DiscoverSøren og Mette på tur i salmebogen
Søren og Mette på tur i salmebogen
Claim Ownership

Søren og Mette på tur i salmebogen

Author: Søren Hermansen

Subscribed: 23Played: 29
Share

Description

Den danske salmebog – også kaldet den lille sorte – er langt mere end en bog, vi rækker ud efter i kirken.
Den er en del af vores kultur, vores sprog og vores historie.

I 20 stemningsfulde episoder inviterer præsterne Søren Hermansen og Mette Enevold dig med på tur gennem salmebogens mangfoldige univers.

Salmebogen er fyldt med poetisk skønhed og tidløse fortællinger, der taler til både hjerte og tanke.
For her møder vi Danmarks største digtere og komponister, som gennem århundreder har formet vores tro, håb og fællesskab.
20 Episodes
Reverse
En af de mest elskede nye salmer er Johs. Johansens ”Du, som har tændt millioner af stjerner”. Den viser at danskerne er parate til nye salmer. Der er et væld af gode digtere, hvis salmer melder sig. Holger Lissner, Hans Anker Jørgensen, Lars Busk Sørensen mfl. har været med i mange år.  Kvinderne er heldigvis også med:  Iben Krogsdahl, Janne Mark, Signe Gjessing mfl.. Fra rockens verden kommer Jonas H. Petersen og Jonas Breum. Der bør komme mange nye salmer med i den næste salmebog.Værter: Mette Enevold og Søren HermansenOrgel: Jørgen Hansen Producer: Thomas Bernsen
Da salme-ledet først var lukket op, væltede det i 1980’rne og 90’rne frem med nye salmedigtere. Også kvinderne kom med. Sognepræsten ved Risskov Kirke, Lisbeth Smedegaard Andersen, var en alsidig forfatter og digter. Hun skrev i 1984 salmen ”Du fødtes på jord”, der hurtigt blev meget populær efter årtusindeskiftet, da den kom med i salmebogen 2003, men den salmebog skuffede mange. Der kom alt for få nye salmer med.Værter: Mette Enevold og Søren HermansenOrgel: Jørgen Hansen Producer: Thomas Bernsen
K.L. Aastrup havde lukket ledet op igen efter Grundtvig og Ingemann, og snart var der andre, der skubbede på. En af dem var sognepræsten på Thurø Johs. Johansen, der senere blev biskop i Helsingør. Han oversatte en svensk salme ”Det dufter lysegrønt af græs” til dansk, og den bragede igennem og blev et hit. Johs. Johansen skrev også egne salmer, der kom ud til menighederne, der gerne ville have nye salmer.Værter: Mette Enevold og Søren HermansenOrgel: Jørgen Hansen Producer: Thomas Bernsen
Da man udgav en ny salmebog i 1898 kom der kun én ny salme med! Der var ikke megen bevægelse i dansk salmetradition, men det kom der, da præsten K.L.Aastrup i Vestjylland under krigen måtte flygte til Sverige. Dér opdagede han en række svenske salmer og oversatte dem til dansk. Salmen ”Du gav mig, O Herre en lod af din jord” stammer derfra, og det arbejde fik Aastrups navn frem, og man opdagede hans egen salmeproduktion. Ny begynder en ny salmetid!Værter: Mette Enevold og Søren HermansenOrgel: Jørgen Hansen Producer: Thomas Bernsen
Da Grundtvig og Ingemann efterlod sig en kæmpearv af salmer mente mange især præster, at man nu havde nok. Der var ikke brug for flere, men en valgmenighedspræst og forfatter oppe ved Mariager Fjord, Jakob Knudsen, ville det anderledes. Han skrev salmen ”Se, nu stiger solen af havets skød”, og det var, som om der blev åbnet lidt for salmeledet igen. Tiden omkring år 1900 var på mange måder en mærkelig tid, hvor to folkelige bevægelser Indre Mission og de Grundtvigske var mest optaget af indbyrdes strid.Værter: Mette Enevold og Søren HermansenOrgel: Jørgen Hansen Producer: Thomas Bernsen
loading
Comments