DiscoverThe Glow Inst.
The Glow Inst.
Claim Ownership

The Glow Inst.

Author: The Glow Inst.

Subscribed: 1Played: 8
Share

Description

Velkommen til The Glow Inst. Podcast - en podcast, hvor vi inviterer dig til at tage en pause fra de følelser, internettet vækker i os. Her handler det om at give opmærksomhed til de små ting, der ofte bliver overset, men som har en dyb indvirkning på os. Gennem samtaler med inspirerende gæster udforsker vi, hvordan vi kan kultivere mere skønhed, mening, melankoli, wholesomeness og fortryllelse i hverdagen. Vært: Fulvia Kryger. Producer og klipper: Rikke Collin. Musik: Fanny Wree. Art work: LA GRAPHIC DESIGN.
9 Episodes
Reverse
"Vi kan ikke beslutte os for, hvad vi skal kunne lide. Musik er instinktivt og fysisk – kroppen vælger for os." Christine Milton. Hvilken slags musik vælger din krop og hjerte for dig? Og hvad fortæller din allerførste CD om dig? Hvor tydeligt kan du egentlig huske musikken fra den tid? Hvad med dine playlister? Hvad afslører de om den person du er? Playlister er nemlig et lille fotoalbum – en personlig tidskapsel af følelser, begivenheder og menneskerne der har formet dig og dit smukke liv. Uanset om du hører gamle albums eller helt nye sange, kan musik sætte gang i den vildeste feel-good-cocktail i kroppen. Og i denne uge har jeg besøg af radiovært Christine Milton. Sammen dykker vi ned i, hvordan musik former os helt fra barndommen og bliver ved med at påvirke vores liv. Vi taler også om, hvordan de store popikoner endte med at blive vores første følelsesmæssige lademaskiner, og hvorfor bestemte sange kan fungere som små tidskapsler, der straks vækker minder og følelser til live. Links: Christines playliste til os Poptur på DR Lyd      
I denne episode har jeg besøg af Rikke Rasmussen, co-founder af Moshi Moshi Mind og nervesystemsterapeut, til en samtale om noget, der både kan føles som en luksus, en nødvendighed og nogle gange næsten et tabu: alenetid. Vi taler om den dybe frihed, der ligger i at turde være alene, og om hvordan alenetid kan blive en kilde til ro, nærvær og fornyet energi i en verden fuld af støj. Rikke deler ærligt og generøst ud af sine egne erfaringer, både som menneske, iværksætter og terapeut, om det at slutte fred med behovet for alenetid, og om hvordan den kan blive et aktivt tilvalg frem for et nødvendigt fravalg. Sammen udforsker vi, hvordan pauser, stillhed og rum til os selv kan give plads til kreativitet, klarhed og selvforbindelse. Det er en samtale om at vælge sig selv til, om at finde ro i det enkle, og om at opdage, at alenetid er nærvær med sig selv. Lad os sætte tempoet ned og mærke, hvad der egentlig sker, når der ikke sker noget. Du kan finde Rikke her. Podcasten er klippet og tilrettelagt af Rikke Collin. Artwork: LA Graphic    
Kender du det der med, at du mærker noget i kroppen; en forandring, et symptom, noget der ikke plejer at være der, og tænker: "Det her burde jeg faktisk tale med min læge om" Men så går dagene, og du håber, det bare går over af sig selv. Måske spørger du bare chatten og håber på afklaring. I denne episode taler jeg med to læger om netop dét: hvorfor vi udskyder lægebesøget og hvad der faktisk sker i kroppen, når vi gør det. De deler deres erfaringer og giver konkrete råd til, hvordan vi kan blive bedre til at handle på det, vi mærker, i stedet for at gå og vente. Vi taler også om de sætninger, mange af os bruger som undskyldninger som f.eks. "Jeg har ikke tid lige nu, så jeg venter lidt" og hvad de egentlig dækker over. En samtale om travlhed og alt det menneskelige, der gemmer sig bag den udskudte lægetid. Med Kristine Bissenbakker og Christina Figgé-Morrison fra det nystartede Lua Health.
The Glow Inst. Podcast er tilbage med knurhår og potter! Efter 12 måneders pause er podcasten endelig tilbage! I dette comeback-afsnit har jeg inviteret Rikke Collin til en reflektion over spørgsmålet: Hvad kan vi egentlig lære af katte? Vi taler om kattens evne til at hvile i sig selv, sætte grænser og kræve sin plads og hvordan vi som mennesker måske kunne have godt af at betragte hvad vores pelsede venner gør. Det bliver en samtale om selvomsorg, frihed, og hvorfor det nogle gange er helt okay at trække sig tilbage og bare stirre ud i luften. Vi har lavet afsnittet til dig, der også elsker katte eller bare trænger til at blive mindet om, at du ikke behøver være produktiv hele tiden. Fulvia PS: Elsker du The Glow Inst. Podcast? Og har du lyst til at være med til at støtte den? Klik her og send f.eks. en 10 kr., når der udkommer et nyt afsnit. Din støtte går direkte til produktion, redigering, udstyr og alt det usynlige arbejde, der ligger bag hvert afsnit. Selv et lille beløb – 10, 20 eller 30 kr. om måneden gør en stor forskel. Du kan støtte her. Tak fordi du lytter! 
Personlig træner og cand.scient i idræt, Celine Sofie Jensen, er dagens gæst til en samtale om mad, krop og følelser. Hvordan kan vi lære at blive mildere og mere omsorgsfulde overfor os selv, når nu, vi er vokset op med en kultur, der har givet os et forvrænget selvbillede og urealistiske skønhedsidealer? Vært: Fulvia Kryger. Producer og klipper: Rikke Collin. Musik: Fanny Wree. Art work: LA GRAPHIC DESIGN. Anbefalinger i episoden: Podcasten 'Maintenance Phase' med Aubrey Gordon BBC Radio4-podcastserien 'Witch' @Celinesofiejensen på Instagram
Fulvia har besøg af Ida Unmack Larsen for at tale om, hvordan man sørger for at passe på sig selv, når man den største del af tiden skal være der for andre. Hvordan kan man tage pauserne, hvordan kan man finde et sprog og hvordan kan man mærke ordentligt efter? Vært: Fulvia Kryger. Producer og klipper: Rikke Collin. Musik: Fanny Wree. Art work: LA GRAPHIC DESIGN.
Journalist, skribent og podcastvært, Lucia Odoom, gæster sofaen hos Fulvia til en samtale om, hvordan de husker deres yngre jeg - og hvad vi kan lære af ældre generationer. Det er en samtale om ungdom, nostalgi, sentimentalitet og hvorfor 90'erne var fantastiske. Vært: Fulvia Kryger. Producer og klipper: Rikke Collin. Musik: Fanny Wree. Art work: LA GRAPHIC DESIGN.
Første gæst i The Glow Inst. Podcast er Camilla Skov, der står bag 'Vegetarisk Hverdag'. For få måneder siden flyttede hun til Falster sammen med sin familie for at dedikere sig til et mere roligt liv. Sammen med Fulvia taler hun om glæden ved - og kunsten - at forsøge at slappe af, komme ned i gear og være til stede. Vært: Fulvia Kryger. Producer og klipper: Rikke Collin. Musik: Fanny Wree. Art work: LA GRAPHIC DESIGN. Anbefalinger i afsnittet: - Podcasten 'We Can Do Hard Things' - afsnittet 'Laziness Does Not Exist with Devon Price'. - Wellbeing Economy Alliance Denmark og deres arbejde - Bogen 'Underskud' af Emma Holten    
Velkommen til The Glow Inst. Podcast - en podcast, hvor vi inviterer dig til at tage en pause fra de følelser, internettet vækker i os. Her handler det om at give opmærksomhed til de små ting, der ofte bliver overset, men som har en dyb indvirkning på os. Gennem samtaler med inspirerende gæster udforsker vi, hvordan vi kan kultivere mere skønhed, mening, melankoli, wholesomeness og fortryllelse i hverdagen. Vært: Fulvia Kryger. Producer og klipper: Rikke Collin. Musik: Fanny Wree. Art work: LA GRAPHIC DESIGN.
Comments