DiscoverNFF Podcast
NFF Podcast
Claim Ownership

NFF Podcast

Author: Nordic Female Founders

Subscribed: 4Played: 14
Share

Description

Velkommen til NFF Podcast – en podcast med Anne Stampe og Simone Hoppe
Vi tager dig med helt tæt på danske iværksættere samt indflydelsesrige personer. Du skal møde dem, der skaber fremtiden. Vores mission er at komme ind under huden på dem, der tør gå forrest – dem, der skaber, inspirerer og udfordrer normerne.
Med fokus på diversitet dykker vi ned i de personlige rejser, succeser og udfordringer, der former vores gæster. Vi inviterer dig med bag kulisserne, hvor vi stiller de spørgsmål, du ikke finder i de klassiske interviews.
Lyt med og bliv inspireret – vi lover ærlige samtaler, unikke indsigter og masser af motivation!
34 Episodes
Reverse
I dette afsnit besøger jeg igen By Lamm Diamonds og diamanthandler Trine Lamm. Hvor vi i første afsnit dykkede ned i Trines personlige vej ind i diamantverdenen, går vi denne gang et lag dybere. Vi taler om aktuelle trends i diamantbranchen, herunder fascinationen af store diamanter inspireret af kendte som Cristiano Ronaldo og Taylor Swift – og hvilken betydning den slags historier har for både medier, kunder og markedet. Samtalen kommer også omkring laboratorielavede diamanter, og hvordan de er med til at ændre både branchen og vores opfattelse af værdi og luksus. Men vigtigst af alt taler vi om mennesker. Om de store følelser, forventninger og det ansvar, der ofte følger med køb af diamanter og smykker – fordi de er tæt knyttet til livets største øjeblikke. Et afsnit om trends, materialer og marked, men i lige så høj grad om kærlighed, valg og det menneskelige bag smykkerne.
Årets første afsnit af NFF Podcast tager os til et sted, man har svært ved at forlade igen. Jeg har været på besøg hos Lucia Care – et helt særligt univers, hvor æstetik, ro og faglighed smelter sammen. Lucia Care rummer både klinik og produkter, og det er et sted, der skal opleves. Vi kan kun opfordre jer til også at se contentet derfra – og endnu bedre: besøge stedet selv. Lucia Care er stiftet af Nanna Kirkebjerg, speciallæge i almen medicin med en stærk baggrund i naturmedicin. I afsnittet dykker vi ned i hele historien bag Lucia Care og taler om, hvordan netop kombinationen af klassisk lægefaglighed og et holistisk blik på mennesket er blevet fundamentet for stedet. Samtalen kredser også om stress i hverdagen, om hvordan vi kan optimere vores levevilkår og skabe bedre rammer for os selv – både fysisk og mentalt. Det er en samtale om ambitioner, balance og om at tage ansvar for sit eget velbefindende i en travl verden. Nanna er ekstremt ambitiøs, fagligt dygtig og meget nærværende. Man føler sig hurtigt tryg i hendes selskab, og netop den stemning gennemsyrer også dette afsnit. I kan godt glæde jer til at høre meget mere om Lucia Care – og til at starte 2026 med en samtale, der giver ro, refleksion og inspiration.
I dette afsnit møder du Christina- kvinden bag Ivet, en virksomhed i eksplosiv vækst og med et hjerte, der banker for én ting: at hjælpe dyr. Christinas historie er alt det, en iværksætterhistorie skal være. Fra en ungdom fyldt med fart, vilje og mod – til rollen som ung mor med et enormt drive og et helt særligt blik for muligheder, hvor andre ser begrænsninger. Hun har altid gået sine egne veje. Hun har altid turdet tage chancer. Og hun har aldrig været bange for at gøre tingene anderledes. I dag står hun bag Ivet, der på få år er blevet en af de mest spændende nye aktører i kæledyrsbranchen. En virksomhed, der kombinerer faglighed, teknologi og kærlighed til dyr på en måde, der giver mening både for ejere, investorer og for de dyr, hun brænder for at hjælpe. I afsnittet taler vi om: - Hvordan en vild ungdom ændrede sig til en målrettet kvinde - Drivet bag at blive iværksætter i en meget ung alder -Rejsen som mor- og hvordan den skabte fokus, retning og ambition - Skabelsen af Ivet, der i dag udvikler sig med imponerende fart - Hvad der driver Christina: passionen for dyr, ønsket om at gøre en forskel og modet til at tænke nyt Christina er skarp. Nytænkende. Modig. Og hun er et af de bedste eksempler på, hvordan en personlig mission kan blive til en stærk, skalerbar virksomhed.
I denne uge møder vi Sara, founder af House of Share. Hendes historie er et ærligt og inspirerende eksempel på, hvordan en god idé kan vokse sig langt større, end man først havde forestillet sig. Sara er ikke den klassiske iværksætter med en stram forretningsplan eller et livslangt mål om at skabe en virksomhed. Tværtimod startede hun House of Share ud fra ren passion og nysgerrighed, og da ideen tog fart, sprang hun ud i det med alt, hvad hun havde. I dag arbejder hun fuld tid på sin virksomhed, har fået investorer med ombord og er i gang med at åbne nye markeder. Rejsen hertil har ikke været uden bump, for som Sara selv siger, har meget været learning by doing. Lyt med til en ærlig samtale om at turde gå efter sin idé, selv når man ikke har alle svarene, og om at bygge en forretning med hjerte, mod og masser af læring undervejs.
Denne gang har jeg besøg af Ronja Pilgaard, journalist i gravergruppen hos Jyllands-Posten. Ronja har det job, mange drømmer om – hun afdækker de store historier, går bag overskrifterne og insisterer på at finde sandheden. I afsnittet taler vi om, hvordan det egentlig er at arbejde som undersøgende journalist: Er det virkelig som i Borgen eller The Newsroom? Ronja deler åbent om sin vej ind i branchen, de store sager, hun har dækket, og hvordan det føles at være nomineret til Cavling-prisen. Hun er drevet af nysgerrighed, mod og en stærk journalistisk ild – og det mærker man tydeligt. Et inspirerende og ærligt indblik i et liv, hvor sandheden altid er i centrum.
I dette afsnit af NFF Podcast møder vi Regitze Grønlund – en af de nye, stærke stemmer i dansk iværksætteri. På bare halvandet år har hun skabt Digibate, en AI-drevet platform til content og markedsføring, der allerede er lanceret i flere lande og med et voksende team bag sig. Regitze startede sin rejse gennem Nordic Female Founders’ Boost-forløb, og i dag driver hun en virksomhed med både fart og ambitioner. Vi taler med hende om modet til at starte op, passionen der driver hende, og hendes visioner for fremtiden. Kom med ind i maskinrummet hos en moderne virksomhed, skabt af en særlig kvinde med et ekstraordinært drive.
I dette afsnit har vi besøg af Ayoe Westh – forfatter til bogen Superkraft og en kvinde, der har viet sit liv til at forstå og formidle alt det, vi kan lære af kvinders cyklus. Ayoe deler sin passion og viden om, hvordan vores humør, energi og kreativitet naturligt påvirkes af cyklussen – og hvordan vi kan bruge den indsigt som en styrke i både arbejdsliv og privatliv. Det blev en samtale fuld af aha-øjeblikke, hvor jeg selv lærte ting, jeg aldrig havde hørt om før. Lyt med, og bliv inspireret til at se din cyklus som en superkraft fremfor en begrænsning.
I denne uges afsnit af NFF Podcast møder vi Louise Bjerre – også kendt som Louliving. Louise er indbegrebet af en modig iværksætterkvinde: Hun startede sin rejse som YouTuber, er i dag influencer og driver virksomheden Igen, der arbejder for at skabe en grønnere fremtid. Du kender hende måske også som løve i Løvens Hule Junior, hvor hun inspirerer og støtter unge iværksættere. I samtalen deler Louise ærligt om livet som iværksætter, de erfaringer hun har gjort sig, og hvorfor det er så vigtigt for hende at bidrage til klimaet. Hun giver desuden konkrete råd til unge, der drømmer om at springe ud i iværksætterlivet. Louise er et fantastisk forbillede – både for den næste generation og for alle os, der tror på, at iværksætteri kan ændre verden. 🌍💪
I denne uge inviterer vi jer med ind i en verden, de færreste får lov at opleve helt tæt på. Vi besøger Trine Lamm, kvinden bag By Lamm, som med sin lange uddannelse, passion og imponerende professionalisme har skabt sit helt eget univers af diamanter. Trine deler åbent og ærligt om livet som diamanthandler – fra det hårde arbejde og de store beslutninger til glæden ved at finde den helt unikke sten. Hun giver samtidig et sjældent indblik i, hvordan man vurderer diamanter – både som smukke smykker og som investering. ✨ Et afsnit fyldt med indsigt, fascination og fortællingen om et liv dedikeret til verdens mest eftertragtede ædelsten.
Midt i København ligger Collaborations – et galleri, hvor kunsten ikke kun hænger på væggene, men gennemsyrer hverdagen. Her møder jeg Tania og Thomas Asbæk, to mennesker, der ikke blot arbejder med kunst – de lever den, rejser med den og lader sig konstant forandre af den. Samtalen kredser om, hvad kunst er, og hvorfor den bliver ved med at være relevant. Om det, der udfordrer os, provokerer os, åbner noget i os. Om hvordan kunst aldrig bør være forbeholdt de få, men i stedet et fælles sprog for nysgerrighed, forundring og forbundethed. Kunst behøver ikke være elitært eller svært at tilgå, men kræver blot nysgerrighed og egne erfaringer. Tania og Thomas inviterer os ind i en verden, der kan virke lukket – men som i deres hænder bliver menneskelig, åben og levende. Her er plads til fejl, til følelser og til at se noget, man ikke vidste, man længtes efter. Det her afsnit er til dig, der elsker samtaler med dybde, humor og ekstrem passion. Måske du også kan blive lidt klogere?
I denne episode af NFF Podcast møder du Irina Olsen – en moderne powerkvinde, der ikke er bange for at sige sin mening, gå egne veje og stå stærkt i sig selv. Hun blev først kendt gennem reality-tv, men har siden formået at skabe en karriere på egne præmisser og vinde danskernes respekt som forretningskvinde, influencer og stemme i samfundsdebatten. Irina deler sin rejse fra at blive dømt på forhånd til at tage kontrollen over sit narrativ. Hun fortæller ærligt om, hvordan hun fandt troen på sig selv, byggede en stærk personlig profil – og hvordan hun i dag arbejder på at realisere nye idéer og visioner. Det her er en samtale om autenticitet, styrke og passion. Irina er ikke bare en kvinde med ben i næsen – hun er også et levende bevis på, at man godt kan være både sårbar og stærk, ærlig og ambitiøs. Lyt med og bliv inspireret af en kvinde, der tør være 100 % sig selv – og som aldrig stopper med at drømme.
Velkommen til anden del af vores særlige podcast-serie fra Nordic Female Founders’ investeringsfestival, hvor vi dykker ned i nye muligheder for dig, der ønsker at tage kontrol over din økonomi og investere med både hjerte og fornuft. I dette afsnit stiller vi skarpt på tre områder, der ofte overses – men som rummer stort potentiale: – Ejendomsinvestering, og hvordan du kan komme i gang – også uden millioner på kontoen – Investering i diamanter, som både rummer skønhed og langsigtet værdi – Pensionsrådgivning, med konkrete råd til, hvordan du sikrer dig selv bedst muligt på den lange bane Et inspirerende og informativt afsnit til dig, der ønsker at forstå flere sider af investering – og tage næste skridt mod økonomisk frihed.
I dette særlige afsnit tager vi dig med til Nordic Female Founders’ investeringsfestival – en dag fyldt med inspiration, viden og konkrete værktøjer til dig, der gerne vil i gang med at investere, men måske mangler det sidste skub. Festivalen samlede en række eksperter, der præsenterede forskellige tilgange til investering – fra det klassiske og sikre til det mere passionerede og risikovillige. Du kan bl.a. høre: – Anne Stampe om, hvordan man kommer i gang som business angel og investerer i start-ups – Formuepleje om mulighederne i aktive investeringer – Spar Index om fordelene ved passiv investering – Tania Asbæk om investering i kunst, og hvordan værdi og æstetik kan gå hånd i hånd Et inspirerende afsnit til dig, der er nysgerrig på investering – uanset erfaring og udgangspunkt.
I denne uge besøger vi de passionerede kusiner Mille og Line Lykke – kvinderne bag det populære danske smykkebrand Mille og Lykke. Efter endt barsel valgte de at forfølge drømmen om frihed og fleksibilitet som iværksættere, og i dag designer og udvikler de selv deres smykker – med alt fra kreative idéer til drift og strategi i egne hænder. Mille og Line deltog i Løvens Hule og fik en investering fra os i Nordic Female Founders. De er i fuld gang med en spændende vækstrejse, hvor omstruktureringer, læring og modige valg præger hverdagen. Det her er et ægte iværksætterafsnit, hvor du bliver taget med helt ind i maskinrummet – og mærker, hvordan det er at bygge noget op fra bunden, learning by doing. Samtalen emmer af humor, varme og gensidig respekt, og Mille og Line viser, hvordan det kan være både stærkt og sårbart at bygge virksomhed sammen med én, man er i familie med. Lyt med og bliv inspireret af en fortælling om mod, kreativitet og kærlighed – til både hinanden og til det projekt, de deler.
Denne uge har vi besøg af Linnea, kvinden bag den populære Instagramprofil Moneypenny, hvor hun deler kloge, ærlige og inspirerende råd om investering – på en måde, der rent faktisk er til at forstå. Linnea fortæller, hvordan hun selv kom i gang med at investere, og hvordan det ikke bare har givet hende økonomisk overskud, men også styrket hendes selvtillid og handlekraft. Vi taler om, hvad der holder mange kvinder tilbage – og hvordan man tager de første skridt. Afsnittet lander midt i vores investeringsmåned hos Nordic Female Founders, hvor vi netop har afholdt en inspirerende investeringsfestival i København – og glæder os til den næste i Århus! Vi ønsker at give kvinder viden, netværk og mod til at tage del i de mange muligheder, der findes inden for investering. Vil du med på rejsen mod mere økonomisk selvsikkerhed?
Hvordan balancerer man et liv som jordemoder, feminist, mor, vinder af Den Store Bagedyst og kreativ ildsjæl med hjertet på det rette sted? I dette afsnit møder vi fantastiske Sandra Dahl, som i 2024 løb med sejren i Den Store Bagedyst – men hun er meget mere end det. Sandra tør være sårbar og ærlig på sociale medier, hun elsker mangfoldighed, og hun har et særligt blik for at løfte og hjælpe andre – både i fødestuen og i livet generelt. Vi taler om alt fra fødsler og kvindekroppen til vægttab, bagning, feminisme og hvad det kræver at stå midt i det hele og stadig være tro mod sig selv. Det er en samtale med grin, indsigt og masser af varme – og en rød tråd af ordentlighed, empati og livsglæde. Lyt med og bliv inspireret af en kvinde, der ikke kun mestrer kager – men også kærlighed til mennesker.
Mød Anne Cecilie, der sammen med sin mand har skabt drømmen om en hestepension og et liv på landet – med dyr, børn og masser af jord under neglene. Samtalen finder sted midt i skovens smukke forår – med fuglefløjt i baggrunden og solskin i ansigtet – og rammerne kunne ikke passe bedre til den inspirerende fortælling om at turde følge sin længsel ud af byen. Hør, hvordan Anne Cecilie og hendes mand – med skarpe prioriteringer og stærk vilje – får ægteskab, børn, fuldtidsjob, ridning og gårdliv til at gå op i en højere enhed. Vi taler om driften af en hestepension, økonomi, banklån og ikke mindst glæden ved at skabe sit eget sted i verden. Drømmer du om at flytte på landet? Så lyt med og få både indsigt og mod. Anne Cecilie viser, at det sagtens kan lade sig gøre – også uden guldske i munden.
Far til fire piger

Far til fire piger

2025-04-2701:03:41

I denne uge har vi besøg af en vaskeægte influencer-veteran – nemlig Allan, som står bag profilen Far til fire piger. Allan har været en del af influencer-verdenen i mange år, og i dette afsnit deler han åbent og ærligt ud af sin rejse. Vi taler om, hvad der gør en influencer god, hvorfor autenticitet slår perfekt branding, og hvorfor det er vigtigt for Allan ikke bare at efterligne andre. Samtalen dykker også ned i det ansvar, der følger med en stor platform – især når man har børn, der vokser op i en digital verden. For Allan handler det ikke kun om likes og reach – men om at vise sine døtre, hvordan man begår sig ansvarligt og ægte på sociale medier. Han er både inspirerende, jordnær og fuld af kærlighed til det, han laver – og vi tør godt love, at du får noget at tænke over efter at have hørt dette afsnit. Måske kender du allerede Allan fra hans store profil, men ellers er det her den perfekte mulighed for at lære ham bedre at kende.
Løvens Hule: Noutron

Løvens Hule: Noutron

2025-04-1755:19

I dette afsnit af NFF Podcast møder vi holdet bag Noutron – brandet der kombinerer lægevidenskab og elitesport for at gøre os alle sammen lidt skarpere i hverdagen. Thien er læge og ernæringsforsker, Mathias er skolelærer og cykelrytter – sammen har de skabt en serie af produkter, der optimerer både fysisk og mental performance med en videnskabelig tilgang til energi. Vi taler om rejsen fra idé til investering i Løvens Hule – og om hvordan man bygger et brand, der både smager godt og performer seriøst. Glæd dig til en samtale om ambition, sukkerstrategi og hverdagshelte – og få et smugkig ind i, hvorfor vi i Nordic Female Founders valgte at investere i Noutron. Klar til at optimere din egen performance – en mundfuld ad gangen? Så lyt med her!
I dette afsnit stiller vi skarpt på kvindekroppen – i krydsfeltet mellem mode, sociale medier, kultur og selvværd. Vi har besøg af Nanna og Signe, to passionerede dameskræddere, som ikke bare lærer kvinder at sy deres eget tøj – de lærer dem at sy til deres egen krop. Sammen udfordrer vi idéen om, at der findes én rigtig måde at se ud på. For hvorfor skal vi stræbe efter at ligne vores 14-årige jeg? Hvorfor er det stadig tabubelagt at tale om bryster, der hænger, eller maver med deller? Vi taler om, hvad “normal” egentlig betyder, når det kommer til vægt, kropstype og tøjstørrelse – og hvorfor det er på tide med et opgør med modebranchens snævre idealer. Nanna og Signe skaber et rum, hvor forskellighed hyldes, og hvor selvaccept ikke er et mål, men en bevægelse. Et vigtigt og ærligt afsnit om at tage kroppen tilbage – på egne præmisser.
loading
Comments