Discover
Forbrugerombudsmandens Podcast
Forbrugerombudsmandens Podcast
Author: Forbrugerombudsmanden
Subscribed: 2Played: 0Subscribe
Share
© 2025
Description
Forbrugerombudsmandens podcast hjælper virksomheder og andre interesserede med at forstå markedsføringsloven og andre forbrugerbeskyttende regler.
Værterne Sabrina Amtrup og Christian Poll giver – sammen med kollegaer fra Forbrugerombudsmanden – lytterne et indblik i Forbrugerombudsmandens arbejde. Med konkrete råd og eksempler fra praksis gennemgår de, hvad virksomheder skal være opmærksomme på i deres markedsføring for at holde sig inden for lovens rammer.
Podcasten er udarbejdet af Forbrugerombudsmanden - en uafhængig myndighed, der fører tilsyn med, at virksomheder overholder markedsføringsloven og anden forbrugerbeskyttende lovgivning, især ud fra hensynet til forbrugerne.
Værterne Sabrina Amtrup og Christian Poll giver – sammen med kollegaer fra Forbrugerombudsmanden – lytterne et indblik i Forbrugerombudsmandens arbejde. Med konkrete råd og eksempler fra praksis gennemgår de, hvad virksomheder skal være opmærksomme på i deres markedsføring for at holde sig inden for lovens rammer.
Podcasten er udarbejdet af Forbrugerombudsmanden - en uafhængig myndighed, der fører tilsyn med, at virksomheder overholder markedsføringsloven og anden forbrugerbeskyttende lovgivning, især ud fra hensynet til forbrugerne.
11 Episodes
Reverse
Efter ti afsnit af Forbrugerombudsmandens Podcast er det blevet tid til en opsamling. I dette afsnit om året, der gik, trækker vi forskellige sager og aktiviteter frem, som fyldte særligt i 2025. Der var bl.a. et jubilæum, som trak internationale gæster, samt en række sager, som viser bredden og dybden i arbejdet hos Forbrugerombudsmanden. Vært: Sabrina Amtrup og Christian PollGæst: Torben JensenProduktion: Christian Poll
Bæredygtighed er et af tidens helt store buzzwords, og virksomheder står i kø for at vise, hvor bæredygtige de er. Men hvad dækker bæredygtighed egentlig over, og hvor ambitiøs skal man være, for at kunne benytte udsagn om bæredygtighedsaspekter i sin markedsføring uden at komme i karambolage med markedsføringsloven? Vært: Sabrina AmtrupGæst: Christian PollProduktion: Christian Poll
Har du modtaget en kontrolafgift, som du mener er uberettiget? Eller har du troet, at du kunne parkere gratis i to timer, men alligevel fået en kontrolafgift? I dagens afsnit af Forbrugerombudsmandens podcast tager vi fat på et emne, som berører mange forbrugere – nemlig parkering. Vi dykker ned i, hvilke regler både parkanter og parkeringsselskaber skal overholde, og svarer på, hvorfor det er så vigtigt, hvad der står på parkeringsskiltene. Vi kigger nærmere på både reglerne, typiske faldgruber og aktuelle problemstillinger. Bliv klogere på parkeringsreglerne og få gode råd til, hvordan du navigerer i særligt privat parkering, og hvilke klagemuligheder du har som forbruger. Vært: Christian PollGæst: Sofie Kyllesbech Andersen Produktion: Christian Poll og Sabrina Amtrup
Klimaneutral, CO2-neutral eller netto-nul CO2-udledning? I dette afsnit dykker vi ned i, hvilken dokumentation der skal til, når virksomheder benytter udsagn om klima- eller CO2-neutralitet. Det er nemlig ikke nok blot at sandsynliggøre en miljø- eller klimaeffekt - det skal faktisk kunne dokumenteres, at et tiltag har haft den reelle effekt. Vi inddrager konkrete sager, de mest almindelige faldgruber og vores anbefalinger til at bruge udsagn om klima- og CO2-neutralitet uden at overtræde markedsføringsloven. Vært: Christian PollGæst: Mie EngmannProduktion: Christian Poll og Sabrina Amtrup
Hvad gør du, hvis du modtager en rykkerskrivelse for en regning, du allerede har betalt? Eller hvis du slet ikke mener, at du skylder pengene? I dette afsnit dykker vi ned i reglerne for rykkere og inkasso og forklarer, hvad du kan gøre som forbruger, hvis du mener, at et krav er uberettiget. Du får også viden om, hvad virksomheder og inkassofirmaer ikke må gøre, og vi giver konkrete råd til, hvordan du skal forholde dig, hvis sagen alligevel ender med inkasso. Vært: Sabrina Amtrup Gæst: Marc Tramoni Produktion: Christian Poll
Virksomheder må ikke markedsføre sig som mere klimavenlige, miljøvenlige eller bæredygtige, end de egentlig er. I dette afsnit taler vi om, hvad greenwashing er. Vi gennemgår, hvornår udsagn om klima, miljø og bæredygtighed er i strid med forbuddet mod vildledning i markedsføringsloven, og vi dykker ned i, hvilke krav der er til dokumentation af grønne udsagn. Vi kommer med eksempler på typiske faldgruber og giver gode råd til, hvordan virksomheder lovligt kan bruge grønne tiltag i deres markedsføring. Vært: Christian Poll Gæst: Anna Olesen Produktion: Christian Poll og Sabrina Amtrup
Det er i strid med spamforbuddet i markedsføringsloven at sende markedsføring til forbrugere, der ikke har bedt om det. I dette afsnit ser vi nærmere på tagging i opslag og konkurrencer på sociale medier. Vi dykker ned i, hvornår notifikationer til markedsføring er ulovlige og taler både om direkte tagging af forbrugere og opfordring til tagging, særligt i konkurrencer. Vi giver gode råd til, hvordan virksomheder undgår at overtræde spamforbuddet og forklarer, at det også kan være ulovligt, hvis ordlyden i et opslag – fx "hvem vil du dele præmien med?" – får forbrugerne til at tagge hinanden, også selvom virksomheden ikke direkte opfordrer til det. Vært: Sabrina Amtrup Gæst: Julie Farø Jakobsen Produktion: Christian Poll
Virksomheder må ikke lyve, og de skal give alle vigtige oplysninger om et produkt eller en ydelse på en klar og forståelig måde. I dette afsnit ser vi nærmere på forbuddet mod vildledning i markedsføringsloven – vi taler om, hvornår markedsføring går over stregen og bliver vildledende. Vi forklarer, hvad reglerne dækker over, giver eksempler fra praksis samt indblik i, hvilket dokumentationsgrundlag virksomheder skal have for deres påstande. Vi taler også om svære grænsetilfælde og overdrevne udsagn som fx "verdens bedste burger". Vært: Sabrina Amtrup Gæst: Andreas Weidemann Produktion: Christian Poll
I dette afsnit ser vi nærmere på, hvem der skal overholde markedsføringsloven. Vi gennemgår, hvad det vil sige at drive erhvervsvirksomhed – og hvornår fysiske personer, som fx influenter, udøver erhvervsvirksomhed og derfor er omfattet af loven. Vi ser også på, hvornår man, selvom man ikke er erhvervsdrivende i sig selv, handler på vegne af en erhvervsdrivende og derfor skal overholde loven. Vært: Sabrina Amtrup Gæst: Tanja Højrup Produktion: Christian Poll
Markedsføringsloven sætter rammerne for, hvad virksomheder må i deres markedsføring – men hvornår gælder reglerne egentlig? I dette afsnit forklarer vi, hvilke handlinger der er omfattet af loven, og hvad hensynet bag reglerne er. Du hører også om grænsetilfælde, undtagelser og hvordan markedsføringsloven spiller sammen med anden lovgivning og landegrænser. Vært: Sabrina AmtrupGæst: Andreas Weidemann Produktion: Christian Poll
Hvem er Forbrugerombudsmanden, og hvad laver myndigheden egentlig? I denne første episode får du et indblik i myndighedens rolle og arbejde – og møder forbrugerombudsmand Torben Jensen, der bl.a. fortæller om sin vej til jobbet, myndighedens opgaver og hvordan håndhævelsen af markedsføringsloven foregår i praksis. Vært: Sabrina Amtrup Gæst: Torben Jensen Produktion: Christian Poll



