Discover
Helt B'læst
Helt B'læst
Author: Helt B'læst
Subscribed: 0Played: 0Subscribe
Share
© Helt B'læst
Description
Helt B'læst er en podcast om bøger til unge. Vi er tre venner med tre forskellige læsepreferencer og gennem vores bogklub vil vi forsøge at gøre hinanden helt belæste. Josefine læser Young Adult, Sophie læser samtidig litterær fiktion, mens Thomas beskæftiger sig med litterære klassikere.
21 Episodes
Reverse
Vores jubilæums episode er lige så kaotisk som vores aller første. Vi taler om Colleen Hoovers "Woman Down", der handler om en forfatter som er blevet cancelled og som nu skal finde sig vej tilbage til industrien (sounds familiar?). Vi taler også om Vinter OL, Thomas opdatering på hans Oscar-film liste og så har Josefine lavet en citatquiz, hvor Sophie og Thomas skal gætte om citatet kommer fra en CoHo-bog eller fra Heated Rivalry. Det bliver godt!!
Vi taler om bogklubbens til dato ældste værk: Northanger Abbey af Jane Austen. For nogen er dette deres første bekendskab med gode gamle Austen, for andre er dette ikke deres første rodeo. Til slut quizzer vi i en citatquizzen er det Colleen Hoover eller Jane Austen?'. Lyt med!
Vi taler om årets sidste læseoplevelse nemlig "The Night Circus" / "Nattens cirkus" af Erin Morgenstern fra 2011.
I november har vi læst "One Dark Window" af Rachel Gillig og i denne episode dykker vi ned i den mystiske romantasy roman. I taler bl.a. om bogens relationer, dens worldbuilding og så lægger Josefine tarotkort på Sophie og Thomas' fremtid.
Vores måske mest unhinged episode til dato rummer alt for snakke om vores egne kaotiske oplevelser i Paris, en snak om Giovannis værelses mange facetter og en quiz om Gay Literature Trivia.
Selvom kun Josefine rent faktisk kommer til Japan, så får vi alle en smag af det japanske i vores fælleslæsning af den seneste bog vi har læst; netop Sayaka Muratas novellesamling "Livsceremoni". Vi snakker om de makabre ritualer og skøre samfundsidéer, som Murata skriver om. Og til sidst tester Sophie med sin quiz hvor langt Josefine og Thomas' grænser går, når det kommer til bogens vilde karakterer.
Sommerferien er lakket på held og vi har brugt årets sidste sommermåned på at læse "The Summer I Turned Pretty" / "Den sommer alting ændrede sig" af Jenny Han. I dagens episode taler vi om bøgerne og også lidt omkring hvordan vores sommerferie er gået.
Vi er klar med en helt ny episode, hvor vi takler en af litteraturhistoriens helt store klassikere "Anna Karenina" af Lev Tolstoj. Vi skal snakke om de store (og mange!!) karakterer, romanens centraler romancer og om Tolstojs særlige sprog. Derudover skal vi også quizze i en karakter-quiz.
Vi skyder sommeren igang med en vaskeægte romance, nemlig Emily Henrys nyeste roman "great big beautiful life". Vi skal tale om bogen, romancegenren og så har vi fundet et "Vi Unge"-blad frem fra gemmerne, og genbesøger de nostalgiske 'test dig selv'-sider.
I dag skal vi tale om den nye Hunger Games prequel nemlig "Solopgang over høsten" af Suzanne Collins. Med sin dystopi-serie kommenterer Collins endnu engang på konflikter og problematikker ved nutidens samfund, men hopper samtidig også med på i medie kulturens bølge af prequels og sequels. I denne episode snakker vi om fanservice og nostalgi trips, TikTok edits, Vores yndlings areanaer og selvfølgelig Haymitchs skæbne. Vi skal også tale lidt om den kommende film og så quizzer vi i Hunger Games fanteorier.
I denne episode taler vi om Donna Tartts kulturfænomen “Den hemmelige historie”, som har cementeret sig både hos litteraturkritikere og unges Instagram-feed. I romanen rejser Richard til det særprægede Hampden College, hvor hans interesse fanges af en mystisk gruppe af klassiskstuderende. Richard overbevises om, at han må blive en del af gruppen, uanset løgnene det kræver. Men han lærer hurtigt, at der ligger større hemmeligheder under overfladen, der kan få fatale konsekvenser. I dag snakker vi om vores læseoplevelser, yndlingskarakterer og til sidst quizzer vi i antikken og TikTok.
I denne episode taler vi om "Kirstens hævn" af Bjørn Rasmussen. Kirsten bor på en rideskole i byen Bøvling, hvor hun sammen med sine veninder fra rideklubben navigerer i drama, druk, drenge og dressur. Kirstens liv er mildes talt dysfunktionelt og nu planlægger hun mordet på sin stedfar. Vi skal tale om 00'er æstetik, Vestjylland-lore og den opsætning baseret på bogen som kørte på Aarhus Teater tidligere i år.
Velkommen til den første episode af Helt B’læst. I dag taler vi om murder mystery-bogen "En god piges guide til mord" af Holly Jackson, som du helt sikkert har set på din FYP på Tiktok. Vi kommer til at tale om karakterene, den lidt unhinged handling og kommer også til at quizze i handlingerne for seriens andre bøger.
Der bliver varmt i studiet i dag, fordi vi lufter alle vores litterære hot takes! Er John Green virkelig overvurderet?? Kan der være FOR meget spice i en romance bog? Lyt med og smid gerne dit hot take i kommentaren!
2026 er godt i gang og vi taler i denne episode af Litteraturlisten om nogle af de bøger vi har læst for nylig.
Godt nytår! Vi træder ind i det nye år med en Nytårspecial! Vi taler om læseåret 2025, om vores mål for det nye år og så quizzer vi i alle de sjove ting som Jos og Thomas har sagt i en citatquiz.
I denne episode kan du høre hvilke 9 anbefalinger vi giver til dig, der gerne vil have mere af Giovannis Værelse. Vi taler bl.a. om "Red, White and Royal Blue", "Letters of Hadrian", "De forkerte" og meget mere!
Mangler du lidt at læse efter at have færdiggjort "Livsceremoni" af Sayaka Murata? Så sidder vi klar med 9 anbefalinger til hvad du skal gå i gang med! Vi taler om "Carnivora", "I Fiskens Tegn" og "Breasts and Eggs" og meget mere.
Mangler du noget at læse, se eller høre efter at have færdiggjort "The Summer I Turned Pretty"? Så sidder vi klar med 9 anbefalinger til dig, der bare ikke kan få nok af "Summer"-triologien.
Er du bare helt på bar bund om, hvad du skal læse efter at have færdiggjort "Anna Karenina" - eller mangler du bare en god læseanbefaling? Så er vi klar med 9 gode anbefalinger til dig!







