DiscoverALT fortalt
ALT fortalt
Claim Ownership

ALT fortalt

Author: Alt for damerne

Subscribed: 251Played: 3,139
Share

Description

'ALT fortalt' er ALT for damernes ugentlige samtalepodcast, hvor vi inviterer to kendte danskere indenfor i studiet til en snak om det, der rører sig lige nu. Hvad har vi været optaget af? Hvad har været ugens højdepunkter og lavpunkter? Er vi blevet klogere undervejs? Og hvad er vores bedste kulturanbefalinger lige nu? Vi vender både de store og alvorlige emner og de sjove, lette og lidt mere finurlige, og der er altid plads til personlige historier og anekdoter.

Vært: Caroline Heidemann
215 Episodes
Reverse
Line Jensen har netop fejret sin 50-års fødselsdag med en stor fest, men hun overvejede længe, om hun overhovedet havde lyst til al den opmærksomhed, der følger med, når man inviterer alle sine venner til Møn for at fejre én selv. I gave fra sin mand fik hun noget helt særligt: Til vinter skal hun tre uger alene til Rom, hvor hun kan gøre præcis, hvad hun har lyst til – ligesom dengang hun var ung, før mand og børn. Cecilie Nørgaard har gået en del af Vesterhavscaminoen med sin datter og sin snart 80-årige far. For nogle år siden blev hendes far ramt af kræft, og sammen begyndte de at gå forskellige steder i Danmark. Vandreturene blev en måde at holde fast i energien og nærværet, og i dag er de lange samtaler uundværlige. De to kvinder har sammen udgivet bogen "Se mig lige", der handler om at skabe ligestilling allerede fra barndommen – og om hvordan vi som forældre kan give vores børn lige muligheder og frihed til at blive dem, de har lyst til at være, uden at pådutte dem forventninger baseret på deres køn. Vært og producer: Caroline Heidemann
Nola Gaardmand og Helle Fagralids veje krydsede første gang, da Nola som barn gik i SFO, og Helle var hendes pædagog. Dengang vidste ingen, at Nola hver dag kæmpede med en alkoholisk mor derhjemme, men Helle formåede alligevel at se, at Nola havde brug for en voksen. Vi taler om, hvilke konsekvenser det kan have i voksenlivet at vokse op med forældre, der har et misbrug, om skam og dårligt selvværd og om at være antennebarn – altid på vagt og følsom over for andre menneskers følelser og behov. Helles egen mormor var også alkoholiker, og derfor kommer samtalen også til at handle om det, der kan gå i arv gennem generationer. Om hvordan et misbrug kan sætte spor langt ud over det menneske, der drikker, og om hvornår man må sætte stolen for døren og beslutte, at det ikke længere skal have lov til at styre ens liv. Vært og producer: Caroline Heidemann
Katrine Engberg har skrevet en roman, der er inspireret af et makabert og ondskabsfuldt rygte fra Reddit. Vi taler om, hvordan vi alle sladrer, om rygter på internettet, tavshedskultur og om, hvordan magtfulde netværk kan beskytte hinanden, når der er begået ugerninger – og så kommer vi omkring, om det var okay, at Marius Høiby deltog i begravelsen af Kong Harald? Caroline Henderson ville ønske, at kvinderne i hendes familie havde forberedt hende bedre på alt det, kvindelivet indebærer. Nu har hun lavet et show, der blandt andet handler om forvirringen over, hvilken kvindetype man egentlig er, om sexisme og alderisme, om at føde børn, balancere karriere og håndtere overgangsalderen, når ingen har fortalt én, hvordan man gør. Vært og producer: Caroline Heidemann
Navnet er nyt, men de gode samtaler er stadig de samme. Vi glæder os til, at du vil lytte med!
Findes der mere end én stor kærlighed her i livet? Svaret er ja, hvis du spørger Iben og Joan fra dette års sæson af Hotel Romantik.  Iben fortæller bl.a. om usikkerheden ved at date, når kroppen ser anderledes ud end i ungdommen, om at tale åbent med sine børn for at styrke deres selvtillid, og om at vende tilbage til datinglivet efter sin mands død – i en verden, hvor mødet pludselig foregik digitalt. Joan fortæller om at stole på sin intuition, når hun dater, om at elske både sin krop og sit eget selskab, og om den lange proces det har været at opbygge et stærk selvværd. Og så drømmer hun om at blive gift igen – men denne gang af forelskelse frem for behovet for tryghed. Vært og producer: Caroline Heidemann Medvært: Olivia Rørne
loading
Comments