PAPA
Claim Ownership

PAPA

Author: nichokawamura

Subscribed: 73Played: 466
Share

Description

Om at være far - og alt dét der følger med...
Nicholas Kawamura tegner portrætter af inspirerende fædre ved at invitere dem hjem til snakke om at være far.
En hyldest til faderskabet i et rum hvor der ikke findes en opskrift på hvad der er rigtigt eller forkert.


37 Episodes
Reverse
Thomas Buttenschøn

Thomas Buttenschøn

2025-10-2134:16

Musiker, kunstner, forfatter. Thomas Buttenschøn kan skrive mange ting på visitkortet og toppe det hele med titlen som far til to. Hans egen historie er både voldsom og rørende. I en ung alder mistede han begge sine forældre til AIDS med blot ét års mellemrum og han var, som HIV positiv, selv den næste i rækken. Men medicineringen gjorde fremskridt og i dag lever Thomas sit liv som far til to drenge. Med alt hvad dét indebærer. Hør historien fra Thomas selv i denne episode af PAPA.
Pelle Hvenegaard

Pelle Hvenegaard

2025-10-0756:26

Der har været mange forskellige fædre forbi PAPA indtil nu. Men vi har manglet en adoptivfar. Der laver vi om på nu. Pelle Hvenegaard blev som barn “verdenskendt” i Danmark da han fik hovedrollen i Pelle Erobreren. Bille Augusts Oscarvinder fra 1987. Skuespillet lå lige for døren, men han trak sig fra rampelyset. Som voksen har han haft mange kasketter: journalist, TV-vært, iværksætter, forfatter mm. Men først og fremmest er han far. Rejsen til faderskabet var lang og hård. Men den var der hele værd. Hør hans historie her.
Philip May

Philip May

2025-09-3041:58

Philip May er mest kendt som realitystjerne. Han har medvirket i masser og masser af programmer i løbet af de seneste ti år. Startende med Paradise Hotel og sidste år i Vild Med Dans.Philip har en fortid i det danske forsvar og har bl.a. været udstationeret i Afghanistan.I dag kommer du til at høre om hvad det betyder når man er far med både PTSD og ADHD Du kan også høre Hvorfor Philip valgte at lade sig sterilisere som 36 årig og hvordan sådan en operation i øvrigt foregår - i detaljer.Generelt er Philip ikke typen der holder igen hvis man spørger, så du kan bare sætte dig til rette. Det bliver godt.
Andrew Moyo

Andrew Moyo

2025-09-2351:40

Skilsmisse, fortrydelse og en barndom der rejste flere spørgsmål end den besvarede. Tunge sager... Bestemt! Men også virkeligheden for Andrew Moyo. Andrew har imidlertid en tilgang til livet som gør det håndterbart. For vi skal nok klare den og det går nok. Så dette afsnit byder også på masser af grin og søde anekdoter fra et faderskab. Andrew var i mange år vært på P3 men er i dag en del af det morgenhold der vækker seerne på TV2’s Go’ Morgen DK - og her kan du høre hans far-historie.
Uffe Holm del 2.

Uffe Holm del 2.

2025-09-1825:08

Dette er anden del af Uffe Holm i PAPA. Hvordan ser Uffe tilbage på den tid hvor hans datter blev en ægte barnestjerne fordi han postede videoer med hende?Den gang mødte han masser af kærlighed men også massiv kritik. Fik kritikerne ret? Eller var de helt galt på den?Dét kommer den del af dobbeltafsnittet især til at handle om.
Uffe Holm del 1.

Uffe Holm del 1.

2025-09-1629:31

Dette er første del af Uffe Holms besøg i PAPA. Uffe Holm har været en af Danmarks kendteste og mest populære komikere i tæt på 30 år. Han har altid delt vandene. På den ene side er alle dem der synes han er for meget. For vulgær. For drengerøvsagtig. På den anden side dem der elsker ham for at sige tingene lige som han ser dem. Én ting er sikkert. Uffe Holm er 100% sig selv og filteret har han ladet blive derhjemme. Også her i dette dobbeltafsnit af PAPA. Del 2 udkommer første torsdag efter denne episode.
Jakob Fauerby

Jakob Fauerby

2025-09-0942:24

Skuespiller Jakob Fauerby har i flere år været “forsørgeren” i familien. Hans indtægt har været den bærende i husets økonomi. Det kan lyde paradoksalt men Jakobs familie kan derfor godt smykke sig med betegnelsen “en konservativ regnbuefamilie”. For Jakob er gift med Anders og de er sammen fædre til deres to børn. Hør om frygten for at miste dem man elsker og hør om sorgen over at give afkald på nøglepunkter i ens barns liv fordi man skal forsørge. Hør om at være den ene halvdel af det første mand/mand par i Vild Med Dans’ historie og hør om skærmpolitik og meget meget mere.
Niarn

Niarn

2025-09-0244:44

Niarn var rapperen der omfavnede en verden fuld af stoffer og alkohol. Med stor succes. “Rock n’ Roll” livsstilen indhentede ham dog i sidste ende og det kostede ham næsten livet. I dag kan Niels “Niarn” Roos se på sit faderskab gennem en tørlagt alkoholikers øjne. Han er afklaret og rig på dyrtkøbte erfaringer. Hør hans historie og tanker om faderskabet i denne uges episode.
Felix Smith

Felix Smith

2025-08-2637:20

Radio og tv-vært Felix Smith er far til to drenge. To drenge som han udover at være far til også er bedste venner med. Felix’ ægteskab med drengenes mor holdt ikke - så de måtte skilles. Til gengæld blev det en exceptionelt velovervejet og hensynsfuld skilsmisse. En skilsmisse hvor der blev skruet og drejet på alle knapper, for at gøre børnenes landing i en ny virkelighed, så blid som mulig. Felix selv er opdraget med frihed under ansvar og gør sig umage for at videreføre dette i sin egen opdragelse af sine drenge. Mød Felix Smith, faderen i denne uges udgave af PAPA. Følg også med på Instagram , Tik Tok og Facebook
Poul Madsen

Poul Madsen

2025-08-1939:19

Hvornår er man for gammel til at få børn?Kan man overhovedet blive for gammel?Ugens gæst er 63 år og småbørnsfar. Han har desuden to voksne børn fra et tidligere ægteskab. Altså, den perfekte gæst at spørge om hvorvidt verden har ændret sig for småbørnsforældre i løbet af de seneste 30 år… Poul Madsen, journalist og tidligere chefredaktør på EB, kommunikationsekspert og forfatter er gæst i dette afsnit.
Dette er anden del af Casper Christensens besøg.Nicholas og Casper kommer her ind på alt fra alkohol til porno. Om at blive konfronteret af sine børn, med ikke at være tilstedeværende. Om den sårbarhed der følger med, når vi bliver forældre og meget mere… Husk at følge podcasten hvis du gerne vil høre endnu flere spændende tanker om faderskabet. Der er nyt afsnit hver uge. Følg også med på Instagram og Tik Tok under: @papapodcastdk eller på Facebook under Papa Podcast
Sæson 2 af PAPA skydes i gang med besøg af ingen ringere end Casper Christensen. Siden 90’erne har han spillet én af de mest markante roller i dansk underholdning, film og tv. Nicholas Kawamura har fulgt med i alle årene og har de seneste år især tænkt over hvem Casper mon er som far?For han har fire børn. To af dem er nu voksne og de andre to er små. Det her er første del af den snak som giver et indblik i Caspers mange skarpe tanker om faderskabet. Hør ham fortælle om at blive far da han netop var på toppen af det hele med Tæskeholdet og diskoteksturnéer. Om at blive konfronteret af sine egne børn fordi han ikke har været tilstedeværende nok. Om at have festet og drukket for meget. Om sorgen ved at bryde en familie. Om forholdet til sin egen far. Og om meget meget mere. 2. del udkommer to dage efter premieren på denne…
Gennem hele første sæson har der været besøg af en lang række ærlige og åbne fædre. De har delt det gode og sjove men ofte også det svære. For det er jo ikke altid bare let og sjovt at være far. Det er også hårdt, svært og kompliceret. I denne sommerudgave kan du høre fra nogle af de gæster som har fortalt deres historier om noget af netop dét. Hør Lasse Svans vilde historie fra hans Champions Leagu finale og om Caspar Phillipsons opgør med sin egen stedmor. Du kan også høre eller genhøre Silas Bjerregaards beretning om at opleve tabet af et ufødt barn. PAPA holder en lille pause efter denne episode. Men er så tilbage i midten af august med en ny sæson og mange nye spændende gæster. Følg med på Instagram og Tik Tok (@papapodcastdk) og nu også på Facebook (PAPA Podcast) - så går du ikke glip af noget…
Drømmen om at blive far stemmer ikke altid overens med virkeligheden. For hvad er farens rolle egentlig og hvordan indtager man den bedst muligt?I denne sommerudgave kigger vi tilbage på en tematik som har været gennemgående hos flere af gæsterne i første sæson. Nemlig hvad er fars rolle? Hvordan bliver han relevant og vigtig i en nydannet familie?Hør eller genhør tanker og historier fra Mikkel Kryger, David Mandel og Albert Harson. Hør desuden hvilke festivaller Adam Schnack skal på i sin sommerferie og få et godt PAPA-råd med.
Dette er den første sommerudgave af PAPA. Her har Nicholas samlet højdepunkter fra første sæson. Højdepunkter der alle berører et emne som gik igen i mange af episoderne. Nemlig, “Hvor meget skal vi passe på vores børn? Og hvor meget skal vi slippe dem fri?”Du kan desuden høre hvad Thomas Skov skal lave denne sommer og så slutter vi af med et stærkt PAPA-råd der tager fat i førnævnte emne om at slippe sin børn fri. God fornøjelse!
Hvordan kombinerer man et liv som “superstar DJ” med livet som familiefar?Kan man det?Morten “Faustix” Olsen gør det. Gift med Irina og far til to og med en karriere som producer og DJ der bringer ham rundt på alle landets festivaler og til tider også langt ud i Fjernøsten. Faustix blev far da han var midt i tyverne. Før der var gang i DJ-karrieren. De havde næsten kun lige mødt hinanden. Han arbejdede på McDonald’s og spillede i ny og næ til ringe løn. Alligevel var han ikke i tvivl, da Irina meddelte at hun var gravid. “Er du klar?” Var spørgsmålet. Morten var klar…Dette er sæsonafslutningen på sæson 1 af PAPA. Det betyder dog ikke, at der IKKE er PAPA i dit podcastfeed hen over sommeren. Nej, for der vil komme PAPA Sommerspecials med højdepunkter fra tidligere afsnit samt ferieplaner fra nogle af de gæster som har kigget forbi i løbet af det halve år der er gået.
Søren Le Schmidt

Søren Le Schmidt

2025-06-1030:56

Søren Le Schmidt er en af Danmarks, for tiden, mest succesrige designere. Og selvom du ikke lige går op i mode og kjoledesign, så har du måske set ham på skærmen. Bl.a. som dommer i Danmarks Næste Tøjdesigner eller på gulvet i Vild Med Dans. I dette afsnit kan du bl.a. høre om hvordan Sørens egen opvækst i Ølgod så ud sammenlignet med hans egne børns opvækst. Vi kommer også omkring et klassisk PAPA emne. Nemlig, “om børn må slå sig?”Og så er Nicholas meget nysgerrig på hvordan et erklæret ordensmenneske som Søren får en hverdag med to små tvillingedrenge til at være… ja, ordentlig. Han fortæller også om de udfordringer som han og hans kæreste havde på vejen hen imod graviditeten der i sidste ende ledte til fødslen af deres to dejlige børn og så er der noget med hans fascination af højder og hans frygt for selvsamme. Lyt med og følg med på Instagram og Tik Tok under papapodcastdk
David Mandel

David Mandel

2025-06-0343:52

David Mandel er radio- og podcastvært, far til to og gift med Camille. Det har egentlig altid været ret let at følge med i hvordan deres familie går og har det. For både David og Camille er meget åbne om netop dét emne. Om det er i Podcasts eller sociale medier, så har man følelsen af, at man er velkommen til at kigge indenfor. Netop dét kommer han og Nicholas til at tale en del om i denne uges afsnit. For hvilke tanker ligger der bag et så åbent familieliv?David fortæller også om bruddet mellem ham og Camille. Et brud de dog fandt sammen fra og som hurtigt ledte til familiedannelse. Du kan desuden høre om hvordan det føles for far, når barnet kun vil mor. Endelig kommer David også omkring sin egen opvækst, tanker om byliv vs. Forstadsliv, at opdage sin egen far som rollemodel i en sen alder og om at genkende ens egne udfordringer i sine egne børn.Dét og meget meget mere i denne uges udgave af PAPA.
Thomas Castberg

Thomas Castberg

2025-05-2740:36

Thomas Castberg er en af Danmarks kendteste kokke. Du kender ham som Masterchef dommer og som redningsmand for uduelige restaurantejere i Med Kniven for Struben. Castbergs opvækst var præget af svigt og en alkoholiseret far. Hør hvordan dét kommer til udtryk i hans opdragelse af sine egne børn. Et gennemgående tema i Castbergs faderskab er spørgsmålet om hvordan man undgår at overkompensere, når man vil skåne sine egne børn for de svigt man selv er blevet udsat for… Hør også om hvad den mountainbike-ulykke han var ude for i 2014 har haft af betydning for den far han er i dag…
Thomas Skov

Thomas Skov

2025-05-0633:38

Som far til tre har Thomas Skov i løbet af de seneste 10 år været på første række til MANGE faser hos sine børn. Han ved derfor, om nogen, om det passer, når folk siger: “det er bare en fase…”Fra søvnløse nætter, til børn der ikke vil spise deres grøntsager. Fra hårde putterutiner til spørgsmålet om hvorvidt der skal en GPS tracker i den 10 åriges skoletaske eller ej. Thomas har prøvet det… Thomas Skov blev i 2009 landskendt som “Praktikanten” i Anders Lund Madsens Det Nye Talkshow. Siden da har han ernæret sig som TV-vært, forfatter, podcastvært, Podimo-redaktør, foredragsholder og meget andet. I ugens episode kan du bl.a. høre ham takke Nicholas for noget der skete for snart 17 år siden. Den gang de begge skulle starte i praktik på P3. Du kan også høre hvordan det er at opdrage tre Københavnerbørn, når man selv er født og opvokset i Sdr. Felding og om at fortryde noget fra sine 10 år som far. Endelig giver han også et solidt PAPA-råd lånt fra en af sin mors plakater.
loading
Comments