DiscoverNaturtræning - i dine ører
Naturtræning - i dine ører
Claim Ownership

Naturtræning - i dine ører

Author: Gigtforeningen

Subscribed: 31Played: 67
Share

Description

Velkommen til Naturtræning – i dine ører


I hver episode går en kendt dansker med gigt en tur med en erfaren naturtræner fra DGI. Undervejs laver de øvelser, du som lytter let kan følge med i – ude i din egen lokale natur. Samtidig deler de kendte deres oplevelser med bevægelse, smerter og alt det andet livet også handler om.


Du kan vælge bare at lytte, men du kan også til enhver tid tage telefonen op af lommen og se med på video, hvis du er i tvivl om, hvordan en øvelse skal udføres.


Så tag høretelefonerne på og lad underholdning, bevægelse og natur smelte sammen i et.

9 Episodes
Reverse
I 7 år kæmpede Sisse Fisker med så store rygsmerter, at smertestillende medicin var fast inventar i arbejdstasken, og hun i perioder var helt sengeliggende. En håbløs situation for en selvudnævnt sportstosse. Hun prøvede alle former for behandling, men først efter en rygoperation kom hun smerterne til livs. I dag er hun opmærksom på at holde ryggen stærk og udnytter enhver mulighed for at komme ud i naturen og være aktiv – helst sammen med andre.
Bente Klarlund er overlæge og professor og en af landets ledende eksperter i, hvad fysisk aktivitet betyder for vores sundhed. At være aktiv kan både virke anti-inflammatorisk og smertelindrende – og lidt er bedre end ingenting. Bente siger rungende ja til gåture – og nej til midlertidige slankekure. Hun er familiemenneske med stort F og finder meget glæde i at gøre sig umage med at dække et flot bord.
For badmintonstjernen Peter Gade er slidgigt en velkendt følgesvend. Da han stoppede sin aktive badmintonkarriere for 12 år siden, havde han så mange smerter, at han knap nok kunne stige ud af sin bil. I dag træner han fremtidens unge badmintontalenter, cykler, hører vinyler og handler med god vin – helst fra Italien. Og smerterne? De er heldigvis blevet mindre, i takt med at hverdagen er blevet roligere.
Når man møder Lotte Heise, er det svært at forstå, at hun lever med daglige smerter. Hun sprudler af energi, har nemt til latter og møder livet med optimisme og åbne arme. Hun nægter at lade smerterne styre sit liv. Hun finder ro i musik, afleder tankerne ved at holde sig i gang, og så er hun ikke bleg for at sige "av", når det gør ondt.
I denne episode går vi balancegang, og naturtræner Henrik Mikkelsen eksperimenterer med temposkifte på ujævnt underlag. Vi bruger naturen til at strække kroppen godt igennem, og hånd-øje koordinationen kommer på prøve.
På denne gåtur får Henrik selskab af Helge Adam Møller, tidligere jægersoldat og rendyrket politisk veteran. Trods skader, smerter og 82 år på bagen er Helge i topform. Når han ikke dyrker styrketræning eller er mande-yoga, kan man typisk finde ham med en golfkølle i hånden. Hver fredag bytter han golfkøllen ud med en dry martini, og så er han nærmest religiøs i sin tilgang til kage, der skal spises på daglig basis – og helst i par.
Få bevæget hele kroppen, mens naturtræner Henrik Mikkelsen guider dig igennem både opvarmning, en balanceøvelse og forskellige former for styrketræning. Lær, hvordan du bruger skovens træer, blade og underlag til en dynamisk trænings-session, der får pulsen op.
Hvad har en efterskolelærer, en tv-stjerne og en aspirerende lokalpolitiker til fælles...? Det er alt sammen titler, Joachim Boldsen inden for de seneste år har skrevet på sit CV. De fleste af os kender ham bedst som den karismatiske håndbold-playmaker, der i 2008 var med til at vinde herrernes første guldmedalje til EM. I denne episode går og træner han sammen med Henrik Mikkelsen fra DGI, mens de får en snak om slidgigt, håndbold og alle Joachims nye projekter.
Kom med seks kendte danskere ud i naturen, og prøv kræfter med Naturtræning. Du bliver guidet undervejs, så du selv kan træne med, mens du lytter.
Comments