Ingeniøren DOX

Efter anden verdenskrig flygtede nazister og videnskabsfolk ud af landet. Flere bosatte sig i Perons Argentina. Også den tyske forsker Ronal Richter, der overbeviste præsidenten om, at han kunne give alle uendelig energi med fusionskraft. Værter: Thomas Djursing og Mie Stage Gæst: Tania Andersen, journalist på Ingeniøren

Description - Gang på gang har forskere proklameret, at ‘nu er der fundet tegn på liv’ på Mars. Først var det eksperimenter lavet på Mars i 70’erne, så var det ‘fossiler’ i en Mars-sten og senest var det leopardpletter. Vi ved mere om Mars end flere øde steder på Jorden - så nu vil vi have et svar. Er der liv eller ej? Værter Thomas Djursing og Ditte Vinterberg Weng Gæst Forsker og videnskabsjournalist Gunver Lystbæk Vestergaard

Description - P-pillen til mænd blev faktisk opfundet helt tilbage i 50’erne, men en lille bivirkning gjorde, at den aldrig kom på markedet. I stedet tager 200.000 kvinder dagligt p-piller med hormoner - og bivirkninger - hver dag. Men det kan være ved at ændre sig. Værter Thomas Djursing og Mie Stage Gæst Læge og forsker i prævention til mænd, Anders Rehfeldt

Forestil dig at tage elevatoren op til en rumstation. Det har været en drøm siden rumalderens begyndelse, og i dag arbejder ingeniører stadig på den drøm - så hvornår kan vi trykke på knappen? Værter Thomas Djursing og Ditte Vinterberg Weng Gæst Rumingeniør, René Fléron

Ville du få indopereret en chip i din hjerne? Altså, hvis du kunne forstå alverdens sprog og kommunikere med dine venner ved tankens kraft? Teknologien åbner nu døren til den virkelighed - men er det et mareridt? Værter Ditte Vinterberg Weng og Thomas Djursing Gæst Læge og hjerneforsker Benjamin Svejgaard.

Vært Kasper Junge Wester, journalist og tidligere marineoverkonstabel i Søværnet Medvirkende Rasmus Dahlberg, tidl. leder, Center for Samfundssikkerhed, Forsvarsakademiet (nu: vicecenterleder, SECURE, RUC) Jesper Florin, leder, Resilienscenter Danmark Aleksander Moos, Principal Security Advisor, Alexandra Instituttet/NFC Simon Pedersen, lektor, AAU Simon Møiniche Skov, souschef, Teknologisk Institut I denne epsiode Når vi nu om dage taler så meget om hybridkrig, skyldes det en kollektiv erkendelse af, hvor sårbare vi er overfor prisbillige og enkle angreb med droner eller malware. Det er en forståelse af, at et lands stabilitet ikke bare handler om en stærk ydre grænse. Det handler lige så meget om at få alt det indenfor grænserne til at virke. Med podcastserien om det automatiserede forsvar ser vi på, hvordan ny teknologi og AI forandrer fremtidens krige. I denne episode ser vi på truslerne mod vores kritiske infrastruktur og vores evne til at modstå dem. Resiliens. Serien er lavet i samarbejde mellem Ingeniøren, Nationalt Forsvarsteknologisk Center, NFC, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Teknologisk Institut.

Vært Kasper Junge Wester, journalist og tidligere marineoverkonstabel i Søværnet Medvirkende Jakob Clod Asmund, militæranalytiker, Forsvarsakademiet Henning Heiselberg, professor, DTU Preben Mogensen, professor, AAU Lars Krogh Alminde, Chief Product and Innovation Officer, GOMSpace I denne epsiode Krigens kamplads rykker ikke bare i lav højde med droner. I kredsløb omkring jorden skal satelitter samle livsvigtige data om bevægelser på jorden og til søs. Her er Danmark godt med i udviklingsarbejdet, og med den seneste satellit Bifrost kan vi blandt andet holde øje med 'darkships' i farvandene omkring os. Med podcastserien om det automatiserede forsvar ser vi på, hvordan ny teknologi og AI forandrer fremtidens krige. I denne episode om udviklingen af våbenteknologi udenfor atmosfæren. Serien er lavet i samarbejde mellem Ingeniøren, Nationalt Forsvarsteknologisk Center, NFC, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Teknologisk Institut.

Vært Kasper Junge Wester, journalist og tidligere marineoverkonstabel i Søværnet Medvirkende Jimmy Binderup, direktør, Defence Tech Denmark Zachary Davies, souschef, Teknologisk Institut Christian Rein, faglig leder, Teknologisk Institut Trine Rolighed, projektchef, Teknologisk Institut I denne epsiode Vikingerne havde skjolde. Ridderne havde rustninger. Soldater i dag har fragmentationsveste. Soldaten af i morgen har intellige nt beklædning, der kan ikke bare kan beskytte, men også hjælpe, når soldaten bliver såret eller presses for hårdt. Med podcastserien om det automatiserede forsvar ser vi på, hvordan ny teknologi og AI forandrer fremtidens krige. I denne episode om specialsyet tøj og grej til fremtidens soldater. Serien er lavet i samarbejde mellem Ingeniøren, Nationalt Forsvarsteknologisk Center, NFC, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Teknologisk Institut.

Vært Kasper Junge Wester, journalist og tidligere marineoverkonstabel i Søværnet Medvirkende Henning Heiselberg, professor, DTU Karsten Marrup, major, chef for Center for Luft- og Rumoperationer, Forsvarsakademiet Stig Hestbech, major, militæranalytiker, Forsvarsakademiet Henrik Sommer, pens. brigadegeneral, director, Systematic I denne epsiode Skridtet fra F16 til F35 er mere end blot kampkraft og stealth egenskaber. Mængden af info om alt, hvad der bevæger sig omkring F35 er langt større end noget menneske kan håndtere. Derfor hjælper flyets software med at sortere og hjælpe piloten med at tage beslutninger. Og som noget nyt kan piloten se alt omkring sig, og kan så at sige se ned gennem gulvet via flyets mange kameraer og sensorer. Med podcastserien om det automatiserede forsvar ser vi på, hvordan ny teknologi og AI forandrer fremtidens krige. I denne episode om de krav moderne krig stiller til nye generationer af kampfly og piloter. Serien er lavet i samarbejde mellem Ingeniøren, Nationalt Forsvarsteknologisk Center, NFC, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Teknologisk Institut.

Vært Kasper Junge Wester, journalist og tidligere marineoverkonstabel i Søværnet Medvirkende Torben Mikkelsen, pens. Kontreadmiral, seniorkonsulent, NFC Niels Henrik Mortensen, professor, DTU Kåre Groes Christiansen, CEO, OMT Group I denne epsiode Engang var krigsskibe flydende fæstninger. De kunne beherske deres havområde med rå kampkraft. Magtforholdet bestod i styrke og størrelse. Og det har Nato fint kunnet indrette sin doktrin efter. Men også på det maritime område har krigen i Ukraine udfordret kampens anatomi. Fra at være en central muskel vil fremtidens krigsskibe være platforme for mindre, autonome fartøjer. Med podcastserien om det automatiserede forsvar ser vi på, hvordan ny teknologi og AI forandrer fremtidens krige. I denne episode skal vi på værftet og se på, hvordan vi her i Danmark vil kunne bygge de skibe, der skal beherske havene. Serien er lavet i samarbejde mellem Ingeniøren, Nationalt Forsvarsteknologisk Center, NFC, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Teknologisk Institut.

Vært Kasper Junge Wester, journalist og tidligere marineoverkonstabel i Søværnet Medvirkende V'yacheslav Shvadyak, CEO, Dropla Tech Ole Kværnø, direktør, Danish Centre for Defense Robotics and Autonomy Andreas Graae, militæranalytiker, Forsvarsakademiet Jerome Jouffroy, professor, SDU Kurt Nielsen, teknologichef, Teknologisk Institut Roberto Galeazzi, lektor, DTU Mads Helle, CTO, Bionic Systems Solutions I denne epsiode Dronerne har indvarslet et paradigmeskifte på slagmarken og står i dag for 70 procent af alle tab i den ukrainske krig. Udviklingshastigheden har nået et punkt, hvor der blot er få uger mellem nye modeller, der kræver et nyudviklet forsvar. Det kan kun lade sig gøre ved at have specialisterne og udviklerne tæt på den reelle kampplads. Det stiller nationer overfor hårde krav til helt nye måder at udvikle våbenteknologi. Med podcastserien om det automatiserede forsvar ser vi på, hvordan ny teknologi og AI forandrer fremtidens krige. Og i denne episode ser vi på droneudviklingen sammen med en række eksperter på området. Serien er lavet i samarbejde mellem Ingeniøren, Nationalt Forsvarsteknologisk Center, NFC, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Teknologisk Institut.

Vært Mie Stage Medvirkende Johan Hartmann, CEO og udvikler af mikrobiom-test til forbrugere Unseen Bio Martin Steen Mortensen, Seniorforsker i tarmsundhed, DTU Fødevareinstituttet Line Damsgaard Jørgensen, Senior Innovation Manager Arla Foods - Fermented Gut Health I denne episode Vores tarmbakterier udgør mere end et kg af vores kropsvægt. Passer vi godt på dem, kan det være definerende for vores livskvalitet nu og i alderdommen viser en række forskningsresultater. Desværre kan nutidens kost være hård for de gode bakterier, og flere end nogensinde lider af irritabel tyktarm, ufrivillig barnløshed og andre udfordringer, vi normalt ikke ville forbinde med livet i tarmene. Det hele handler om at have en god biodiversitet i tarmene, hvor milliarder af forskellige bakterier har hver deres opgave, når maden skal omsættes til energi. Indtil for få år siden kostede det en formue at få lavet en detaljeret dna test af vores mange forskellige bakterier. Men ny teknologi har gjort det hurtigt, nemt og overkommeligt, så alle kan få kortlagt deres tarmflora i detaljer og bruge indsigten på at rette ubalancer og designe en mere tarmvenlig mad. Vi inviterede tre eksperter i studiet til årets første Ingeniøren Update for at få styr på bakterierne i vores indre. Eksperter som både udnytter data om tarmmikrobiomet til at give personlig information om tarmen, til at bedrive forskning og til at designe fødevarer, der skal styrke de gode bakterier.

Vært Mie Stage Henrik Heide Medvirkende Jonas Astrup, udviklings- og innovationschef hos Meyers Sisse Fagt, Seniorrådgiver på DTU Fødevareinstituttet Ledende brygmester i Carlsbergs laboratorier, Zoran Gojkovic I denne episode Julefrokosten er en tradition med mange ritualer og regler. De fleste har deres ret, der bare SKAL med på bordet. Derfor var det noget af en udfordring vi tog på os, da redaktionen bag Fremtidens Mad satte sig for at gennemføre en julefrokost med det hele - men UDEN kød overhovedet. Altså en julefrokost medDer sild, fiskefilet, steg, risalamande og det hele med. Helt uden kød. Men vi allierede os med stærke kræfter, der kender hemmelighederne bag den gode smag - og med holdninger til madlavning og ølbrygning.

Vært Mie Stage Medvirkende Ole Mouritsen, professor emeritus i gastrofysik ved Københavns Universitet I denne episode Julen dufter helt særligt - den smager helt særligt. Der er flæskestegen, anden og den brune sovs. Men hvad er det, der får tænderne til at løbe i vand ved tanken om sovs? Det er umami-smagen. Mød Ole Mouritsen. Han er professor emeritus i gastrofysik ved Københavns Universitet og derfor ekspert i de fysiske og kemiske forhold, der bestemmer, hvordan tingene smager. Få de bedste råd til, hvordan man får umami i julemaden med et par simple greb.

Vært Henrik Heide Medvirkende Johan Bruun Hartmann, CEO & Co-founder UnseenBio I denne episode For få år siden var bakterier i tarmen noget med farlige kolibakterier, der optrådte i drikkevandet, når en kloak var løbet over. Eller noget med dårlig mave på ferieturen. I dag ved vi, at mikrobiomet i vores tyktarm er afgørende for langt flere sider af vores liv, end vi nogen sinde har været klar over. Forklaring: Nu kan alle og enhver få en test, der dna sekventerer hver eneste type bakterie i tarmen og giver svar på en lang række ting om helbredet. Vi har taget testen og får en grundig gennemgang af svaret fra manden bag.

Vært Mie Stage Medvirkende Morten Arendt Rasmussen, professor ved afdeling for food science ved Københavns Universitet I denne episode Fremtidens mad handler ikke bare om at lave opskrifter på retter med mindre kød. Vi skal også finde nye måder at producere al den mad til de 9 milliarder mennesker vi bliver med tiden. Morten Arendt Rasmussen, der er professor ved afdeling for food science ved Københavns Universitet, fortæller i denne episode om, hvordan AI og data science får indflydelse på fremstillingen af fremtidens mad.

Vært Henrik Heide Medvirkende Torsten Nygård Kristensen,professor ved Aalborg Universitets Institut for Kemi og Biovidenskab I denne episode På et tidspunkt var det en gimmick at servere ristede græshopper og sige, at vi i fremtiden skal sise insekter. Så gik dillen over. Men ideen om at forvandle insekter til føde lever i bedste velgående. Men i fremtiden bliver det som proteintilskud i fødevarer, skabt ved systematisk avl af fluer. Hør hvordan man holder styr på, hvilke fluer der parrer sig med hinanden, og hvoran forskerne så udvælger de bedste eksemplarer.

Vært: Mie Stage, journalist Ingeniøren Medvirkende: Anja Olsen, Forskningsgruppeleder, Kræftens Bekæmpelse. Forfatter til bogen ’Spis rigtig mad’. Forsker i sammenhængen mellem kost og sygdom. Mads Bjørlie, Postdoc DTU Fødevareinstituttet. Forsker i forarbejdning og ingredienser. Frederikke Fester, Chefkonsulent, DI Fødevarer. Udfordrer begrebet ultraforarbejdet mad og bringer fødevareindustriens erfaringer og synspunkter til bordet. I denne episode af Fremtidens Mad Ultraforarbejdet mad fylder en del i medierne for tiden. Ernæringseksperter har fået øjnene op for, at det kan have store og hidtil ukendte helbredsmæssige konsekvenser, når vi i stadig højere grad køber mad, der er færdiglavet. Og det er ikke mindre end 60 procent af de fødevarer, der sælges i danske fødevarer. Men hvad ER ultraforarbejdet mad egentligt? Er det for eksempel også rugbrød eller ost? Det kan gøre det svært at vide, hvornår det egentligt er usundt. Derfor satte vi os for i projektet Fremtidens Mad at finde ud af hvad der er op og ned i debatten om ultraforarbejdet mad. Det gjorde vi ved at samle tre førende eksperter på området i vores tv-studie. Den næste time kan du her lytte til lydsiden af programmet mens du gør andre ting. Hvis du imidlertid vil se vieoudgaven - så har vi lagt link til den nede i shownotes.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Sisse Fagt, seniorrådgiver ved Forskningsgruppen for Ernæring, Bæredygtighed og Sundhedsfremme ved DTU Fødevareinstituttet I denne episode Der er meget snak om, at danskernes madvaner har ændret sig. At det der med suppe, steg og is hører fortidens forsamlingshuse til. Men vi kan ikke slippe tanken om, at alle måltider har kødet i centrum. Hør hvorfor vi ikke kan skifte ud på tallerkenen, om ultraforarbejdet mad, hvordan vores madvaner nok ser ud i 2050, og hvorfor vi går alt for meget op i proteiner. Undtagen de ældre, der gerne må tage de proteiner i stedet for kage og rødvin.

Vært: Mie Stage, journalist på Ingeniøren Medvirkende: Mette Lübeck, professor på Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet og en central stemme i forskningen i mikroorganismer og bioraffinering. Hun bidrager med et skarpt blik på, hvordan genteknologi og mikroorganismer kan – og måske bør – forme vores fødevarer i fremtiden. I denne episode Da Ingeniørens Fremtidens Mad-hold besøgte festivalen Copenhagen Cooking d. 16. august 2025, optog vi denne podcast på Køkkenscenen. Her taler vi om nye forædlingsteknikker med gen-saksen CRISPR, og så dykker vi ned i forskningen i nye smagsgivende fermenteringssvampe og præcisionsfermentering, hvor svampe bliver dresseret til f.eks. at fremstille mælkeproteiner. Lyt med her og bliv klogere på fremtidens smagfulde fødevarer.