DiscoverYndlingsbog
Yndlingsbog
Claim Ownership

Yndlingsbog

Author: Københavns Biblioteker

Subscribed: 107Played: 874
Share

Description

Snup en litterær snack med på vejen, når forfattere, bogfolk og kulturpersonligheder deler deres stærkeste læseoplevelser med os alle. I podcasten ’Yndlingsbog’ spørger vi en person, der elsker at læse, hvad der er den bedste bog, de har læst inden for det seneste år. Vi har to krav til bogen – den skal være oversat til dansk, og man skal kunne låne den på biblioteket.


Det er litteratur på lyd, det er begejstring for bøger i snack size, og det er lækkert!


Lyt med, bliv klogere på hvad andre sætter pris på, når de læser, og få inspiration til dit eget læseliv.


Podcasten er produceret af Københavns Biblioteker.


I studiet: Signe Højlund, Jakob Andersen og Mathias Emil Stenrøs


Teknik: Berit Freyheit. Lyddesign: Erwin Plahn.

60 Episodes
Reverse
Hvad tænker du, når du hører ordet "poesi"? Måske noget smukt. Sikkert noget svært. Måske tænker du på metaforer og symboler, der skal oversættes – som hvis et digt skulle løses som en rebus. Sådan har mange af os det. Men poesi kan også være sjovt og handle om noget så genkendeligt og jordnært som... onkler. I dette afsnit af Yndlingsbog kan du høre forfatter og journalist Felix Thorsen Katzenelson fortælle om, hvordan Pia Juuls digtsamling Avuncular fik ham til at tænke på sin onkel Keld – og hvorfor den både fik ham til at grine, sørge og måske endda overveje en tatovering med et citat fra et af digtene. I studiet: Mathias Emil Stenrøs Optagelse og klip: Berit Freyheit Lyddesign: Erwin Plahn Bøger til episoden: Avuncular af Pia Juul Skruk skurk af Felix Thorsen Katzenelson
Visse bøger er ren sliklæsning. Andre skal man kæmpe sig mere igennem. Romanen ’Menneskets dybeste erindring’ af den senegalesiske forfatter Mohamed Mbougar Sarr hører til sidstnævnte kategori. Den handler bl.a. om komplekse emner som kolonialisme og racisme, og den sætter spørgsmålstegn ved, om alle har lige ret til historien og til at fortælle den. Men den har også et medrivende spændingsplot, så giver man sig i kast med den, er oplevelsen stor og sent glemt. I dette afsnit kan du høre digter Nana Fatou fortælle om sit møde med forfatteren, og om hvorfor ’Menneskets dybeste erindring’ nok var en svær læseoplevelse, men også hendes yndlingsbog fra det seneste år. I studiet: Mathias Emil Stenrøs Optagelse og klip: Berit Freyheit Lyddesign: Erwin Plahn Bøger til episoden: Menneskets dybeste erindring af Mohamed Mbougar Sarr Toubab af Nana Fatou Pligten til vold af Yambo Ouologuem
Lyt med, når Thomas Bach fortæller om sin læseoplevelse af Sjóns Skygge-Baldur, som han læste første gang i 2005 og sidenhen løbende er vendt tilbage til. Hvordan har hans oplevelse af romanen ændret sig - og hvordan har romanen ændret ham? Hør også hvorfor er det essentielt for Thomas Bach, at Sjón sammenfletter smerten med håbet og humoren – og ligeledes det videnskabelige med det mystiske og ukendte? Og har Sjóns mørke sat spor i Thomas Bachs egen roman? I studiet: Jakob Andersen Optagelse og klip: Berit Freyheit Lyddesign: Erwin Plahn Bøger til episoden: Skygge-Baldur af Sjón Bunker af Thomas Bach
Nogle bøger bliver siddende i kroppen, når man har læst dem. Man kan ikke 'ikke-ha-læst-dem', når først siderne er læst - og man derigennem har oplevet de historisk faktuelle grusomheder, de beskriver. Og sådan en læseoplevelse var Levende og døde af sydkoreanske Han Kang for Liv Helm.  I dette afsnit kan du høre forfatter og teaterinstruktør Liv Helm fortælle om Levende og døde og det forfærdelige kapitel i Sydkoreas historie, som den handler om. Liv Helm forklarer, hvordan Han Kang behandler det grusomme historiske traume, så det udfolder sig som et eminent poetisk værk, der er med til at ændre vores forståelse af historien og skubbe til politiske dagsordener.  I studiet: Jakob Andersen Optagelse og klip: Berit Freyheit Lyddesign: Erwin Plahn Bøger til episoden: Levende og døde af Han Kang Vegetaren af Han Kang Med hjertet i hånden af Liv Helm Hvis du er bange, så ryk tættere på af Liv Helm
Kan et forbandelsesdigt proppet med populærkultur, voldlige besværgelser, intellektuelle referencer og en kæmpe spand energidrik være spændende læsestof? Ja, siger Bue P. Peitersen. I dette afsnit fortæller han om Anders Abildgaards langdigt, Ibis. En videreskrivning på Ovids Metamorforser, som tager form som er en lang smædesang af et ukendt du. Og hvordan det kan være interessant at høre på et nonstop verbalt overfald af et ukendt du, ja, det kan du høre meget mere om i dette afsnit af Yndlingsbog. I studiet: Jakob Andersen Optagelse og klip: Berit Freyheit Lyddesign: Erwin Plahn Bøger til episoden: Ibis af Anders Abildgaard Kagemand af Bue P. Peitersen Jeg er så lyserød men jeg er også Gud af Bue P. Peitersen
loading
Comments