DiscoverHjernestarter
Hjernestarter
Claim Ownership

Hjernestarter

Author: VIVE

Subscribed: 68Played: 126
Share

Description

I VIVEs podcast Hjernestarter stiller vi skarpt på ét velfærdsemne ad gangen, og giver din hjerne et venligt skub. I Hjernestarter samler vi VIVEs forskere og analytiker og udfolder deres forskningsresultater for lytterne.

VIVE er et forsknings- og analysecenter, der har nogle af landets førende eksperter og det stærkeste miljø for anvendt forskning og analyse på velfærdsområdet. VIVEs viden om velfærd dækker over områderne sundhed, børn, uddannelse, ældre, beskæftigelse, socialområdet, styring, ledelse og effektmåling.
15 Episodes
Reverse
Flere danske skoleelever er væk fra undervisningen i længere perioder. I skoleåret 2024-2025 havde 5 procent af eleverne lange perioder, hvor de ikke var i skole, og udviklingen har sat skolefravær højt på den politiske dagsorden. I dette afsnit af Hjernestarter undersøger vi, hvad der ligger bag det stigende skolefravær, hvilke konsekvenser det kan have for børn og unge, og hvad vi egentlig ved om de indsatser, der skal vende udviklingen. Hvorfor bliver eleverne væk fra skolen? Hvad kan skoler, familier og kommuner gøre for at få eleverne tilbage, og hvordan kan vi blive bedre til at spotte tegn på mistrivsel? Medvirkende Mikkel Giver Kjer, seniorforsker i VIVE Rikke Rubek Jørgensen, skoleleder på Brøndby Strand Skole Anne-Marie Dynes Møller, vært Chapters (00:00:00) - Valdemars historie med skolefravær(00:00:46) - Introduktion til episoden og gæster(00:01:23) - Definition af langvarigt bekymrende fravær(00:01:42) - Hvorfor er skolefraværet vokset(00:03:07) - Kompleksiteten bag fravær og skyldsspørgsmål(00:05:14) - Konsekvenser af fravær for eleverne(00:07:18) - Langsigtede konsekvenser og arbejdsmarked(00:08:58) - Valdemars oplevelse med skift af lærere(00:09:50) - Ansvar og samarbejde mellem skole og forældre(00:10:43) - Hvornår forebyggelse reelt starter(00:12:36) - Beredskab, procedurer og tillid mellem skole og forældre(00:14:05) - Tidlig indsats fra børnehaveklassen(00:15:59) - Hvor meget skal skolen tilpasse den enkelte elev(00:17:34) - Konkrete indsatser på Brøndby Strand Skole(00:19:31) - Kan folkeskolen rumme alle elever(00:20:45) - Hvad ved vi om virkningsfulde indsatser(00:21:23) - Kan Bækkelund skaleres nationalt(00:23:17) - Afsluttende anbefalinger fra gæsterne(00:24:02) - Valdemars vej tilbage og afrunding
I 1999 blev sexsalg afkriminaliseret i Danmark. Siden har det ikke været strafbart for voksne at sælge sex og købe sex. VIVEs kortlægning af sexsalg i Danmark fra 2020 viser, at 4.500 personer har solgt sex mindst én gang i løbet af året. Gruppen af sexsælgere er mangfoldig, men trods forskellige sociale baggrunde og motiver har de det til fælles, at dilemmaer og usikre situationer er en del af deres arbejde. For selvom det ikke er strafbart at sælge sex, så anerkendes sexsalg ikke som et lovligt erhverv. Det fører til juridiske gråzoner og stigmatisering. Dertil kommer, at den såkaldte rufferiparagraf, der skal beskytte sexsælgere, på flere punkter virker mod hensigten. Lyt med og bliv klogere på, hvem der sælger sex i Danmark. Hvilke motiver og livssituationer ligger bag? Og hvordan påvirker lovgivning, stigmatisering og social udsathed mulighederne for at arbejde sikkert og søge hjælp? Medvirkende: Theresa Dyrvig Henriksen, seniorforsker i VIVE Jelena Seidel, forperson i SIO – Sexarbejdernes Interesse Organisation, politisk konsulent i The Red Van og tidligere sexsælger Thilde Baden Rasmussen, vært Chapters (00:00:01) - Introduktion til sexsalg og tabu(00:01:15) - Kortlægning af sexsælgere i Danmark(00:02:21) - Mangfoldighed og individualisering blandt sexsælgere(00:04:23) - Økonomi og fleksibilitet som motivation(00:06:27) - Voldsudsathed blandt sexsælgere(00:08:07) - Strategier for sikkerhed og risiko(00:09:05) - Individualisering og tab af fællesskab(00:11:08) - Lovgivning og rufferiparagraffen(00:13:31) - Konsekvenser af uklar lovgivning for migranter(00:15:57) - Arbejdsgruppens anbefalinger og opmærksomhedspunkter(00:18:35) - Rettigheder versus hjælp til at forlade branchen(00:21:12) - Afsluttende tanker og tak
Den danske folkeskole står under pres. Stadig flere børn bliver visiteret til specialundervisning, men det betyder, at der er færre ressourcer til den almene skole. Resultatet er en udvikling, hvor økonomien er presset, skolefraværet stiger og flere kommuner kæmper med at få enderne til at mødes. På bare ti år er andelen af elever i specialtilbud gået fra 4,9% til 7,3%. Samtidig har hver femte elev et bekymrende højt fravær, og hver tiende består hverken dansk eller matematik. I dette afsnit af Hjernestarter undersøger vi samspillet mellem almenområdet og specialområdet og diskuterer, hvad der skal til for at skabe en folkeskole, som kan rumme og imødekomme behovene hos flere elever. Og så forsøger vores to gæster at komme med deres bedste bud på, hvordan vi reparere vores - måske - ødelagte folkeskole. Medvirkende  Thyge Tegtmejer, seniorforsker i VIVE Morten Kirk Jensen, direktør for Læring i Hedensted Kommune Anne-Marie Dynes Møller, vært
I Danmark bliver omkring otte personer hvert år dræbt af deres nuværende eller tidligere partner. Chokket er stort, og overskrifterne i medierne voldsomme, men partnerdrab sker sjældent ud af det blå – ofte har forskellige risikofaktorer været til stede forud for drabet.  I dette afsnit af Hjernestarter sætter vi fokus på en ny rapport fra VIVE, der kortlægger de 61 partnerdrab, som er blevet efterforsket i Danmark fra 2017 til 2024. Drabene kan overordnet set inddeles i tre forskellige typer, som vi dykker ned i. Vi snakker også om, hvordan vi fremover kan blive bedre til at forebygge partnerdrab – og hvorfor sundhedsvæsenet bør spille en større rolle i forebyggelsen.   Lyt med og bliv klogere på risikofaktorer og dynamikker i parforhold, der ender fatalt. Medvirkende: Mai Heide Ottosen, seniorforsker i VIVE Søren Rye, vicepolitiinspektør ved Københavns Vestegns Politi Thilde Baden Rasmussen, vært
Hvorfor føler jeg mig jaloux på min ven, når han taler med min kæreste? Jeg kan ikke sove om natten, fordi jeg har tankemylder. Hvad skal jeg gøre? Sådan kan spørgsmålene lyde, når unge spørger ChatGPT om råd. For mange unge bruger kunstig intelligens til meget mere end skolearbejde. Nogle bruger Chatten som en slags fortrolig. Et sted, hvor de kan vende tanker, relationer og svære følelser - uden risiko for at blive misforstået eller dømt. Men hvad sker der egentlig, når unge begynder at dele deres mest sårbare tanker med en chatbot? Kan teknologien hjælpe de unge, eller er det en tendens, vi skal holde skarpt øje med? Medvirkende Malene Lue Kessing, seniorforsker på VIVE Maja Vain Gilbert, psykolog med speciale i børn og unge Anne-Marie Dynes Møller, vært 
loading
Comments