DiscoverAlt det jeg ikke ved
Alt det jeg ikke ved
Claim Ownership

Alt det jeg ikke ved

Author: Julie Lindegaard

Subscribed: 14Played: 220
Share

Description

Mod smitter. Derfor taler jeg med mennesker, der tør. Dem der har truffet modige valg, selv når det kostede. Dem, der får mig — og dig — til at tænke: måske tør jeg også.


Alt det jeg ikke ved er samtaler om længsler, valg, tvivl og alt det vi ikke har styr på.


Ærligt, sjovt og forhåbentlig smittende.

55 Episodes
Reverse
Er tvivl et tegn på, at du skal sige nej? Eller er det et tegn på, at der er noget på spil? Bastian Overgaard har i ti år talt om stilhed. Han er forfatter til Støjfri ledelse og MØDELAGT og arbejder med bedre mødekultur. Nu har han kastet sig over tvivlen med podcasten Tvivlekraft, og han skriver en bog om samme tema. Jeg er selv en kæmpe tvivler, så meget at det nogle gange lammer mig. Derfor skrev jeg til Bastian. Jeg håbede, han kunne fortælle mig, hvordan jeg får tvivlen til at gå væk. Det kan han ikke. Til gengæld giver han mig et nyt sprog for den. Vi taler om: Forskellen på destruktiv, konstruktiv og etisk tvivl Hvordan tvivl kan vende indad eller udad Hvorfor du skal måle tvivlens styrke på en skala fra 1 til 10 Et greb fra forskningen: Tvivl på tvivlen Opgøret med Oprahs udtryk “Hvis der er tvivl, er der ingen tvivl” Hvorfor tvivl er autopilotens fjende, både i livet og på arbejdet Lyt med, og opdag tvivlens superkraft. Mod smitter! Links: Bastian Overgaard: bastianovergaard.dk Bastians bøger: bastianovergaard.dk/bog-udgivelser Podcasten Tvivlekraft Vært: journalist og moderator Julie Lindegaard Læs mere på julielindegaard.dk/podcast
Kan man leve en tredjedel af sit liv i et hus uden vand og strøm i Italien – og samtidig drive virksomhed og være mor og mormor i Danmark? Mette Ullersted kan. Ved Comosøen i Norditalien har hun et off grid-hus uden kloak – og uden vej. Hun går 600 meter op ad en sti med indkøbene på ryggen, samler regnvand, saver brænde med motorsav og har sit køleskab i en grotte nede ad klippen. Hun rejser derned med tog og arbejder undervejs. For fire et halvt år siden er alting lykkedes for hende. Børnene har det godt, virksomheden kører, og økonomien er på plads. Alligevel mærker hun en tomhed – og hun er slidt. Så hun skærer sin virksomhed ned til halvdelen af omsætningen, siger farvel til faste medarbejdere og kontorer og flytter en stor del af sit liv til Italien. Det er svært. Både økonomisk og fordi hun skal lære at sige nej til gode muligheder. Vi taler om: hvorfor besvær kan gøre os lykkelige – og hvorfor hun ikke vil have en ATV at sige nej til gode opgaver, når fars stemme i baghovedet siger, at man skal indfri potentialet samtalerne med børn, søster og venner, før hun rejser hvordan hun træner sit mod i små skridt – fra den første nat alene i et shelter til motorcykel i Norge hvorfor small talk er en lille kærlig bekræftelse af, at vi hører til samme sted og hvorfor hun nu køber hus i Aarhus tæt på sit barnebarn – og stadig tager til Italien   Lyt - og bliv modigere. For mod smitter! Følg Mette på Instagram: @crotto_paradiso Vært: journalist og moderator Julie Lindegaard Læs mere på julielindegaard.dk/podcast og skriv dig op til mit nyhedsbrev.  Du kan også støtte på https://10er.com/altdetjegikkevedpodcasten
Hvad skal der til, før du tør gå efter drømmen? Og skal du virkelig være god, før du starter? Nej, siger Trine Ravnkilde. Hun har solgt onlinekurser for mere end 25 millioner kroner og har undervist mere end 4.000 virksomheder i at gøre det samme. Hun driver virksomhed sammen med sin mor, sin bror og sin mand. Og så har hun opfundet Ka’selleprisen til alle de selvstændige, der passer deres arbejde uden at være startup eller scaleup. Alligevel er hun ærlig om usikkerheden. Hun prøver noget nyt hver uge. Hun holder foredrag, hvor stemmen sitrer, og hun møder op igen dagen efter. Vi taler om: hvordan et grimt photoshoppet æsel med trut-horn bliver til en prisfest dagen hun sidder på et hotelværelse i Stockholm, tror hun er i Malmø, og indser at hun er blevet ansat i sit eget firma at drive virksomhed med familien, med fordelene og bagsiderne bitch og bearnaise: et sted at brokke sig, og at tage ansvar bagefter hvorfor du ikke behøver at satse det hele for at følge din drøm karriererådgiveren, der koster hende 6.000 kroner og siger: Gå ud og fejl den indre bestyrelse, hun ringer til, når hun er i tvivl tremånedersplaner i stedet for femårsplaner “Mange tror, de skal være gode, før de starter. Men de skal bare starte for at blive gode.” Lyt - og bliv modigere. For mod smitter!   Vært: journalist og moderator Julie Lindegaard Læs mere på julielindegaard.dk/podcast Find Trine her: https://digitaleivaerksaettere.dk/ https://www.instagram.com/trineravnkilde Find Trines podcast Det går sgu nok her  Støt podcasten på  https://10er.com/altdetjegikkevedpodcasten
Hvad koster det at vælge en ny vej – for dig selv og for dem, du elsker? Tobias Trier er musiker, konservatorieuddannet og har udgivet en lang række soloalbum. Han skriver musik til teater, spiller skuespil og maler. Han er søn af kunstneren Troels Trier og forfatteren Dea Trier Mørch. Som 53-årig starter han på læreruddannelsen i Ollerup på Fyn. Han flytter fra København til Sydfyn og drømmer om et fast arbejde. Ikke fordi han ikke kan leve af kunsten – men fordi livet som selvstændig kunstner i længden er ensomt. Han savner hverdag med andre mennesker. At møde op samme sted og mærke, at det, han laver, betyder noget for nogen. Det er en samtale fra midten af et sporskifte – in the messy middle. Svarene er ikke givet på forhånd. Tobias fortæller åbent om prisen. Om et familieliv i opbrud. Og om frygten for, at han gentager sin fars mønster, da Troels Trier flytter til Fyn, mens Tobias er ung. Vi taler om: • At gå fra kunstner til lærerstuderende midt i livet • Ensomheden i at være en enmandshær • At være søn af kendte forældre – og hvad der ændrer sig, når de er væk • Højskolebevægelsen i familien og vejen til uddannelsen • At sidde på skolebænken med medstuderende på alder med ens egne børn • Valg, der påvirker vores børn – og den dårlige samvittighed   Lyt – og bliv modigere. For mod smitter! Få nye afsnit og historier om mod direkte i indbakken – tilmeld dig nyhedsbrevet: julielindegaard.dk/podcast   Vil du støtte podcasten, kan du gøre det her: https://10er.com/altdetjegikkevedpodcasten
Hvornår er du modig? Det er afsnit 50 af Alt det jeg ikke ved-podcasten med vært Julie Lindegaard. Et soloafsnit, hvor jeg går en tur rundt om mod – og om, hvorfor jeg er så optaget af det. For jeg taler ikke om vovemod. Ikke om at springe ud fra en helikopter eller køre stærkt på en racerbane. Jeg taler om livsmod: det mod, der får dig til at lytte til det, der kalder på dig bag hverdagens madpakker og vasketøj – og tage de første små museskridt mod dine drømme. Efter 50 samtaler med modige mennesker deler jeg, hvad et år med podcasten har lært mig. Mod smitter. Og vi har brug for andre samtaler end dem, vi får i nyhedsstrømmen – samtaler, hvor vi lytter og er nysgerrige på hinanden. Jeg fortæller også, hvor jeg selv har brug for mod lige nu: at lave det her soloafsnit – og at skabe et arrangement, hvor vi mødes. Måske i starten af 2027. Vi kommer rundt om: Forskellen på vovemod og livsmod Hvorfor mod kan trænes Hvad jeg har lært af et år med modige mennesker Hvorfor vi har brug for at lytte mere til hinanden Mit næste modige skridt: et arrangement for lyttere Min anbefaling: afsnit 7 med Sofia Manning om meningen med livet – og døden som drivkraft Livet er så kort, og livet er så fyldt med muligheder. Lyt – og bliv modigere. For mod smitter! Vært: journalist og moderator Julie Lindegaard Læs mere på julielindegaard.dk/podcast
loading
Comments