DiscoverIværksætteri I Harmoni
Iværksætteri I Harmoni
Claim Ownership

Iværksætteri I Harmoni

Author: Nicki Largré

Subscribed: 1Played: 9
Share

Description

En podcast der tager udgangspunkt I at være iværksætter og menneske og at få disse to aspekter til at harmonere.
33 Episodes
Reverse
I den her episode har jeg besøg af Charlotte Caroline, founder af In a Year From Now.CC har været selvstændig i 13 år, og er gået fra at bygge en succesfuld karriere som influencer og være drevet af præstation, økonomi og det næste mål – til at lukke det hele ned, flytte ud i verden og begynde at stille nogle helt andre spørgsmål til sig selv.For hvad er succes egentlig, hvis det liv, der ser succesfuldt ud udefra, ikke føles sådan indeni?Vi taler om ego, identitet og vores behov for anerkendelse. Om intuition og kreativitet. Om at have flere idéer, end man nogensinde kan føre ud i livet, og lære at skelne mellem det, der faktisk kalder på én, og det, der bare larmer.Vi taler om modet til at ændre retning – også når man har brugt år på at bygge en identitet op omkring den, man troede, man skulle være.Om at skabe en virksomhed, der ikke ender med at blive ens eget fængsel. Om hvorfor frihed ikke nødvendigvis kommer af at blive selvstændig. Og om hvorfor det måske vigtigste spørgsmål ikke er: Hvad kan jeg bygge? – men: Hvorfor vil jeg bygge det?Vi bevæger os også ind i spiritualitet, bevidsthed, videnskab og vores menneskelige trang til at tro, at vi kender sandheden. Vi taler om værdien i nysgerrighed, om at turde sige “det ved jeg ikke”, og om hvad der sker, når vi slipper behovet for at have regnet det hele ud.
I denne episode taler jeg med Kathrine Estes, founder af Illuma Somatics, om nervesystemet, traumer og hvorfor så mange af de udfordringer, vi kæmper med som voksne, ofte har rødder langt tilbage i vores liv. Samtalen tager udgangspunkt i både moderne psykologi, tilknytningsteori og kropslige tilgange til heling. Vi dykker ned i, hvordan vores tidlige relationer former den måde, vi møder verden på, hvorfor frygt, perfektionisme og behovet for at bevise sit værd kan blive stærke drivkræfter i arbejdslivet, og hvordan nervesystemet spiller en langt større rolle for vores trivsel og præstationer, end de fleste er klar over. Samtalen bevæger sig mellem det videnskabelige og det mere eksistentielle: om tilknytning, epigenetik og kropslig terapi, men også om intuition, visualisering og de perspektiver, der opstår, når vi tør undersøge mennesket med både åbenhed og nysgerrighed. Vi taler om forskellen på at forstå sine mønstre intellektuelt og faktisk forandre dem gennem kroppen. Vi kommer også omkring iværksætteri, performancekultur og den udbredte forestilling om, at succes kræver konstant kamp. Kathrine deler sine perspektiver på, hvordan vi kan skabe resultater uden at være drevet af frygt, og hvorfor ægte resiliens ikke handler om at presse sig selv hårdere, men om at opbygge et fleksibelt nervesystem og stærke relationer.Læs mere om Kathrine her: https://www.illumasomatics.com/
I denne episode taler jeg med Alberte Engsbye, om sundhed, hormoner og hvorfor vejen til et bedre helbred ofte er langt mere kompleks end kalorier, kostplaner og quick fixes.Vi dykker ned i Albertes egen rejse ind i sundhedsverdenen, Vi taler også om at navigere i et sundhedsområde fyldt med modsatrettede råd, om at bygge en virksomhed omkring sin egen faglighed og personlighed, og om modet til at stå ved sine overbevisninger i et felt, hvor mange har stærke holdninger.En ærlig samtale om sundhed, selvansvar og det at skabe et liv, hvor kroppen og sindet får de bedste betingelser for at trives.
I denne episode taler jeg med Nicklas Holst, indehaver af HC Tømrer.Nicklas fortæller ærligt om rejsen fra klassisk håndværker-iværksætter med fuld fart på, til et sted hvor mental sundhed, bevidsthed og nærvær er blevet fundamentet for både livet og forretningen. Vi taler om udbrændthed, identitet og hvorfor jagten på mål og anerkendelse aldrig rigtig stopper, hvis man ikke får fat i det, der ligger under.Samtalen bevæger sig ind i det, mange ikke taler om i iværksætteri:hvordan dit sind, dine mønstre og din energi i virkeligheden er det, der driver det hele.Vi kommer også omkring:– hvorfor de fleste bygger en forretning, der ender med at eje dem– hvad det kræver at give slip på kontrol og faktisk skabe en organisation, der kan stå uden dig– hvordan man ændrer en branchekultur (i hans tilfælde håndværkerbranchen) ved at turde bringe noget nyt ind– og hvorfor succes i sidste ende handler mindre om resultatet og mere om hvem du er, mens du bygger det
I denne episode taler jeg med Karen Ziefeldt, astrolog og spirituel coach, om intuition, livsretning og modet til at følge det, man kan mærke er rigtigt – også når det ikke passer ind i de klassiske rammer.Vi dykker ned i astrologi som et værktøj til selvindsigt og refleksion, og taler om hvordan vores livstemaer, mønstre og potentialer kan blive tydeligere, når vi begynder at forstå vores egen energi og timing i livet.Samtalen bevæger sig mellem det spirituelle og det meget menneskelige: om at turde lytte til sin intuition, om perioder hvor livet kalder på forandring, og om hvordan man kan bruge astrologi som et spejl til at forstå sig selv – frem for som noget, der skal forudsige fremtiden.En samtale om bevidsthed, udvikling og det at navigere i livet med større tillid til sig selv og de cyklusser, vi alle bevæger os igennem.
loading
Comments