Discover
Fuld af viden - Forskernes fredagsbar
Fuld af viden - Forskernes fredagsbar
Author: Videnslyd
Subscribed: 494Played: 4,857Subscribe
Share
© Copyright Videnslyd
Description
Fuld af Viden – Forskernes fredagsbar er dit alternativ til weekendens promiller og tømmermænd. For i vores bar er det eneste, du bliver fuld af, viden.
Emma Holtet og Peter Løhde inviterer hver fredag en forsker i studiet for at fejre starten på weekenden. Sammen forsøger de at blive klogere på noget af det, der optager os alle sammen i hverdagen – fra affaldssortering til stjernetåger. Undervejs serverer vi sidevogne og shots af indslag, interviews og reportager.
Skål – og god fredag!
Podcasten er produceret med støtte fra LEO Fondet.
Emma Holtet og Peter Løhde inviterer hver fredag en forsker i studiet for at fejre starten på weekenden. Sammen forsøger de at blive klogere på noget af det, der optager os alle sammen i hverdagen – fra affaldssortering til stjernetåger. Undervejs serverer vi sidevogne og shots af indslag, interviews og reportager.
Skål – og god fredag!
Podcasten er produceret med støtte fra LEO Fondet.
70 Episodes
Reverse
Hvis forbindelser i hjernen brydes - i hvor høj grad kan den så efterfølgende danne nye veje uden om skaden? Det får vi svar på, når vores hushjerneforsker Benjamin Svejgaard gæster fredagsbaren. Vi bliver også klogere på epilepsi, og hvorfor det beskrives som en elektrisk storm inde i hjernen?Medvirkende: Læge og hjerneforsker Benjamin Svejgaard. Vært: Emma Elisabeth Holtet.
Vi borer ned i retsodontologi og undersøger, hvordan tænder bl.a. kan afsløre en persons identitet, alder og spor efter vold. Hvordan bidrager tandlægevidenskab til politiets arbejde eller med identifikation af ofre for større ulykker eller naturkatastrofer?Medvirkende: Retsodontolog Line Staun Larsen, lektor på Institut for Odontologi og Oral Sundhed og Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet.
Vi dykker ned i neuroplasticitet – hjernens evne til at ændre sig – og forklarer, hvordan gentagelser skaber nye “skovstier” i hjernen, der former vores vaner, tanker og adfærd. Herigennem ser vi nærmere på, hvordan du konkret kan bruge denne viden til at ændre dine vaner og hverdag.Medvirkende: Læge og hjerneforsker Benjamin Svejgaard. Vært: Emma Elisabeth Holtet.
Vi undersøger, hvad der sker i hjernen og kroppen, når vi forelsker os – hvilke biologiske faktorer der spiller ind, hvordan genetik, immunforsvar og hormoner påvirker vores partnervalg, og om p-piller og cyklus kan ændre, hvem vi tiltrækkes af.Medvirkende: Michael Winterdahl, seniorforsker ved Sexologisk Center på Aalborg Universitetshospital. Vært: Emma Elisabeth Holtet.
Det er blevet nemmere at skyde ulve i Danmark, hvis de går ind bag ulvesikret hegn – men hvor mange angreb har der egentlig været på husdyr bag netop den type hegn, siden ulven vendte tilbage i 2012? Er ulven farlig for os mennesker? Og er der plads til et stort rovdyr i et lille land som vores, hvor befolkningen er vokset fra under én til seks millioner i de to århundreder, den har været væk?Medvirkende: Professor Peter Sunde, Institut for Ecoscience - Faunaøkologi, Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet.
Hvorfor insisterer vi på at opdele mennesker i normale og unormale?Det spørgsmål stiller Christian Groes i bogen Vi er alle anderledes – neurodivergent i et normsamfund, og det samme gør vi i forskernes fredagsbar. Vi dykker ned i neurodiversitet og ser nærmere på autisme og ADHD. Undervejs hører vi bl.a. om Christians erfaringer fra feltarbejde blandt de oprindelige folk i Amazonas – og om, hvad vi kan lære af dem.Medvirkende: Antroprolog, forsker og forfatter Christian Groes & Ditte Demontis, professor i psykiatrisk genetik. Vært Emma Elisabeth Holtet.
Det er ikke kun på det politiske plan, at der er tovtrækkeri om Grønland.Også i forskningen har Danmark, Grønland og USA flere gange samarbejdet - og krydset klinger. Ikke mindst under den Kolde Krig, hvor atombunkere, flyulykker og hemmelige megaprojekter både udfordrede og styrkede samarbejdet mellem amerikanerne og rigsfællesskabet.I dag dykker vi ned i den komplicerede historie om Grønland i forskningen. Det gør vi sammen med Kristian Hvidtfeldt Nielsen, der er Centerleder ved Center for Videnskabsstudier på Aarhus Universitet. Vært: Peter LøhdeMedvirkende: Kristian Hvidtfeldt Nielsen, Centerleder ved Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet.
Hvad skal du gøre for at holde huden sund? Det bliver vi klogere på, når vi dykker ned i vores største organs mange roller – som skjold, sanseorgan, kommunikationsflade og meget mere. Vi ser nærmere på alt fra, hvad du bør smøre huden ind i, til forskning i - og behandling af - inflammatoriske hudsygdomme som børneeksem og psoriasis. Medvirkende: Christian Vestergaard, klinisk lærestolsprofessor, overlæge, dr.med. ved Aarhus Universitetshospital. Vært: Emma Elisabeth Holtet.
Hvilke astronomiske fænomener kan forklare den julestjerne, vi læser om i Bibelen?Er det en ny stjerne, en komet, et planetmøde – eller noget helt fjerde? Vi dykker også ned i nyheder fra nattehimlen og rumfarten samt giver tips og tricks til, hvordan du får mest muligt ud af stjernekiggeriets højsæson.Medvirkende: Ole Eggers Bjælde, astrofysiker og museumsinspektør på Science Museerne ved Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet.
Går du også og døjer med lidt feber her i vintermånederne? Så er du langt fra alene. Rekordmange bliver ramt af infektionssygdomme i år - og med infektion følger feber. Men selvom det er irriterende at have feber, så er du faktisk selv med til at starte den. For når du kravler under dynen og varmer dig på te, så forsøger du faktisk helt underbevidst at hjælpe feberen på vej.I dagens program undersøger vi feberens væsen. Fra immunsystemets dødbringende våben til bekæmpelse af syfillis. Og så taler vi om, hvorvidt feberen stadigvæk er relevant i en tid med penicillin og medicin.Gæst: Christian Kanstrup Holm, professor ved Aarhus Universitet.Vært: Peter Løhde
I de seneste uger har en sand verdensnyhed præget overskrifterne: Forskere har for første gang nogensinde analyseret Adolf Hitlers DNA, og resultaterne har både af- og bekræftet gamle myter.Det er en britisk genetiker og biolog, der har igangsat undersøgelsen, men det er faktisk en gruppe forskere fra Aarhus Universitet med professor Ditte Demontis i spidsen, der har fundet frem til en væsentlig del af svarene. De har analyseret Hitlers genetiske profil i forhold til disponering for en række psykiatriske tilstande. Vi dykker ned i resultaterne, og herigennem ser vi også nærmere på forskning i psykiatrisk genetik – hvad kan vi bruge det til i fremtiden? Medvirkende: Ditte Demontis, professor ved Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, og Jakob Kristian Jakobsen, klinisk lektor på Institut for Klinisk Medicin – Urinvejskirurgi, Aarhus Universitet.Vært: Emma Elisabeth Holtet
Enormt mange danskere elsker at strikke, tegne, lave modelskibe eller bygge LEGO. Faktisk laver 1,3 millioner danskere en form for håndværk eller håndarbejde dagligt. Og med god grund - for "crafting" dæmper stress, skaber ro og kan hjælpe os med at koncentrere os.I dagens afsnit gæster psykolog og ph.d. Anne Kirketerp studiet. Hun har opfundet begrebet "craftpsykologi" og får serveret en hel spand LEGO, der skal få os til at koncentrere os ekstra meget om dagens samtale.Vært: Peter LøhdeGæst: Anne Kirketerp, ph.d. og psykolog og direktør i "Craftpsykologi.dk"
Hvordan forsker man i noget så privat og uhåndgribeligt som kærlighed? Det spørger vi dagens ekspert om. For i fredagsbaren bliver vi klogere på parforholdet, samt hvordan vi bliver i den - sommetider udfordrende - tosomhed? Medvirkende: Asger Neumann, ekstern lektor på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet & cand.psych.aut. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Tid og rum er relativt og kan bøjes, så vi måske kan rejse i tiden. Er du også forvirret?Denne gang får vi besøg i fredagsbaren af professor Ulrik Uggerhøj, der skal forsøge at skære relativitetsteorien ud i pap - hvilket er lettere sagt end gjort. Der skal holdes tungen lige i munden, når vi kaster os ud i at forklare forholdet mellem tid, rum, lys og tyngdekraft.Vært: Peter LøhdeMedvirkende: Ulrik Uggerhøj, professor og institutleder ved Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.
De manipulerer hjerner, ændrer adfærd og kan endda påvirke hele økosystemer — parasitterne er naturens skjulte mestre i kontrol. I denne episode dykker vi ned i deres forbløffende biologi og undersøger, hvordan de både kan true og beskytte os – og hvorfor deres fravær måske gør os sygere.Medvirkende: Professor Peter Lindberg Nejsum, Insitut for Klinisk medicin på Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Vi dykker ned i sammenhængen mellem kost og kognition og smager på forskelligt “hjernemad” i fredagsbaren, mens vi undersøger, hvordan mad, tarmflora og sanser påvirker din hjerne.Få forskerens bedste råd til, hvordan du får energi og velvære gennem kosten.Medvirkende: Lektor Per Bendix Jeppesen. Vært: Emma Elisabeth Holtet.
Fuld af Viden er taget til sydamerikas jungle for blive klogere på naturen herhjemme. Gæstevært, Andrew Davidson, er bange for kryb og kravl. Og dem er der uheldigvis mange af i den subtropiske jungle. Sammen med professor Rasmus Ejrnæs og biolog Asser Øllgaard er han derfor gået ud for at udfordre sin egen frygt og se, hvor mange dyrearter, de kan finde...Vært: Peter Løhde og Andrew DavidsonMedvirkende: Rasmus Ejrnæs og Asser Øllgaard
Fuld af Viden er taget til sydamerikas jungle for blive klogere på naturen herhjemme. I seriens andet kapitel forsøger Andrew sammen med professor Rasmus Ejrnæs og biolog Asser Øllgaard at forstå menneskets forhold til naturen og den måde, som junglens folk lever i symbiose med træerne, planterne og dyrene omkring dem.Vært: Peter Løhde og Andrew DavidsonMedvirkende: Rasmus Ejrnæs og Asser Øllgaard
Fuld af Viden er taget til sydamerikas jungle for blive klogere på naturen herhjemme. I først afsnit ser gæstevært, Andrew Davidson, nærmere på naturbeskyttelse i både Danmark og Ecuador. Kan vi lære noget af den måde, som ecuadorianerne har omfavnet deres natur på?Andrew Davidson har selskab af professor Rasmus Ejrnæs og biolog Asser Øllgaard på feltturen.Vært: Peter Løhde og Andrew DavidsonMedvirkende: Rasmus Ejrnæs og Asser Øllgaard
Du vælger måske en sukkerfri sodavand for at passe på vægten eller helbredet – men hvad sker der egentlig i kroppen, når vi snyder den med kunstig sødme? Kan de kunstige sødemidler faktisk øge sulten, forstyrre tarmfloraen, påvirke hjernen – eller endda måske øge risikoen for kræft?Hvad er fakta, hvad er myte – og hvad ved vi stadig ikke?Vi dykker ned i forskningen for at finde ud af, hvad der virkelig sker, når vi bytter sukker ud med sødemidler – og om det faktisk er vejen til varigt vægttab.Medvirkende: Per Bendix Jeppesen, lektor i endokrinologi, Aarhus Universitetshospital. Vært: Emma Elisabeth Holtet.




