DiscoverSoldaten i den sorte bil
Soldaten i den sorte bil
Claim Ownership

Soldaten i den sorte bil

Author: TV2 Østjylland

Subscribed: 63Played: 443
Share

Description

En 27-årig soldat fra Randers sidder fængslet på andet år sigtet for flere voldtægter, blufærdighedskrænkelser og grooming. Ifølge politiet har soldaten skabt forbindelse til sine ofre via Snapchat. Her har han angiveligt sendt over 2000 venneanmodninger til unge piger - hvor en del af pigerne er mindreårige - ligesom han også ved flere af episoderne skulle have benyttet Forsvarets køretøjer.

Den 27-årige, der tidligere har nægtet sig skyldig i alle anklager, har ved seneste retsmøde indrømmet blufærdighedskrænkelser. Han nægter sig fortsat skyldig i de øvrige sigtelser.

TV2 Østjylland følger sagen tæt og udgiver løbende episoder, når der er nyt at fortælle.

Vært: Gitte Bastian
Journalister: Mads Otte og Kathrine Emilie Kristensen
Klip og lyddesign: Jakob Franck Jensen
Producer: Lasse Bjerrum
Redaktør: Kenneth Elkjær
8 Episodes
Reverse
Fem måneder efter domsafsigelsen, hvor gerningsmanden, Daniel Krogh Lauridsen, ellers blev idømt fem års fængsel, er han nu på ledsaget udgang. I denne særudgave af 'Soldaten i den sorte bil' har Mads Otte gæstet TV2 ØJs nyhedspodcast 'Øje på sagen' for at fortælle om den seneste udvikling i sagen. En udvikling, der krænker retsfølelsen hos det offer, der nu fortæller sin historie. Hun er en af dem, der er blevet udsat for et seksuelt overgreb af gerningsmanden, Daniel Krogh Lauridsen, og som stadig har mareridt om at møde ham. Vært, producer og lyddesigner: Lasse BjerrumGæst: Mads OtteRedaktør: Kenneth Elkjær I podcastserien 'Øje på sagen' kan der være brugt kunstig intelligens i produktion af lydeffekter.I dette specifikke afsnit er der brugt kunstig intelligens til sløring af stemmer. Husk, at du kan finde meget mere ØJE PÅ SAGEN, hvor du lytter til dine podcasts.
Der er nu faldet dom i sagen om soldaten i den sorte bil, og derfor kan vi nu fortælle, hvem manden bag de mange overgreb er; Daniel Krogh Lauridsen. I denne episode tegner vi et portræt af den tidligere soldat.Vært: Gitte BastianProducer: Lasse BjerrumJournalister: Mads Otte og Kathrine Emilie Kristensen. Lyddesigner og klip: Jakob Franck Jensen.Redaktør: Kenneth Elkjær.
Retssagen mod den 27-årige, tidligere soldat fra Randers, er nu i fuld gang. To retsmøder er allerede afholdt i sagen, der har budt på en opsigtsvækkende drejning: Soldaten har nemlig ændret forklaring i flere af de forhold, han er sigtet for. Mads Otte, TV2 Østjyllands journalist, har været tilstede ved alle retsmøder, og kan derfor give et indblik i, hvad der - indtil nu - har udspillet sig i retsalen. Vært: Gitte BastianProducer: Lasse BjerrumJournalister: Mads Otte og Kathrine Emilie Kristensen. Lyddesigner og klip: Jakob Franck Jensen.Redaktør: Kenneth Elkjær.
Det fulde anklageskrift mod en 27-årig eks-soldat fra Randers er nu offentligt kendt. Den tidligere soldat er tiltalt for hele 36 forskellige forhold begået over en årrække, flere steder i landet og ofrene tæller ifølge anklagemyndigheden i alt 32 mindreårige piger. Første sag er helt tilbage fra 2014-2016, hvor manden er tiltalt for voldtægt af en dengang otte-ti årig pige, han havde en nær relation til. Anklagemyndigheden mener yderligere, at den 27-årige mange gange har brugt både sin alder, erfaring og overlegenhed til at manipulere og udnytte børn. Det har han gjort ved at skabe et tillidsforhold til dem - udelukkende med det formål at udsætte dem for en seksualforbrydelse.Vært: Gitte BastianProducer: Lasse BjerrumJournalister: Mads Otte og Kathrine Emilie Kristensen. Lyddesigner og klip: Jakob Franck Jensen.Redaktør: Kenneth Elkjær.
'Altså... Når han lige pludselig, du ved, ud af det blå, kan sende et billede, hvor han holder ude foran ens skole og siger, at han henter mig, når jeg har fri, så har man jo ikke rigtig lyst til at cykle fem kilometer hjem.'Denne podcastsserie omhandler en 27-årig mand fra Randers, der sidder varetægtsfængslet for andet år, da han er sigtet for en række krænkelser begået mod mindreårige piger. I flere af tilfældene har den 27-årige mand indledt kontakten til sine ofre gennem Snapchat, hvorefter en avanceret groomingproces er startet. Men hvordan kan det være, at ofrene er havnet i netop dén situation? Og hvorfor kan det være så svært at undslippe, når man havner i kløerne på en groomer? Det ved 16-årige Malthe, der, da han var ni år gammel, blev groomet af en ældre mand. Hør Malthe sætte ord på forløbet, hvor han indledningsvist modtog de første blufærdighedskrænkende videoer, som han troede, var en fejl, til at han sidenhen havnede i en situation, hvor han ikke turde sige fra. Vært: Gitte BastianProducer: Lasse BjerrumJournalister: Mads Otte og Kathrine Emilie Kristensen. Lyddesigner og klip: Jakob Franck Jensen.Redaktør: Kenneth Elkjær.
'Hvorfor skulle det lige være min datter?'I september 2023 foregik, i en mindre by på Sydsjælland, en forfærdelig hændelse: Her blev – i følge politiets sigtelse - en 13-årig pige skubbet ind i en bil, kørt væk fra sit hjem midt om natten og voldtaget af en nu 27-årig soldat fra Randers.  Nu fortæller pigens far om de store konsekvenser, sagen har haft for hans datter, der i dag er 15 år gammel. Der er endnu ikke faldet dom i sagen, hvor altså en 27-årig, tidligere soldat, er sigtet for bl.a. flere voldtægter, grooming og blufærdighedskrænkelser.Ét af de mange opsigtsvækkende punkter i denne sag er, at den tidligere soldat - i mere end ét tilfælde - benyttede en af Forsvarets biler til sine ugerninger. Vært: Gitte BastianProducer: Lasse BjerrumJournalister: Mads Otte og Kathrine Emilie Kristensen. Lyddesigner og klip: Jakob Franck Jensen.Redaktør: Kenneth Elkjær.
En 27-årig tidligere soldat sidder fængslet på andet år, sigtet for flere voldtægter, blufærdighedskrænkelser og grooming. Ifølge politiet har han begået flere af forbrydelserne i en af Forsvarets biler og brugt Snapchat til at finde sine ofre. I seriens første afsnit gennemgår vi alt det, vi allerede nu kan fortælle om den opsigtsvækkende sag, der involverer mindreårige piger som ofre. Manden nægter sig selv skyldig i langt de fleste af de alvorlige anklager imod ham.
Soldaten i den sorte bil udkommer d. 09/01-25
Comments 
loading