DiscoverTake Off
Take Off
Claim Ownership

Take Off

Author: Take Off

Subscribed: 2Played: 8
Share

Description

Take Off giver dig historierne om menneskene bag den danske luftfarts-, rejse- og turistbranche. Hver måned møder du de personer, der driver udviklingen, og du får indsigt i de idéer og udfordringer, der aktuelt former branchen.
14 Episodes
Reverse
Niels Hemmingsen har siden november 2020 været administrerende direktør i Aalborg Lufthavn og er i dag også bestyrelsesleder i brancheforeningen Dansk Luftfart. Karrieren tog sin begyndelse som reserveofficer ved Flyvestation Tirstrup, og efter en hændelse i Polen i 1987, hvor Niels Hemmingsen sad fængslet i seks måneder for spionage, fortsatte karrieren i Forsvaret, hvor han sluttede i 2001 med rang af major. I perioden fra 2001 til 2009 var Niels Hemmingsen beskæftiget i ledelsen af SAS Danmark, og i denne periode oplevede han på nært hold omstændighederne omkring angrebene på tårnene i New York den 11. september og nogle få uger senere flyulykken i Linate-lufthavnen ved Milano, hvor 110 passagerer og besætningsmedlemmer i et SAS-fly omkom. Gennem den 40 år lange karriere er det også blevet tid til en afstikker til modeverdenen, idet Niels Hemmingsen var medstifter af den svenske e-handelsgigant Boozt. Vært: Ole Kirchert Christensen
Ringkøbing-drengen Peder J. Madsen blev oprindeligt uddannet i Ringkøbing Landbobank, men han forlod banken til fordel for en karriere i hotelbranchen. "Det var heldigt, at jeg slap ud i tide af bankverdenen," siger han. Karrieren bragte ham til direktørstillinger på Hotel Fjordgården i Ringkøbing, Hotel Opus Horsens, inden han fandt drømmejobbet på Hotel Koldingfjord. Peder J. Madsen er kendt for sit store samfundsengagement og har gennem tiden haft utallige tillidshverv både i og udenfor branchen. Vært: Ole Kirchert Christensen
Jesper Rungholm, der i 1989 etablerede flyselskabet DAT, fattede interesse for luftfart, da han fik lov til at besøge cockpittet i en SAS DC-8 på en tur over Nordatlanten til USA. I dette afsnit af Take Off fortæller Jesper Rungholm om starten på DAT, selskabets videre historie og det nylige generationsskifte i koncernen. Vært: Ole Kirchert Christensen
Da Valdemar Warburg, der er selvudnævnt luftfartsnørd, i januar 2023 tiltrådte som CEO i NLTG-selskabet Sunclass Airlines, var selskabet i en dårligere forfatning end forventet. Men han blev mødt af en stærk kultur med tro på fremtiden og har nu gennemført en omfattende transformation, så Skandinaviens største charterflyselskab i dag står i en væsentlig bedre position. Vært: Ole Kirchert Christensen
Den 28. februar vågnede både rejsende og rejsebranchen op til en ny virkelighed, da USA og Israel valgte at angribe Iran militært. Men hvem tager egentlig hånd om de rejsende og rejsebureauerne, når krisen rammer? Det fortæller Christians Bjerre, salgs- og kundechef hos Unitas Rejser, og Jakob Hahn, direktør for brancheforeningen Rejs, om i dette afsnit af Take Off. Denne episode er optaget den 20. marts 2026, mens interviewet med Jakob Hahn er optaget den 19. marts 2026. Vært: Ole Kirchert Christensen
loading
Comments