DiscoverDanmarks grundigste realkreditpodcast
Danmarks grundigste realkreditpodcast
Claim Ownership

Danmarks grundigste realkreditpodcast

Author: Nykredit Markets

Subscribed: 1Played: 17
Share

Description

Velkommen til Danmarks grundigste realkreditpodcast - podcasten skabt til institutionelle investorer, der handler med danske realkreditobligationer, men alle er velkomne til at lytte med. Vi går i dybden med de afgørende detaljer om alt fra udtræk og refinansieringsauktioner,  til udenlandske investorer, låntageradfærd  og meget mere!
Hver episode leverer vores egne eksperter skarpe analyser af de nyeste data og begivenheder og diskuterer aktuelle muligheder og risici i markedet - så du altid er opdateret på hvad der driver dansk realkredit lige nu! 
35 Episodes
Reverse
I denne påskespecial af vores podcast er vienige om, at de konverterbare skylder på OAS-kontoen, og at spændudvidelser derfor er det mest sandsynlige udfald herfra. Derudover diskuterer vi nettostillingensbetydning for de korte RTL-spænd samt termineffekten.
I podcasten taler vi bl.a. om:• Hvorfor de konverterbare reagerede så sent og så lidt (målt på OAS) på markedsuroen 📊• Hvorfor RTL5 i øjeblikket ser interessante ud 👀• Hvad vi forventer af ultimoudstedelsen i marts 📅• Vores forventninger til terminsperformance 📈• og til sidst diskuterer vi kort de nye obligationer, der eråbnet i forbindelse med det forestående årgangsskift 🏦
Investorer i konverterbare obligationer påtager sig fire risici: rente, volatilitet, OAS og kredit. Og mens (næsten) alle hedger renterisikoen, lever de fleste investorer med de øvrige risici.I denne podcast dykker vi ned i, om et yderligere rentehedge kan reducererisikoen fra volatilitet og OAS – og det synes at være tilfældet. I praksis fjerner vi først al renterisiko ved hjælp af fire swaps, hvorefter vi påfører ny renterisiko i 5- og 30-års punktet, men fjerner en tilsvarende mængde renterisiko fra 10-års punktet. Dermed påfører vi obligationerne et kurvefladnings-potentiale. Logikken bag dette er, at kurvefladning er negativt for konverterbare obligationer, og at hedget derfor skal virke positivt ved en eventuel kurvefladning. Et kurvefladningshedge gav således investorer en hårdt tiltrængt gevinst i 2022, hvor kurven ikke blot fladede, men inverterede. I dagens podcast diskuterer vi hedgeforhold, om hedget fjerner høj- eller lavfrekvent afkaststøj, om en rentebarbell kan noget i sig selv, eller om den alene er henvendt til investorer, der ikke kan handle swaptioner.
I denne julespecial-episode diskuterer vi de vigtigstebegivenheder i 2025 set med realkreditbrillerne på – og der er mange at vælge imellem:🎯 “Udenlandsk” interesse for FRN, Japanske investorers fortsatte fravær, Nedkonverteringerne fra 5%’erne,📈 Den øgede floater-udstedelse,⚖️ Lav nettostilling, Amerikanske toldsatser, 📊 Fortsat stærk OAS-performance,⏳ Muligheden for 40-årige lån i 30-årige obligationer. Vi gennemgår de anbefalinger, der er gået godt, og forsøger (efterbedste evne) at bortforklare dem, der endte ude af pengene 😇💸.  Samtidig løfter vi sløret for et par af de emner, vi vendertilbage til i 2026. Tak fordi du lytter med – og rigtig god jul, godt nytår og pågenlyt i 2026! 🎄✨
Dagens emne i Danmarks grundigste realkreditpodcast er, hvad sidste uges pæne rentestigninger har gjort ved realkreditobligationerne, og hvad det betyder for den fremadrettede udstedelse.Vi diskuterer også, hvor stor årets ultimoudstedelse bliver, og om terminseffekterne normalt er større i december. Hvor kommer ultimoudstedelsen, og er der mulighed for at få lidt rabat, hvis der kommer mange obligationer til markedet?
Her 26 auktioner inde i den store refinansieringsuge giver vi en kort update på, hvordan RTL- og FRN-auktionerne er gået. Vores estimat for auktionsmængderne ramte pænt – men hvad med spændene? Hvordan har udviklingen været i forhold til vores forventninger, og er der enkelte obligationer, der er handlet særligt billigt eller dyrt på auktionerne?Vi taler også om farveforskellene mellem Nykredit og RD i RTL5-udstedelserne, og om der er en frokost-effekt i dansk realkredit?
4’56 IO over par

4’56 IO over par

2025-10-1022:21

I dette afsnit er vi styrtet i studiet – naturligvis fordi både 4’56 og 4’56 IO nu handler over pari.Pointerne og konklusionerne i denne podcast afhænger derfor i høj grad af, om 4’56 IO fortsat er over par og dermed lukket for lånetilbud.Vi diskuterer bl.a. vores forventninger til udstedelserne fremadrettet, udtræksforventningerne i 5%-serierne, den relative prisfastsættelse, samt om man bør overvægte RTL5 eller konverterbare i porteføljen. Endelig kommer vi kort omkring den pengerigelighed, som en nettostilling på over 300 mia. giver.Tak fordi du lytter med!
Her få dage før kvartalsultimo tager vi lige en tur rundt om RTL'erne, i dagens episode diskuterer vi: Hvilke løbetider vælger låntagerne – og hvordan fordeler RTL-udstedelsen sig mellem institutterne? Hvor stor bliver ultimo-udstedelsen i RTL? Hvorfor taler vi pludselig (også) om terminsperformance i RTL’er?FX-hedget har (igen) tabt i værdi – hvad betyder dette for prisningen af RTL’erne?Vil vi se spændudvidelse ved ultimo-udstedelsen og hvad vil de kommende RTL-auktioner betyde? Podcasten er henvendt til institutionelle investorer og er tilgængelig i en begrænset periode – men alle er naturligvis velkomne til at lytte med.
Det er længe siden sidst, så i dag skal vi både en tur forbi Japan, snakke om terminsperformance og ultimo-udstedelse.Konverterbare har haft det ualmindeligt godt desidste uger, så måske skulle man overveje at lave plads til nogle RTL’er, når man pakker badedyr, strandparasol og gode krimier i feriekufferten. Lavere udstedelse af RTL efter sommerferien og en forbedret likviditetssituation tror vi yderligere kan hjælpe RTL-segmentet på den lidt længere bane.Hvordan udstedelsesmønsteret kommer til at se ud, og hvor meget 5%-erne kommer til at trække til oktober, kommer vi også omkring i denne sommerversion af Danmarks grundigste realkreditpodcast. Tak fordi du lytter med!
I dagens episode, diskutere vi tre emner: De netop overståede floaterauktioner – gik det som vi havdeforventet? Og hvad skal der ske med floaterudstedelse og floaterspænd herfra?Den aktuelle likviditetssituation – de helt korte FX-hedges er her ultimo maj presset så meget, at det svarer til, at vi havde en rente, der lå 40 bp over ECB og ikke 40 bp under, som tilfældet er! Hvad driver dette spænd? Og hvorfor kan vi ikke se denne likviditetssqueeze i nettostillingen eller i DESTR-ESTR-spændet?Endelig kommer vi rundt om IO30-obligationer – Vi har endnu engang set på, hvad der er et fair OAS for IO30-obligationer. På den ene side giver fraværet af amortisering rig mulighed for, at vi overvurderer værdien af konverteringsoptionen. På den anden side taler behovet for kompensation for lav likviditet samt den meget betydelige (model)varigheds-/spændrisiko i IO30-obligationer for et højere OAS.
FRN auktioner run down

FRN auktioner run down

2025-05-1512:58

Maj-auktionerne står for døren – og de står som sædvanligt i FRN’ernes tegn. I denne episode gennemgår vi alt fra udløb, mængder og refinansieringsprocenter til de seneste markedsbevægelser og spændforventninger. Vi drøfter også, hvorfor FRN spændet til RTL har udvidet sig, og om det skal fortsætte under auktionerne.Og så en vigtig rettelse: I episoden nævner vi, at der kun er én grøn FRN på auktion – men det er forkert. Der kommer to: én fra RD på 1 mia. kr. og én fra JRK på 8 mia. kr.Alt det – og en kort tur forbi RTL-udbuddet – får du i Danmarks grundigste realkreditpodcast.
I denne episode diskuterer vi, om konverterbare obligationer reelt nogensinde trækker mere, end de kan tåle.En del investorer undervægter konsekvent kuponer over pari for at slippe for at skulle forklare eventuelle store udtræk – men denne strategi kan være dyr! Og trækker konverterbare reelt nogensinde mere, end de kan tåle? Den anden ting, vi diskuterer, er lidt mere nørdet: Institutterne offentliggør løbende fordelinger af lånestørrelser i de enkelte obligationer, og denne information – debitorfordelingerne – anvendes af noglerealkreditinstitutter til estimering af udtræk: Store lån trækker mere end små. Andre realkreditmodeller anvender andre metoder.Vi diskuterer, om der reelt er information i debitorfordelingerne, der gør det besværet værd at tage med i sin realkreditmodel – eller om man kan nå lige så langt på andre måder.
I denne særlige påskeedition af Danmarks grundigste realkreditpodcast ser vi på, hvordan dansk realkredit har klaret sig i de seneste ugers told-uro. Vi taler om hvordan korrelationen har været mellem iTraxx og realkreditobligationer, uroens effekt på udstedelse og opsigelser, samt hvilke risici vi ser fremadrettet, hvis krisen fortsætter.God påske og tak fordi du lytter med.
I Danmarks grundigste realkreditpodcast er der ikke ét ord om toldsatser – Til gengæld taler vi ultimoudstedelse, aktuel prisfastsættelse, spænd relativt til euro covered bonds, FRN-auktioner og KommuneKredit.
Dansk realkredit er altid spændende, men i disse dage er detlige lovligt spændende. I dagens episode dækker vi gårsdagens rentebevægelser iTyskland – spillover til DGB og swap og selvfølgelig til dansk realkredit. Hvad skete der, og endnu vigtigere – hvad forventer vi herfra?Men det ville ikke være Danmarks grundigste realkreditpodcast uden en diskussion af svækkelsen af fx-hedget, den daglige udstedelse og forventninger til ultimoudstedelsen, så det kommer vi naturligvis også rundt om! Sidst men ikke mindst, snakker vi om vores anbefalinger af FRN mod RTL, og udstedelsesvarer mod RTL’er – er timingen i fortsat den rigtige?
I dagens episode, efterlader Veronicas stemme næppe tvivl om, at hun gættede rigtigt med hensyn til RTL auktionsspændende i sidste episode! Men hvad med de endelige mængder? Hvad med de RTL-låntagere, der ikke refinansierede på auktionerne - hvor og hvornår kommer de? Og hvad med de floatere der også var på auktion?Vi runder også de endelige endelige CK-93 tal, men er varsomme med at lave alt for hårdfaste konklusioner på baggrund af de små opsigelser. Vi skal have en stor termin, før vi tør konkludere, om RDs "grimmere" debitorfordeling virkelig betyder noget eller ej!Lytter du via Spotify – kan du angive nedenfor, om du forstod Jacobs joke om, hvorfor danske realkreditinstitutter ikke går til fitness, eller om du foretrækkerDanmarks grundigste realkreditpodcast on the rocks– uden jokes.
Velkommen til Danmarks grundigste realkreditpodcast. Jeg har inviteret Nykredits cheføkonom, Palle Sørensen, med mig i studiet for at forklare, hvorfor dansk økonomi er så ufattelig stærk. Så denne gang handler det om dansk økonomi og ikke om dansk realkredit! Covid-19-nedlukning, inflationskrise, nye boligskatter og work-from-home – lige meget hvilke forhindringer virkeligheder smider ind foran dansk økonomi og foran de danske boligpriser, så popper de op igen. Er dansk økonomi en korkprop økonomi? Eller kan potentielle toldtariffer, sende dansk økonomi i recession? Savner du vores sædvanlige snak om OAS-spænd, hedge af RTL-obligationer og FRN-spænd? Så er vi allerede tilbage i næste uge med endnu et afsnit, der kun handler om realkredit. Tak fordi du lytter med.
I årets første episode gør vi status over 2024, diskuterer forventningerne til 2025, og vurderer, om den aktuelle prisfastsættelse af RTL’er er fair. Hvor stor bliver april-terminen? Hvorfor trækker 5'53 mere end 5'56, når det burde være omvendt? Vi vender også de seneste ejerfordelingstal og bringer i den sammenhæng breaking news: ny tilgang til at opgørelsen af ejerfordelingerne - og meget mere. Podcasten er målrettet institutionelle investorer, men du er velkommen til at lytte med!
Der sker som altid en masse i dansk realkredit! Her i årets sidste podcast kommer vi vidt omkring: Vil stor ultimoudstedelse give spændudvidelser? Hvad betyder lukningen af 4% 56IO for udtræk til april-terminen? Er udlandet og japanske investorer på vej tilbage til dansk realkredit, og hvad har PAL-skat og OAS'erne med hinanden at gøre? Og som bonus kan du lytte efter, om du kan fange hvornår Jacob siger, at lukke-effekten er 2-6%, hvor han selvfølgelig mener 2-6 basispunkter (bp). Lyt med her og bliv klogere!
Denne gang dykker vi ned i de netop overståede RTL- og FRN-auktioner, relativ prisfastsættelse og de nyeste debitorfordelinger, hvor vi for første gang har data på større udtræk i de nye debitorgrupper. Derudover flytter podcasten til sin egen kanal, så husk at abonnere på ”Danmarks grundigste realkredit podcast” på Spotify, Soundcloud og snart også på Apple Podcast. Sidst men ikke mindst afslører Jacob, hvad ligheden er mellem en 3,5’56-obligation og en enhjørning – en vittighed du ikke vil gå glip af! Lyt med for skarp analyse af dansk realkredit og lidt god humor.
loading
Comments 
loading