DiscoverDynamics 365 Eksperterne
Dynamics 365 Eksperterne
Claim Ownership

Dynamics 365 Eksperterne

Author: Abakion

Subscribed: 0Played: 8
Share

Description

Velkommen til Abakions podcast, hvor vi deler ekspertråd og nyheder om Microsoft Dynamics-løsninger som Business Central, Dynamics 365 Sales og Power BI. Vi dykker også ned i generelle IT-strategier og taler om digital transformation.
34 Episodes
Reverse
Nicolai Schjørmann forklarer her, hvad du får ud af at læse den nye guide i optimering med Power Platform og Copilot. Power Platform har den udfordring, at den kan alt muligt, og at du er nødt til at bidrage med kreativeten. Og så er det altid svært at finde det rette ambitionsniveau, der gør tiltagene rentable. Så derfor er der udgivet en guide i, hvordan du får succes med optimeringsprojekter.
Dette er fjerde og sidste del om optimering med Power Platform. Fremtiden tilhører governance, og du får syv fokus-punkter, så dine optimeringsprojekter ikke ender i sikkerhedsbrud, datatab eller uoverskuelig teknisk gæld. Høj fart kræver sikkerhedssele. Hvis du ikke har hørt de første 3 afsnit, så begynd der: 1) Din ambition 2) Prioritering 3) Forandring
Dette er del 3 om optimering med Power Platform. Mennesker hader forandring, og selv små projekter møder modstand. Du skal forstå de psykologiske mekanismer, og du skal lære at arbejde med det i stedet for imod det. Denne serie består af 4 afsnit: 1) Din ambition 2) Prioritering 3) Forandring 4) Governance
Dette er del 2 om optimering med Power Platform. Du skal vælge de rette optimeringsprojekter, og finde det rette ambitionsniveau. Det skal du lære en praktisk opskrift på. Så bliver det rentabelt og overkommeligt. Denne serie begyndte med et afsnit om dit ambitionsniveau, som du bør høre først: 1) Din ambition 2) Prioritering 3) Forandring 4) Governance
Velkommen til del 1 af vores guide til at optimere med Power Platform og Copilot. Du får et realitetstjek af din virksomheds ambitioner for optimering med IT. Det er ikke længere teknologien, der er begrænsningen. Det er din kreativitet. Og så skal du ikke falde for AI-hypen. I de efterfølgende afsnit skal du høre om: 2) Prioritering 3) Forandring 4) Governance
Vi går i detaljer med Microsofts vision for, hvordan AI-agenter kommer til at redefinere kontorarbejde. Hvornår skal virksomheder være med på vognen? Hvordan kommer agenter til at ændre vores kontorarbejde? Der kommer til at opstå helt nye jobroller. Og det stiller også konkrete krav til lederskab. Og hvis man så vil i gang med agenter, hvad skal de første skridt så være? Det hører vi Microsofts svar på i denne episode.
Det er nytår, og det er tid til at kigge tilbage på de største begivenheder i 2025 inden for Microsoft-teknologi og forretningssystemer. Schjørmann og Elkjær kårer fx årets største nyhed, årets "hot topic", og de kommer naturligvis omkring AI og Business Central, men også numerologi og fodbold, og de får lagt sig ud med alle andre end deres direktør. Det bliver i hvert fald festligt. Lyt med. Så er du ikke gået glip af noget i år. Godt nytår 🎉
Kære lytter, dette er første gang, at du HØRER en demonstration af Business Central, uden at du behøver se noget. Vi taler med Business Central. Det er vores gode kollega Beata Piechowicz, der har gjort det teknisk muligt, og vi har Anders Thue Pedersen i studiet til at gøre os klogere på, hvordan den her teknologi kan bruges: "Det er jo det, vi skal bruge AI til. Det er tæt på en revolution af, hvordan vi interagerer med computere. Det bliver mere menneskeligt og intuitivt."
Jagten på performance

Jagten på performance

2025-11-2712:24

Julie Babic og hendes kolleger er eksperter i performanceoptimering, og de er ikke enige i at dømme AI for at gøre Business Central langsom.  Vi har også talt med Christian Heide Damm, som er løsningsarkitekt på Business Central hos Microsoft, og han peger også på andre årsager end AI. Det skal vi se nærmere på i denne podcast-episode, hvor vi jagter performance i Business Central. Der er nye beviser i sagen. Ingen af eksperterne har oplevet, at AI er synderen ved performance-problemer i Business Central. Men måske skal vi kigge nærmere på de halvårlige opdateringskørsler.
Nogle gange føles det som om, at de smarte AI-værktøjer, der burde gøre os mere effektive, faktisk står i vejen for vores effektivitet. Det er også tilfældet i Business Central for tiden. Der er mange, der oplever, at Business Central er blevet langsommere, efter at der er kommet AI-funktioner i løsningen. Forestil dig, at du sidder alene og bruger Business Central, i det almindelige tempo du kan betjene tastaturet. Men nu er der pludselig en hel række af agenter og AI-funktioner, der betjener løsningen og eksekverer funktioner samtidig, og i et tempo som er meget hurtigere, end du kan taste på dit tastatur. Det er naturligvis en potentielt stor belastning af systemet, og det giver god mening, at det trækker ekstra ressourcer. Det taler vi om i denne podcast-episode.
Vi skal snakke om nogle store nyheder inden for Business Intelligence i Microsoft-verdenen. Det handler om Microsoft Fabric og Onelake, hvor vi samler virksomhedens data. Andreas Feldstedt er eksperten, og han vil først fortælle dig om "Virtualiseringer". Det betyder helt praktisk, at data kan forblive i deres kildesystemer. Vi behøver ikke bygge integrationer. Men vi kan lade som om, at data ligger i Onelake, og bare bruge data. Det lyder i sig selv vildt, at det kan lade sig gøre uden traditionelle integrationer. Men vi skal også høre om Fabric Data Agents, og det er kontekstualiserede AI-agenter, der kan hente strukturerede data i Onelake og drage konklusioner ud fra det. Helt praktisk betyder det, at inden for et fagområde (fx HR, salg, kundeservice osv) kan agenten agere på alle de data, der findes inden for fagområdet. Og fordi at alt er samlet i Onelake, så har agenten nu ALLE data i virksomheden til rådighed. Og den kan bruge beregningsmodeller fra Power BI, og den kan præsentere information for brugere. Det er en følelse af, at alle barriererne er blevet nedbrudt. Det binder hele platformen sammen: Data i Fabric, automatiserede flows, apps, ai-agenter, business intelligence, kundeportaler osv. Det er helt nyt, men Andreas Feldstedt og hans kolleger er allerede i gang med at teste teknologien, så det er muligheder, som vi kan udnytte ganske snart.
Det er ikke sådan, at low-code i Power Platform blot bliver suppleret af en bedre AI-assistent. Microsoft er oppe i de helt store vendinger: I fremtiden ER kunstig intelligens selve platformen, og du bygger apps og flows ved simpelthen at tale med Power Platform. Det beretter Nicolai Schjørmann, som lige er hjemvendt fra Microsofts store Power Platform-konference i Las Vegas med social media-venlige slogans på lærredet om at ”low code er død” og anden moderat hjernevask. Jow-jow, men hvornår kommer så alle de herligheder, og er det virkelig realistisk at slippe helt for kode?
De fleste tror, at agenter og automatisering er noget helt nyt. Men ifølge Nicolai har teknologien været her længe. Det er vores fantasi, der halter. Førhen brugte vi det til at bygge klodsede kundeservice-chatbots. I dag bruger vi det mest til at automatisere IT-opgaver. Det er vildt ærgerligt, når potentialet i virkeligheden er så stort. Så hvad er det, der holder os fast i de gamle mønstre?
Der var en af vores kolleger, der kaldte det "en tynd kop te", men der kommer også en AI-agent, som får mange virksomheder til at spørge os, om de kan skrotte en af de mest brugte apps i Business Central i Danmark, og det er jo vildt. Microsoft er på banen med årets 2. store opdatering af Business Central og de andre forretningsløsninger her i oktober 2025. Microsoft kalder det "wave 2". Nicolai Schjørmann og Bernt Elkjær sætter spot på de nyheder, som er værd at tale om. Der er både noget med agenter, ESG, AI, søgning, og de snakker også om, hvornår du kan forvente, at det hele kommer ud i dine løsninger.
Dette er 3. og sidste episode i miniserien om "Din Rolle som BI-ansvarlig". Og trilogien slutter med teknik. Når du har styr på forretning og formidling, så er du klar til at vælge den rette tekniske løsning. Man kan sagtens tænke, at Power BI er nemt at koble sammen med ERP-systemet Business Central, fordi det er to Microsoft-systemer. Men det er ikke så nemt. Og i denne episode dykker vi ned i den "simple" og den "avancerede" løsning til at få gang i Power BI.
Dette er episode 2 i en miniserie, der handler om "Din Rolle som BI-ansvarlig". Nu skal du lære at forholde dig til BI-brugerne som mennesker og sørge for, at BI-rapporten formidler den rette viden til dem. Derfor handler denne episode i høj grad om at undgå de fodfejl, som hæmmer den gode formidling. Du skal høre om psykologiske triggers og designprincipper, der gør, at dine BI-rapporter kommer til at fungere.
Dette er første episode i en miniserie, der handler om "Din Rolle som BI-ansvarlig". Det første emne er de forretningsmæssige mål. Det er vigtigt, at du bruger tid på at afklare brugernes rolle, deres kontekst, arbejdsgange, og at du kender de beslutninger, som de skal bruge Business Intelligence for at træffe. Som BI-ansvarlig kan du ikke forudsige de behov, som brugerne har. Du er nødt til at være i dialog med dem.
Hvordan ser fremtidens forretningssystemer ud, når hver medarbejder får sin egen Copilot og masser af AI-agenter i et stort "Agentic Web"? Nicolai Schjørmann og Kenneth Kryger Gram debatterer Microsofts store og langsigtede AI-visioner. Bliver vi mere effektive? Eller bliver vi mere låst? Hvordan bliver fremtidens forretningssystemer, når teknologi er ikke længere er forbeholdt specialister. Med Copilots og AI-agenter er Microsofts vision helt klar: Alle kan udvikle uden at være udvikler. "Vores talte sprog bliver i virkeligheden verdens største udviklingssprog lige om lidt, og ikke alle de traditionelle .net, C# osv." Denne episode er en debat om episoden: "Agentic Web og Copilots: Microsofts vision for AI i fremtiden"
Forestil dig en sværm af intelligente agenter, der arbejder side om side med dine medarbejdere. Vi tager dig med ind i Microsofts vision om Copilots, agent-økosystemer og et helt nyt internet. Ifølge Microsoft står vi i begyndelsen af et platform-skifte, som kan ændre alle virksomheders måde at arbejde på. Du får Copilots som personlige assistenter, og de styrer dit samarbejde med en sværm af AI-agenter i det, Microsoft kalder "the agentic web". Men hvad betyder det for dine ERP-, CRM- og BI-løsninger? Og hvordan ser din virksomhed ud, når AI-agenter tager sig af det trivielle, og mennesker fokuserer på det vigtige? Det stiller vi skarpt på i denne episode.
På sin vis er det meget underholdende, når Microsoft skifter produktnavne så ofte, at ingen kan huske, hvad et produkt hedder. Men det er også lidt frustrerende. Og så finder de på kilometerlange navne, så de er nødt til at opfinde en 3-bogstavs-forkortelse. Skal man føle sig efterladt på perronen? Eller er det okay, at man ikke kender alle udtrykkene? Det taler Nicolai og Bernt om, og der kommer også en quiz i forkortelser, som Bernt glæder sig vildt til (ikke). Kan du gætte flere forkortelser end Bernt?
loading
Comments