DiscoverNaturligheder
Naturligheder
Claim Ownership

Naturligheder

Author: PodRadio

Subscribed: 15Played: 222
Share

Description

Danmarks nye dyre og naturprogram
En af Danmarks bedste naturformidlere Lene Sanderhoff, bl.a. kendt fra TV quizzen Hu Hej vilde dyr på DR1, tager dig med ud i og ind i naturen.

Naturligheder er et program om dyr og planter - til vands til lands og i luften.
Det er spækket med fun facts, inspiration og gæster, der gør dig klogere på naturens luner, helte og fascinerende skabninger.

Naturligheder produceres og udgives af PodRadio - Hele Danmarks podcastradio
34 Episodes
Reverse
Der er blevet udgivet et nyt manifest og titlen er: Manifest for et andet naturfag! Det fik jo straks mig til at spidse ører (eller øjne). Forfatterne bag hedder Thomas Ziegler Larsen, Karsten Elmose Vad og Katrine Minddal og Katrine Dicte Blohm. I denne episode har jeg de to førstnævnte med for at fortælle om bogens pointer. Det handler om, hvorfor det eksisterende natur/teknologifag langsomt kvæler elevernes begejstring over naturvidenskab og så kommer forfatterne også med deres holdning til, hvordan et helt nyt naturfag kan se ud. Et fag, hvor elevernes egne spørgsmål, nysgerrighed og interaktion med naturen former faget og driver motivationen.
Vi blev langt fra færdige med at snakke om, hvordan dyr bruger våben - og er blevet brugt som våben, sidste gang, vi talte om emnet. Så jeg har atter inviteret Marie Rubæk Holm ind for at fotælle vilde historier om netop det. Hun fortæller blandt andet om elektriske rokker og blå havsnegle, der genbruger goplers våben. Jeg selv er faldet endnu dybere i kaninhullet med anvendelsen af dyr som våben, så du kan også høre om brug af ildfluer og honningbier i krigsførsel. 
Den 9. februar 2026 blev der udgivet et historisk omfattende værk på 2176 sider om danske saltvandsfisk- Atlas over danske saltvandsfisk. Henrik Carl fra Statens Naturhistoriske Museum er hovedforfatter og redaktører på værket. Han er på besøg og fortæller om det 16 år lange arbejde med at kortlægge de over 200 arter af saltvandsfisk, man kan støde på i danske farvande. Hvordan indsamler man data til sådan et projekt, og hvad kan vi egentlig bruge al den vide til? Og har Henrik mon en yndlingsfisk?  
Marie Rubæk Holm har foreslået et emne om dyr med våben, så det er ugens tema. Vi skal snakke om giftige pattedyr og øgler, der kan skyde med blod ud gennem øjnene. Lene faldt i et kaninhul og har i stedet kigget på de steder i historien, hvor man har brugt dyr som våben. Det gælder bl.a. grise med ild i, kamikazehunde og spionkatte. 
På den sydlige del af Lolland er det godt i gang med at blive rigtig vildt! For nogle år siden opkøbte Hempel Fonden 800 hektarland, primært landbrugsjord, og nu skal der rewildes. Naturformidler og selverklæreret 'rewilding ranger' Jens Thorving Andersen er på besøg og fortæller om ambitionerne for området, der kaldes Saksfjed Vildmark, samt de nyligt opkøbte tre nye vildmarker. Vi dækker, hvad rewilding og naturlige processer er, og så snakker vi også om den 'nye urokse', taurosoksen, som er fremavlet til at ligne den uddøde urokse så meget, som muligt. Og så er der edderkoppe- og midenyt fra Brasilien, hvor en entomolog opdagede en meget særlig halskæde på den lillebitte edderkop.  Læs mere om Vildmarken: https://vildmarken.dk/ Edderkoppenyt: https://www.iflscience.com/spider-specimen-found-wearing-pearl-necklace-is-actually-something-much-grosser-82425?fbclid=IwY2xjawPxLqZleHRuA2FlbQIxMABzcnRjBmFwcF9pZBAyMjIwMzkxNzg4MjAwODkyAAEeLZt-iEj7jk_sN1vk7xhU6V-8m2hZeeXHT9T6UTGFxJysehF8BaC-US1vMu0_aem_Jkqxz2S6uoKTzHvISJ-EPw 
loading
Comments