Discover
Elsker The Beatles
180 Episodes
Reverse
For en uge siden udkom den nye udgave af "Rubber Soul" med The Beatles. En Super Duper Hyper Deluxe Edition. Denne episode er lavet 72 timer efter udgivelsen og er en såkaldt "Instant Reaction" - eller spontan reaktion på den udgivne materiale. Nikolaj Muldkjær og Andreas Smedegaard er brandvarme, og kommer med store mængder passion, engagement og ja; begejstring. Vi taler om remixet af Giles Martin, outtakes, den nye sang "Little Girl", men selvfølgelig også Mono-pladen og US Rubber Soul som mange ser som den rigtige. I hvert fald på den anden side af Atlanterhavet. Det er med kort aftræk at vi skyder - håber episoden kan give mere lyst til at lytte på pladerne og måske få nogle op af stolene i raseri eller jubel over vores holdninger. Lyt med - og tjek podcasten på facebook og i bog: https://hakon-holm.dk/shop/elsker-the-beatles/
Placeret i fornemme og passende rammer, kaster Peter, Ask og Niels sig ud på en farefuld musikalsk opdagelsesrejse. Abbey Road side 2 er på menuen, og der er voldsomt mange ting at tage stilling til. Hvad enten du nyder solen, kigger på den blå himmel, barberer dig i mørket, pakker dig ind i plastic, eller måske kravler ind af vinduer, så er der noget at glæde sig til. For der venter intertekstuel musikanalyse, tekst-undersøgelse, referencer til klassisk musik og fælles latter- og jubelbrøl ledsaget af flygel og guitar. Toppermost formatet strækkes til det yderste, for der er mange sange at tage stilling til på denne legendariske pladeside. Og hey; Hvad kunne The Beatles være blevet til hvis nu...? Peter Grønborg er faglig leder i Udviklingsafdelingen på Det Kgl. Teater. Og så er han musiker on the side med egne udgivelser bag sig.For Peter er The Beatles selve DNAet al musik og en passion, der har fulgt ham, så længe han kan huske. Ask Hasselbalch er filminstruktør, kendt for blandt andet Antboy-filmene, Skammerens Datter II samt TV 2's julekalender Kometernes Jul. Han har været fan af The Beatles igennem hele livet og har en stor passion for bandets musik og historie. https://hakon-holm.dk/shop/elsker-the-beatles/
Side 1 på Abbey Road er indbydende når man sætter den på pladespilleren. Mørkegrønt, saftigt æble der drejer rundt på den kulsorte vinylskive. Den er også dejlig at tale om. I denne episode af "Toppermost" dykker Ask, Peter og jeg, Niels Harild, ned i sangene en for en. Der er mange gode betragtninger undervejs og spørgsmålene står i kø: Hvem handler "Come Together" om? Var der ingen der turde fortælle Frank Sinatra at George havde skrevet "Something"? Må man lave sange om seriemordere? Burde John have sunget "Oh Darling"? Hvorfor skal Ringo altid ned under vandet? Er det i orden at afbryde en sang med The Beatles? Lyt med – selskabet er godt: Ask Hasselbalch er filminstruktør og står bl.a. bag Antboy-filmene, Skammerens Datter II og TV 2's Kometernes Jul. Og så er han Beatles fan helt ind i knoglerne. Musikken har fulgt ham, så længe han kan huske og selv efter et helt liv med Beatles opdager han stadig nye detaljer, historier og øjeblikke i sangene, der får fascinationen til at blusse op på ny. Peter Grønborg er også med og det er altid dejligt - også fordi han har medbragt guitar. Peter Grønborg er faglig leder i Udviklingsafdelingen på Det Kgl. Teater. Og så er han musiker on the side med egne udgivelser bag sig. For Peter er The Beatles selve DNAet al musik og en passion, der har fulgt ham, så længe han kan huske. God fornøjelse med lytning. https://hakon-holm.dk/shop/elsker-the-beatles/
Abbey Road med The Beatles fra 1969 er endelig på "Toppermost" plakaten. I første del af tre dykker vi ned i albummets forhistorie. Vi taler om et band der på bagkant af januar måneds "Get Back sessions" er fragmenteret med splid om bandets fremtid, ægteskaber, filmindindspilning, senge happenings og elektroniske eventyr som forstyrrende faktorer. Og så er der jo lige en Digestive kiks der bliver "lånt"... Derudover kommer værten i klart mindretal omkring "Old Brown Shoe", vi drøfter "The Ballad Of John And Yoko" og griner af "You Know My Name" der blev færdiggjort i 1969. Og hvad betyder det at have en ny mixerpult? Episoden er lavet i godt selskab med to herlige mennesker; Ask Hasselbalch er filminstruktør, kendt for blandt andet Antboy-filmene, Skammerens Datter II samt TV 2's julekalender Kometernes Jul. Ask har været fan af Beatles, så længe han kan huske, og fascinationen er kun vokset med årene. Sangene har fulgt ham gennem livet, og han bliver stadig ved med at opdage nye detaljer, historier og små øjeblikke i musikken, som får ham til at forelske sig i bandet på ny. Peter Grønborg er faglig leder i Udviklingsafdelingen på Det Kgl. Teater. Og så er han musiker – bl.a. i The Fab Five der spiller Beatles live. For Peter er The Beatles selve DNAet i al musik og en passion, der har fulgt ham, så længe han kan huske. https://hakon-holm.dk/shop/elsker-the-beatles/
I denne ekstra episode afbryder "Elsker The Beatles" sommerferien for at tale med gode Søren Mathiesen om de nye udgaver af "Rubber Soul" der udkommer den 2. oktober. Vi vender formater, indhold, valg, fravalg og hygger om en hjørnesten i Beatles-kataloget. Billedet: Søren Mathiesen henviser til en god ven, Stig Mikkelsen, der benævner pladen "Robert´s Owl". Den har så fået sit eget cover. https://hakon-holm.dk/shop/elsker-the-beatles/








