DiscoverAlt om organisationer - og livet i dem
Alt om organisationer - og livet i dem
Claim Ownership

Alt om organisationer - og livet i dem

Author: Mikael Elkan

Subscribed: 6Played: 24
Share

Description

I Alt om organisationer - og livet i dem undersøger jeg organisationer og alt det de rummer. Vi er alle i organisationer hver dag. Vi kan ikke lade være. Vi lever i dem og omkring dem. De er ofte komplekse og svære at forstå, så det gør vi her.    


Podcasten ser på alt fra ledelse, psykologi, samarbejde, konflikter, sociologi, terapi, samtaler, personligheder, stress, sex, køn, medarbejdere, ledere, strukturer, processer, parforhold, følelser, resultater, strategier, mål og alt det andet, der er når man kigger ind i organisationers liv, som vi alle er en del af hver eneste dag fra barn til voksen til livet ender.


www.elkan.dk 


Baggrund


Podcasten udgives af Mikael Elkan, der hjælper ledere og organisationer.


Podcasten begyndte i 2019 under med almen praktiserende lægers arbejdsliv som omdrejningspunkt i forbindelse med et projekt om samme.


Kontakt


Kontakt, ideer eller forslag, så skriv til: [email protected] 

41 Episodes
Reverse
Denne episode handler om moderne organisationer, men især om praktiske erfaringer fra en leder, der har gjort det. Jeg taler her med Egon Loke, der i sin tid som leder har gjort sig praktisk erfaringer med de såkaldt post-bureaukratiske organisationsformer - eller lederløse organisationer. Det er erfaringer på godt og ondt. Lyt med hvis du er interesseret i medledelse, Teal, Holacracy, Unboss, Quantum Leadership, Sociokrati, Servant Leadership, Regenerativ ledelse. Her får du den rene historie og konkrete eksempler. Mikael Elkan  www.elkan.dk 
Vagtplaner har stor betydning for både ledere, medarbejdere og organisationen. Men i mange organisationer bruger lederne uforholdsmæssigt meget tid på at få vagtplanen til at gå op – tid, der dermed ikke bliver brugt på ledelse. I denne episode taler Mikael Elkan med Michael Stenkvist, der i Region Hovedstaden har været med til at professionalisere vagtplanlægningen og reducere den administrative byrde for lederne. Vagtplanlægning er langt mere end et administrativt puslespil. Planerne skal tage højde for bemanding og drift, individuelle behov, arbejdsmiljø, kultur, lovgivning, overenskomster og en lang række andre hensyn. Og når kompleksiteten ender på lederens skrivebord, kan konsekvensen være mindre tid til medarbejdere, faglig ledelse og udvikling. Det kan skabe et paradoks: Når vagtplanlægningen optager for meget af lederens tid, bliver der mindre tid til ledelse – og det kan skabe problemer, som efterfølgende kræver endnu mere ledelse. Så hvordan organiserer man vagtplanlægningen bedre? Hør, hvordan man i Region Hovedstaden arbejder i praksis med at skabe gode vagtplaner på tværs af cirka 1.600 medarbejdere.   Læs mere på www.elkan.dk og få indsigt i organisationer og ledelse.    
Mikael Elkan taler med Professor Henry Mintzberg om hans bog Understanding Organizations - Finally! Mintzberg kommer ind på hvordan vi kan forstå de udfordringer og problemer organisationer kommer ud i og ikke mindst, hvad ledere kan gøre under de vilkår. Han taler om at vi ofte ser på enkeltdele af organisationen uden at forstår helheden. Vi reorganiserer når det er svært, mener Mintzberg, fordi det er nemt. Vi er nødt til at se helheden og skabe transparens. Vi kan ikke forventer at medarbejdere har vidvinkel på forståelsen af deres opgaver og arbejde, når de har fået skyklapper på. Når nye ting opstår, skal der kunne opstå ny struktur ligesom nye strategier skal kunne opstå. Det kalder han "Emergent strategies". Lyt med og forstå din organisation. www.elkan.dk      
Mange taler om ADHD. Nogle taler højt om det, andre siger det aldrig til deres chef eller kollegaer. ADHD er blevet et stort emne i arbejdslivet, men vi mangler stadig et mere præcist sprog for, hvad det betyder i organisationer. For hvordan taler man om ADHD på arbejdet uden at gøre diagnosen til hele forklaringen? Skal man fortælle det til sin leder? Hvad har man selv ansvar for, når man har ADHD? Og hvad skal kollegaer og ledere forstå, når de oplever uro, forsinkelser, afbrydelser, høj energi, lav energi, glemsomhed eller stærke reaktioner? I denne episode taler jeg med Ditte Rasmussen fra ADHD-foreningen om ADHD i arbejdslivet. Vi taler om åbenhed, hensyn, ansvar, misforståelser og om, hvordan arbejdspladser kan blive bedre til at rumme kognitive forskelle uden at sænke kravene til arbejdet. Det er vigtigt, fordi ADHD især er et individuelt tema, men i høj grad også et organisatorisk tema. 2 ud af 3 voksne med ADHD har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, og over 30 % af voksne med ADHD befinder sig i lavindkomstgruppen. Til sammenligning gælder det 7 % af resten af befolkningen. Det peger på, at vi ikke kun skal tale om diagnose, men også om rammer, ledelse, struktur og arbejdsliv. Vil du vide mere om ADHD, kan du gå ind på adhd.dk, hvor ADHD-foreningen har viden, råd og en Mestringsbank med konkret ideer til både mennesker med ADHD og arbejdspladser.   Du kan finde mere om ledelse, organisationer og arbejdsliv på www.elkan.dk  
Er det tæt på fup eller i hvert fald ikke forskning, når konsulenter taler om at vi skal lede generationer på en bestemt måde, og hvis ikke ledere skal det, hvad skal de så. Mikael Elkan taler med Christian Qvick om at holde stien ren som konsulenter, og hvordan det hele egentlig begyndte, da nogen fandt på at tale om ledelse generationer. Farvel til generationsledelse, men goddag til hvad? Lyt med. Christian Qvick er forfatter til flere bøger og foredragsholder. Han taler for at se medarbejdere i livetsfaser frem for bestemte generationer.    
loading
Comments