Discover
Projekt Baby
Projekt Baby
Author: Nordjyske
Subscribed: 90Played: 129Subscribe
Share
© Nordjyske
Description
For Kristine starter livet først sådan rigtigt, når hun får en baby. Drømmen om at blive mor er så stor og så dybfølt, at alt inden forældreskabet føles som træning.
Det er bare et problem. Kristine og hendes kæreste er en del af de 5-10 procent af den danske befolkning, der er ufrivilligt barnløse.
I den her sæson jagter Kristine årsagen til, at danskernes fertilitet har det skidt, samtidig med at hun giver et råt og ærligt indblik ind i sin egen jagt på de to magiske streger på graviditetstesten.
Vært: Kristine Kjær
Lyddesign: Malthe Illum
Redaktør: Dan Grønbech.
Podcasten er produceret for og udgivet af Nordjyske.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
10 Episodes
Reverse
Hvordan bevarer man sine relationer, når man selv er ved at gå i opløsning? Når man græder mere, end man griner og kommer til at bide hovedet af dem, der gerne vil hjælpe? Når man ikke længere kan finde overskuddet til babyshowers, julefrokoster eller smalltalk om amning - og omgivelserne ikke ved, hvad de skal stille op?Kristine Kjær har samlet en hel hær af modige kvinder, der sætter ord på, hvordan det føles, når man bliver trukket væk fra sig selv - og fra sine nærmeste. Med stærke, ærlige og rørende lydklip inviteres du med helt ind i følelserne af ensomhed, misforståelse og længsel - men også håb, samhørighed og et ønske om, at vi bliver bedre til at være der for hinanden. Afsnittet er en "how to pårørende" - en kærlig opsang og en kæmpe håndsrækning til dig, der står på sidelinjen og gerne vil støtte, men er i tvivl om hvordan.Lyt med - og få 8 kvinders bud på, hvordan man bedst er der for én, der kæmper for at blive mor.Læs meget meget om ufrivillig barnløshed og Kristines egen historie på Nordjyske: https://nordjyske.dk/tag/projekt-babyOg på instagram via @nordjyske og @kristinekjaers. Vært: Kristine KjærLyddesign: Malthe IllumCoverart: Mathis DuusRedaktør: Dan GrønbechPodcasten er produceret for og udgivet af Nordjyske. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Fertilitetsbehandling. Det lyder måske koldt og klinisk - og for mange føles det som det allersidste håb. Men virkeligheden er, at cirka hvert ottende barn i Danmark bliver skabt med hjælp fra en klinik. Så hvorfor føles det stadig som et tabu?Mød Stine Lykke, der selv er midt i fertilitetsbehandling - og som ikke lægger skjul på, hvor røvhårdt det er. Sammen sætter hun og Kristine ord på den svære accept af, at barnet ikke bare kommer af sig selv, og på de mange følelser, frustrationer og håb, der følger med behandlingsforløbet.Men det handler også om at finde styrke midt i kaos. For Stine har - gennem erfaring, tårer og stædighed - udviklet sine egne måder at overleve i det her mærkelige venteland. Og hun nægter at sætte livet på pause, mens hun venter.Et ærligt, varmt og genkendeligt afsnit om at føle sig helt forkert - og finde sig selv igen.Læs meget meget om ufrivillig barnløshed og Kristines egen historie på Nordjyske: https://nordjyske.dk/tag/projekt-babyOg på instagram via @nordjyske og @kristinekjaers. Vært: Kristine KjærLyddesign: Malthe IllumCoverart: Mathis DuusRedaktør: Dan GrønbechPodcasten er produceret for og udgivet af Nordjyske. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I jagten på to streger mister man nogle gange… forstanden.I perioder så meget, at det går ud over både pengepung og psyke. I det her afsnit af Projekt Baby åbner Kristine op for den mentale skraldespand og deler de mest desperate, pinlige – og helt igennem fucked up – ting, hun har gjort i håbet om at blive gravid. Fra vilde husråd og åndssvage køb til mærkelige ritualer og googling midt om natten.For når ønsket om et barn fylder alt, kan det få selv det mest rationelle hoved til at gå i undtagelsestilstand.Det er et afsnit, der får dig til at grine – og måske genkende dig selv i galskaben. Et kærligt kig på alt det, vi gør, når vi håber allermest – og tænker allermindst.Læs meget meget om ufrivillig barnløshed og Kristines egen historie på Nordjyske: https://nordjyske.dk/tag/projekt-babyOg på instagram via @nordjyske og @kristinekjaers. Vært: Kristine KjærLyddesign: Malthe IllumCoverart: Mathis DuusRedaktør: Dan GrønbechPodcasten er produceret for og udgivet af Nordjyske. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Det her afsnit har været det sværeste for Kristine at lave. For hvordan sætter man ord på sit livs største sorg – uden at blive revet helt tilbage i den?Graviditetstab er brutalt. Og alt for mange står alene i det. Med spørgsmål, ingen har svaret på. Med smerte, som ingen har forberedt dem på. Med en sorg, der er svær at forklare til omverden, som ikke forstår følelsen af lige at have mistet sit allermest dyrebare og derfor kommer med kommentarer som “op på hesten igen”.I det her afsnit prøver Kristine at trække vejret dybt og se på det hele lidt udefra. Hun får besøg af læge og ph.d. Caroline Nørgaard, som forsker i, hvorfor kroppen nogle gange siger nej – helt ned på celleniveau. Det handler om alt det, der kan gå galt i den tidlige graviditet. Og det handler om, at det ikke er din skyld.Det her afsnit er ikke let at lytte til. Men det er vigtigt. For du er ikke alene. Og vi er nødt til at tale om det, ingen rigtigt taler om.Læs meget meget om ufrivillig barnløshed og Kristines egen historie på Nordjyske: https://nordjyske.dk/tag/projekt-babyOg på instagram via @nordjyske og @kristinekjaers. Vært: Kristine KjærLyddesign: Malthe IllumCoverart: Mathis DuusRedaktør: Dan GrønbechPodcasten er produceret for og udgivet af Nordjyske. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Hvad gør man egentlig ikke i forsøget på at blive gravid?Kristine har fundet sig en fertilitetsveninde på Instagram - influencer Caroline Hulbæk - og de tager en ærlig og virkelig sjov snak om alle de åndssvage ting, de har prøvet – og stadig prøver – for at hjælpe kroppen lidt på vej. Fra skøre fertilitetsråd og dyre kosttilskud til underlige vaner, man næsten ikke tør indrømme højt.Det handler om desperation, håb og google-søgninger klokken alt for sent. Men også om at finde hinanden midt i frustrationen – og om det venskab, der opstår, når man står i præcis det samme stormvejr. Også selvom man godt ved, at det hele ændrer sig den dag, den ene bliver gravid.Et afsnit om at ville det lidt for meget. Og om at finde nogen at grine (og græde) med undervejs.Læs meget meget om ufrivillig barnløshed og Kristines egen historie på Nordjyske: https://nordjyske.dk/tag/projekt-babyOg på instagram via @nordjyske og @kristinekjaers. Vært: Kristine KjærLyddesign: Malthe IllumCoverart: Mathis DuusRedaktør: Dan GrønbechPodcasten er produceret for og udgivet af Nordjyske. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.




