Discover
Mellem os
Mellem os
Author: Katrine Rahbek og Olivia Bischoff
Subscribed: 0Played: 0Subscribe
Share
© Katrine Rahbek og Olivia Bischoff
Description
Podcasten Mellem os handler om alt det, der ligger mellem sundhed, balance og det at blive den bedste udgave af sig selv - på sin egen måde. Vi deler ærlige snakke, personlige erfaringer og små aha-øjeblikke, der inspirerer dig til at finde din egen balance <3
Det er et rum til dig, der gerne vil udvikle dig, uden at miste dig selv og som har brug for at mærke, at du ikke står alene i rejsen mod mere ro, styrke og overskud i hverdagen.
Det er et rum til dig, der gerne vil udvikle dig, uden at miste dig selv og som har brug for at mærke, at du ikke står alene i rejsen mod mere ro, styrke og overskud i hverdagen.
19 Episodes
Reverse
I ugens episode taler vi om alle de ting, vi egentlig burde gøre mere af i vores 20’ere og som vi ofte glemmer i en hverdag, der hurtigt kan komme til at handle om præstation, planer og “jeg gør det senere” <33Vi dykker ned i alt fra at tage pauser uden dårlig samvittighed, tage på spontane ture og skabe minder, til at ringe til hinanden i stedet for kun at skrive og have de samtaler, der faktisk går lidt dybere end small talk.For måske handler 20’erne ikke om at have en perfekt plan, men om at leve lidt mere, mærke efter og turde vælge det, der føles rigtigt også når det ikke giver mening for andre.Vi håber, du har lyst til at lytte medFølg os her og på Instagram @podcastmellemosKnus Katrine & Olivia
I ugens episode taler vi om balance - et begreb, der betyder virkelig meget for os og som vi EEEELSKER AT SNAKKE OM <33 Vi dykker ned i, hvad balance egentlig betyder, hvorfor idéen om den “perfekte rutine” kan være en fælde, og hvordan balance i virkeligheden ofte handler om at navigere i perioder, hvor forskellige ting fylder forskelligt i livet.Vi taler også om de største misforståelser om balance, hvorfor livet ikke er konstant, og hvordan små vaner, prioriteringer og accept af perioder kan hjælpe dig tilbage, når tingene føles lidt ude af balance.Balance handler ikke om, at alt skal være perfekt hver dag - men om at finde en måde at være i livet på, hvor der også er plads til forandringer.Vi håber, du har lyst til at lytte medFølg os her og på Instagram @podcastmellemosKnus Katrine & Olivia
I denne brevkasse-episode åbner vi igen op for nogle af de spørgsmål og dilemmaer, I har sendt vores vej.Vi taler om hverdagen og hvordan man kan romantisere de små, ellers kedelige opgaver og finde motivation til træning på de dage, hvor den ikke helt er der. Vi kommer også ind på, hvordan man skaber mere ro i en travl hverdag, især hvis ens nervesystem i perioder har været presset. Derudover taler vi om relationer: hvordan man balancerer en sund livsstil i et forhold, hvor ens partner måske ikke ønsker det samme og, vi dykker ned i forholdet til mad - blandt andet vanen med at spare på maden i løbet af dagen og ende med at spise meget om aftenen, og hvordan man kan skabe mere ro omkring måltider og de mange tanker, der kan fylde omkring mad.Vi håber, du har lyst til at lytte med Følg os her og på Instagram @podcastmellemosKnus Katrine & Olivia
I ugens episode taler vi om de ting, vi bevidst har valgt at stoppe med og om de versioner af os selv, vi har måttet give slip på for at kunne være mere os selv.Vi taler om hende, der altid skulle være perfekt, og som målte sit værd i præstationer. Hende, der kørte alt-eller-intet og troede, at det var den eneste måde at skabe resultater på. Og hende, der sagde ja til alt og alle, selv når hun inderst inde havde brug for at sige nej.Vi snakker om mindset og identitet, og om hvordan mange af de mønstre engang har føltes nødvendige og trygge - men også tunge at bære i længden. For nogle gange handler udvikling ikke om at optimere mere eller tage sig endnu mere sammen, men om at turde slippe det, der ikke længere passer.Det er en ærlig samtale om at vokse fra en gammel udgave af sig selv og om hvorfor livet faktisk kan føles 10x lettere, når man tør gøre det. Vi håber, du har lyst til at lytte med Følg os her og på Instagram @podcastmellemosKnus Katrine & Olivia
I ugens episode smider vi filteret og deler vores hot takes på livet i 20’erne. De små upopulære holdninger, de tanker man måske ikke altid siger højt, og de perspektiver der kan få folk til lige at løfte et øjenbryn.Vi kommer omkring alt fra sundhed og balance til venskaber, træning, drukkultur og forventninger - med et glimt i øjet og plads til at være uenige. For nogle gange er det sundt at udfordre “det normale” og skabe refleksion.Det her er en ærlig, sjov og lidt spicy samtale, hvor der også gerne må være plads til at grine lidt af os selv og hinanden, uden dybere mening.Disclaimer: Husk - vores hot takes er bevidst sat på spidsen og sagt med et glimt i øjet. De er ikke ment som dybe sandheder eller som noget, man skal være enig i. Formålet er at starte refleksion og samtale - ikke at diktere, hvad der er rigtigt eller forkert. Tag det, med et smil og tag det med dig som giver mening for dig, og lad resten blive. Vi håber, du har lyst til at lytte med Følg os her og på Instagram @podcastmellemosKnus Katrine & Olivia
I ugens episode dykker vi ned i mindset og hvorfor det mentale fundament ofte betyder mere, end vi lige går og tror. Vi taler om motivation vs. identitet, mindset på kost og træning, og hvorfor konsistens altid slår intensitet. Til sidst deler vi konkrete råd og værktøjer, du kan tage med i din egen hverdag. Et stærkt mindset handler ikke om at være perfekt - men om de valg, du vender tilbage til igen og igen Vi håber, du har lyst til at lytte med!Følg os her og på Instagram @podcastmellemosKnus Katrine & Olivia
I ugens episode åbner vi op for en ærlig snak om nogle af de ting, vi stadig er ved at lære. Ting vi øver os på, vokser i og nogle gange stadig kan snuble lidt over.For sandheden er, at vi ikke har svarene på det hele - vi er også bare mennesker midt i livet, i udvikling og på vej. Og måske er det netop det, der er vigtigt at huske: at man ikke behøver have styr på alting for at være godt på vej.Vi deler vores refleksioner, erfaringer og de områder, hvor vi stadig arbejder med os selv – i håbet om, at du kan spejle dig i noget af det og mærke, at du ikke står alene med dine tanker eller følelser. Vi håber, du har lyst til at lytte med ❤️ Følg os her og på Instagram: @podcastmellemosKnus Katrine & Olivia <33
Vi skaber et trygt rum mellem os og jer, og tager hul på nogle af de tanker og dilemmaer, I har sendt vores vej.Vi snakker om 20’erne og den følelse, mange kender, hvor man hele tiden skifter mening om, hvem man er, og hvad man vil og hvor tvivlen kan komme snigende, lige når man tror, man har fundet lidt ro.Vi taler også om træning, krop og mad, og hvordan ønsket om at få det bedre mentalt nogle gange kan ende med at blive meget selvkritisk, og hvordan man finder en mere afslappet og sund balance i det.Derudover snakker vi om relationer og de spørgsmål, der kan fylde: Hvornår ved man, om et forhold er ved at være slut? Og hvad gør man, når man i sine venskaber føler sig som den, der altid skal tage initiativ og begynder at tvivle på, om man fylder for meget – eller for lidt?Vi håber, du har lyst til at lytte med ❤️Følg os her og på Instagram: @podcastmellemosKnus Katrine & Olivia <33
I ugens episode tager vi inspiration fra en trend og snakker ud fra “Would you rather”-spørgsmål om livet, kroppen, sundhed, relationer og alle de valg, man typisk står i, midt i sine 20’ere.Vi vælger skiftevis, hvad vi vil vælge i de forskellige dilemmaer, og snakker lidt yderligere om svære valg, kontrol, refleksioner og erfaringer! En hyggelig, sjov og ærlig snak, som forhåbentlig også kan lande hos dig, der lytter med.Du kan også selv vælge med på de samme spørgsmål i vores story på Instagram - det kunne være skide hyggeligt at høre jeres valg i vores dilemmaer. Disclaimer: Spørgsmålene er sat op som ekstremer, hvor man skal vælge mellem to yderpunkter.Vi håber, du har lyst til at lytte med ❤️Følg os her og på Instagram: @podcastmellemosKnus Katrine & Olivia <33
I ugens episode snakker vi om de råd, vi ville ønske, nogen havde givet os, da vi var yngre. Alle de ting, vi har brugt alt for meget energi på at bekymre os om, og alle de forventninger, vi har forsøgt at leve op til.Vi deler vores egne historier, fejl og erfaringer - om at være sødere ved sin krop, stole mere på sig selv og turde stå ved sine egne holdninger. Vi snakker om, hvad vi i dag ved, som vi dengang manglede at høre, og hvilke råd vi faktisk selv prøver at leve efter nu. En ærlig og nærværende snak, som forhåbentlig også kan lande hos dig, der lytter med.Vi håber, du har lyst til at lytte med ❤️Følg os her og på Instagram: @podcastmellemosKnus Katrine & Olivia <33
I ugens episode snakker vi om selvværd og selvtillid, og hvorfor det er et emne, der fylder for os lige nu. Vi deler vores personlige take på, hvad selvværd betyder for os i den fase af livet, vi står i.Herefter dykker vi ned i, hvad er forskellen egentlig, og kan man have det ene uden det andet? Vi taler om, hvordan begge dele kan svinge gennem livet.Vi taler også om det, der hjælper os, når tvivlen fylder - blandt andet hvordan vi taler til os selv, og hvorfor usikkerheder ikke nødvendigvis betyder lavt selvværd.Vi håber, du har lyst til at lytte med Følg os her og på Instagram: @podcastmellemosKnus Katrine & Olivia <33
I denne episode snakker vi om det nye år - uden pres og uden “nyt år, nyt mig”. Vi deler, hvad vi tager med os fra 2025, hvad vi gerne vil give slip på, og hvordan vi hver især går ind i 2026 med mere ro i maven, lidt mere retning og færre forventninger til os selv. En ærlig og jordnær snak om intentioner, små justeringer og om at finde sin egen måde at starte året på. Vi håber, du har lyst til at lytte med ❤️Følg os her og på Instagram: @podcastmellemosKnus Katrine & Olivia <33
I den her uges episode gør vi noget lidt anderledes ❤️Vi tager jer med på en lille rejse tilbage gennem året, der er gået. En hyggelig, personlig og nærværende snak, som forhåbentlig også kan give dig lyst til at kigge tilbage på dit eget år og mærke taknemmelighed for de små øjeblikke undervejs.Vi sidder med kamerarullen åben og bladrer os igennem minder fra 2025. Vi snakker om alt det, der har fyldt. De gode og hyggelige stunder, de øjeblikke vi er stolte af og som har lært os noget vigtigt <3Til sidst prøver vi at sætte ord på vores 2025 med få ord. Hvad var det egentlig for et år?Vi håber, du har lyst til at lytte med ❤️Følg os her og på Instagram: @podcastmellemosKnus Katrine & Olivia <33
I denne uges episode dykker vi ned i veninderelationer i 20’erne - et emne, der fylder hos mange, men som ofte kan føles enormt ensomt at stå i. Vi starter med at snakke generelt om veninderelationer i 20’erne, om både de gode og de svære sider, og om hvordan man kan kende forskel på sunde og usunde relationer. Vi deler vores egne erfaringer, tanker og refleksioner om venskaber, der ændrer sig, og om alt det, der kan føles forvirrende, når man er midt i det.Herefter tager vi hul på de spørgsmål og dilemmaer, I har sendt til os. Vi taler om følelsen af at blive stående tilbage, når venner får kærester, nye karrierer og nye fællesskaber, og om den tvivl og sorg, der kan opstå, når man begynder at føle sig valgt fra. Vi snakker også om venskaber, der ikke længere fungerer, om konflikter, der kan opstå undervejs, og om det at sætte grænser, selv når det føles ubehageligt. Samtidig kommer vi omkring, hvor udfordrende det kan være at skabe nye relationer som voksen og den usikkerhed, der ofte følger med.Vi håber, du har lyst til at lytte med ❤️Følg os her og på Instagram: @podcastmellemosKnus Katrine & Olivia <33
I denne uges episode dykker vi ned i julens virvar af følelser og forventninger. Vi snakker om vores egne juletraditioner - både de hyggelige, de kaotiske og dem, der har ændret sig over årene.Vi deler også tanker om, hvordan julen kan se vidt forskelligt ud fra familie til familie, og hvordan det nogle gange kan være lidt af et puslespil at få det hele til at hænge sammen. Samtidig taler vi om den forventningskultur, der kan snige sig ind i december, og hvordan man let kan føle sig presset af alt det, man tror andre får til at se så perfekt ud. Det bliver en snak om både det hyggelige, det svære og alt det, der kan presse lidt i december.Julen kan være både varm og virkelig svær, og vi kommer også omkring sorg, ensomhed og alle de ting, man måske ikke altid får sagt højt - men som fylder hos mange i denne tid.Selvfølgelig starter vi ud med at dele vores ene gode ting fra ugen.Vi håber, du har lyst til at lytte med ❤️Følg os her og på Instagram: @podcastmellemosKnus Katrine & Olivia <33
I denne uges episode snakker vi om den side af december, som mange af os kender, men som vi sjældent taler højt om: når december gør det sværere at være i balance med mad, krop og træning.For selvom december skal være hyggelig, kan den også være fyldt med tanker, pres og gamle mønstre, der dukker op igen. Julefrokoster, søde sager, træning der glipper, dårlig samvittighed og følelsen af, at man burde gøre alting lidt bedre!Vi deler vores egne december-oplevelser, hvad vi har kæmpet med før, og hvordan det ser ud i dag. Og så taler vi om de udfordringer, som rigtig mange står med: frygten for at tage på, mad der er overalt, alt-eller-intet-tankegangen, kommentarer fra familien og følelsen af at miste kontrollen i en måned, hvor alt er lidt anderledes.Til sidst deler vi også vores bedste råd til, hvordan man kan komme mere roligt og omsorgsfuldt igennem december – uden regler, uden dårlig samvittighed og uden at gøre det hele sværere end det egentligt behøver at være.Vi håber, du har lyst til at lytte med!Følg os her og på Instagram: @podcastmellemosKnus Katrine & Olivia <33
I denne uges episode dykker vi ned i en masse af de spørgsmål, I har sendt vores vej og det bliver både ærligt, personligt og virkelig hyggeligt. Det er en Q&A fyldt med alt det, der fylder i vores liv lige nu: studieliv, venskaber, træning, sundhed og alle de små hverdagsting, vi alle sammen kender.Vi starter som altid med “En god ting”, hvor vi deler det, der har gjort vores uge lidt bedre.Derefter snakker vi om studielivets forvirring, forventninger og de klassiske “er jeg på rette vej?”-tanker, og deler vores egne erfaringer med uddannelsesvalg og tvivl. Vi taler også om balancen mellem studie, arbejde, relationer og helt almindeligt hverdagskaos og om venskaber, både dem der fylder lige nu, og dem der har ændret sig med tiden.Til sidst snakker vi om vores rejse med sundhed og træning - helt enkelt om, hvor det hele startede, og hvad der satte gang i vores forhold til motion og mad.Vi håber, du har lyst til at lytte med!Følg os her og på Instagram: @podcastmellemosKnus Katrine & Olivia <33
I denne uges episode snakker vi om vores egne sundhedsfails. De små og store ting, vi har gjort i forsøget på at være sunde, perfekte, balancerede – og som vi i dag heldigvis kan grine af.Vi tager dig med gennem nogle af de sundhedsting, vi selv har prøvet af gennem årene: alt fra low carb-kur og 10.000 skridt-challenges til perioder med overspisning, cheatdays og de alt for dyre kosttilskud, vi var helt sikre på ville ændre alt. Det bliver ærligt, sjovt og forhåbentlig genkendeligt – for let’s be honest, vi er nok mange der har været der.Og selvfølgelig har vi også vores faste indslag “En god ting”, hvor vi deler noget, der har gjort vores uge lidt bedre – noget, der har givet ro, glæde eller bare en god følelse i maven.Vi håber, du har lyst til at lytte med!Følg os her og på Instagram: @podcastmellemosKnus Katrine & Olivia <33
I første episode inviterer vi dig helt med ind i vores lille univers, hvor vi taler åbent og ærligt om, hvad balance egentlig betyder for os.Vi deler historien bag Mellem os, hvad du kan glæde dig til i de kommende afsnit og selvfølgelig vores faste indslag “En god ting”, hvor vi hver især fortæller noget, der har gjort os godt i løbet af ugen.Derefter dykker vi ned i dagens emne: balance. Hvad er det for os? Hvordan finder vi den og hvad gør vi, når vi mister den? Vi deler vores egne erfaringer, tanker og de små greb, der hjælper os med at lande i os selv igen.For det handler ikke om at være perfekt - men om at finde det, der virker for dig <3 Så sæt dig godt til rette… for nu er det tid til en ærlig snak mellem os.Vi håber, du har lyst til at være med på rejsen!Abonnér på profilen her og følg også med på Instagram: @podcastmellemos Knus Katrine & Olivia <33




