Neurospicy

Velkommen til første del af min samtale med Jenny-Margrethe Vej om hendes arbejdsliv.Jeg har inviteret Jenny, fordi hun har prøvet alt muligt, inden hun nu er landet i et arbejdsliv, som hun trives med og ikke bliver syg af. Som barn fik hun at vide, at hun aldrig ville kunne læse videre. Det var fint, for hun ønskede sig også mest at eje og drive en rideskole. Sidenhen kom hun på efterskole, tog en handelseksamen og endte på jurastudiet. Og så kørte arbejdslivet ellers med IT-projektlederjob, et skift til datalogistudiet og en stribe af stressdiagnoser, inden Jenny blev diagnosticeret med AuDHD og erkendte, at hendes arbejdsliv skulle se helt anderledes ud for at passe til hende. I denne første episode taler vi blandt meget andet om, hvordan hendes vej igennem skole og uddannelsessystem så ud, om at starte på jura og droppe ud igen og så starte på datalogistudiet i trods, fordi hun fik at vide, at "piger kan ikke kode". Vi taler også om at crashe gentagne gange i arbejdslivet, om at finde ud af, hvad man er god til, og om hvad det betød for Jenny at få diagnosen AuDHD som voksen.Du kan finde Jenny på LinkedIn eller på Diagnoseklubbens hjemmesideDu kan finde Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

I denne episode taler jeg med autismevejleder Tine Nøhr om den sårbarhed, usikkerhed og de traumer, som mange autister har med sig.Vi taler om, hvad det betyder, hvis man ikke har lært grænsesætning som lille, og hvordan det kan forstærkes af at mærke ting med forsinkelse, så man først bagefter opdager, at "hov, det var egentlig ikke så rart". Tine introducerer begrebet "trauma of invalidation", altså den mekanisme, at mange er blevet misforstået og underkendt i deres følelser og oplevelser og hvordan det sætter sig i nervesystemet. Vi taler også om værdien af validering og spejling og det kæmpe forløsning, det kan være, når man som sendiagnosticeret finder sammen med andre, som ligner en selv, og bliver bekræftet i, at man faktisk er helt okay. Og så taler vi om terapi, om bivirkninger og forkerthedsfølelse og om behandleres og terapeuters ansvar for at sikre sig, at behandlingen faktisk virker, og om hvor svært det kan være at stå ved sin egen oplevelse i terapi-situationer. Du kan finde Tine Nøhr på LinkedIn eller på Instagram, hvor hun har kontoen "De sent sete autister", som også er titlen på den podcast, hun laver sammen med Robert Nielsen.Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Velkommen til en episode, hvor Lotte Jacobsen og jeg taler om svimmelhed. Vi taler om, hvor invaliderende og skræmmende det kan være, og hvor håbløst det kan føles, når diverse undersøgelser viser, at der ikke er noget galt.Det handler om, hvordan det føles at stå alene med svimmelheden, når lægerne giver op, og om at være sin egen projektleder og prøve at navigere i de mange forskellige tilbud og muligheder, der er derude, for at få den fordømte svimmelhed til at gå væk. Det var en lettelse at opdage diagnosen PPPD (funktionel svimmelhed), fordi den for os begge endelig har givet en forklaring og en præcis beskrivelse af det, vi oplever. Den udspringer for neurodivergente ofte af stress, press, udbrændhed, sanseoverload og alt det andet, som bringer vores nervesystem på overarbejde. Så kommer svimmelheden, og den glemmer desværre at tage hjem igen.Vi ramte den store, voldsomme svimmelhedsmur i hhv. september 2021 og april 2022, og vi er begge endelig i bedring. Så der er håb - også selvom du måske har været svimmel længe. Her er link til artikel om PPPD fra Ugeskrift for LægerDu kan finde Dr. Yonit Arthur på YouTube eller herLink til video, hvor Dr. Yonit Arthur forklarer begrebet "neural circuit dizziness" - et paraplybegreb for uforklarlig svimmelhed, som beskriver, hvordan symptomerne kommer fra neurale kredsløb i hjernen, som laver upræcise vurderinger og forudsigelser, og altså ikke skyldes fysisk sygdom.Link til Anna Bogdanovas bog "Smertefri"Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys instaFind Lotte Jacobsen på LinkedIn

Velkommen til en episode, som handler om alt det, vi bærer med os ... altså helt fysisk.Katrine har overtalt Anette til at tømme sin magiske rygsæk og fortælle om alt det, hun har med sig, og hvorfor. Det handler om at være beredt og om hvor vigtigt det er at sørge for sine behov og sit velbefindende. For det er fx ikke dejligt med undersaltet mad, appelsinsaft på fingrene eller tørre læber. Det handler også om, hvor forskellige vi er, og hvor vi finder frihed. Friheden kan åbenbart både ligge i mange ting eller ingenting.  Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Velkommen til en episode, som handler om inklusion af neurodivergente på arbejdsmarkedet. Jeg taler med Iselin Seier Islin, stifter af Inklusion 2.0, som bl.a. trækker på sin baggrund fra skoleområdet, når hun taler om inklusion.  Vi taler om lighed og værdighed og om, hvordan sproget er med til at forme vores virkelighed. Og så taler vi om, hvorfor mange ellers velmente inklusionstiltag ikke virker efter hensigten, om at one size fits none, og vi deler vores egne erfaringer med et arbejdsmarked, som ikke var tunet ind på at imødekomme behov og få det bedste ud af deres medarbejdere. Inklusion er komplekst, men det er vigtigt!Du kan kontakte Iselin på LinkedIn eller på https://inklusion2.dk/Du kan finde mig på LinkedIn eller på Neurospicys instaUndervejs taler vi bl.a. om Christian Groes' bog "Vi er alle anderledes".

Velkommen til denne episode, hvor jeg har inviteret Tine Nøhr til at fortælle om craft og psykologien bag, specielt med fokus på neurodivergens. Craft er en betegnelse for "håndens arbejde" og dækker over alle mulige slags håndarbejde og håndværk. Du kan høre om, hvad craft er for noget, og hvorfor det er så godt for os. Tine fortæller også om sine egne projekter, og jeg har den kæmpe glæde at opdage, at jeg crafter meget mere, end jeg troede. Det er en samtale om at lade lysten drive værket og om at ære og acceptere, at det faktisk er rigtig godt for mennesker at nørkle med noget og bruge deres skaberkraft. Det handler ikke om at lave kunst, at være perfekt eller at lave noget, som verden aldrig har set før. Det handler om glæden ved det sensoriske, altså følelsen af stof, duften af træ, smagen af hjemmebagt brød eller synet af en masse farver. Og så handler det om selvforglemmelse. At bringe kroppen i nutid og være til stede med det, man laver.God fornøjelse! P.S.: Den her samtale vækkede min lyst til at tegne igen. Og det føltes for en gang skyld ikke skamfuldt, at jeg doodlede, mens jeg redigerede denne episode. Nu har Tine lært mig, at det hedder "koblet opmærksomhed", og at det faktisk er en god ting. Du kan finde Tine Nøhr på LinkedIn eller på Instagram, hvor hun har kontoen "De sent sete autister", som også er titlen på den podcast, hun laver sammen med Robert Nielsen.Anne Kirketerp står bag begrebet craftpsykologi. Hende finder du bl.a. på www.craftpsykologi.dk. Hun har også skrevet bogen "Craftpsykologi". Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Velkommen til den store sæsonfinale. En liveepisode, hvor vi skåler i Pepsi Max og taler om alt det gode, sjove, spændende, udfordrende og drænende fra året, der gik. Altså det, vi kan huske ...TAK for i år, dejlige lyttere. Vi er sindssygt glade og taknemmelige for jer! 🧡🧡/Anette & Katrine

I dette afsnit har jeg med bævende hjerte inviteret min mand med indenfor. Bævende, fordi ... kan vi tale om vores forhold med nok distance til, at vi ikke bliver trigget, kede af det eller uvenner? Vi giver det et skud! Lyt med, hvis du vil høre mere om, hvor sjovt og besværligt det kan være, når en neurotypisk og en neurodivergent finder hinanden. I dette første afsnit sætter vi scenen og taler os ind på, hvad vi faldt for, hvad der er svært og underligt, og hvorfor vi stadig hænger på. Du kan finde mig på LinkedIn eller på Neurospicys insta Du kan kontakte Gerald på g.maureschat@gmail.com

Velkommen til den tredje og foreløbig sidste episode om autistisk udbrændhed. I denne episode kan du høre mere om forskellen på stress og udbrændthed. Du kan høre om årsagerne, hvordan det kommer til udtryk, og hvad man kan gøre ved det. Vi snakker om selvomsorg og om vigtigheden i at finde det, som virker for netop dig. Og så snakker vi om tilpasninger og restitution og hvor svært det kan være. Anette spørger også til, hvad forløbet har gjort ved min identitetsfølelse. Det rammer lige ned i det, som nok har fyldt mest for mig i hele det her forløb. For hvem er jeg nu? Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Velkommen til den anden af tre episoder om stress, der førte til autistisk udbrændthed.Anette fortæller om et fantastisk køb, hun har gjort, som indtil videre har gjort ADHD-medicin overflødig, når hun skal holde sig vågen til undervisning og foredrag.Og så dykker vi ned i, hvad omgivelserne kan gøre og kunne have gjort, når nedturen begynder. Og vi taler om, hvor svært det er, når man også maskerer heftigt. Vi taler om, hvordan neurodivergente kan være ekstra følsomme og dermed ekstra udsatte for traumer gennem livet, og hvordan det kan trække spor og føre til forkerthedsfølelse, maskering og udbrændthed.Om forundringen over alt det, andre mennesker overkommer, om at være resistent over for gode råd og om alt det, vi gerne ville have vidst, da vi var yngre. Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta I denne episode nævner vi Anders Sørensens bog Noget I bør vide om udtrapning af psykofarmaka

Velkommen til en episode, som jeg var lidt nervøs for. Fordi den skulle handle om mig, og fordi jeg var bange for, om jeg havde de rette ord til at fortælle om mine erfaringer med stress og autistisk udbrændthed. Det viste sig, at jeg i hvert fald havde mange ord, og derfor kommer der også en del 2 af denne snak. Anette Jacobsen er i dag vært og interviewer mig om, hvornår jeg første gang oplevede, at noget var galt. Vi taler om presset ved at indgå i parforhold og få børn, og om hvordan jeg har haft utallige nedsmeltninger uden at vide, at det var det, det var. VI kommer også flere gange omkring det interessante i, at ens hjerne på samme tid kan tænke, at livet er let og svært. Og hvordan jeg følge mig som "en af drengene" og satte en ære i ikke at være besværlig. Snakken om autistisk udbrændthed er vigtig, fordi mange neurodivergente oplever at blive fejldiagnosticeret og derfor ikke få den rette hjælp, når de knækker. Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta 

Velkommen til endnu en episode med sort skærm. Vi dykker mere ned i fænomenet aphantasia, altså mangel på indre billeder, og vi snakker om, hvordan det hænger sammen med de øvrige sanser og med følelseslivet. Der er enighed om, at vi begge ville være utroligt dårlige vidner, og at det ville være helt håbløst at sidde med en fantomtegner og prøve at forklare noget, man dårligt eller slet ikke kan se for sig. Vi er også lige omkring seksuelle fantasier og meningsløsheden i frække sms'er, hvis de absolut ingen indre billeder skaber. "Show, don't tell" får en helt ny betydning. Anette giver "Hulebjørnens Klan 4" hårde ord med på vejen, mens Stephen King åbenbart skriver bedre end Helle Helle, hvis man ikke har nogen indre billeder. Det er en helt vildt spændende snak om alt det, som foregår (eller netop IKKE foregår) inde i hovedet, og som man aldrig havde forestillet sig var anderledes hos andre. God fornøjelse. Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Kan du se det for dig? Måske har du aldrig tænkt over det. Men hvor meget kan du egentlig se for dit indre blik?En del neurodivergente mangler indre billeder og kan derfor ikke se en pind på den indre skærm. Det udforsker vi i denne episode, hvor vi også er omkring højre-venstre-blindhed (som jeg griner upassende meget af, fordi jeg simpelthen ikke forstår det) og ansigtsblindhed. Lyt med, hvis du også vil blive lidt klogere på, hvordan der ser ud inde i andres hoveder. Måske er der bare helt sort skærm? Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Velkommen til en episode med en vaskeægte litteraturstund! Anette læser "Rewe, bær og skrald" op  - tanker fra en dag med beslutningsparalyse - og vi snakker om, hvad det er for nogle tanker, som fylder og blokerer, så det kan blive svært at komme ud ad døren. For vi har mange gode intentioner og halve planer, men så bliver det hele pludselig så kompliceret, at det bliver umuligt at gøre noget som helst. Læn dig tilbage, tag en ternet plaid over benene og lyt, mens du bakker på piben og klør dig eftertænksomt i (dame)skægget. Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Velkommen til en episode som handler om, hvordan verden ville være indrettet, hvis de neurodivergente måtte bestemme. Det handler lidt om, hvad der skulle være mere af, og meget om, hvad der skulle være mindre af. Næsten som Lars Løkke Rasmussen kunne have formuleret det.Vi lægger ud med at vende det uheldige i at udbyde kurser til "pårørende til mennesker med ADHD".  Ord skaber virkelighed!Katrine har været i arbejdslejr i sommerhuset og lider desværre af "succes-amnesia", så det er svært at huske alle de ting, man har gjort og opnået.Anette jonglerer pt. 3 job med hver sin computer, hvilket har krævet en ny hylde i Billy-reolen. Hun oplever udfordringerne med de mange skift og de velkendte vanskeligheder ved at stoppe og synes, at NU er det godt nok.Vi husker lige at fejre, at Anette faktisk har ændret sit arbejdsliv, mens Katrine får gåsehud bare ved tanken om at skulle arbejde så meget.Og så glædes vi over de mange fede input, vi har fået af vores lyttere, som deler, hvad de ville ændre i verden, hvis de måtte bestemme. Tusind tak! Undervejs konstaterer vi blandt andet, at Donald Trump næppe kunne være blevet ansat på Burger King, ej heller fungeret som mellemleder i en kommune. Vi kommer vidt omkring i den her maraton-episode. God fornøjelse!  Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Denne epsiode er lidt håndholdt og følelsesladet. Men også vigtig. Den handler om den frustration, jeg oplevede, efter endnu et møde med psykiatrien. Jeg følte mig ikke set, hørt, mødt eller forstået. De var mægtig søde, men der var kun et bud på en ramme, man skulle passe ned i. One size fits all.Det handler også om, at tvivl er okay. At det er okay at stille spørgsmål og bede om et ekstra møde. At lade tiden gå og tingene bundfælde sig. Og så at træffe den beslutning, som føles rigtig. Fx at sige nej tak til behandling. Også selvom en psykolog eller psykiater mener, at den her behandlingsform faktisk er god for alle og dermed også for dig. Vi kan faktisk ret ofte godt mærke, hvad der er godt for os, hvis vi får lov.Og der er heldigvis andre tilbud om hjælp derude, hvis jeg får brug for det. Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

I denne episode taler vi videre om, hvordan man bedst klarer sig i en verden fuld af sanseindtryk.Det handler primært om de indre sanser, og Anette melder klart ud fra start: Hun vil IKKE noget af det her.Hun tør dog op undervejs og har alligevel en masse guldkorn til generøs uddeling - det skal bare ikke være det, som stod på listen. Det står hurtigt klart, at hvis ens liv konsekvent bliver dårligt sent om aftenen, og eller hvis man har rejst langt og pludselig slet ikke interesserer sig for noget som helst, så KAN det dreje sig om, at man er godt, gammeldags træt. Søvn er en virkelig vigtig faktor for restitution.De indre sanser kan angiveligt trænes. Vi tror på det, men minder også om, at man ikke behøver, og at man skal være virkelig forsigtig og passe på ikke at udmatte sig selv endnu mere.Når man skal tanke det berømte indre batteri op, kan man med fordel kigge mod listen af glimmers og vælge de rolige af dem, som formentlig vil give et godt skud endorfiner og ro på nervesystemet.For mange er håndarbejde og kreative sysler virkelig beroligende - hvis man altså kan lide det! Ellers skal man lade være. Tjek fx Anne Kirketerps bog om "craftpsykologi", som netop handler om det mentalt velgørende i at lave noget kreativt. Vi holder meget af strategien med at se tv som en beroligende aktivitet - vi anbefaler særligt 3 x Beliggenhed, Kender du Typen og endnu en genudsendelse af Beverly Hills 90210. Og oprydnings-tv! Til sidst taler vi om det vigtige i at skelne de gode strategier fra de dårlige. De gode strategier er selvomsorg, mens det næppe er bæredygtigt eller sundt på længere sigt at bruge alkohol, stoffer, arbejde, sex, sukker eller masser af skærm (gerne dobbelt!) som beroligelse, selvom vi vist alle sammen tyr til den kategori indimellem. Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Velkommen til endnu en episode om sanserne. Det ER bare et område, som er udfordrende for mange neurodivergente. Jeg får igen hjælp af Anette Jacobsen, som starter med at afsløre, at hun har sovet godt i FIRE NÆTTER I TRÆK! Det har Katrine ikke. Hun har til gengæld knoklet sig halvt ihjel 4 dage i træk, fordi ADHD-bremserne fungerer så jävla dårligt. Denne gang bliver vi mere handlingsorienterede og snakker om, hvordan man kan undgå at blive trigget og drænet af alle de mange sanseindtryk i verden.   Vi arbejder med tre kategorier: UNDGÅ - TILPAS - UDHOLD + RESTITUERNogle ting kan man undgå. Nogle ting kan man bedre klare med tilpasninger. Og nogle ting må man leve med og så sørge for restitution bagefter. Vi snakker selvfølgelig om storrumskontor og om, at de nødvendige tilpasninger kan blive så store, at det ikke er realistisk. Derfor skal Anette aldrig mere sidde i storrumskontor. Vi taler om at sige pænt nej tak til ting, som dræner. Det er okay at passe på sig selv! Anette har en oplevelse af, at IKEA er dejligst, hvis man har airpods i. Og vi er helt enige om, at solbriller er nej tak, kasket er ja tak, og bøllehat er helt forkert. Du kan også høre os padle rundt i forsøget på at finde gode strategier til at skærme sig fra lugt. Til sidst må vi konkludere, at vores evner og erfaring ikke rækker meget længere end til følgende konklusion: Lugt er svær at gøre noget ved. Flyt dig, eller ha' det træls. Vi taler om glæden ved tryg og velkendt mad og om det dejlige i at spise alene eller sidde og læse. Og lettelsen ved at erkende, at man ikke behøver at gøre som alle de andre. Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Velkommen til den tredje og sidste episode om sansesensitivitet og triggere. Denne gang handler det om de indre sanser. Først er vi dog lige omkring ugen, der gik: Det lykkes lige med nød og næppe Anette IKKE at kalde Kirsten Callesen, som vi begge nærer næsegrus beundring for, en kost.Vi vælter begge rundt i en surhedssurdej ift. mediedebatten om både ADHD og skolevægring. Det er helt vildt, hvor meget spin der er i retorikken. Kaare Dybvad er blevet beskæftigelsesminister. Nu er vi bange! Og så går snakken om alt det, som dræner. Om hvordan det kan være en succes at aflyse sine aftaler eller middagsgæster, om hurlumhejhuse og svimmelhed, om hoppende iphone-app-ikoner og tissestress. Og så lidt om, hvor svært det kan være at finde den rette balance, når man mest er en alt eller intet-type, som enten kører med 0 eller 100 km/t. Tjuhej, hvor det går! Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Velkommen til den anden episode om sansemæssige triggere.Anette Jacobsen og Katrine Dybdal tager fat i "berøringssansen" og smagssansen, efter vi altså liiiiiige har talt færdig om lugtrelaterede genvordigheder. Du kan høre om, hvordan kold røg og parfume smager, og vi genbesøger 80'ernes gode, gamle kostpyramide, som hvilede på et solidt fundament af kartofler og rugbrød.Har kyllinger overhovedet en navle, og skal kogte æg helst være blå og støvende?Du kan høre ganske mange spekulationer om æg, ikke mindst om blævret æggehvide og ÆGGEKLAMHEDSSTRENGEN (efterfølgende research har vist, at den hedder "kalazastrengen", den holder blommen på plads midt i ægget, og det er IKKE kyllingens navlestreng).Katrine har spist Den Kæmpestore Pære, som hverken var sprød eller smagte af nok, og Anette mener, at suppe er varmt vand med mad i. Det er nyt for Anette, at nogen kan lide alkohol, mens Katrine mener, at alkoholfri øl og vin er totalt meningsløst. Kan en koncert blive ødelagt af, at dem foran aer hinanden på ryggen, kan man have en kæmpestor intimsfære, og giver parforhold partoutkort til berøring?Hør om hudløshed efter at have spist sandwich med durumbrød, om 21-servietters-döner i Berlin, om uoverskueligheden i at spise en McFeast og om den allerværste marmeladereklame.Og så om al ondskabs moder: Uglaseret keramik.Det viser sig også, at the buksestruggle is real. For bukser må IKKE stramme på maven! Og elastikken kan både være for stram, for hård, for smal og for bred. The horror! Der var igen meget at tale om, så det endte med et lækkert, træls kinderæg i tre dele, så du kan se frem til del 3, hvor vi taler om de indre sanser. Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta