Discover
Biotopia podcast
Biotopia podcast
Author: Ingeniørforeningen, IDA
Subscribed: 18Played: 132Subscribe
Share
Description
Biotopia podcasten formidler bredt om emner indenfor biologien, om alt levende. Hver episode tager udgangspunkt i de nyeste opdagelser inden for biologi og bioteknologi, kemi, natur og krop. Vært er videnskabsjournalist Kristoffer Frøkjær.
26 Episodes
Reverse
Hvad sker der med dit spildevand, når du har været på WC, går i bad eller skyller gulvmoppen? Det bliver renset, men bliver det renset godt nok? Der er noget som tyder på, vi slet ikke får renset vores spildevand for alle de miljøfremmede stoffer, som vi bruger i hverdagen, om det er kosmetik, medicin eller sprinklervæske i bilen.Spildevandsanlæggene i Danmark er slet ikke gearet til at tage sig af den slags stoffer. Lyt med i denne episode af Biotopia, hvor vi bliver klogere på, hvad der bliver renset ud af spildevandet og hvad der får lov til at blive hældt ud i vores vandmiljø, og ikke mindst, hvordan vi bliver bedre til at rense spildevandet i fremtiden.Shownotes Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye Medvirkende: Jan H. Christensen professor i miljøkemi, Københavns Universitet.Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh Biotopia Podcasten udgives af IDA Bioscience i samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen
Hvad sker der med den antibiotika, det smertestillende middel eller den kolesterolnedsættende medicin, når det har passeret gennem din krop og har haft sin virkning? Det korte svar er, at det meste ender ude i vores farvande. Når du går en tur på stranden, så kan du regne med, at der skvulper en skønsom blanding af de ca. 1400 lægemidler, som vi bruger i Danmark, ude i vandet. Lægemidlerne forsvinder nemlig ikke, de fortsætter med at have en virkning på livet i havet: de små orme, snegle, krabber og fisk svømmer rundt i en medicincocktail, som påvirker deres evne til forplantning, til at søge føde og holde sig i live.93 % af alle lægemidler bliver indtaget uden for hospitalet, og resterne ender i de kommunale rensningsanlæg, der i modsætning til hospitalernes anlæg slet ikke er gearede til at filtrere lægemidlernes bioaktive stoffer fra. Men hvis vi indfører det 4. rensetrin af spildevandet, kan vi spare havet for enorme mængder at de uønskede medicinale stoffer.Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye Medvirkende: Henriette Selck, Professor i økotosikologi ved RUC og Seniorkonsulent i Tænketanken Hav Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh Biotopia Podcasten udgives af IDA Bioscience i samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen Rapport fra Tænketanken Hav:https://www.taenketankenhav.dk/indlaeg/lægemiddelstoffer-i-havmiljøet---analyseRapport fra NIVA:https://niva-danmark.dk/2024/03/04/samlede-paavirkningeri-de-danske-farvande/
Biotopia Podcast 24: Stamcelledrømmen indhenter virkelighedenTænk, hvis din krop kunne reparere sig selv, så du blev helbredt for kroniske sygdomme.I mere end 30 år har stamcelleforskere drømt om netop dette: at aktivere patientens egne celler til at udbedre kroppens skader. Håbet om at kurere uhelbredelige sygdomme som sklerose og Parkinson har fået desperate patienter til at opsøge uregulerede behandlinger i lande med lempeligere regler end vores, desværre ofte med fatale følger.Nu ser det endelig ud til, at forskningen rykker, og drømmene måske bliver til virkelighed. Professor Kim Bak Jensen fra KU tester i øjeblikket en ny stamcelleterapi mod colitis ulcerosa, en sygdom der giver blødende sår i tyktarmen og som kan forårsage voldsomme smerter. Sygdommen rammer i dag ca. 35.000 danskere, og der kommer hvert år omkring 750 nye tilfælde til. Selvom der stadig er langt fra forsøg til færdig behandling, markerer arbejdet et vigtigt skridt på vejen.Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte KoldbyeMedvirkende:Kim Bak Jensen, professor, direktør Center for Stamcellemedicin, Københavns UniversitetMusik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh Biotopia Podcasten udgives af IDA Bioscience i samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen
Danske forskere har gjort en opsigtsvækkende opdagelse, der potentielt kan revolutionere måden, vi screener og behandler tarmkræft på. Ulrik Stenz Justesen og Flemming Damgaard fra SDU har identificeret en helt ny virusfamilie, som inficerer en tarmbakterie, vi alle bærer på. Gennem et årelangt puslespil er det lykkes dem at identificere en ny familie af virus, der inficerer den almindelige tarmbakterie Bacteroides fragilis og som muligvis forårsager tarmkræft.Opdagelsen betyder at vi måske har fundet en biomarkør der kan bruges til at screene for tarmkræft, så den opdages langt tidligere end nu, og at vi på sigt kan udvikle vacciner både til behandling og forebyggelse af tarmkræft, nøjagtige som det skete med udviklingen af HPV-vaccinen til forebyggelse af livmoderhalskræft. Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte KoldbyeMedvirkende:Ulrik Stenz Justensen professor og overlæge Klinisk Mikrobiologisk Afdeling ved Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet.Flemming Damgaard post doc. ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi ved Syddansk Universitet Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh Biotopia Podcasten udgives af IDA Bioscience i samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen
Danmarks natur er under pres, og biodiversiteten er i krise. Men kan løsningen være at give naturen frihed til at passe sig selv gennem rewilding?I denne episode af Biotopia tager vi til Naturmødet i Hirtshals og dykker ned i biodiversitetskrisen, dagsommerfuglenes tilbagegang og den omdiskuterede idé om rewilding.Thomas Stampe Petersen fortæller om dagsommerfugle som tegn på naturens tilstand. Biolog Morten D.D. Hansen argumenterer for, at vi skal turde slippe kontrollen og give naturen friere rammer. Og Bengt Holst, formand for Det Dyreetiske Råd, peger på behovet for klare regler, når dyr sættes ud i indhegnede naturområder.Vi undersøger, om genindførsel af store planteædere og mindre menneskelig indblanding kan redde naturen, eller om metoden skaber nye problemer for landbrug, lokale beboere og dyrevelfærd.Er rewilding en visionær redningsplan eller en kontroversiel indblanding i sig selv? Lyt med, når Biotopia undersøger en debat, der handler om meget mere end naturpleje: nemlig hvilket landskab, hvilken natur og hvilke vilde dyr vi vil give plads til i Danmark.Medvirkende:Thomas Stampe Petersen, projektleder Nationalpark Mols BjergeMorten D.D. Hansen, biolog og formidlerBengt Holst, formand Det Dyreetiske RådOptagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye.Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh .Denne Biotopia Podcast episode udgives af IDA BioscienceI samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen .



