DiscoverIIII kultur: Haidars sangbog
IIII kultur: Haidars sangbog
Claim Ownership

IIII kultur: Haidars sangbog

Author: RADIO IIII

Subscribed: 1Played: 2
Share

Description

Hvad sker der, når du står til fællessang — men ikke kan finde dig selv i sangene?
Digter Haidar Ansari har prøvet det. Efter sin digterdebut og fem år i ungdomsfængsel starter han på højskole. Han mærker fællesskabet, men også følelsen af at være gæst i en sangbog, der ikke rummer ham.
Derfor vil han skabe en ny.
I ’Haiders sangbog’ møder vi nutidens sangskrivere og undersøger, hvordan sangene sætter ord på den tid, vi lever i.

17 Episodes
Reverse
Teaser: 'Scenekanten'

Teaser: 'Scenekanten'

2025-07-3101:15

Morten Messerschmidt tager lytteren med bag kulisserne, op på scenen og ind i hovederne på dem, der former dansk teater, ballet, opera, revy og performance. Med en uforløst drøm om at blive operasanger og sin nysgerrighed som drivkraft undersøger han, hvad scenekunsten betyder i dag og hvad den kan fortælle os om os selv, om vores samfund og om vores fælles historie. Hver episode er en rejse ind i kunsten, magten og meningen med scenen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Scenekanten er en programrække, der vil tage dig med ind på de skrå brædder, hvor scenens magiske gnist opstår. Som ung drømte programmets vært Morten Messerschmidt om at stå på de store scener – som operasanger. Sådan gik det ikke. Men fascinationen slap ham aldrig. Derfor har han lavet en programserie, hvor han dykker ned i teatrets, operaens og kulturens verden – med nysgerrigheden som kompas og passionen som drivkraft. I denne første episode handler det om det moderne gennembrud. Om hvordan scenekunsten i Danmark ændrede sig radikalt, da folket – og ikke blot eliten – blev målgruppe. Og hvordan især kvinderne fandt en vej at træde ud af mændenes skygge. Morten taler med to, der kender både det folkelige og det fine indefra: Skuespilchefen på Det Kongelige Teater og Mortens egen private partner Dot Wessman fra Bakkens Hvile. Hvor står vi i dag, når det folkelige og det finkulturelle mødes? Er det stadig to forskellige verdener – og har vi overhovedet lært noget af det moderne gennembrud? Produceret af: Munck Studios KøbenhavnSee omnystudio.com/listener for privacy information.
I dag ser Morten Messerschmidt nærmere på, hvad en komedie fra 1722 kan fortælle os i dag. Hvem er Jeppe i det moderne Danmark? Og hvorfor bliver han ved med at dukke op – både i Aarhus og på Det Kongelige Teater? Morten har talt med to store skuespillere, Thure Lindhardt og Frederik Cilius, som begge har kastet sig ud i rollen som den drukkenbolt, vi griner ad – og måske også lidt af os selv igennem. Det handler om magt, ydmygelse og menneskelighed – men også om, hvad det vil sige at gå på scenen og møde en klassiker med friske øjne. Produceret af: Munck Studios KøbenhavnSee omnystudio.com/listener for privacy information.
I dag skal det handle om Den glade enke – Franz Lehárs elskede operette, som nu har fået nyt liv på dansk grund. Morten Messerschmidt taler med Adam Price, der har været med til at skabe den nye forestilling. Og med Lise Båstrup, der spiller en af de helt nye karakterer, som der slet ikke var tænkt på, da operetten første gang så dagens lys. Men hvordan fornyer man noget så traditionsrigt, uden at tabe det, der gør det elsket? Det bliver vi forhåbentlig klogere på i denne samtale hvor vi taler om humor, kærlighed, køn og kultur – og om hvordan en klassiker kan blive ved med at danse. Produceret af: Munck Studios København See omnystudio.com/listener for privacy information.
Ballet har altid været den sværeste kunstform for Morten Messerschmidt at forstå. Det er smukt – ja. Men hvad betyder det? Hvordan fortæller man historier uden ord? Er musikken egentlig ikke nok i sig selv? Behøver vi overhovedet dansen? I dette program forsøger han at blive klogere, og det gør han med hjælp fra balletchef Amy Watson og teater- og balletanmelder Jakob Steen Olsen. Det handler om kroppen som instrument, om stilhedens sprog – og om at turde overgive sig til noget, man måske ikke helt forstår. Endnu. Produceret af: Munck Studios København See omnystudio.com/listener for privacy information.
Pjerrot er en figur, vi alle kender – og alligevel kender vi ham måske slet ikke. For hvem er egentlig Pjerrot? En børneven? En poet? En tragisk klovn? Eller et levn fra en europæisk teatertradition, som har fået sin helt egen danske drejning? I dagens program vil Morten Messerschmidt forsøge at blive klogere på den danske Pjerrot-tradition dér, hvor han stadig lever og ånder: På Dyrehavsbakken og i Tivoli. To steder, to figurer – men én fælles rod. Traditionen lever, men formerne er forskellige. Og måske gemmer der sig også to forskellige bud på, hvad det vil sige at være Pjerrot i dag. Produceret af: Munck Studios København See omnystudio.com/listener for privacy information.
Musical. Nogen elsker det. Glitteren, showet og dansenumrene i højt tempo. Andre ser det som en lidt lettere underholdningsform, der ikke helt hører hjemme blandt operaens store drama eller balletens æteriske elegance. Men hvad nu hvis vi har misforstået musicalens væsen? Hvad hvis musicalen – når den er bedst – kan rumme præcis den samme emotionelle kraft, æstetiske ambition og menneskelige dybde som de klassiske kunstformer? I dette program taler Morten Messerschmidt med teaterchef Kasper Holten om hans syn på musicalens kunstneriske potentiale – og om det Kongelige Teaters rolle i at tage populærkultur alvorligt. Og så møder vi musicalstjernen Silas Holst, der med stor personlighed og sårbarhed fortæller om sit liv i musicalen – og hvordan han blandt andet spejler sig selv i forestillingen Kinky Boots. Produceret af: Munck Studios København See omnystudio.com/listener for privacy information.
Revyen er en blanding af satire, sang og show – hvor tidens dårskab bliver vendt på hovedet med lune og bid. En genre, der både har plads til store grin og stille eftertanke. Men hvor står revyen i dag? Og hvordan ser fremtiden ud for denne særlige danske form for folkelig scenekunst? I denne udgave af scenekanten går Morten Messerschmidt bag kulisserne på sommerens revyer og taler med Annette Heick – sanger, skuespiller og revymenneske i blodet. Hun voksede op backstage i Nykøbing Falster Revy sammen med sine forældre, og har selv stået på scenen utallige gange. Han møder også Henrik Krogsgaard – komponist, kapelmester og levende revylegende – som har fulgt og formet revyens udvikling gennem snart en menneskealder. Sammen tager de temperaturen på revyen anno 2025: Hvad kan den? Hvad må den? Og hvorfor vender publikum stadig tilbage, år efter år? Produceret af: Munck Studios København See omnystudio.com/listener for privacy information.
I denne episode trækker Morten Messerschmidt scenetæppet til side og ser på det arbejde, der sker i det skjulte – men som betyder alt, når lyset tændes, og drømmene folder sig ud. Morten møder kostumedesigner Henrik Hvid, som har klædt skuespillere og sangere på til over 50 forestillinger. Med nål, tråd og fantasi har han givet liv til alt fra teatrets klassikere til vilde revyer. Han taler også med frisør og parykskaber Tage Frandsen – en ægte revyveteran, der i årtier har givet skuespillere nye frisurer, nye identiteter og nyt mod, før de går på scenen. Produceret af Munck Studios København See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hvad sker der, når du står til fællessang — men ikke kan finde dig selv i sangene? Digter Haidar Ansari har prøvet det. Efter sin digterdebut og fem år i ungdomsfængsel starter han på højskole. Han mærker fællesskabet, men også følelsen af at være gæst i en sangbog, der ikke rummer ham. Derfor vil han skabe en ny. I ’Haiders sangbog’ møder vi nutidens sangskrivere og undersøger, hvordan sangene sætter ord på den tid, vi lever i.See omnystudio.com/listener for privacy information.
“Du kan ikke vaske skam væk med mere skam.” Sådan lyder en erkendelse, musiker Ida Laurberg vender tilbage til igen og igen.I første afsnit taler Haidar Ansari med Ida Laurberg. Sammen dykker de ned i Andreas Odbjergs “Hvad skal verden med sådan en som mig” – en sang, Ida mener burde have en plads i Højskolesangbogen. Nummeret åbner op for en samtale om skam, identitet og en generation, der er vokset op med høje forventninger og en indre tvivl. Om erkendelsen af, at skam ikke forsvinder ved at blive gemt væk – men ved at blive delt, set og sat ord på.Vært: Haidar AnsariGæst: Ida LaurbergProducer: Anne Lundager Kristensen og Marie Louise MadelungKlipper: Martin Birket Smith og Marie Louise MadelungRedaktør: Hanne Budtz-JørgensenProduceret af Munck Studios KøbenhavnSee omnystudio.com/listener for privacy information.
“Alting har en regning.” En sætning, der har sat sig fast hos rapper og musiker Lay. I andet afsnit taler Haidar med Lay om Ukendt Kunstners “Mand Over Bord”, en sang, der rammer noget dybt genkendeligt hos dem begge. For Lay og Haidar er Ukendt Kunstner legendarisk. Deres musik er et musikalsk udtryk for en generation, hvor mange unge kan genkende sig selv. Lay voksede op i et miljø, hvor ingen advarede om piller, og hvor misbrug kom snigende, længe før der fandtes ord for det. Han vidste tidligt, at han havde et problem, men stod alene med det. Samtalen kredser om behovet for at bedøve tankerne, om konsekvenserne af valg, og om linjen “Ring dog til nogen, for det er det, man har venner til.” Ord, der åbner for en samtale om venskab og om, hvor svært det kan være at række ud, når man er længst væk fra sig selv. “Mand Over Bord” bliver udgangspunktet for en ærlig samtale om ensomhed, misbrug og venskab. Om at genkende sig selv i andres ord – og måske finde et sted at begynde. Vært: Haidar Ansari Gæst: Lawan Akram Mohamad Producer: Marie Louise Madelung Klipper: Martin Birket Smith og Marie Louise Madelung Redaktør: Hanne Budtz-Jørgensen Produceret af Munck Studios KøbenhavnSee omnystudio.com/listener for privacy information.
I tredje afsnit af Haidars Sangbog taler Haidar med Carl om Peter Sommers “Ud over kanten på en rund planet”, en sang der åbner for politisk afmagt og følelsen af, at det allerede er for sent.Carl fortæller om ikke at føle sig integreret i den politiske debat. Om noget, der føles karakteristisk for deres generation, at være paralyseret, bombarderet af stimuli, skærme, kriser, katastrofer og klimaangst.Sangen bliver et rum for afmagt og refleksion. For Carl handler den om, at vi skal dø, og derfor minder den ham om Nik & Jays “En dag tilbage”. Hvem ringer man til, når lortet brænder på?“Ud over kanten på en rund planet” bliver udgangspunktet for en samtale om afmagt, frihed og det at leve midt i en verden, der føles ude af kontrol.Vært: Haidar Ansari Gæst: Carl KnastProducer: Anne Lundager KristensenKlipper: Martin Birket Smith og Marie Louise Madelung Redaktør: Hanne Budtz-Jørgensen Produceret af Munck Studios KøbenhavnSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Pil har en sjælden ærlighed i sine tekster og skriver direkte ind i mørket. Derfor har Haidar inviteret hende ind i Haidars sangbog. Pil har valgt “Som fluer” af The Minds of 99 – et nummer, de begge mener er noget af det stærkeste i dansk musik. En sang, der langsomt sniger sig ind og rammer, hvor det gør mest ondt. Samtalen handler om at stå tæt på et menneske i mørke – om omsorg, afmagt og det at være der, selv når man ikke ved hvordan. Vært: Haidar Ansari Gæst: Pil Producer: Marie Louise Madelung Klipper: Martin Birket Smith og Marie Louise Madelung Redaktør: Hanne Budtz-Jørgensen Produceret af Munck Studios KøbenhavnSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Josva gæster Haidars sangbog med en legende tilgang til musik og livet. Samtalen handler om at fjolle, om ikke at tage sig selv for seriøst og om følelsen af at være ung, rodløs og i en rus.
 Josva har valgt “Værformig” af Artigeardit, et nummer der rammer lysten til at fucke lidt rundt og leve ungdommen, mens man kan. Vært: Haidar Ansari Gæst: Josva Herkild Producer: Marie Louise Madelung Klipper: Sarah Jürgens og Martin Birket Smith Redaktør: Hanne Budtz-Jørgensen Produceret af Munck Studios KøbenhavnSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Luna har valgt Natasjas “Giv mig Danmark tilbage” til Haidars sangbog. For hende var Natasja en kunstner, der både rummede fest og alvor, og som aldrig tøvede med at råbe op for retten til at ytre sig. Sangen er dybt relaterbar for Luna og bærer samtidig nostalgi. Samtalen kredser om sproget, glemte ord og den elegance, Natasja skriver med. For dem begge står det klart, at sangen både viser hendes kærlighed til Danmark og appellerer til fællesskab og til at stå sammen. Vært: Haidar Ansari Gæst: Luna Ersahin Producer: Marie Louise Madelung Klipper: Sarah Jürgens og Martin Birket Smith Redaktør: Hanne Budtz-Jørgensen Produceret af Munck Studios KøbenhavnSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Marcus har valgt Pede B’s “Jeg har en ven”. Det har været hans yndlingsnummer i 18 år, og han bliver stadig rørt, når han hører det. For ham er Pede B Danmarks bedste sangskriver. Han skriver direkte og klart, men med en særlig finesse. Ordene er enkle, billedsproget stærkt, og alle kan være med. Sangen rammer noget, som både Haidar og Marcus kender fra deres generation. De snakker om “TikTok-hjerne”, hvor man konstant skal have noget nyt og blive underholdt. Når Pede B siger “Hold kontakt med virkeligheden”, er det som en påmindelse om, at man faktisk godt kan sætte tempoet ned og turde være i stilheden. Dette afsnit indeholder omtale af selvskade og selvmordstanker. Hvis du selv kæmper med nogle af disse tanker eller oplevelser, kan du ringe gratis og anonymt enten Livslinien på 70 201 201 eller forening spiseforstyrrelser og selvskade på 7010 1818. Vært: Haidar Ansari Gæst: Marcus Bjerring Producer: Marie Louise Madelung Klipper: Sarah Jürgens og Martin Birket Smith Redaktør: Hanne Budtz-Jørgensen Produceret af Munck Studios KøbenhavnSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Comments