DiscoverAI, en Dans på Roser
AI, en Dans på Roser
Claim Ownership

AI, en Dans på Roser

Author: Dan Rose

Subscribed: 20Played: 132
Share

Description

En podcast til folk, der arbejder med AI. Dan Rose, stifter af AI-huset Todai, inviterer profiler fra erhvervsliv, politik og forskning ind til skarpe samtaler om kunstig intelligens - med fokus på teknologiens virkelige betydning for forretning, samfund og konkurrenceevne.


Vi sætter det faglige niveau op og går et skridt dybere med både teknologien og adoption af kunstig intelligens. Vi taler ikke buzzwords og smarte one-liners. Ingen forklaringer af gængse AI-termer. 


Podcasten er lavet til dem, der allerede arbejder med AI, hvor samtalerne går på, hvordan AI skal implementeres og adopteres, skaber værdi, kan reguleres og de reelle praktiske erfaringer. Og vi gør det i en tone, der er direkte, faglig og uden alt det AI-hype og raket-emojis.


Podcasten udkommer som lyd og video. Nye episoder hver uge.

32 Episodes
Reverse
I denne uges episode, tager Dan Rose fat i et emne, han er skeptisk omkring - AI til investering. Afsnittet er en snak med Jannik Malling, Co-founder & Co-CEO i Public.com (en investeringsplatform) om, hvad AI faktisk gør i finans – og hvad den ikke bør få lov til. Public startede med en AI research-assistent i 2023, og bevæger sig nu mod det, Jannik kalder “agentic brokerage”: ikke en altomfattende robot, der handler frit, men micro-agents, der udfører meget veldefinerede workflows med f...
Hver gang der kommer en ny feature i ChatGPT eller Lovable, dør 1.000 virksomheder. For det produkt eller den ydelse virksomhederne leverede, er ikke længere unikt og pengene værd. Helt tilfældigt blev det her podcast-afsnit optaget dagen efter ChatGPT Health udkom, som man kunne se som en ny konkurrent til Corti. Men er det det? Dan Rose debatterer problemet med Andreas Cleve, CEO og Co-founder af Corti, om hvordan man bygger et AI-produkt med en sikker “moat”, når de store modeller bliver b...
Når du skal tilpasse din organisation til den fremtid med de nye muligheder og forudsætninger AI kommer med, skal du kunne forestille dig den fremtid. Men det har vi mennesker ret svært ved. Heldigvis findes der mennesker som Sofie, der er eksperter i lige netop det. I denne her episode taler Dan Rose med Sofie Hvitved, Senior Futurist ved Instituttet for Fremtidsforskning, om hvorfor jagten på sikre AI-forudsigelser er en blindgyde - og hvorfor forestillingsevne, scenarier og arbejde med usi...
416 forskere siger “ingen AI” til kvalitativ forskning. Ugens gæst mener, at det netop er her, forskningen risikerer at lukke for kritik og modspil. Og nej - denne her snak er ikke kun for forskere, men for alle der arbejder med viden, vurderinger og beslutninger. I denne her episode tager Dan Rose og Henning Langberg fat i, hvad der egentlig sker, når et helt felt afviser et værktøj kategorisk - og hvordan sprogmodeller i praksis kan blive en kritisk stemme, der udfordrer bias, idéer og konk...
I 2025 blev vi klogere på AI som teknologi. Noget var som vi forventede og andet var ikke. Et par af de myter vi skal efterlade er, at AI “tørrer verdens vandressourcer ud”, og at dansk AI-infrastruktur i sig selv gør os førende. I det her soloafsnit piller Dan Rose myterne fra hinanden med tal og proportioner. Samtidig peger Dan på to store tendenser, der sandsynligvis kommer til at definere 2026. Dan taler om: Vand- og energimyten: Hvorfor “en prompt = ½ liter vand” er en misfor...
At vibe code en prototype er én ting. At sætte vibe-coded løsninger i produktion i enterprise er noget helt andet. Og det er præcis den forskel, Dan Rose og Steffen Bojer taler om i denne her episode. Steffen arbejder til daglig med emerging tech og production-grade løsninger hos Columbus. Her bruges vibe coding allerede til rigtige applikationer – med rigtige brugere, rigtige data og rigtige konsekvenser. Vi taler om: - Fra prototype til produktion: Det er nemt at vibe code. Det svære er dat...
Organiseringen af AI i en etableret virksomhed kræver mange overvejelser. Og dem har Pernille Pagh gjort sig. Vi snakker om, hvordan Pernille Pagh, Chief Digital Officer og Co-Director of Marketing i Fibia / WAOO er gået pragmatisk og eksperimenterende til AI-adoptionen. Nej til Center of Excellence (CoE): Pernille argumenterer for at et AI CoE, kan skabe et “elfenbenstårn” og en kløft mellem staben og forretningen. I stedet er ansvaret decentraliseret: Kundeservicechefen ejer AI-invest...
"Jeg sagde ja til jobbet med ét sæt kompetencer. To måneder senere var de forældede." Sådan beskriver Thor Neumann Andersen sin start som leder i Zendesk, netop som virksomheden gik all-in på en radikal AI-transformation. Han stod over for et valg, som tusindvis af danske mellemledere står over for lige nu: Skal jeg flygte til et "sikkert" job (som nok også bliver ramt af AI om 2 år)?Eller skal jeg genopfinde mig selv, min rolle og mit team?Thor valgte det sidste. I dagens afsnit tager vi dig...
I denne uges afsnit dykker Dan Rose ned i de hårde tal bag AI-økonomien gennem et studie fra Anthropic, et kig på boblen og betydningen af de kommende reklamer i ChatGPT. Vi skal også forbi en pinlig skandale hos Deloitte, der (igen) er blevet fanget i at levere AI-hallucinationer til millioner af kroner, og så hylder vi det offentlige for et "kedeligt" projekt hos ATP, der viser præcis, hvordan man skaber værdi med AI. Og til sidst EU's nye forslag, der risikerer at udvande den vigtigste del...
Teknologien er ikke længere flaskehalsen. Det er din organisation. Med afsæt i en ny McKinsey-rapport, Danske Banks årsrapport og et opsigtsvækkende jobopslag fra Novo Nordisk, tegnes et billede af en ny virkelighed: Vi bevæger os væk fra teknisk fascination og direkte ind i en organisatorisk modningsfase. Og her falder mange virksomheder i "effektiviseringsfælden". De bruger AI til at gøre de gamle processer hurtigere, i stedet for at transformere forretningen. Dette afsnit er en genne...
Dan Rose taler med Thomas Hørslev, Co-founder i AnnoAnno, om en meget markant dansk case lige nu: at gå fra 70 til 20 medarbejdere - og erstatte 50 stylister med en fuldautomatiseret AI-stylingmotor. Episoden giver dig et klart eksempel på, hvordan du skal gennemføre en AI-transformation, når Dan og Thomas dykker ned i: Hvordan de kunne sætte tal på, hvornår de kunne starte AI-transformationenHvordan de testede og beviste casen på rigtige kunder, inden de tog beslutningen om at fyre 50 mennes...
Hvad sker der reelt under motorhjelmen på de store sprogmodeller? I dette kigger vi på tre indflydelsesrige blogposts fra topforskere hos OpenAI, Thinking Machines Lab og Chroma. Vi lærer, hvorfor den "transparens", vi tror vi har, når modeller viser deres tankeproces, ofte er en illusion eller efterrationalisering designet til at tilfredsstille os. Vi diskuterer, hvorfor jagten på 100% konsistente svar (determinisme) er både ekstremt dyr og ofte forretningsmæssigt unødvendig. Til sidst analy...
Hvordan måler man egentlig, om AI-adoptionen virker? Og hvorfor bliver ordet “måling” nærmest et fy-ord i mange organisationer? Det kan faktisk gøres ret simpelt. Dan Rose taler med Casper Guldager, Director for NewTech i KPMG, om kunsten at måle det, der faktisk betyder noget. For uden måling - ingen retning. Og uden retning - ingen gevinst. De taler om: Hvorfor virksomheder ofte ikke ved, hvad de får ud af deres AI-investeringerHvordan man måler uden at skabe frygt for “overvågning”Hvad led...
Hvem får mest ud af AI - eksperter eller begyndere? Dan Rose går systematisk til spørgsmålet på tværs af studier og praksiserfaringer. Pointen er faktisk ikke sort/hvid: Effekten afhænger af opgavetypen, arbejdsprocessen og måden værktøjet bruges på. Du kan i afsnittet høre om: Eksperter henter størst gevinst på åbne, komplekse og strategiske opgaver; begyndere løftes mest på små, veldefinerede opgaver med facit.Hvordan eksperter i et domæne naturligt bruger AI-værktøjer bedre. Kr...
De fleste virksomheder måler på resultater. Få måler på beslutningerne, der skabte dem. I denne her episode taler Dan Rose med Berit Brouer, Director of Models & AI hos ZeroNorth, om decision science - kunsten at tage bedre beslutninger. De taler om: Hvorfor vi sjældent lærer af vores beslutningerHvordan virksomheder kan måle kvaliteten af deres beslutningerHvornår man skal lade algoritmen køre og hvornår man skal tage rattet tilbageHvordan man designer fleksible planer, der kan tåle vir...
Vi taler forskelligt om AI – afhængigt af, hvor vi er. På arbejdet handler det om forankring, implementering og governance. Derhjemme handler det om at få hverdagen til at glide. I denne episode taler Dan Rose og tech-formidler David Guldager om, hvordan de to sprog og adfærdsmønstre smelter sammen – og hvorfor det forandrer både adoptionen og kulturen omkring AI. De taler om: Hvad virksomheder kan lære af forbrugernes brug af AIRisikoen for “shadow AI” og de tavse cyborgsHvorfor enterprise a...
AI lover gennemsigtighed – men gør den os i virkeligheden mere magtesløse? Sammen med Martin Ågerup, direktør for Skattebetalerne, undersøger vi, om AI kan skabe reel transparens mellem borgere og stat, eller om kompleksitet og automatiserede afgørelser i stedet svækker retssikkerheden. Vi taler om økonomiens næste fase: Kan AI udløse ekstrem vækst – eller rammer vi organisatoriske og energimæssige flaskehalse? Og hvad sker der, hvis kun de mest kompetente får gevinsten, mens resten hægtes af...
Soloafsnit med Dan Rose. OpenAI’s nye brugsdata peger på et markant skifte: 73% af ChatGPT-brug er nu privat og 27% arbejde. Det ændrer forudsætningerne for AI-adoption i virksomheder – fra “basiskursus i prompting” til styring af vaner, governance og sikkerhed, når medarbejdere tager deres private praksis med på job. Dan går også ned i decision intelligence: hvordan omsætter vi mere (og bedre) viden til bedre beslutninger? Dertil en kritik af Danmarks Statistiks “42% bruger AI” – hvorfor tal...
Et to-timers kursus i AI skaber ingen varig effekt. Det er konklusionen i denne her snak mellem Dan Rose og Barbara Isaksen, Head of AI Adoption i Todai. Vi taler om, hvorfor træning i AI aldrig kan stå alene, men altid må kobles til forandringsledelse og kultur. Om mellemledernes afgørende rolle, AI-shame blandt medarbejdere, og hvordan virksomheder kan opbygge interne communities, ambassadørprogrammer og kontinuerlig træning, der faktisk ændrer arbejdsprocesserne. Du får konkrete bud på: Hv...
Vi er langt mindre enige om AI-projekters succeskriterier og god kvalitet, end vi går og tror. Hvis man ikke har den fundamentale enighed på plads, fejler man med sikkerhed. Som eksempel hævder en ny rapport fra MIT, at 95% af generative AI-projekter fejler. Men hvad betyder det egentlig at fejle - og hvordan definerer vi succes? I dette soloafsnit stiller Dan Rose ind på sine erfaringer med at implementere AI i praksis, og hvorfor succeskriterier er langt sværere (og vigtigere), end de flest...
loading
Comments 
loading