DiscoverØje på sagen
Øje på sagen
Claim Ownership

Øje på sagen

Author: TV2 Østjylland

Subscribed: 25Played: 289
Share

Description

'Øje på sagen' er TV2 Østjyllands nyhedspodcast, hvor du hver uge får udfoldet en unik østjysk historie. Vært og ansvarlig for den gode stemning er Lasse Bjerrum. Tak for at lytte med!

Vært, producer og lyddesigner: Lasse Bjerrum 
Introjingle og temamusik: Mikkel Andersson (MonoMono) 
40 Episodes
Reverse
Unge østjyder køber ukendte væsker, som de sprøjter i kroppen, fordi de jagter en flottere krop. Stofferne, der går under betegnelsen "peptider", sælges helt åbenlyst på sociale medier. 'Man laver sin krop til en forsøgsrotte' siger en førende ekspert fra Anti Doping Danmark, og begrunder sine ord med, at man simpelthen ikke ved, hvad der er at finde i de små ampuller, som ender i blodbanerne. Alligevel er unge villige til at gamble med helbreddet i jagten på drømmekroppen.  Vært, producer og lyddesigner: Lasse BjerrumGæster: David Essenbæk Jakobsen, undersøgende journalistRedaktør: Kenneth Elkjær I podcastserien 'Øje på sagen' er der brugt kunstig intelligens til produktion af lydeffekter.
Niels Rovsing er i tårer over, at hans hustru gennem 60 år er blevet flyttet til et plejehjem, der ligger langt fra, hvor han bor. Før kunne han besøge hende på elcykel, når han ville, nu skal han bestille transport over telefon, og det er svært, når hænderne ryster, og øjnene ser meget dårligt. Han savner hende, og har en bøn om, at det bliver lettere for pårørende i Norddjurs Kommune at besøge deres kære på plejehjemmet.Vært, producer og lyddesigner: Marie MønsterGæster: Anne Marie Stoustrup, lokalreporter i Norddjurs KommuneRedaktør: Henrik BirkbakI podcastserien 'Øje på sagen' er der brugt kunstig intelligens til produktion af lydeffekter.
Sanna Mandrup lider af vrangforestillinger. Derfor har hun holdt sig langt væk fra AI chatbots. Hun frygter, at hun i værste fald kan blive drevet ud i selvmord, hvis hun først begynder at skrive med sådan en. Derfor mener hun, det er uansvarligt, at Aarhus Kommune for nyligt sendte hende på jobsøgningsværksted, hvor hun skulle lære at bruge ChatGBT. På et ark, hun fik med sig hjem, blev det foreslået, at hun kunne øve sig i at bruge chatbotten ved at lege, at hun var en superhelt, der hed lagermanden.Vært, producer og lyddesigner: Marie MønsterGæster: Simon Kvistgaard, journalistRedaktør: Henrik BirkbakHvis du er i krise eller har selvmordstanker, er det vigtigt, du taler med nogen. Kontakt din egen læge, lægevagten eller Livslinien, hvis du har brug for hjælp. Ring 1-1-2, hvis situationen er livstruende.I podcastserien 'Øje på sagen' er der brugt kunstig intelligens til produktion af lydeffekter.
Hvad der ellers lignede en almindelig fredag formiddag, endte med et væbnet røveri hos urforhandleren Kejser i Aarhus C. Røverne slap afsted med ure for et større millionbeløb, mens ejeren af butikken, lå stripset fast i et låst baglokale.Redaktionel note: Det fremgår i episoden, at røveriet fandt sted d. 24. Maj 2025. Det er dog faktuelt ukorrekt.Røveriet fandt sted d. 23. Maj 2025. 'Øje på sagen' beklager fodfejlen. Vært, producer og lyddesigner: Lasse BjerrumGæster: Signe Hartig Danielsen, KriminalreporterRedaktør: Kenneth Elkjær I podcastserien 'Øje på sagen' er der brugt kunstig intelligens til produktion af lydeffekter.
På Rismølleskolen er en 10-årig pige kommet i klemme i regeringens forsøgsordning med skolemad. Hun skulle nemlig spise sin madpakke alene i skolegårdens frostgrader, mens hendes klassekammerater spiste i spisesalen. Skolen erkender, at de har begået en fejl. Vært, producer og lyddesigner: Lasse BjerrumGæster: Mads Otte, lokalreporter i Randers kommuneRedaktør: Kenneth Elkjær I podcastserien 'Øje på sagen' er der brugt kunstig intelligens til produktion af lydeffekter.
Tre brødre er på hver sin måde indblandet i to drabssager, der begge har været for retten i Aarhus den seneste tid. I den ene sag blev én bror brutalt knivdræbt i Grøfthøjparken. I den anden er to af brødrene idømt lange fængselsstraffe og udvisning af Danmark for drab og medvirken til drab på en 19-årig mand i Reginehøj. Signe Hartig Danielsen har dækket de to sager hver for sig, men da hun opdager den familiære relation mellem offeret i den ene sag og gerningsmændene i den anden, beslutter hun sig for at finde ud af, om sagerne hænger sammen.Vært, producer og lyddesigner: Marie MønsterGæster: Signe Hartig Danielsen, kriminal- og retsreporterRedaktør: Kenneth Elkjær I podcastserien 'Øje på sagen' er der brugt kunstig intelligens til produktion af lydeffekter.
Unge østjyder køber ukendte væsker, som de sprøjter i kroppen, fordi de jagter en flottere krop. Stofferne, der går under betegnelsen "peptider", sælges helt åbenlyst på sociale medier. 'Man laver sin krop til en forsøgsrotte' siger en førende ekspert fra Anti Doping Danmark, og begrunder sine ord med, at man simpelthen ikke ved, hvad der er at finde i de små ampuller, som ender i blodbanerne. Alligevel er unge villige til at gamble med helbreddet i jagten på drømmekroppen.  Vært, producer og lyddesigner: Lasse BjerrumGæster: David Essenbæk Jakobsen, undersøgende journalistRedaktør: Kenneth Elkjær I podcastserien 'Øje på sagen' er der brugt kunstig intelligens til produktion af lydeffekter.
Ti lokale buschauffører rejser nu kritik af de busser, som de til dagligt fragter passagerer rundt i. Fejlmeldinger om slidte bremsebelægninger, der bliver ignoreret, problemer med gearkassen og busser, som ryster, hvis man kører 80 kilometer i timen. Det er bare nogle eksempler på deres kritik, som deres arbejdsgiver GoCollective dog ikke genkender.Buschaufførerne er ikke ude på at spekulere i årsager til den busulykke, der i sidste uge kostede to personer livet. Det er myndighedernes opgave at afdække det. Men nu hvor alles øjne er rettet mod deres arbejdsplads, kritiserer de den generelle sikkerhed i busserne, som, de mener, ikke altid er i orden.Vært, producer og lyddesigner: Marie MønsterGæster: Thomas Gam Nielsen, journalistRedaktør: Kenneth Elkjær I podcastserien 'Øje på sagen' er der brugt kunstig intelligens til produktion af lydeffekter.
De gravide kvinder ringer til hende for at bede om hjælp til at starte en abort. Fremgangmåden herfra er simpel: Kvinder sender nogle urter og en manual med posten, som de gravide skal lave til en te og indtage i store mængder.Lægerne støtter ikke op om den kontroversielle metode, som en kvinde fra Bryrup tilbyder sine klienter, men selv mener kvinden dog, at hun har 100 % succes med fremgangsmåden.Vært, producer og lyddesigner: Lasse BjerrumGæster: Anna Storm Laust, journalistRedaktør: Kenneth Elkjær I podcastserien 'Øje på sagen' er der brugt kunstig intelligens til produktion af lydeffekter.
Den amerikanske drøm lever i Aarhus Airport. Rigmænd med dollars på lommen vil investere over en milliard kroner i udbygning af lufthavnen.  Virkeligheden er, at lufthavnen skranter. Og det er blevet "final call", hvis den skal reddes. Så hvad er det for et lys, virksomheden Fairchild Denmark Aps og erhvervsmanden Michael James Skellern fra Florida har set i lufthavnen? Vært, producer og lyddesigner: Marie MønsterGæster: Irene Nørgaard, journalistRedaktør: Kenneth Elkjær I podcastserien 'Øje på sagen' er der brugt kunstig intelligens til produktion af lydeffekter.
'Det kommer til at ændre Østjylland radikalt!'.I denne udgave af ØJE PÅ SAGEN, er Søren Jensen, politisk redaktør, inviteret i studiet til en snak om, hvad vi skal holde et særligt øje med i 2026.Det bliver en samtale om politik, en ny hovedperson og Danmarks største sø.  Vært, producer og lyddesigner: Lasse BjerrumGæster: Søren Jensen, politisk redaktørRedaktør: Kenneth Elkjær I podcastserien 'Øje på sagen' er der brugt kunstig intelligens til produktion af lydeffekter.
Der går mellem to og ti minutter fra Nip Jakobsen mærker trangen, til hun skal bruge et toilet. Ellers går det galt. Og hun er ikke alene:  80% af alle førstegangsfødende kvinder brister under fødslen. For nogle, heriblandt 36-årige Nip Jakobsen, som du måske har set i Den Store Bagedyst, har det store konsekvenser for resten af livet, at hun har pådraget sig en bristning efter fødslen af sin søn. Et nyt borgerforslag forsøger at brede efterfødselsklinikker ud til hele landet, så ALLE kvinder kan få den hjælp, de har brug for.  Vært, producer og lyddesigner: Lasse BjerrumGæster: Kathrine Juhl, journalistRedaktør: Kenneth Elkjær I podcastserien 'Øje på sagen' er der brugt kunstig intelligens til produktion af lydeffekter.
En sag om overgreb på et barn har taget en grusom drejning. En pædagog sidder på anklagebænken for voldtægt og blufærdighedskrænkelse mod en syvårig dreng, som manden passede i sit eget hjem. Og nu viser det sig, at der er flere ofre.Den 36-årige pædagog tilstår nu, at han også har blufærdighedskrænket to treårige drenge, og at han har begået overgreb på den ene ved anden seksuel omgang end samleje. Mens de var i børnehave, og han var deres pædagog.Vært: Marie Mønster Producer og lyddesigner: Christian Solgaard JohansenGæst: Signe Hartig Danielsen, Kriminal- og retsreporterRedaktør: Kenneth Elkjær.I podcastserien 'Øje på sagen' er der brugt kunstig intelligens til produktion af lydeffekter.
I flere måneder har en mand boet i en lille østjysk landsby, selvom Retspsykiatrisk klinik og Retslægerådet har vurderet, at han skal anbringes på en sikret institution - på ubestemt tid. Manden er blandt andet dømt for blufærdighedskrænkelse, vold, trusler og hærværk. Det viser domsbogen fra Retten i Holbæk. At manden, der er anbragt af Egedal Kommune, i et år har boet i en helt normal villa, skaber stor bekymring i den lille landsby, fortæller flere naboer til TV2 Østjylland.Vært, producer og lyddesigner: Lasse BjerrumGæster: Signe Hartig Danielsen, Kriminal- og retsreporterRedaktør: Kenneth Elkjær I podcastserien 'Øje på sagen' er der brugt kunstig intelligens til produktion af lydeffekter.
Fire dybe stik i ryggen. Det var dét, der slog en 19-årig ihjel på Reginehøjvej i Aarhus N en decembernat i 2024. Aktionen kaldes af kilder tæt på ofret for en 'hævnaktion', og samtidigt sætter de spørgsmålstegn ved, om de involverede grupperinger er færdige med at slå hinanden ihjel. Morderen, en 28-årig mand fra Aarhus, skilte sig ud på overvågningsbillederne fra stedet: Han bar nemlig en lyseblå Wolt-jakke, da han førte kniven. Vært, producer og lyddesigner: Lasse BjerrumGæster: Signe Hartig Danielsen, Kriminal- og retsreporterRedaktør: Kenneth Elkjær I podcastserien 'Øje på sagen' er der brugt kunstig intelligens til produktion af lydeffekter.
Beskidte kneb, studehandler og aftaler i lukkede rum. Hvem får borgmesterkæderne? Og hvem får en lang snude?Kommunal- og regionsrådsvalget står for døren, og i denne særudgave af ØJE PÅ SAGEN, giver Søren Jensen, politisk redaktør,  med bl.a. dugfriske meningsmålinger fra Constructive Institute og Epinion i ryggen, et overblik over de tre største dramaer fra Østjylland, der bliver (særligt) spændende at følge på valgnatten. Vært, producer og lyddesigner: Lasse BjerrumGæster: Søren Jensen, politisk redaktørRedaktør: Kenneth Elkjær I podcastserien 'Øje på sagen' kan der være brugt kunstig intelligens i produktion af lydeffekter.
'Jeg skrev til et telefonnummer, og så kom de. Jeg har hentet coke ude i haven'. Sådan lyder ordene fra en tidligere anbragt på botilbuddet Fuglen i Silkeborg Kommune, der også fortæller, at det er en kendt ting, at de anbragte unge prosituerer sig selv for at skaffe penge til at finansiere deres stofmidbrug.Tidligere ansatte stiller sig ligeledes frem og fortæller, at det er en kendt ting, de unge på botilbuddet tager stoffer, men at ledelsen ser igennem fingre med det hele. Direktøren for botilbuddet genkender ikke problematikken. Vært, producer og lyddesigner: Lasse BjerrumGæster: Emma Fjordbak og Jens Holm, Undersøgende journalisterRedaktør: Kenneth Elkjær I podcastserien 'Øje på sagen' kan der være brugt kunstig intelligens i produktion af lydeffekter.
I 2025 blev hver tredje aarhusianske folkeskolelærer udsat for vold og/eller trusler. Til Weekendavisen i juni kalder formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, udviklingen med blandt andet høj dumpeprocent, vold i klasseværelserne og lærerflugt for en "dødsspiral", og udtaler desuden, at folkeskolen er på sammenbruddets rand. Med det nært forestående kommunalvalg, rettes øjnene - nok engang - mod de østjyske folkeskoler, hvor et hold af journalister fra både TV2 Østjylland og Århus Stiftstidende har tilbragt timevis på skolebænken i Aarhus Kommune for at undersøge tingenes tilstand. Spørgsmålet er så, om det er for sent at redde folkeskolen, som vi kender den. Vært, producer og lyddesigner: Lasse BjerrumGæster: Irene Nørgaard, undersøgende journalistRedaktør: Kenneth Elkjær I podcastserien 'Øje på sagen' kan der være brugt kunstig intelligens i produktion af lydeffekter.
'Det tog en helt forkert drejning, som jeg bare ikke lige havde set komme'. Ordene kommer fra 18-årige Patrick, der er en af de unge, der er vokset op i Norddjurs Kommune. Unge, der statistisk set er hurtigere end landsgennemsnittet til at prøve stoffer og alkohol, samt at udøve vold og have sex. Hver 10. unge fra Norddjurs Kommune svarer, at de ikke har noget at stå op til om morgenen. Men hvad bruger de så tiden på? Vært, producer og lyddesigner: Lasse BjerrumGæster: David Essenbæk og Signe Skeldrup, Undersøgende journalisterRedaktører: Kenneth Elkjær I podcastserien 'Øje på sagen' kan der være brugt kunstig intelligens i produktion af lydeffekter.
En 30-årig mand fra Aarhus udnyttede syv kvinders følelser og fik dem til at sende penge, som han aldrig havde tænkt sig at betale tilbage. Sådan lyder det i anklageskriftet, hvor det fremgår at manden er tiltalt for groft bedrageri, og hvor det også fremgår, at der er tale om 1,9 milioner kroner. Selv mener kvinderne, at beløbet snarere er 3,5 millioner kroner. Men hvordan kunne kvinderne være så dumme, at de overførte penge til en mand, de troede, de havde en kærlighedsrelation til? Penge, som nogle af kvinderne måtte fremskaffe ved kviklån, og som har bragt nogle af dem i dyb gæld. Manden selv nægter sig skyldig i alle anklager. Vært, producer og lyddesigner: Lasse BjerrumGæster: Emma Fjordbak og Jens Holm, Undersøgende journalisterRedaktører: Kenneth Elkjær I podcastserien 'Øje på sagen' kan der være brugt kunstig intelligens i produktion af lydeffekter. 
loading
Comments 
loading