DiscoverMed huden på arbejde
Med huden på arbejde
Claim Ownership

Med huden på arbejde

Author: Københavns Universitet

Subscribed: 1Played: 1
Share

Description

Nogle mennesker rører andres hud hver dag, når de er på arbejde. Vi stiller skarpt på, hvordan de arbejder med, gennem og på huden – som materiale, som sanseflade og som genstand for pleje og omsorg.

Huden er menneskets mest umiddelbare kontaktflade med verden. Så hvad sker der i det professionelle rum, når vi rører ved huden?

Det undersøger vi i denne podcast, som er produceret som en del af forskningsprojektet ’Den Sunde Hud: Kulturteoretiske udforskninger af menneskets synlige organ’ under Center for Humanistisk Sundhedsforskning (CoRe) ved Københavns Universitet.

Podcasten er produceret med støtte fra Carlsbergfondet.
Vært: Miriam Leander Petersen
Musik: Teis Zacho.
8 Episodes
Reverse
I denne episode samler Miriam Leander Petersen trådene fra podcastens syv tidligere møder sammen med Astrid Pernille Jespersen, professor og leder af Center for Humanistisk Sundhedsforskning (CoRe) ved Københavns Universitet. Som projektleder på forskningsprojektet Den sunde hud bringer Astrid et analytisk blik på de erfaringer, indsigter og fortællinger, der er opstået i samtalerne med fagpersoner, der hver dag arbejder med huden. Sammen udfolder de temaer som omsorg, pleje, berøring, æstetik og identitet – og undersøger, hvad huden kan fortælle os om relationer, intimitet og menneskelig praksis. En eftertænksom og perspektiverende afrunding, hvor Astrid sætter podcastens oplevelser ind i en bredere kulturel og forskningsmæssig sammenhæng. Podcasten er produceret som en del af forskningsprojektet Den sunde hud og finansieret af Carlsbergfondet. Vært: Miriam Leander Petersen Musik: Teis Zacho
Lis, sårsygeplejerske

Lis, sårsygeplejerske

2025-12-1526:40

I denne episode besøger Miriam Leander Petersen sårsygeplejerske Lis på dermatologisk-venerologisk afdeling og Videnscenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital i København. Her udforskes huden som sårbar flade – et sted hvor smerte, heling og omsorg hele tiden balancerer. I mødet med en patient får vi indblik i et behandlingsforløb, hvor huden både viser sin skrøbelighed og sin evne til at komme sig, og hvor relationen mellem sygeplejerske og patient bliver et centralt omdrejningspunkt. Lis fortæller om arbejdet med nogle af de mest smertefulde sår, om erfaringens rolle i vurderingen af hudens signaler, og om hvordan sårbehandling kræver præcision, ro og et særligt blik for det hele menneske. Hun beskriver sig selv som sår-nørd – men hendes fortællinger vidner om et dybt engagement i huden som organ, som livshistorie og som menneskeligt mødested. Episoden giver et indblik i et felt, hvor hudens brudflader rummer både faglighed, omsorg og betydning, og hvor heling ikke kun handler om behandling, men også om nærvær, tillid og det samarbejde, der opstår omkring det sårbare sted. Vært: Miriam Leander Petersen Musik: Teis Zacho Podcasten er produceret som en del af forskningsprojektet Den sunde hud og finansieret af Carlsbergfondet.
Muffe, piercer

Muffe, piercer

2025-12-0825:35

I denne episode besøger Miriam Leander Petersen piercer og kropsmodifikationskunstner Muffe i hans forretning Copenhagen Body Extremes i Indre København. Her udforskes huden som kunstnerisk flade gennem tatoveringer, piercinger, implantater og ekstreme kropsritualer. Praksisser, der både former og belaster huden. Muffe fortæller om arbejdet med mennesker, der bruger kroppen som signal og identitet, og om hvordan kropsmodifikation rummer både teknik, etik og omsorg. Episoden giver et blik ind i et felt, hvor hudens udsmykning bærer betydning, erfaringer og personlige fortællinger, og hvor kroppen bliver et levende arkiv over de mærker, man vælger at bære og det fællesskab, man tager del i. Vært: Miriam Leander Petersen Musik: Teis Zacho Podcasten er produceret som en del af forskningsprojektet Den sunde hud og finansieret af Carlsbergfondet.
Cathrine, kosmetolog

Cathrine, kosmetolog

2025-11-3024:44

I denne episode besøger Miriam Leander Petersen kosmetolog Chatrine i klinikken Naturlig Smuk på Frederiksberg Allé. Her får vi et indblik i en kosmetologisk praksis, hvor hudpleje, æstetik og selvomsorg mødes. Chatrine fortæller om arbejdet med klienter, der kommer med både ønsker og bekymringer om deres hud, og om hvordan hun hjælper dem med at forstå hudens naturlige forandringer – frem for at stræbe efter perfektion. Hun beskriver også arbejdet med intimhårfjerning, hvor tillid, respekt og tydelige grænser er afgørende. Episoden giver et blik ind i et fag, hvor hudens udtryk, klienternes idealer og professionelle vurderinger hele tiden spiller sammen. Her bliver huden et sted, hvor identitet, velvære og omsorg knyttes tæt sammen. Podcasten er produceret som en del af forskningsprojektet Den sunde hud: Kulturteoretiske udforskninger af menneskets synlige organ og finansieret af Carlsbergfondet. Vært: Miriam Leander Petersen Musik: Teis Zacho
I denne episode besøger Miriam Leander Petersen fodterapien i Flexklinikken på Bispebjerg Hospital og taler med fodterapeuterne Tina og Anne Louise. Flexklinikken er et sundhedstilbud, hvor socialsygeplejersker, læger og fodterapeuter arbejder sammen for at hjælpe mennesker, som ofte falder uden for systemet – for eksempel borgere uden fast bopæl, med psykisk sygdom, rusmiddelbrug eller uden CPR-nummer. Huden er allestedsnærværende i fodterapien. Den fungerer som både fysisk grænse, sans og kontaktflade i mødet med sårbarhed, tillid og omsorg. Hvordan kan pleje, nærvær og noget så konkret som et par varme sokker skabe sundhed, værdighed og en følelse af at blive set og rørt ved? Huden bliver her både symptom, fortæller og bro til relationen mellem mennesker. Et indblik i et arbejde, hvor huden er både sår, sans og symbol. Podcasten er produceret som en del af forskningsprojektet Den sunde hud: Kulturteoretiske udforskninger af menneskets synlige organ og finansieret af Carlsbergfondet. Vært: Miriam Leander Petersen Musik: Teis Zacho
Jeanette, massør

Jeanette, massør

2025-11-1724:01

Miriam Leander Petersen besøger massør Jeanette hos Slow Motion Massage på Islands Brygge i København. Her arbejdes der med huden som kontaktflade, sansende organ og professionelt redskab. Samtalen tager afsæt i Jeanettes mange år som massør og kredser om berøring, nærhed og velvære – men også om hudens intime karakter og den gensidige respekt, der skal være til stede, når kroppe mødes. Det handler om tryghed og tillid, om grænser og professionalisme, og om den tavse kommunikation, der opstår i mødet mellem hænder og hud. Et indblik i et arbejde, hvor kroppen er et åbent felt, og hvor muskel, hud og sind hænger tæt sammen. Vært: Miriam Leander Petersen Musik: Teis Zacho Podcasten er produceret som en del af forskningsprojektet Den sunde hud: Kulturteoretiske udforskninger af menneskets synlige organ og er finansieret af Carlsbergfondet.
Ida, vuggestuepædagog

Ida, vuggestuepædagog

2025-11-1025:53

I denne episode besøger Miriam Leander Petersen Edel Liisberg Børnehus integreret vuggestue og børnehave i Nordvest i København og taler med Ida, der er vuggestuepædagog.Huden i vuggestuen bliver et pædagogisk redskab i omsorg, læring og fællesskab. Samtalen handler om berøring, omsorg, intimitet og læring om min hud, din hud – og hvor jeg selv slutter, og verden begynder.Et indblik i et arbejde, hvor nærhed, grænser og sanser hele tiden er i spil.Vært: Miriam Leander PetersenMusik: Teis Zacho
Helleloa, frisør

Helleloa, frisør

2025-11-0322:08

I denne første episode møder Miriam Leander Petersen frisøren Helleloa, der arbejder i en salon i København. Samtalen handler om arbejdet med hovedbunden og huden – og om, hvordan berøring, pleje og opmærksomhed på huden er en naturlig del af frisørfaget. Et indblik i et arbejde, hvor kontakten med huden er en del af både håndværket og omsorgen for kunden. Podcasten er produceret som en del af forskningsprojektet 'Den sunde hud: Kulturteoretiske udforskninger af menneskets synlige organ' ved Center for Humanistisk Sundhedsforskning (CoRe) og er finansieret af Carlsbergfondet. Musik: Teis Zacho.
Comments 
loading