Discover
Markedsbidder
Markedsbidder
Author: eToro
Subscribed: 2Played: 35Subscribe
Share
© eToro
Description
Markedsbidder er din ugentlige podcast med Martin Juul-Olsen, hvor vi ser nærmere på ugens vigtigste begivenheder på markedet – og kigger frem mod, hvad der venter. Hver episode dykker ned i aktuelle emner med skarpe analyser og perspektiv, så du er klædt på til den kommende uge som investor.
Market Bites is your weekly podcast with Martin Juul-Olsen, where we take a closer look at the week's most important events in the market - and look ahead to what lies ahead. Each episode delves into current topics with sharp analyses and perspective to prepare you for the week ahead as an investor.
Market Bites is your weekly podcast with Martin Juul-Olsen, where we take a closer look at the week's most important events in the market - and look ahead to what lies ahead. Each episode delves into current topics with sharp analyses and perspective to prepare you for the week ahead as an investor.
26 Episodes
Reverse
Vi tager overblikket over Iran krigen, hvilke aktier og markeder der klarer sig godt som følge deraf, og når derefter at runde de danske C25 aktier og Iran linket til finansmarkedet.
God fredag!
Anders Egsvang gæster dagens podcast, og vi hører hans take Iran krigen, de forskellige udfald og hvordan du kan styrer din portefølje efter det.
Derfor snakker vi energi, gas, renter, inflation, geopolitik og sektorrotationer.
Den er go' i dag ;)
Anders er "Elite Investor" hos eToro.
Find Anders på eToro ved at søge på "AndersEgsvang"
God fredag!
UPDATE: Olie stiger, renterne falder, og Mærks er i all-time-high. Få styr på hvilken effekt USA-Iran angrebet har på dine aktier og hvad skal skal stille op med din portefølje.
Go' mandag.
Vi skal igen forbi Novo Nordisk og deres endeløse strøm af dårlige nyheder. Vi kigger også på Demant som har fyret 150 mennesker i Danmark, og snakker derefter Bitcoin og massere af AI.
God fredag!
Anders Egsvang gæster dagens podcast, og vi hører hans take på de ting vi har snakket om i podcasten: Software, den "gamle" verden og C25 indekset.
Anders er CCO hos Dansk Aktionærforening og "Elite Investor" hos eToro.
Find Anders på eToro ved at søge på "AndersEgsvang"
God fredag!
AI tager sin sejrsgang, og er i øjeblikket i gang med at distrupte alle dele af software industrien. Hvad gør man som investor, og hvor skal man så kigge hen?
Vi snakker hurtigt om de danske virksomheder også, som virkelig har det svært.
God fredag!
En absolut nedsmeltning i guld, sølv, platin, palladium - you name it. Vi tager et kig på hvad der sker, og hvad man som investor skal passe på med i markedet.
Vi kommer også forbi centralbankens rente beslutning, og den nye nomineret formand: Kevin Warsch.
God fredag!
Martin slukker for støjen, og kigger i stedet på de store træk i inflationstal og rentesænkelser, samt nye muligheder i oversete danske aktier. Vi kommer også ind på, om man virkelig skal blive ved med at holde fast i guld, sølv, platin og forsvarsaktierne.
God fredag!
I dag tager Martin et kig på forsvarsaktierne i 2026, som har haft en eksplosiv start. Derefter dykker han kort ned i metallerne, kryptovaluta og den geopolitiske usikkerhed, og så slutter vi af med at se på ugen, måneden og året der kommer.
God fredag!
Venezuela, Novo, Grønland, Bitcoin... Der er mange ting at tage fat på i starten af 2026, og vi tager derfor en kort snak om det hele. Forvent også lidt om forsvarsaktierne og olie.
Send gerne feedback ind til: Martinju@etoro.com
Vi ser på året der er gået, og snakker om hvilke grupper af investeringer man kan se frem til i 2026. Så vender vi USA, deres arbejdsløshedstal og den nye inflation, der kom overraskende ind.
FED har sænket renten, med hvad var egentlig det vigtige ved Powell's tale? Det kigger vi på, og forbinder hvad det har at gøre med krypto, guld og amerikanske aktier i 2026. Til sidste tager vi pulsen på Novo Nordisk og diskutere om bunden er nået.
I denne uges episode starter vi med at se nærmere på en uge, der byder på rentemelding fra ECB – forvent den første rentepause. Regnskabssæsonen for Magnificent Seven-aktierne skydes også i gang med Alphabet og Tesla, og vi kigger nærmere på, hvad vi skal forvente fra de to giganter.
Vi dykker ned i privatinvestorernes psykologi og ser på, hvilke risici de lige nu vurderer som de største for deres investeringsporteføljer. Er det økonomisk afmatning? Høje renter? Høj inflation? Eller noget helt fjerde?
Vi runder af med at se på kontanter i investeringsporteføljen – og hvorfor de måske ikke er så ‘risikofri’, som mange går og tror.
I denne uges episode starter vi med at se nærmere på en uge, der byder på nok markedets vigtigste nøgletal – nemlig den amerikanske inflationsmåling. Det bliver også en uge, hvor regnskabssæsonen for andet kvartal i USA skydes i gang.
Vi kigger også på de seneste ugers kursudvikling og på, hvad der begynder at ligne et marked ramt af FOMO – Fear of Missing Out.
Til sidst dykker vi ned i dollarens svækkelse i første halvår og ser nærmere på, hvad det betyder for os privatinvestorer.
Denne uges episode er en special: Investment Outlook for andet halvår. Vi har netop afsluttet et hæsblæsende første halvår på de finansielle markeder. Og selvom der har været masser af ‘markedsforstyrrelser’ og volatilitet, endte det alligevel med at blive et ganske fornuftigt halvår.
Vi ser derfor nærmere på det halvår, vi netop har været igennem, og bruger det som afsæt til at forstå, hvad resten af 2025 kan komme til at byde på. Vi deler vores bud på, hvordan vi hos eToro ser markedet udvikle sig – og hvad vi som investorer skal holde ekstra godt øje med i det, vi forventer bliver endnu et neglebidende spændende halvår.
I denne uges episode ser vi nærmere på en uge, der står til at blive præget af den seneste udvikling i Mellemøsten hen over weekenden. Hvordan påvirker det olieprisen og aktiemarkederne?
Vi kigger også nærmere på den seneste økonomiske prognose fra den amerikanske centralbank, Fed, som i sidste uge bød på en række nedrevideringer af de økonomiske nøgletal. Men det har ikke rystet markedet – hvorfor?
Til sidst dykker vi ned i de europæiske forsvarsaktier, som har oplevet markante kursstigninger i år. Det sker i en uge med NATO-topmøde, og her bliver spørgsmålet, om vi kommer til at høre om endnu større forsvarsbudgetter – og hvad det i så fald kan betyde for forsvarsaktierne?
I denne uges episode ser vi nærmere på en uge, der kan blive præget af konflikten i Mellemøsten, og vi kigger på, hvad det kan betyde for markederne.
Det bliver også en uge i centralbankernes tegn, med ikke mindre end fem centralbanksmeldinger. Men især den amerikanske centralbank, Fed, vil være i fokus med deres opdaterede prognoser for økonomien og renten fremadrettet.
Til sidst dykker vi ned i de grønne vindaktier og undersøger, hvorfor de har underperformet de seneste par år. Og endnu vigtigere: Står de nu over for endelig at få lidt medvind?
I denne uges episode ser vi nærmere på en uge, der byder på nye amerikanske inflationstal – og det store spørgsmål er, om told-effekterne er begyndt at slå igennem i vareinflationen?
Vi kigger også på, hvad der formentlig er årets bedst performende finansielle aktiv: nemlig guld. Hvad har drevet de stærke kursstigninger, og er guld et interessant aktiv til porteføljen?
Til sidst dykker vi ned i privatinvestorernes præference for det hjemlige marked, krydret med lidt USA. Men betyder det, at mange investorer går glip af globale vækstmuligheder og porteføljediversificering?
I denne uges episode ser vi nærmere på en uge, der byder på europæiske inflationstal og en næsten sikker rentesænkning fra Den Europæiske Centralbank. Derudover bliver temperaturen på den amerikanske økonomi testet med måske det allervigtigste nøgletal – nemlig jobskabelsen.
Vi ser også nærmere på den seneste udvikling på toldfronten – som er gået fra toldballade til toldcirkus – og forsøger at forstå, om den amerikanske domstols afgørelse, der underkender de såkaldte ‘Liberation Day’-toldsatser, kan være med til at understøtte markedet.
Til sidst dykker vi ned i det danske C25-indeks, som har haft nogle svære år. Mon 2025 kan blive året, hvor indekset igen begynder at levere positive afkast?
I denne uges episode ser vi nærmere på: En uge, der byder på regnskab fra det sidste og måske vigtigste medlem af ‘Magnificent Seven’-familien – nemlig Nvidia. Så vær forberedt på en uge, hvor AI-aktier kan komme til at svinge. Derudover får vi også vigtige inflationstal på begge sider af Atlanten.
Vi ser nærmere på sidste uges hop i de lange obligationsrenter, og hvad det betyder for os som investorer. For selvom obligationer sjældent stjæler rampelyset, bør aktiefokuserede investorer ikke helt ignorere dem.
Til sidst ser vi nærmere på det stærke rebound, vi har haft i markedet siden april, og hvorfor nogle opportunistiske privatinvestorer kan have været særligt stærkt positioneret.





