DiscoverAlinea LYD
Alinea LYD
Claim Ownership

Alinea LYD

Author: Alinea

Subscribed: 127Played: 796
Share

Description

Din faglige podcast, der dykker ned i alt, der rør sig i, på og rundt om skolen.

108 Episodes
Reverse
I dette tredje afsnit af Alinea LYDs serie om børns læselyst besøger vi Skovvangskolen i Aarhus. Her deler lærer og skolebibliotekar Peter Emil Bødker sine erfaringer med at vække børns læseglæde. Særligt ét projekt har gjort en mærkbar forskel, nemlig guidet fælleslæsning. Her handler det ikke om tekstanalyse, personkarakteristikker eller at finde "det rigtige svar". I stedet læser læreren højt i mindre grupper og stiller åbne spørgsmål undervejs, der inviterer til ærlige samtaler om de følelser og tanker, teksten vækker. Og dét har haft en enorm effekt. Lyt med og hør hvordan! Medvirkende: Peter Emil Bødker - lærer og skolebibliotekar, Skovvangskolen i Aarhus Tilrettelæggelse: Andreas Munk Staugaard Alinea LYD, 2026
”Jeg tænker overhovedet ikke på børn, når jeg skriver.” Udsagnet kan lyde overraskende fra en forfatter, der har brugt fire årtier på at fylde børneværelser og biblioteker med litteratur, men for Josefine Ottesen er det den gode historie, der skal bære fortællingen – ikke pædagogiske tilpasninger eller forsøg på at ramme børnenes eget sprog og hverdag. Men hvorfor er det så svært at være læser i dag? Og hvad gør læsning til en superpower i et medielandskab, der konstant tilbyder noget nemmere? Lyt med og hør Josefine Ottesen fortælle om, hvordan store historier styrker børns forestillingskraft – og hvad hun allerhelst vil have, der skal stå på hendes gravsten.   Medvirkende: Josefine Ottesen - børnebogsforfatter Tilrettelæggelse: Andreas Munk Staugaard Alinea LYD, 2026
I dette afsnit af Alinea LYD møder du lærer, læsevejleder og skolebibliotekar Gitte Martens Poulsen, der har et erklæret mål om at knække koden til børns læselyst i grundskolen. Afsnittet er det første i en ny serie på tre episoder om læsning og læselys. Her gør Gitte op med tør tekstanalyse og litterært snobberi og deler ud af sine bedste råd til, hvordan vi som lærere tager ansvaret på os, rykker ved børnenes læsemodstand og møder dem der, hvor deres reelle begejstring ligger. For hvordan åbner man bogen for de elever, der oplever læsning som en sur pligt? Hvorfor skal vi prioritere højtlæsning – helt op i udskolingen? Og hvad sker der egentlig med klassens læselyst, når man læser op mod 10 forskellige romaner om året med sine elever? Lyt med og få svaret! Medvirkende: Gitte Martens Poulsen - lærer, læsevejleder og skolebibliotekar på Endrupskolen Tilrettelæggelse: Andreas Munk Staugaard Alinea LYD, 2026
Man har hinandens ryg – og man bliver mindre bange for at fejle. Sådan siger Trine Bjerg blandt andet, når man spørger hende, hvad lærernes største gevinst er, når de co-teacher med en kollega. Hun er konsulent hos Teach Nordic, forfatter og en af Danmarks førende specialister i co-teaching – og gæst i dette afsnit af Alinea LYD. Lyt med – og få Trine Bjergs bedste råd til, hvordan co-teaching kan give lærerne overskuddet tilbage og skabe ro i en mangfoldig elevgruppe. En ro, som både gør en forskel for eleverne – og for lærerne.   Medvirkende: Trine Bjerg - konsulent hos Teach Nordic, forfatter og specialist i co-teaching   Tilrettelæggelse: Andreas Munk Staugaard Alinea LYD, 2026
Når Lis Zacho ser en klasse rykke videre til et nyt klassetrin, tænker hun ikke kun på det faglige indhold – men især på, hvilke strategier eleverne har med i rygsækken, og om de er rustet til det, der venter dem. Lis Zacho har undervist på Lindevangskolen på Frederiksberg siden 1985 og har en sjælden indsigt i, hvad der kendetegner elever, der klarer sig godt gennem grundskolens mange skift – og hvad der mangler hos dem, der ikke gør. I dette afsnit deler hun sine bedste råd til strategiarbejde i klasseværelset og til, hvordan du forbereder dine elever på skolens faglige og menneskelige overgange. Fokus er på læringsstrategier, den relationelle overgang og det, Lis Zacho kalder et vigtigt pejlemærke: lyset i elevernes øjne.    Medvirkende: Lis Zacho - lærer, Lindevangskolen på Frederiksberg  Tilrettelæggelse:  Andreas Munk Staugaard Alinea LYD, 2026 
loading
Comments