DiscoverKommunikér om ESG
Kommunikér om ESG
Claim Ownership

Kommunikér om ESG

Author: RelationsPeople

Subscribed: 0Played: 1
Share

Description

Bæredygtighedsrapporten er væk – og tilbage står vi med en tungere, lovpligtig ESG-rapportering. Men hvor efterlader det os som kommunikatører? Netop det spørgsmål stiller vi i vores nye podcast, hvor kommunikationskonsulent Mai Steenbock Sørensen og ESG-ekspert Eva Harpøth Skjoldborg dykker ned i de udfordringer og muligheder, ESG-kommunikation rummer i dag.
10 Episodes
Reverse
Hvor står vi med ESG lige nu og hvor er vi på vej hen?I sæsonfinalen af Kommunikér om ESG ser vi tilbage på året, der er gået, og tager temperaturen på ESG-feltet.Vi taler om ny lovgivning, udviklingen i greenwashing-begrebet, og hvorfor vi nu bevæger os fra hensigtserklæringer til reel forretningsintegration og innovation. Vi ser også på organiseringen af arbejdet - for hvem skal med rundt om bordet, hvis vi skal lykkes?Et afsnit, der samler trådene og giver et blik fremad.
I denne episode udforsker vi den komplekse relation mellem influencer marketing og ESG‑kommunikation. Vi ser nærmere på det paradoksale i, at influencers både kan bidrage til øget forbrug og samtidig fungere som platforme for bæredygtige budskaber.Sammen med influencer‑ekspert Sofie Desmareth Riemann dykker vi ned i:Hvilke dilemmaer influencer marketing rejser i relation til overforbrug og klimabelastningHvordan man kan bruge influencere som troværdige fortalere for ansvarlighedFaldgruber som greenwashing, skjult reklame og digital klimabelastningEtiske overvejelser og konkrete spørgsmål, kommunikatører bør stille sig selv inden samarbejderFå konkrete indsigter i, hvordan influencer marketing kan bruges strategisk (også i ESG‑optik) uden at miste troværdighed eller accelerere forbrug i en uhensigtsmæssig retning.
I denne episode dykker vi ned i DEI-kommunikation og ser nærmere på, hvordan du kan kommunikere om diversitet, lighed og inklusion, uden at det bliver tom ‘woke-washing’ eller for risikofyldt.Trump-administrationen har sat sit tydelige præg på området, hvor der blev skåret helt ind til benet. Og herhjemme har vi i den seneste tid set danske virksomheder ændre ordlyden i deres DEI-kommunikation. Noget, der ikke går ubemærket hen hos danske forbrugere.I episoden vender vi aktuelle eksempler og drøfter, hvordan virksomheder kan navigere klogt i DEI-kommunikation og ikke mindst, hvordan fremtiden på området tegner sig.
I dette afsnit træder vi ud af helikopterperspektivet og kigger nærmere på, hvordan ESG-kommunikation ser ud i praksis. Vi har taget eksempler med på ESG-kommunikation, vi synes fungerer godt, og ser nærmere på, hvorfor de virker.Vi taler blandt andet om virksomheder, der hjælper forbrugere med at træffe mere bæredygtige valg og om konkrete greb, man kan lade sig inspirere af, uanset hvor langt man selv er med sin ESG-indsats.
I denne episode stiller vi skarpt på, hvordan man kan arbejde med ESG-kommunikation, selv når budgettet er småt. For nogle virksomheder er udfordringen, at de har data, men ikke midler til at aktivere det kommunikativt. Andre mindre virksomheder er ikke underlagt samme rapporteringskrav og har derfor hverken data eller et stort budget, men ønsker alligevel at fortælle om deres indsats på en troværdig måde. Vi taler om begge scenarier og ser på, hvad der kan lade sig gøre og hvad man skal passe på med.Du får konkrete råd, lavpraktiske greb og perspektiver på, hvordan du kan melde dig ind i ESG-kampen uanset budget.
I dette afsnit ser vi nærmere på forholdet mellem ESG og employer branding. Mange virksomheder arbejder strategisk med at integrere ESG i deres fortælling om arbejdspladsen, men vores undersøgelse viser, at det ikke nødvendigvis er en afgørende faktor for kandidaterne.Vi taler om, hvorfor virksomheder alligevel vælger at fremhæve ESG, hvad kandidater reelt prioriterer og hvordan man kommunikerer ansvar og bæredygtighed troværdigt, uden at det bliver støj eller pynt.Find de to undersøgelser, vi nævner i afsnittet her: Undersøgelse fra 2022: https://relationspeople.dk/de-bloede-vaerdier-batter-i-employer-branding/Undersøgelse fra 2024: https://relationspeople.dk/ny-employer-branding-rapport/
Hvordan adskiller intern ESG-kommunikation sig fra sin eksterne tvilling? Det undersøger vi i episode 4, hvor vi blandt andet ser nærmere på adgang til målgruppen, valg af formater og eksekvering.Vi taler også om, hvilket ansvar virksomheder har for at kommunikere ESG internt – og hvilken betydning det har for den enkelte medarbejder, for organisationen som helhed og for samfundet omkring os.I episoden trækker vi desuden på indsigter fra vores seneste undersøgelse af intern ESG-kommunikation. Du kan hente rapporten her:https://relationspeople.dk/ny-minirapport-om-intern-esg-kommunikation/
Vi har allerede nævnt det et par gange i tidligere afsnit – men nu dykker vi for alvor ned i det: Organisering omkring ESG-indsatsen er afgørende. Både for at kunne leve op til rapporteringskravene og for at kunne kommunikere ud fra den data, vi faktisk har til rådighed.Dog viste en undersøgelse, vi lavede i 2024, at det med organisering langtfra er ligetil. Mange er usikre på, hvor deres ansvar begynder og ender – og det betyder, at vigtige opgaver risikerer at falde mellem to stole.I dette afsnit taler vi om, hvordan man kan organisere sig bedre omkring ESG-arbejdet, så intet bliver glemt, og arbejdet bliver mere effektivt.Lyt med – og hvis du vil dykke ned i data og indsigter, kan du finde undersøgelsen her:https://relationspeople.dk/rapport-om-esg-kommunikation/
Denne gang tager vi fat i et helt centralt emne - greenwashing. 2023 satte rekord for antallet af anmeldte greenwashing-sager hos Forbrugerombudsmanden, og 2024 gav os Danmarks første klimaretssag. Så hvad kan vi forvente af 2025? Og hvad kan vi gøre for selv at gå udenom fælden?
Bæredygtighedsrapporten er væk – og tilbage står vi med en tungere, lovpligtig ESG-rapportering. Men hvor efterlader det os som kommunikatører? Netop det spørgsmål stiller vi i denne podcast, hvor kommunikationskonsulent Mai Steenbock Sørensen og ESG-ekspert Eva Harpøth Skjoldborg hos RelationsPeople dykker ned i de udfordringer og muligheder, ESG-kommunikation rummer i dag. I dette første afsnit tager vi et kig på, hvad vi lærte i 2024, som vi kan tage med i kommunikationsværktøjskassen i 2025.Her er links til de rapporter og undersøgelser, vi nævner i afsnittet:Rapport om ESG-kommunikationEmployer Branding-rapportESG og intern kommunikation - kommer snart PWC CEO Survey 2025Denne podcast udgives af kommunikationsbureauet RelationsPeople
Comments