DiscoverNår livet tager tid
Når livet tager tid
Claim Ownership

Når livet tager tid

Author: PodRadio

Subscribed: 3Played: 9
Share

Description

En podcast om infertilitet, graviditetstab og det usagte.


Her sætter vi ord på det, der kan være svært at tale om. Ventetiden, sorgen, håbet og alle de følelser, der følger med, når ønsket om et barn ikke bliver til virkelighed, når fertilitetsbehandling fylder hverdagen, eller når en graviditet går tabt.


Gennem personlige fortællinger og samtaler med fagpersoner og forskere giver podcasten plads til forskellige erfaringer og perspektiver. Til det, vi ved - det, vi endnu ikke ved, og alt det, der alt for ofte forbliver usagt.


Bag podcasten står Helene Cagara, der er jordemoder og psykoterapeut. Med mange års faglig erfaring inden for fertilitet og graviditetstab samt egne erfaringer med at miste arbejder hun for større åbenhed, mere viden og bedre forståelse for de mennesker, der oplever infertilitet og graviditetstab.

50 Episodes
Reverse
Når livet tager tid præsenteres i samarbejde med Premier Sperm Bank - Fordi alle fortjener muligheden for at skabe en familie Sira og hendes mand har en søn fra 2018, og de ved, at de gerne vil have flere børn. De ved også, at det måske kan tage tid. Men de forestiller sig ikke, at ønsket om endnu et barn skal føre til flere års fertilitetsbehandling med hormonbehandling, flere inseminations- og IVF forsøg… og i alt 12 graviditetstab. Da Sira begynder i IVF, føler hun til at begynde med en lettelse. Nu bliver der holdt øje med det hele. Nu er der kontrol. Men hurtigt opdager hun, hvor mange små delmål der er undervejs – og hvor mange steder noget kan gå galt. Scanninger, ægudtagning, befrugtning, nedfrysning, ægoplægning og til sidst en positiv graviditetstest. Men selv når man når hele vejen dertil, er man ikke nødvendigvis i mål. I denne episode fortæller Sira om at blive ved, selv når håbet igen og igen bliver efterfulgt af et nyt tab. Om at se en blastocyst på skærmen med en klar forventning om, at også den - vil gå til grunde. Om kroppen, der til sidst reagerer, om relationer, hun må trække sig fra, og om følelsen af at komme længere og længere væk fra det liv, hun ser andre leve. For hvornår er nok nok? Hvorfor bliver man ved, når det samtidig gør så ondt? Og hvordan finder man en måde at leve sit liv på, når det ikke bliver, som man havde forestillet sig?
Når livet tager tid præsenteres i samarbejde med Premier Sperm Bank - Fordi alle fortjener muligheden for at skabe en familie Vi er nået til afslutningen på sæson 4 af Når livet tager tid – og denne gang er det bare os to, Jonas og Helene, der sidder på den anden side af mikrofonerne. Vi ser tilbage på fire sæsoner fyldt med mennesker, historier og samtaler, der har sat sig. På det, vi stadig husker, det, vi er blevet klogere på – og det, vi tager med os videre. Vi har også rakt ud til nogle af vores tidligere gæster for at høre, hvor de er i dag, og hvad der er sket siden sidst, vi sad sammen i studiet. Finaleafsnittet handler også om os. Om hvad alle de mennesker, vi har mødt, har gjort ved os, om vores samarbejde og om, hvad Når livet tager tid har betydet for os. Og så sker der en lille forandring. Når livet tager tid er noget, vi laver ved siden af alt det andet, vores liv hver især også består af. Det betyder, at selvom lysten er der, så skal tiden og logistikken også gå op. Og det gør den ikke altid. Derfor stopper Jonas desværre som fast vært på podcasten, og fremover fortsætter jeg, Helene, alene bag mikrofonen. Men forhåbentlig får Jonas fra tid til anden mulighed for at tjekke ind. Så vi satser på et på-genhør. Hvad har Når livet tager tid givet os? Det finder vi ud af i denne sæsonfinale.  Tak til alle jer, der har lyttet med, delt jeres historier med os, skrevet til os og fulgt podcasten gennem de første fire sæsoner. Og selvom sæson 5 bliver lidt anderledes, håber vi, at I har lyst til at lytte med videre.
I denne episode dykker vi ned i et emne, de fleste kender til – men de færreste ved ret meget om: sæddonation. Vores gæst er Sacha Weirup, som har flere års erfaring fra sæddonationsbranchen og sidder i bestyrelsen for Brancheforeningen for æg- og sæddonation. Hun arbejder med kvalitet, lovgivning og de etiske rammer omkring donation og har et indgående kendskab til både donorernes, modtagernes og de kommende børns perspektiver. Vi taler om, hvem der vælger at blive sæddonor, hvad der motiverer dem, og hvad der egentlig skal til for at blive godkendt. For langt fra alle, der søger, bliver donorer – men hvorfor? Vi taler også om familiegrænser, ID-release og No ID-release. Og i en tid, hvor kommercielle DNA-tests kan gøre det muligt at finde sit genetiske ophav, kan man så overhovedet tale om anonym sæddonation? Jonas, som I har kendt som medvært på podcasten gennem de sidste fire sæsoner, er selv blevet far ved hjælp af sæddonation. Han deler sine egne tanker og oplevelser fra den beslutning, han stod midt i for ikke så længe siden. En beslutning, der ikke var let, men som han på ingen måde har fortrudt. Undervejs forsøger vi at afmystificere sæddonation og blive klogere på, hvad det egentlig er for noget.
Når livet tager tid præsenteres i samarbejde med Premier Sperm Bank - Fordi alle fortjener muligheden for at skabe en familie I anden del af samtalen med Nanna Brandt bevæger vi os væk fra selve forløbet og ind i de refleksioner, der følger bagefter. Vi taler om, hvad der skal til for overhovedet at træffe beslutningen om at blive graviditetsvært – hvem det egner sig til, og hvad man ofte undervurderer, før man siger ja. Vi er også omkring matchningen mellem mennesker: hvordan man finder det rigtige par, og hvad der skal være på plads, for at et så intimt samarbejde kan fungere i praksis. Samtalen kredser også om de mere svære og ofte oversete sider: afkald, grænser og hvordan det påvirker ens eget liv og familie både under og efter graviditeten. Derudover taler vi om etik og kompensation – og de dilemmaer, der opstår i mødet mellem et meget personligt valg og et system, der stadig er under udvikling i Danmark. Til sidst ser vi fremad: hvad der mangler i den danske samtale om surrogati, og hvilke erfaringer Nanna mener, man er nødt til at tage alvorligt, hvis man vil forstå området bedre.
Når livet tager tid præsenteres i samarbejde med Premier Sperm Bank - Fordi alle fortjener muligheden for at skabe en familie I denne første del af en samtale i to episoder møder vi Nanna Brandt, som har været graviditetsvært og båret et barn for andre. Vi går tæt på hele forløbet frem mod beslutningen: de første tanker om at bære et barn for andre, hvad der fik det til at føles som en reel mulighed, og hvordan hun tog skridtet videre og tog kontakt til det par, hun endte med at hjælpe – Frederik og Morten. Vi taler om de indledende samtaler, opbygningen af tillid og den screening og forberedelse, der ligger før selve graviditeten – en del af processen, som ofte fylder mere, end man umiddelbart forestiller sig. Derudover handler samtalen om graviditeten i sig selv: hvordan det er at være gravid med bevidstheden om, at barnet ikke skal blive hos én, hvordan man håndterer ansvar og følelser undervejs, og hvordan det opleves, når man til sidst skal give barnet videre. En samtale om at træffe et valg, de færreste nogensinde står i – og om alt det, der følger med, både praktisk og menneskeligt.
loading
Comments