Discover
Tølt og Takt - den islandske hest i Danmark
10 Episodes
Reverse
I denne episode af Tølt & Takt er jeg taget til Hornbæk for at besøge Christina Andersen, som står bag elevskolen Salka Valka Heste- og Rideterapi. Her har Christina skabt et helt særligt sted med sine islandske heste, hvor der er lagt vægt på fælleskab. Hos Salka Valka lærer eleverne ikke bare at ride, men også alt det, der ligger omkring heste: pasning, omgang, ansvar og samarbejde.Christina fortæller også om sine rideterapeutiske forløb, som især henvender sig til børn og unge, der kæmper med skolevægring, ensomhed og mistrivsel. Her bliver hestene indgangen til tryghed, mod og nye små skridt i en positiv retning.I episoden kan du høre om:• Christinas egen rejse “tilbage til barndommens land” — og hvordan duften af hest blev vejen hjem• Den spontane (og lidt vilde) beslutning om en stald i Hillerød• Hvordan man på bare ét år starter en elevskole fra bunden• Hvad der gør Salka Valka Heste- og Rideterapi anderledes end en traditionel rideskole• Og hvorfor heste kan åbne døre, når ord ikke slår tilLæs mere om:Salka Valka Heste- og Rideterapi: https://www.hesteogrideterapi.com/omosFølg Christina på Instagram: https://www.instagram.com/heste_og_rideterapi/ Følg Tølt og Takt på Facebook: https://www.facebook.com/toeltogtakt
I dette afsnit har jeg dygtige og søde Ditte Runge Sommer på besøg hjemme hos mig, hvor hun fortæller om sit jordarbejde med islændere.I 2025 eksploderede hendes Instagram-profil, da islænderverdenen fik øjnene op for hendes fantastiske jordarbejde med sine to islændere Alfa og Kongur.Ditte fortæller i dette afsnit:• hvordan det hele startede med en drøm om delfiner• hvordan hun bruger jordtræningen til at styrke hestene og forbedre deres gangarter til sportsklasserne• hvordan du selv kan gå i gang med at træne din hest• og hvorfor du altid skal stole på processenNyd dette afsnit af Tølt & Takt, og følg Ditte her: www.instagram.com/ditte_sommer_kst
I denne episode tager vi en tur til Island sammen med Nikoline Zwergius, som i fire år arbejdede for Sigurður Sigurðsson – bedre kendt som Siggi. Han er en af Islands mest erfarne og anerkendte trænere og har arbejdet med islandske heste i årtier som rytter, træner, avler og underviser. Med en lang række titler og resultater bag sig er han en af de profiler, man lytter ekstra godt til.Nikoline fortæller om livet på gården, hvor den islandske tilgang bygger på tillid – både til hesten og til rytteren. Hun deler, hvordan Siggi lærte hende at stole på hesten, slippe kontrollen og faktisk mærke, hvad der foregik under sadlen.Og så får vi historien om hendes første møde med Skugga‑Sveinn, Siggis ikoniske hingst. En tur, der ikke helt blev, som hun havde forestillet sig – og hvor det viste sig at være en klar ulempe, at hun ikke kunne vrinske som en hest.Undervejs får vi både grin, guldkorn og gode historier fra hverdagen på Island. Og vi hører, hvordan Nikoline bruger alt det, hun lærte – både det tekniske og det menneskelige – i dag.Rettelse: Nikoline flyttede til Island i 2021.Følg Nikoline: https://www.instagram.com/nikolinezwergiusFølg Siggi: https://www.hestheimar-hestar.com
I denne episode får jeg besøg af foderkonsulent Jana Sørensen fra NAG Horsepro, som deler sin store faglige viden om fodring af den islandske hest, som hun selv har to af. Sammen dykker vi ned i balancen mellem grovfoder og krybbefoder – hvorfor grovfoder altid bør være fundamentet, og hvornår krybbefoder giver mening som supplement. Jana forklarer, hvorfor det kan være en stor fordel at rådføre sig med en foderkonsulent, og hvordan en analyse af hø eller wrap kan give ro i maven og sikre, at hesten får præcis det, den har brug for.Undervejs svarer Jana på spørgsmål fra jer lyttere, lige fra praktiske udfordringer i hverdagen til de mere nørdede fodringsdetaljer. Og på falderebet deler hun sine bedste råd til, hvordan du hjælper din hest trygt og sikkert gennem nytårsaften.Læs mere om https://www.nag.dk/hestefoderFølg profilen her: www.facebook.com/NAGHorseproFacebook: NAG HorseProInstagram: www.instagram.com/naghorsepro
I denne episode fortæller Sidsel om sine to heste Pjakkur, der er en erfaren jagthest, og Eros, der hurtigt lærer spanske trin og mange andre tricks fra den akademiske ridning. De går også under navnene Monster og Griseøje, men alt det og et helt eventyr udfolder Sidsel, når hun tager os fra London til Island og hjem til Danmark igen - to charmerende og meget forskellige islændere rigere. Lyt med og bliv meget klogere på, hvilke forcer islænderen har - både når det gælder Hubertusjagt og akademisk ridningFølg selv Sidsel og hendes to skønne heste og livet på gården her: https://www.instagram.com/sidsellysell
I denne episode dykker vi ned i den særlige disciplin Gæðingakeppni – konkurrencen, hvor hestens er i centrum og målet er at finde den ultimative ridehest. Sammen med Cecilie Langvad, erfaren rytter og Gæðingakeppni-dommer, taler vi om:• Hvordan er Gæðingakeppni anderledes i forhold til andre konkurrencer• Tips til ryttere, der vil prøve kræfter med konkurrenceformen • Cecilie deler sine egne erfaringer og perspektiver på GæðingakeppniAktuelt:Cecilie afholder online clinics, hvor du kan få endnu mere viden og inspiration:• 📅 27. november• 📅 15. januarLinks:• Følg Cecilie Langvad på www.instagram.com/cecilieclangvad• Læs mere om Gæðingakeppni på www.islandshest.dk/sport/hvad-er-gaeddingakeppni/
I denne episode møder vi Kickan, en erfaren og passioneret islænder-rytter, der sammen med sin tidligere hest Fyrsti har repræsenteret Danmark ved verdensmesterskaberne i TREC i Frankrig. Vi taler om deres unikke partnerskab, vejen til VM, og hvordan en islandsk hest kan brillere i en disciplin, der kræver både orienteringsevne, gangartsforståelse og teknisk finesse. Kickan deler indsigter fra konkurrencerne, træningen og det mentale samarbejde mellem hest og rytter – og vi får et indblik i, hvordan det er at stå på den internationale TREC-scene med en islænder ved sin side.
I dette afsnit har jeg fornøjelsen af at tale med dressur- og islænderrytter Simone Hoppe. I vores samtale kommer vi ind på forskellene mellem de seje, kloge og til tider stædige ja-hat-islændere og de varme, smukke, store og skønne varmblodsheste. Vi snakker om Simones fremtidsdrømme, og her spiller en ganske særlig rød hoppe en stor rolle. Den store passion for dyr – og i særdeleshed heste – skinner igennem i vores samtale, så meget at en flue et kort sekund vælger at joine samtalen.Og nå ja – så blærer værten sig endnu en gang med sine 162 cm. Det håber jeg, I kan bære over med, da det sjældent har været en fordel, som det er nu ;-) Links: Simones træning af islandske heste: https://www.malgretout.dk/del-1-traeningsskala-til-islandske-heste-med-simone-hoppe/https://www.youtube.com/watch?v=BviPKfX0eCgTysk træningsskala og Hasse Hoffmann: http://hasse-hoffmann.dk/?GB.aspxhttp://sausau.dk/anmeldelser/dressur-med-hjerte-og-forstand.html
I denne episode af Tølt & Takt møder vi dyrlæge Melina Dahl, som har en særlig faglig og personlig passion for de islandske heste. Sammen dykker vi ned i hestens sundhed, trivsel og de særlige forhold, der gør den islandske hest unik – både i stalden og på banen. Melina deler sin viden om typiske helbredsudfordringer, forebyggelse og hvordan man som rytter og ejer bedst samarbejder med sin dyrlæge. Det bliver en samtale fuld af indsigt, nørderi og kærlighed til hesten med de mange gangarter.
I denne første episode af Tølt og Takt – den islandske hest i Danmark deler jeg, Laura, stemmen bag podcasten, hvordan min passion for islandske heste begyndte – og hvorfor den i dag er vulkansk. Jeg fortæller også kort om mine tanker for podcastens fremtid, og hvad du som lytter kan glæde dig til. Følg også podcasten på Instagram: https://www.instagram.com/toelt_ogtakt/





