DiscoverBag strategien
Bag strategien

Bag strategien

Author: Børsen

Subscribed: 2,100Played: 37,619
Share

Description

Din erhvervspodcast, der går bag de afgørende beslutninger i dansk erhvervsliv. Vi går i dybden med de store dagsordner i virksomhederne, taler med de topchefer, der træffer valgene og giver perspektiv på strategien, konkurrencesituationen og ledelsen

Vært: Jesper Kongskov, erhvervskommentator, Børsen

153 Episodes
Reverse
Kan Europa overleve i det globale AI-kapløb mod USA og Kina, eller har vi reguleret os selv ud af kampen? I denne særudgave af Bag Strategien, optaget live med publikum på DI’s Topmøde i Tivoli Congress Center, stiller vært Jesper Kongskov og medvært Thomas Askjær skarpt på fremtidens teknologi, ledelse og europæiske ambitioner.Gæsten er medstifter og adm. direktør i Netcompany, André Rogaczewski, der også kommenterer den aktuelle debat om hvorvidt der er for meget fart på AI-udviklingen. Teknik: Frederik Præstiin
Hvad gør man, når ens eget varemærke og 100 års ingeniørkunst pludselig mister magien hos verdens største bilkøbere? I denne episode af Bag Strategien zoomer vi ind på den historiske krise i den europæiske bilindustri med afsæt i et eksklusivt interview med Audis topchef, Gernot Döllner. Han fortæller bl.a. hvorfor Audi har droppet de ikoniske fire ringe på det kinesiske marked og hvor presset det tyske bilmærke er. Værter: Erhvervskommentator Jesper Kongskov og journalist Thomas AskjærTeknik: Frederik Præstiin
Energinets nye formand, Tommy Ahlers, overtager et selskab i dyb krise. Mens danske virksomheder desperat råber på strøm, forsøger statsvirksomheden at tackle en gigantisk kø på hele 57 GW og samtidig udbygge infrastrukturen i et hidtil uset tempo.Ahlers vil ryste posen og ændre kulturen indefra. Han efterlyser større handlekraft, tættere kontakt til markedet og mere innovation. Det betyder blandt andet et opgør med den traditionelle "tilladelseskultur", større frihed til medarbejderne og en langt mere åben dør for nye teknologier som batterier.Børsens bæredygtighedsredaktør, Christian Østergaard, der har interviewet Ahlers, og podcastvært Jesper Kongskov analyserer den nye formands svære kulturkamp og den presserende krise i Energinet.Medvirkende: Christian Østergaard og Jesper Kongskov Teknik: Frederik Præstiin
Der var engang, hvor legomanden var sendt helt til tælling, og selskabet flirtede med en regulær konkurs. Men spoler vi tiden frem til i dag, er billedet et helt, helt andet i Legoland. LEGO leverer et halvårsregnskab, der bedst kan beskrives som en rå magtdemonstration, hvor det globale legetøjsikon har sat kursen mod en historisk og svimlende milepæl.Værterne på Bag Strategien Jesper Kongskov og Thomas Askjær dykker ned i succesen og ikke mindst det uundgåelige spørgsmål, som bestyrelsen og ejerfamilien må stille sig selv i kulissen: Hvem skal på et tidspunkt erstatte topchef Niels B. Christiansen?Teknik: Frederik Præstiin
Jakob Stausholm har befundet sig i toppen af internationalt erhvervsliv i årtier med en karriere i Shell, ISS, Mærsk og senest som topchef for minegiganten Rio Tinto. Efter exitten tog han til Oxford for at fordybe sig i filosofi og antropologi. I Bag Strategien fortæller han om livet på toppen, de svære beslutninger og om at betragte sin egen ledelse på afstand.  Vært: Thomas AskjærTeknik: Frederik Praestiin
loading
Comments