Discover
Hjemmeliv med Miriam Bjerg
Hjemmeliv med Miriam Bjerg
Author: saranielsen
Subscribed: 2Played: 10Subscribe
Share
© Copyright 2025 All rights reserved.
Description
Hjemmeliv med Miriam Bjerg er en podcast om hjemmepasning, moderskab og det liv, der opstår, når vi vælger hverdagen med vores børn til.
Podcasten er en forlængelse af mit arbejde på miriambjerg.dk og henvender sig særligt til mødre, der drømmer om – eller allerede lever – et liv med hjemmepasning og mere nærvær i familien.
Her deler jeg personlige erfaringer, refleksioner og samtaler om tilknytning, tvivl, moderskab og det at skabe et hjemmeliv i tråd med sine værdier.
Podcasten hed tidligere Hjemmeliv med Sara og Miriam og er nu fortsat i et nyt format med fokus på hjemmepasning og det nære hjemmeliv.
17 Episodes
Reverse
I denne episode fortsætter jeg (Miriam) samtalen med Iben – psykolog, ammespecialist og mor til fire børn, som hun har hjemme.
Denne gang tager samtalen udgangspunkt i en personlig fortælling fra Miriam om at være nybagt mor, føle sig overvældet, forkert og ude af stand til at mærke sig selv. Om en efterfødselsreaktion, en identitetskrise – og om den indre længsel efter at være tættere på sit barn gennem hjemmepasning.
Iben tager os i hånden og guider med både faglighed og varme.
Vi taler blandt andet om:
hvordan man kan finde ro og styrke i en svær periode i moderskabet
hvad man kan gøre, når man føler sig forkert eller utilstrækkelig som mor
hvordan man styrker tilknytning og nærhed i hverdagen
hvordan man lærer at stole på sin intuition
hvordan man kan finde ro i sine valg, selv når omgivelserne tvivler
hvordan man finder støtte og fællesskab med andre hjemmefamilier
Det her er et afsnit til dig, der har brug for at høre, at du ikke er alene – og at det, du mærker, giver mening.
Du kan finde Iben på Instagram som @barselspsykologen.
Og du finder mig som @miriambjerg.dk
I denne episode af Hjemmeliv med Sara og Miriam taler Miriam med Iben – psykolog, ammespecialist og kendt som @barselspsykologen på Instagram.
Iben lever selv et liv med børnene hjemme – både de små og de større – og har mange års erfaring med at formidle viden om moderskab, tilknytning og børns trivsel. I samtalen deler hun både sit faglige perspektiv og sine personlige erfaringer med hjemmepasning.
Vi taler blandt andet om:
hvordan beslutningen om et hjemmeliv opstod hos Iben
hvordan hverdagen har ændret sig med børnene hjemme
tilknytning i de første leveår – og senere i barndommen
hvilke psykologiske fordele hjemmepasning kan have for både børn og forældre
hvad forskningen siger om tilknytning og nærhed
hvordan man balancerer egne behov og børnenes i hverdagen
hvordan man kan stå stærkt i sit valg, når man møder modstand udefra
Det er en tryg, fagligt funderet og nærværende samtale, der giver både viden, genkendelse og ro – til dig, der er nysgerrig på hjemmepasning, tilknytning og moderskab.
Du kan finde Iben på Instagram som @barselspsykologen <3
Podcasten har skiftet navn 💛
Det, der begyndte som Hjemmeliv med Sara og Miriam, fortsætter nu som Hjemmeliv med Miriam Bjerg.
Lyt med og hør hvorfor.
Denne podcast vil i fremtiden være med mig som vært, handle om hjemmepasning, moderskab og livet med børnene hjemme.
Tak fordi du lytter med – og velkommen, hvis du er ny her 🌿
Hvordan skaber man egentlig en hverdag, når man hjemmepasser – og samtidig har en baby på armen og et større barn ved sin side?
I denne episode af Hjemmeliv med Sara og Miriam dykker vi ned i en periode, som mange hjemmeforældre enten står midt i eller overvejer: Overgangen fra ét barn til to – og særligt når den mindste er helt lille.
Miriam deler ærligt om sin egen hjemmepasningsrejse, der begyndte netop dér: højgravid, med en toårig, en stor længsel efter at være sammen som familie – og samtidig modstand, tvivl og et nervesystem i konstant beredskab.
Vi taler blandt andet om:
hvordan det faktisk føltes at hjemmepasse, da lillesøster kom
babyens mange lure, behov og uforudsigelighed
hvordan man balancerer to børns behov, når ingen kan behovsudsætte
forventninger vs. virkelighed i hverdagen
rutiner, planlægning og de dage, hvor intet går som planlagt
hvorfor vikle og bæresele kan være en game-changer
konkrete greb til at støtte både baby og større barn
følelsen af utilstrækkelighed og sorgen over ikke at kunne give det samme nærvær som før
vigtigheden af at sænke ambitionerne og bede om hjælp
Vi deler også de vigtigste læringer fra tiden:
at det bliver lettere med tiden,
at mening kan overskygge træthed,
og at søskendebåndet, der vokser frem, er noget helt særligt.
Hvis du sidder derhjemme med en baby på armen og et større barn omkring dig, så er det her afsnit til dig.
Du er ikke alene.
Du gør det godt.
Og du må gerne sænke skuldrene.
Tak fordi du lytter med 🤍
I denne episode taler Miriam med Michael – også kendt som hjemmepasserfar på Instagram. Sammen dykker de ned i, hvordan det kan se ud, når en far vælger at træde ud af ræset, flytte på landet og skabe et hjemmeliv med mere tid, nærvær og natur.
Michael deler ærligt om:
hvorfor han og hans partner valgte hjemmepasning
hvordan processen og overgangen har været
livet på landet med dyr, permakultur og fællesskab
hvordan det er at være hjemmepassende far i et miljø, hvor de fleste møder mødre
deres tanker om økonomi, arbejde og fremtid
hvad hverdagen faktisk består af – både det smukke og det praktiske
Det her er en rolig og nærværende samtale, der minder os om, at der ikke findes én rigtig måde at skabe et godt hjemmeliv på. Der findes jeres måde.
Følg Michael her: @hjemmepasserfar
Følg os her: @miriambjerg og @saratnielsen
God fornøjelse!
I dagens episode taler vi om de værdier, vi vægter højt i livet med børnene hjemme. Vi kommer blandt andet ind på, hvordan man kan afklare sine egne værdier og hvordan man står stærkt i dem.
I dagens episode deler Sara ud af sin oplevelse med tilsyn.
Vi har lavet et samarbejde med Naturbarnets Skatkammer og du får 50% rabat på hendes fine efterårs kompendie, når du kontakter hende på instagram og nævner vores podcast.
I dagens episode fortæller Miriam om sin virksomhed og hvordan hun får et liv med børnene hjemme til at harmonere med et selvstændigt arbejdsliv.
Hun deler desuden ud af et af sine tilbud i sin virksomhed, som er et gruppeforløb. Det kan du finde her: online forløb: intropris - Miriam Bjerg
Vi har lavet et samarbejde med Naturbarnets Skatkammer og du får 50% rabat på hendes fine efterårs kompendie, når du kontakter hende på instagram og nævner vores podcast.
I dagens episode taler vi om, hvordan vi trives i livet med børnene hjemme. Vi deler ud af vores personlige erfaringer.
Vi har lavet et samarbejde med Naturbarnets Skatkammer og du får 50% rabat på hendes fine efterårs kompendie, når du kontakter hende på instagram og nævner vores podcast.
I dagens episode taler vi om "Not back to school" camp, som er et frivilligt tilbud til alle hjemmeundervisere.
I dagens episode taler vi om netværk og fællesskaber i hjemmelivet.
Episoden er sponsoreret af: FootFolk | Shop Barfodssko, sneakers, støvler og meget andet Du får 10% rabat med koden: "Hjemmeliv10"
I dagens afsnit snakker vi om økonomien med børnene hjemme.
Episoden er sponsoreret af: FootFolk | Shop Barfodssko, sneakers, støvler og meget andet og du får 10% rabat med koden: "Hjemmeliv10"
Link til Miriams 6 nøgler til samtalen med din partner: https://miriambjerg.dk/6nogler/
I dagens episode snakker vi om struktur i hjemmelivet. Vi deler ud af vores egne erfaringer for at skabe struktur i en hverdag med børnene hjemme.
I dagens episode snakker vi om hvilke fordomme man kan møde i hjemmelivet. Ud fra egne erfaringer tager vi stilling til, om der er hold i fordommene.
Episoden er sponsoreret af Footfolk barfodssko www.footfolk.dk
I dag taler vi om Saras vej til hjemmeskole
Episoden er sponsoreret af Footfolk barfodssko: FootFolk | Shop Barfodssko, sneakers, støvler og meget andet
I dag taler vi om Miriams vej til hjemmepasning.
Episoden er sponsoreret af Footfolk barfodssko: FootFolk | Shop Barfodssko, sneakers, støvler og meget andet
I denne intro taler vi om vores motivation for at lave en podcast om livet med hjemmepasning og hjemmeundervisning.



