Nøddeknækkeren 24 julehistorier

Tjajkovskij fik ikke lige frem tindrende julelys i øjnene, da Mariinskij Teatret i Skt. Petersborg i 1891 bestilte ham til at skrive en ballet og en opera, som skulle kunne opføres som dobbeltforestilling. Han fandt handlingen barnlig og smagløs og ville hellere bruge sin energi på at skrive operaen Iolanta. Men som i alle gode juleeventyr ved vi, at det nok skal blive jul på trods af udfordringer og prøvelser.Medvirkende: Steven McRae, solodanser, The Royal Ballet i London

Selv om Tjajkovskij ikke umiddelbart selv kunne se ideen med Nøddeknækkeren, så var der heldigvis andre, som kunne. Det var direktøren for De Kejserlige Teatre i Skt. Petersborg, som satte Tjajkovskij  sammen med den franskfødte balletmester Petipa, som på det tidspunkt var en ældre herre i begyndelsen af 70’erne, men modsat Tjajkovskij brugte han ikke meget tid på at tvivle og gruble over livet, verden og kunsten.

Nøddeknækkeren ER magi, som kan teleportere os ind i nye verdener og ligefrem ændre liv. I dette afsnit fortæller tidligere balletmester Nikolaj Hübbe om, hvad Nøddeknækkeren betyder for ham, og hvordan det blev en livsændrende oplevelse, da han så balletten for allerførste gang.

Året er 1891 og forberedelserne til Nøddeknækkeren er i gang, og de involverede parter i opsætningen må gang på gang erkende, at Nøddeknækkeren som ballet er en temmelig hård nød at knække.

Den 18. december 1892 er det overdådige Mariinsky Teater i Skt. Petersborg fyldt til bristepunktet. Forventningerne til premieren på dobbeltforestillingen Nøddeknækkeren og Iolanta er tårnhøje, men publikum kommer hurtigt til at kede sig. Dog giver en anmelder udtryk for, at det er synd, at så meget fin musik bliver brugt på så meget nonsens som en ballet som Nøddeknækkeren.

Denne gang dykker vi ned i musikken. Robert Houssart har dirigeret Nøddeknækkeren mange gange i både København og Dresden. Han finder hver eneste takt i Nøddeknækkeren fængslende, og musikken er så sansemættet, at man næsten også kan dufte den....

Hvordan dirigerer man en ballet, når man skal have musik og dans til at gå op i en højere enhed? Hvorfor danser man ikke Nøddeknækkeren i samme tempo alle steder i verden? Og hvad gør man som dirigent, når musikerne i orkestergraven pludselig begynder at synge med på Tjajkovskis smukke musik? Robert Houssart fortæller om de store forskelle på at dirigere Nøddeknækkeren med forskellige orkestre og balletkompganier.

Nøddeknækkeren er en ballet, der fanger julemagien med fortryllende musik og en drømmelignende verden. Når Tivoli siden 1994 hvert år har lagt sig i selen for at omdanne den gamle forlystelseshave til et juleeventyr, så manglede det da næsten også bare, at Tivoli har haft sin helt egen Nøddeknækkerballet. Tivolis balletchef, Peter Bo Bendixen, har koreograferet en Nøddeknækker med et særligt touch af Tivoli.

Tivolis balletchef, Peter Bo Bendixen, fortæller videre om koreografien af en Nøddeknækker med et særligt touch af Tivoli.

I et iskoldt Sankt Petersborg anno 1891 befinder Tjajkovskij sig på toppen af sin karriere og i dyb personlig tvivl. Han bliver bedt om at skrive musik til en juleballet, han finder fjollet og smagløs.Da han bliver bedt om at komponere musikken til en ny juleballet, er hans entusiasme mildest talt begrænset. Historien om en nøddeknækker, musekonger, dukker og sukkerglaserede fantasivæsener virker fjollet for en komponist, der længes efter dybde og alvor. Alligevel er projektet sat i gang af en af hans største beundrere: Ivan Vsevolozhsky, den visionære direktør for De Kejserlige Teatre. Vsevolozhsky arbejdede utrætteligt for at gøre teatret til et oplysende og folkeligt kunstnerisk kraftcenter, og hans samarbejde med Tjajkovskij havde allerede båret frugt med succesen Tornerose året før.Samtidig står Clara hjemme i stuen og beundrer et juletræ, der snart vil føre hende ind i en verden af snefnug og sukkerfeer. Podcastjulekalenderen binder deres to historier sammen i en rejse mod noget forunderligt.

I februar 1891 ankommer Tjajkovskij modvilligt til Sankt Petersborg for at arbejde på Iolanta og Nøddeknækkeren. Operaen begejstrer ham, men balletens sukkersøde univers gør ham både trist og fornærmet. Da Spar Dame fjernes fra plakaten, ulmer en konflikt med teaterdirektøren — mens Clara, i en helt anden verden, står klar til at træde ind i sit eget eventyr.

I afsnit 3 møder vi Marius Petipa, den visionære balletmester bag den russiske ballettradition. Mens han skriver detaljerede instruktioner til Nøddeknækkeren, forsøger en modvillig Tjajkovskij igen og igen at slippe for opgaven. Og mens de to kæmper om musikken, står Clara stadig ved sit juletræ og venter på, at magien begynder.

For at forstå Nøddeknækkeren som ballet må vi tilbage til kilden: E.T.A. Hoffmanns mørke og fantasifulde eventyr fra 1816. Her møder vi den syvårige Marie, en forhekset nøddeknækker, en syvhovedet musekonge og et sukkerunivers, der balancerer mellem drøm og virkelighed. Men Hoffmanns gotiske fortælling var alt for dyster til balletscenen. Lyt med – og kom med bag kulissen på eventyret, der blev til verdens mest berømte juleballet.