Claim OwnershipKongerækken
Subscribed: 2,249Played: 20,654
Subscribe
© 2025 Kongerækken
Description
Historiepodcasten Kongerækken består af Hans Erik Havsteen og Anders Olling. Sammen har vi siden 2015 formidlet historie via podcast, foredrag, i bøger og som magasinredaktører. Lyt med!
86 Episodes
Reverse
I begyndelsen af 1600-tallet opstod en ny magt på stepperne mellem Moskvastaten, Polen-Litauen og Osmannerriget: Kosakstaten, eller Hetmanatet, forløberen for vores dages Ukraine. Kosakkerne var ofte bortløbne bønder og valgte på semidemokratisk vis deres leder, hetmanen. Men trods kosakkernes militære styrke og diplomatiske snilde var de presset til alle sider… Serien udgives i samarbejde med Ukraine House in Denmark og med støtte fra Politiken Fonden, Kulturministeriet og Slots - og K...
I begyndelsen af 1978 vidste ingen, at Iran stod overfor en revolution. Men oprøret kom, og i januar 1979 måtte shah Mohammed Reza Pahlavi måtte forlade Iran for aldrig at vende tilbage. Men hvad nu? Snart kom Ayatollah Khomeini hjem fra sit eksil, og snart blev den folkelige revolution til en islamisk revolution. Serien udgives med støtte fra Carlsbergfondet.
Efter mange år uro og bitter strid tog autokraten Reza Shah Pahlavi magten og blev shah i 1925. Han forsøgte op at modernisere det tilbagestående Iran, men hans lidt for tætte samarbejde med tyskerne betød, at han blev tvunget til at abdicere under Anden Verdenskrig. Han blev afløst af sin søn, Mohammad Reza Pahlavi, og i årene efter 1945 blomstrede de demokratiske kræfter i Iran. Men i 1953 blev den populære premierminister Mohammad Mosaddegh væltet i et USA-støttet kup, fordi han vill...
1800-tallet blev en sej kamp for at reformere det tilbagestående Iran. Igen og ogen stillede snævre interesser sig i vejen for fremskridtet, mens shaher med lommesmerter solgte landets ressourcer til fremmede magter. Det udløste i 1890'erne nærmest oprør, da shahen solgte alle rettigheder på tobakshandel til et britisk selskab. Til sidst gik den ikke længere. Gejstlige, handelsfolk og progressive intellektuelle fremtvang i 1906 grundlovsrevolutionen, og shahen måtte give afkald på sin u...
I løbet af 1600-tallet gik det ned ad bakke for den engang så stærke safavide-slægt, hvis herskere i eftertiden fremstår som en flok fordrukne horebukke uden politiske evner. I 1722 blev de væltet af pinden af afghanske oprørere, der indtog Isfahan. Ud af det efterfølgende kaos tog en ekstraordinært effektiv hærfører med turkmensk baggrund magten. Han lod sig i 1736 krone under navnet Nadir Shah, hvorefter han slog osmannerne og retableret rigets gamle grænser. Og så kunne man jo påstå, at de...
Efter en lang periode under invaderende rytterfolks åg fik en halvobskur religiøs orden fra en afsidesliggende egn pludselig store ambitioner. Slægten er kendt som safaviderne og gradvis tog de magten i Iran i 1500-tallet. Under deres herredømme gik Perserriget ind i en storhedstid - i hvert fald i en periode. Men det måske vigtigste ved safavidernes herredømme var deres tro. De gjorde nemlig shia-islam til statsreligion, og dermed blev Iran ledt ind på en anden religiøs vej end de øvrige mus...
Efter den arabiske invasion i 600-tallet begyndte islamisering af Persien, men efterhånden begyndte perserne at bruge sproget som en form for modstand mod den arabiske dominans. Faktisk gik persisk litteratur fra 1000-tallet og frem ind i lidt af en guldalder, som er blevet kendt som den persiske renæssance med store digternavne såsom Ferdowsi, Hafez og Rumi. Denne 'åndelige oprustning' blev også nyttig, da Persien under dramatiske omstændigheder blev invaderet af stærke rytterfolk som først ...
Sassaniderne sad på magten i Iran i flere hundrede år og gjorde den i dag nærmest glemte religion zarathustrisme til statsreligion. Men mens sassaniderne havde travlt med at bekæmpe byzantinerne, opstod islam pludselig på Den Arabiske Halvø, og snart rettede muslimerne blikket mod Persien. Snart var sassaniderne fortid, og Iran blev en del af den muslimske verden. Men det betød bestemt ikke, at Irans kulturelle indflydelse forsvandt. Serien om Irans historie er støttet af Carlsbergfondet.
Alexander den Store underlagde sig Perserriget, men han levede ikke længe, så en af hans generaler, Seleukos Nikator, tog magten i den Persien. Hans slægt, seleukiderne, holdt på magten i omkring 250 år, mens de introducerede en græsk-persisk blandingskultur - den såkaldte hellenisme, alt i mens de kæmpede med romerne og stammer fra Centralasien. Efter seleukidernes fald tog en af disse stammer, partherne, over. I dem fandt Rom en formidabel modstander, og den romerske feltherre Crassus...
Achaimenide-dynastiet holdt fast i det enorme persiske imperium, og i 500-400-tallet f.Kr. opførte storkongerne Dareios 1. og Xerxes den ceremonielle hovedstad Persepolis, som i dag er et af antikkens helt store hotspots. Xerxes havde dog ikke stort held med at undertvinge sig de græske bystater, og i 300-tallet f.Kr. blev perserne løbet over ende af Alexander den Store. Dermed var Achaimenidernes tid forbi. Serien er støttet af Carlsbergfondet.
Storkongen Kyros samlede for 2.500 år siden det største imperium, verden hidtil havde set, og både hos den græske historiker Herodot og i Det Gamle Testamente kan vi i dag læse Perserrigets store betydning for datidens verden. Og selvom Kyros den Store ikke var muslim, hyldes han den dag i dag af nutidens islamiske republik i Iran, og det hævdes ligefrem, at han stod bag ‘verdens første menneskerettighedserklæring’. Men kan det nu være rigtigt? Serien er støttet af Carlsberg...
Vi runder vores serie om blindhedens historie af med en helt anden form for blindhed, nemlig ordblindhed. Begrebet ordblindhed har været kendt siden slutningen af 1800-tallet, men fænomenet er naturligvis ældre. For mens vi har flere tusind breve fra Christian 4., så findes der næsten intet fra hans fars, Frederik 2.s, hånd. Hvordan kan det være? Det skyldes naturligvis, at den succesrige renæssancekonge led af ordblindhed, længe før ordet fandtes. Det var dog tilsyneladende ingen forhindring...
I disse år er der stort fokus på Danmarks omsorgsvæsen i perioden 1930-80, og det har ikke skortet på kritik af socialdemokraten K.K. Steinckes socialreformer i 30’erne og de institutioner, der opstod i denne periode. Og det da heller ingen dans på roser at være barn på statens blindeinstitutter i denne periode. Erindringer fra livet på statens blindekostskole ved Kalundborg kredser i hvert fald om stor sorg over at være sendt på børnehjem eller kostskole som helt lille. Og i vidnesbyrdene fr...
Det var bestemt ikke luksuriøse forhold, elverne på Danmarks første blindeinstitut blev tilbud. De opholdt sig i det samme rum til både overnatning, undervisning, arbejde og ophold i øvrigt, og det blev så tidligt som i 1820’erne anset for at være et problem. Derfor tager staten over i 1850’erne, og den smukke skole på Kastelsvej i København bliver opført. Nu hedder institutionen Det Kongelige Blindeinstitut, og målet er især at styrke elevernes boglige egenskaber, men snart løb tiden o...
Det franske blindeinstitut i Paris blev en inspiration for det øvrige Europa, og i 1805 kom danskere på besøg og tog ideerne med tilbage til Danmark. I 1811 blev dørene slået op i et privat blindeinstitut under den såkaldte Kjæde-Orden. Men det blev en spæd start. Der var plads til blot 12 elever. Serien udgives i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Nota-service.
Længe var flertallet af blinde henvist til et liv med tiggeri, men i oplysningstiden begyndte der at ske noget. Den blinde komponist og sangerinde Maria Theresia Paradis (som i øvrigt udviklede sin egen form for punktskrift) skabte opmærksomhed om blindesagen, og det var med til at bane vejen for den første moderne institutioner for blinde i Paris i 1785. Nu skulle blinde lære at forsørge sig selv. Serien udgives i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Nota-service.
I en serie på seks afsnit dykker Kongerækken ned i blindhedens historie - en kulturhistorie, som i den grad fortæller meget om samfundet og synet på marginaliserede grupper gennem tiden. Vi begynder i antikken, hvor blinde skikkelser spiller en rolle allerede i den allertidligste europæiske litteratur. Serien udgives i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Nota-service.
Oftest forbinder vi korstogene med Mellemøsten, men det foregik mange steder, både på vore breddegrader i Østersøen og i Spanien. For mens korstogsbevægelsen mistede grebet om Det Hellige Land, så opnåede man store sejre under og reconquistaen på den Den Iberiske Halvø samt Valdemar Sejr i Baltikum. Men efterhånden som middelalderen skred frem, blev det stadigt sværere at forene kristenheden i et stort, fælles projekt. Og 1500-tallets splittelse mellem protestanter og katolikker blev de...
I anden halvdel af 1100-tallet var korsfarerstaterne i Mellemøsten presset af en ny mægtig fjende, Saladin, der havde samlet den muslimske verden. Samtidig prægede indre splid magthaverne i Jerusalem og hjælpen fra Europa var ikke lige så stabil som tidligere. Alligevel rystede det hele den kristne verden, da Jerusalem blev erobret af Saladin i 1187.
Med oprettelsen af de nye korsfarerstater i Mellemøsten havde muslimer fået en fælles fjende at bekæmpe. Så mens teorierne om retfærdig krig blev videreudviklet af Bernhard af Clairvaux i Vesteuropa begynder muslimerne at føre jihad mod korsfarerstaterne...
Comments
Download from Google Play
Download from App Store
United States