækProgramansvarlig: Elisabeth NøjgaardVideoproduktion: Good Wind StudioLydproduktion: Marco DialloVERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  

Angst er en af de mest udbredte psykiske lidelser – men også en grundfølelse, vi alle kender. Hvor går grænsen mellem normal nervøsitet og behandlingskrævende angst? Hvordan kan angst forebygges, og kan man trænes til at modstå angst? I dette afsnit af ‘Verden forsøgt forklaret’ mødes to forskere fra vidt forskellige felter: Sonja Breinholst, lektor i klinisk børnepsykologi og leder af Center for Angst, og Markus Floris Christensen, ph.d. i litteratur og forfatter til bl.a. ‘Angstens gave’. Sammen udfolder de angstens mange former – fra kliniske diagnoser til eksistentielle erkendelser. Hør, hvorfor eksponering er nøglen til både behandling og forebyggelse, hvordan overbeskyttelse kan fastholde børn i angst – og hvorfor vi måske bør se angsten i øjnene, i stedet for at forsøge at undgå den.SONJA BREINHOLST er lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, leder af Center for Angst samme sted og forsker i forebyggelse og behandling af angst og depression. Hun bliver interviewet af MARKUS FLORIS CHRISTENSEN, der er ph.d. i nordisk litteratur og forfatter til ‘Angstens gave’ (Multivers, 2023) og ‘Anxiety in Modern Scandinavian Literature’ (De Gruyter, 2024)VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende  forskere, når de fra intimscenen i det historiske Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.  Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>>https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklarethttps://www.instagram.com/fiolstraedehttps://www.facebook.com/fiolstraedehttps://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=dahttps://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7AProgramchef: Mette HolbækProgramansvarlig: Elisabeth NøjgaardVideoproduktion: Good Wind StudioLydproduktion: Marco DialloVERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  

Når du kontakter det offentlige, møder du sjældent et menneske – du får en chatbot. Og hvis det går rigtigt galt, bliver du sendt videre til en Facebook-gruppe. Men hvad nu, hvis kunstig intelligens faktisk kunne arbejde for borgerne – og ikke kun for systemet? [ENGELSKSPROGET EPISODE]Professor Serge Belongie har fået en vild idé. Han leder Pioneer Centre for AI og er en af kræfterne bag det nye nationale Center for Kunstig Intelligens i Samfundet, CAISA. I et ambitiøst projekt, han kalder ’VoresAI’, undersøger Belongie nu, hvordan vi kan udvikle en helt ny AI-infrastruktur, der bygger på nordiske værdier som gennemsigtighed, tillid og menneskefokus. Hvordan undgår vi en fremtid, hvor algoritmer sætter grænser for vores spørgsmål – og hvor offentlige tjenester outsources til Big Tech? Og kan vi – gennem fællesskab, åbenhed og demokratisk handlekraft – skabe et helt nyt digitalt system, vi faktisk kan have tillid til? I dette afsnit af VERDEN FORSØGT FORKLARET kan du høre, hvordan en vild forskningsidé fødes, hvad den har med fuglekiggeri og Claus Meyer at gøre, og hvorfor amerikanskfødte Belongie mener, at Danmark er et af det eneste steder i verden, hvor et sådan projekt vil kunne lykkes til fulde. SERGE BELONGIE er professor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet og leder af Pioneer Centre for AI og Belongie Lab ved Københavns Universitet. Han er i denne episode i samtale med tech-journalist og podcastvært MARIE HØST.[ENGLISH VERSION] 'OurAI': A civic alternative to Big TechWhen you contact public authorities, you're rarely met by a human being – you get a chatbot. And if things really go wrong, you're redirected to a Facebook group. But what if artificial intelligence could actually work for the citizens – not just the system?Professor Serge Belongie has had a bold idea. He heads the Pioneer Centre for AI and is one of the driving forces behind the new national Center for Artificial Intelligence in Society, CAISA. In an ambitious project he calls “OurAI”, Belongie is exploring how we might build an entirely new AI infrastructure based on Nordic values like transparency, trust, and human-centered design.How do we avoid a future where algorithms limit the questions we’re allowed to ask – and where public services are outsourced to Big Tech? And can we – through community, openness, and democratic agency – create a new kind of digital infrastructure that we can actually trust?In this episode of VERDEN FORSØGT FORKLARET (’Making Sense of It All’) you’ll hear how a wild research idea is born, what it has to do with birdwatching and Danish film, and why American-born Belongie believes Denmark may be one of the only places in the world where such a project could truly succeed.SERGE BELONGIE is a professor in the Department of Computer Science at the University of Copenhagen and leads both the Pioneer Centre for AI and the Belongie Lab. In this episode, he is in conversation with tech journalist and podcast host MARIE HØST.  Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>>https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklarethttps://www.instagram.com/fiolstraedehttps://www.facebook.com/fiolstraedehttps://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=dahttps://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7AProgramchef: Mette HolbækProgramansvarlig: Elisabeth NøjgaardVideoproduktion: Good Wind StudioLydproduktion: Marco DialloVERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  

Når vi tager på i vægt, hvorfor kan videnskaben så ikke forklare hvorfor? Er det muligt at dyrke håbet, selv når fremtiden virker håbløs? Når samtidens største debatter går i hårdknude, må vi se kritisk på de normer og antagelser, der former samtalen.Det mener lektor i systematisk teologi, Johanne Stubbe Teglbjærg Christensen. Hun er stifter af Center for Paradoksstudier på Københavns Universitet og forsker i den slags problemer, der virker uløselige: eksistentielle paradokser, etiske dilemmaer og videnskabelige gåder.Måske skal vi stille nogle helt andre spørgsmål, end vi plejer? I denne episode af ‘Verden forsøgt forklarer’ kan du høre Johanne Stubbe Teglbjærg Christensen forklare, hvorfor samtidens største gåder løses bedst i mødet mellem spritny kreativitet og teologiens ældgamle tænkning.JOHANNE STUBBE TEGLBJÆRG KRISTENSEN er lektor på Afdeling for Systematisk Teologi ved Københavns Universitet og hjælpepræst ved Søborgmagle Kirke. Hun er tidligere hovedredaktør for Dansk Teologisk Tidsskrift. Hun bliver interviewet af ELISABETH SKOU PEDERSEN, der er skribent, foredragsholder og ph.d. i litteraturhistorie.VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende  forskere, når de fra intimscenen i det historiske Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.  Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>>https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklarethttps://www.instagram.com/fiolstraedehttps://www.facebook.com/fiolstraedehttps://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=dahttps://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7AProgramchef: Mette HolbækProgramansvarlig: Elisabeth NøjgaardVideoproduktion: Good Wind StudioLydproduktion: Marco DialloVERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  

Er der begået krænkelse af internationale forpligtelser i Grønland i forbindelse med den såkaldte spiralkampagne? Har borgere i Grønland adgang til samme standarder for menneskerettigheder som borgere i Danmark, og er der her et problem fra et menneskerettighedssynspunkt?Det er nogle af de spørgsmål, som lektor og jurist Miriam Cullen forsker i. Hun er internationalt anerkendt ekspert i menneskerettigheder og har arbejdet for Den Internationale Straffedomstol, for FN og har udforsket en række mørke kapitler af kolonimagternes møde med oprindelige folk. Miriam Cullen er også næstformand for den ekspertgruppe, som Naalakkersuisut, Grønlands regering, har nedsat til kulegravning af den såkaldte spiralkampagne, hvor op mod 4.500 grønlandske kvinder fik oplagt en spiral. Samtidig lægger hun netop i dette forår sidste hånd på en omfattende rapport om, hvordan retten til sundhed forvaltes i Grønland.Múte B. Egede, formanden for Naalakkersuisut, har kaldt spiralkampagnen for folkedrab. Samtidig trænger det store spørgsmål sig på: Har grønlænderne — også dem i de mindste bygder — den rette adgang til sundhed i dag? Bør Danmark og Grønland gøre det bedre, og kan vi lære af andre nationers postkoloniale erfaringer?MIRIAM CULLEN er lektor og forsker i menneskerettigheder ved Centre for European, Comparative, and Constitutional Legal Studies på Københavns Universitet. Hun bliver interviewet af  journalist MARTIN BREUM, der er forfatter til flere bøger om udviklingen i Arktis og i rigsfællesskabet, senest ‘Grønland og den amerikanske forbindelse’ (2021).VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende  forskere, når de fra intimscenen i det historiske Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.  Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>>https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklarethttps://www.instagram.com/fiolstraedehttps://www.facebook.com/fiolstraedehttps://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=dahttps://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7AProgramchef: Mette HolbækProgramansvarlig: Elisabeth NøjgaardVideoproduktion: Good Wind StudioLydproduktion: Marco DialloVERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  

Familiehemmeligheder er ikke bare fortidens skam – de er også nutidens kampe om, hvad der skal deles, og hvad der bør ties ihjel. Professor i historie, Karen Vallgårda, åbner damebladsbrevkasser, skilsmisseprotokoller og andre arkiver fra det 20. århundrede for at vise os, hvordan hemmeligheder har præget familielivet og skiftet betydning med tiden.I dette afsnit af ‘Verden forsøgt forklaret’ folder Vallgårda sammen med journalist Camilla Stockmann de mekanismer ud, der gjorde utroskab, vold og ’uægte’ børn til noget, man skjulte. Men samtalen handler også om i dag: Hvorfor er åbenhed blevet en moralsk dyd? Og hvad går måske tabt, når fortiden ubekymret blotlægges i offentligheden?Få en følelseshistorikers blik på fortielse, frisættelse og skiftende normer – og om nødvendigheden af at være skeptisk over for samtidens trang til at flå alt frem i lyset.KAREN VALLGÅRDA er professor i historie ved SAXO-instituttet ved Københavns Universitet og forsker i  familie- og følelseshistorie. Hun bliver interviewet af CAMILLA STOCKMANN som er journalist og podcastvært på Politiken og forfatter, senest til ‘Når du strammer garnet’, som blander prosa, essay, journal, brev og meget mere for at udforske moderskabets mørkelagte rum. (Gyldendal, 2023)VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende  forskere, når de fra intimscenen i det historiske Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.  Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>>https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklarethttps://www.instagram.com/fiolstraedehttps://www.facebook.com/fiolstraedehttps://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=dahttps://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7AProgramchef: Mette HolbækProgramansvarlig: Elisabeth NøjgaardVideoproduktion: Good Wind StudioLydproduktion: Marco DialloVERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.