Discover
Uden for kategori
Uden for kategori
Author: Fanny Christoffersen & Rikke Collin
Subscribed: 31Played: 472Subscribe
Share
© 2025
Description
Gennem en kontemporær, popkulturel linse diskuterer og nørder Fanny Christoffersen og Rikke Collin verdens bedste sportsgren med begejstring. En podcast for alle passionerede fans - nye som gamle - der elsker lister, memes, kultur, litteratur og mest af alt cykling.
Jingle: Nanna Bottos
Art work: Beatrice Alexanian
Jingle: Nanna Bottos
Art work: Beatrice Alexanian
30 Episodes
Reverse
Vi har inviteret cykelrytter - og nu ven af podcasten - Johan Price-Pejtersen en tur i vores eget lille hot seat for at lære ham bedre at kende. Vi kommer vidt omkring og taler bl.a. om den vidunderlige Van Gogh-fadæse i Tour of Holland, hvad Johan får tiden til at gå med i off season, hvordan hans perfekte dag ser ud, og om han nogensinde er blevet starstruck i feltet. Og så forspilder vi selvfølgelig ikke muligheden for at spørge en professionel rytter, om han kan forklare, hvorfor Wout van Aert slikkede på de briller. Rigtig god fornøjelse! Ps: Uden for kategori er på Instagram! Musik: Nanna Bottos Art work: Beatrice Alexanian
Det er off season - og vi skyder den i gang med maner med vores nye vennebogskoncept. Vores første gæst er sanger og multikunstner, Emilie Molsted aka Jada, der fortalte Rikke til et babyshower, at hun elskede cykling! Det skulle hun ikke sige to gange, før hun fluks blev inviteret. Emilie fortæller om, hvordan Tour de France i sommeren 2023 gav hende en kæmpe ro, mens hun var indlagt på hospitalet under sin graviditet og for alvor satte gang i kærligheden til cykelsporten. Vi spørger ind til hendes yndlingsøjeblikke, yndlingsryttere og yndlingsløb og taler om at elske Jonas Vingegaard - og pludselig stå foran ham og Trine i et form for garderobskab til kulturbal hos Kongen og Dronningen. Et bal, hvor Emilie i øvrigt dansede lancier med Michael Mørkøv og hans hustru. Rigtig god fornøjelse! Ps: Uden for kategori er på Instagram! Musik: Nanna Bottos Art work: Beatrice Alexanian
Efter endnu en ufrivillig pause er vi tilbage igen for at snakke VM, EM, Lombardiet rundt og følge op på, hvad der ellers er sket i efteråret. Vi analyserer bl.a. "hot seat" og van Gogh-momentet i Tour of Holland, diskuterer Jonas Vingegaard og de skide endagsløb, vurderer om cykelsportens svar på Ross Geller, Cian Uitjdebroeks, denne gang har taget en rigtig beslutning og kan blive i sit nye ægteskab - samt meget mere i en pærevælling af begejstring for cykelsporten! Rigtig god fornøjelse. Ps: Uden for kategori er på Instagram! Musik: Nanna Bottos Art work: Beatrice Alexanian
Efter tre ugers pause er vi tilbage igen for at samle op på en Vuelta, hvor Jonas Vingegaard endelig vandt en Grand Tour igen efter mere end to års tørke. Vi taler bl.a. om den mærkværdige duel mellem to meget trætte favoritter - og diskuterer om det var søvndyssende eller ej. Så taler vi om demonstrationerne, der fyldte meget gennem hele løbet, om den improviserede podiefejring på en parkeringsplads i Madrid på flamingokasser og så kigger frem mod VM-linjeløbene i weekenden hvor vi også vender Reusser og Remcos forløsende enkelstarter på åbningsdagen. Rigtig god fornøjelse. Ps: Uden for kategori er på Instagram! Musik: Nanna Bottos Art work: Beatrice Alexanian
Vi er endelig samlet igen for at se tilbage på den førsgte uge af Vuelta a España. Vi bruger vores 'Vueltabingo 2025'-liste som udgangspunkt for vores observationer, hvor overraskende mange punkter indtil videre er gået i opfyldelse. Vi vender blandt andet pissende ryttere på skærmen, Big Gaudu Energy (og hvor hurtigt den forsvandt igen), Træens tid i rødt, Vingegaards afslappede fascon, UAEs vanvittige taktik og implosion, Lottos latterligt seje trøje, som vi brændende ønsker at se Jonas Gregaard vinde i, og sidst men ikke mindst overlappet mellem den tyske SciFi-serie 'Dark' og særligt 9. etape af årets vidunderlige Vuelta. Kunst! Rigtig god fornøjelse. Ps: Uden for kategori er på Instagram! Musik: Nanna Bottos Art work: Beatrice Alexanian
Verdens korteste Vuelta-optakt er at finde lige her - hør selv hvorfor. Husk, at du kan spille med i vores miniliga på holdet.dk Rigtig god fornøjelse! Ps: Uden for kategori er på Instagram! Musik: Nanna Bottos Art work: Beatrice Alexanian
Rikke er taget til Odense for at mødes med ven af podcasten, nemlig journalist og tidligere professionel cykkelrytter, Trine Schmidt, for at se tilbage på det netop overståede Tour de France Femmes 2025, hvor en suveræn Pauline Ferrand-Prévot satte sine nærmeste konkurrenter til vægs på løbets to sidste etaper. Vi taler om det imponerende comeback til landevejen leveret af franskmanden, om klassementkampen, hvem der imponerede i år - og hvem der omvendt havde udfordringer - danskernes Tour de France og ikke mindst den rivende udvikling, kvindecykling har været igennem de seneste par år. Rigtig god fornøjelse! Medvirkende: Trine Schmidt Musik: Nanna Bottos Art work: Beatrice Alexanian
Vi samler op på det netop overståede Tour de France 2025 og taler om vores højdepunkter, hvad vi vil huske årets Tour for, alle udbrudskongerne, det samlede klassement, trøjerne og ikke mindst den sidste, eksplosive etape i Paris. Rigtig god fornøjelse. Musik: Nanna Bottos Art work: Beatrice Alexanian
Sikke dog et Tour de France. Vi har meget, vi skal vende efter de seneste fire etaper, og vi prøver at overskue det hele. Blandt andet rasende tandsæt der agerer politibetjente, bittesmå franskmænd og The Real Dealy på skaldede bjerge der leverer kunst, galopperende, desperate heste, der vil vinde spurter, delulu taktikker hele vejen rundt - og meget, meget mere. Rigtig god fornøjelse! Ps: Uden for kategori er på Instagram! Musik: Nanna Bottos Art work: Beatrice Alexanian
Velkommen til et afsnit, hvor vi er gået i en form for parterapi for at fordøje de seneste tre hæsblæsende etaper. Bølgerne går højt i dagens program, hvor vi diskuterer, hvordan i alverden man dog nogensinde kan slå Tadej Pogacar, der er fuldkommen suveræn i årets Tour. Vi vender selvfølgelig også Jonas Abrahamsens vidunderlige udbrudssejr, kaos, nihilisme og fraværet af regler i cykling, køkkennedrivninger (igen), ankelsokker, ydmygelser og ikke mindst hvor man skal vende sig hen for at finde spænding i den resterende del af løbet. Rigtig god fornøjelse! Ps: Uden for kategori er på Instagram! Musik: Nanna Bottos Art work: Beatrice Alexanian
Touren raser derudaf, og det gør vi også. Vi taler weekendens to sprinteretaper igennem, der på papiret var søvngængere, men det ville van der Poel og Rickaert ikke finde sig i om søndagen, så derfor tog de sagen i egen hånd og opgraderede underholdningsværdien betragteligt. Så vender vi selvfølgelig også mandagens 10. etape på Bastilledagen med massevis af stigninger, der betød prikker til Lenny Martinez, en etapesejr til Simon Yates og en gul trøje til Ben Healy. Vi diskuterer fortsat Visma-taktikken, Pogacars irritation, næseplastre, Lidl Trek-tiggeri og meget mere! Rigtig god fornøjelse. Ps: Uden for kategori er på Instagram! Musik: Nanna Bottos Art work: Beatrice Alexanian
Herrernes Tour de France er I GANG, og vi er oppe at køre over de første syv etaper, der har haft så meget fart på, at vi nærmest ikke har kunnet følge med. Vi snakker selvfølgelig om Jonas Vingegaard og Pogacar, vores managerhold, kampen om den grønne trøje, de mange styrt, vores højde- og lavpunkter, hvilken dansker der har mest rizz, Trine-gate i Politiken og meget, meget mere. Rigtig god fornøjelse! Ps: Uden for kategori er på Instagram! Musik: Nanna Bottos Art work: Beatrice Alexanian
Vi har endnu engang fået fornemt besøg af journalist og god ven af podcasten, Brian Nygaard for at holde forfest, inden det går løs i Tour de France om halvanden uge. Vi taler blandt andet om den uundgåelige duel mellem giganterne Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar - og hvad styrkeforholdet mellem deres hold er - om klassikerrytterne i højere grad i år har tænkt sig at gå efter den grønne trøje, rutens beskaffenhed særligt de første 10 dage samt den sidste etape i Paris, der ifølge Rikke er den bedst John Wick-crossover, hun kan komme i tanke om - alt dét og meget, meget mere. Rigtig god fornøjelse! Ps: Uden for kategori er på Instagram! Medvirkende: Brian Nygaard Musik: Nanna Bottos Art work: Beatrice Alexanian
Live fra Copenhagen Sprint ved Nørrebros Runddel sætter vi en weekend i cyklingens tegn i gang - med en snak om vores forventninger og favoritter til kvinderne og herrernes løb, hvem der ville være de bedste vikinger, hvordan den perfekte cykeludstilling på SMK skal se ud i vores øjne, forslag til skilte, man kan tage med på ruten (inklusiv fantastiske bud fra publikum), cykelkulturen i København, vores mening om trofæet, bud på andre danske præmier, man måske kunne vinde i stedet for - og meget mere. Rigtig god fornøjelse! Tak til Nørrebro Cykleklub og især Thore Davies for invitationen - og TAK til alle, der kom forbi, særligt Morten Eisby for at tage billeder. Fear Nothing! Ps: Uden for kategori er på Instagram! Musik: Nanna Bottos Art work: Beatrice Alexanian
Vi kigger tilbage på et netop overstået Criterium du Dauphiné og prøver at finde lys i mørket, efter Tadej Pogacar så fuldkommen uovervindelig ud og bliver svær at slå i det Tour de France, der jo starter lige om lidt! Vi taler om op- og nedture i løbet, konstaterer at Jonas Vingegaard er en bedre sprinter end van der Poel og siger farvel til Romain Bardet, der stopper karrieren på landevejen. God fornøjelse! Ps: Uden for kategori er på Instagram! Pps: Vi laver en liveoptagelse af podcasten under CPH Sprint i samarbejde med Nørrebro Cykleklub lørdag d. 21.6.2025 kl. 11:00 ved Nørrebros Runddel. Alle er velkomne. Musik: Nanna Bottos Art work: Beatrice Alexanian
Vi er samlet i Danmark igen for at følge op på herrernes netop overståede, hæsblæsende Giro d'Italia 2025, hvor Simon Yates kuppede hele løbet på 20. etape efter fantastiske Isaac del Toro længe kunne holde til presset - også på trods af en underholdende Richard Carapaz, der angreb konstant, og som ellers så ud til at være den eneste, der kunne udfordre mexicaneren i kampen om den lyserøde trøje. Vi taler om vores højdepunkter, hvad vi vil huske, hvad der skuffede os, pavens cameo, forventningerne til Critérium du Dauphiné, der starter lige om lidt og om hvor meget, vi ganske enkelt elsker cykling. Rigtig god fornøjelse! Ps: Uden for kategori er på Instagram! Pps: Vi laver en liveoptagelse af podcasten under CPH Sprint i samarbejde med Nørrebro Cykleklub lørdag d. 21.6.2025 kl. 11:00 ved Nørrebros Runddel. Alle er velkomne. Musik: Nanna Bottos Art work: Beatrice Alexanian
Rikke er fortsat i Italien i denne tredje del af en lille række specials om at opleve Giro'd'Italia on location. Hun er i selskab med kulturjournalist, Sigrid Adamsson, der skriver på en reportage om løbet. Sammen oplever de 16. etape, først på startlinjen og i mixed zone ved Piazzola sul Brenta, siden i bilen on the road to Bormio og sidst på hotellet i den lille alpeby efter en meget lang dag. Rigtig god fornøjelse! Ps: Uden for kategori er på Instagram! Medvirkende: Sigrid Adamsson, Kasper Asgreen Musik: Nanna Bottos Art work: Beatrice Alexanian
Rikke er ankommet til Italien i denne anden del af en lille række specials om at opleve Giro'd'Italia on location. Hun er i selskab med kulturjournalist, Sigrid Adamsson, der skriver på en reportage om løbet. Sammen taler de om 14. etape, de oplevede på landevejen som fans og 15. etape de oplevede som pressefolk. Desuden tager de imod gode råd fra deres læremster, Brian Nygaard, før det hele går løs med rytterinterviews. Du skal høre fra etapevinderen på etape 14, Kasper Asgreen, der krydsede stregen solo, samt Mads Pedersen, der hver dag glæder sig til at se målstregen. Vi forsøger også at indkapsle stemningen ved netop målstregen, inden Rikke runder 15. etape af med Brian Nygaard. God fornøjelse! Ps: Uden for kategori er på Instagram! Medvirkende: Sigrid Adamsson, Brian Nygaard, Kasper Asgreen, Mads Pedersen Musik: Nanna Bottos Art work: Beatrice Alexanian
Rikke er på vej til Italien i denne første del af en lille række specials om at opleve Giro'd'Italia on location. Hun er i selskab med kulturjournalist, Sigrid Adamsson, der skriver på en reportage om løbet. Sammen taler de om forventingerne til at opleve en Grand Tour live, strategier til at få ryttere i tale og debriefer desuden 12. og 13. etape af løbet samt deres egne etaper på motorvejen undervejs. God fornøjelse! Ps: Uden for kategori er på Instagram! Medvirkende: Sigrid Adamsson Musik: Nanna Bottos Art work: Beatrice Alexanian
Vi kaster os frådende over første uge af herrernes Giro d'Italia, der har budt på ufatteligt mange begivenheder! Blandt andet de tre Mads P-sejre og en lyserød trøje på første etape (som Rikke formentligt - og fortjent - bliver stemplet som landsforræder for at ønske andetsteds hen i et kort moment), en afslappet Roglic der pludselig er langt bagefter halvdelen af UAE-holdet i klassementet, Wout van Aert der ENDELIG har vundet et cykelløb igen - og meget mere. Vi diskuterer del Toros muligheder for at lave en Sepp Kuss i Vueltaen 2023, tjekker ind hos panik-o-meteret og lægger planer for hvordan Rikke skal komme i nærheden af ryttere, når hun skal ned til Giroen i uge 2 og 3. Rigtig god fornøjelse! Ps: Uden for kategori er på Instagram! Musik: Nanna Bottos Art work: Beatrice Alexanian









