DiscoverBag diagnosen
Bag diagnosen
Claim Ownership

Bag diagnosen

Author: Sara Spangsberg

Subscribed: 7Played: 75
Share

Description


Hvad hvis der bag ved enhver diagnose er et menneske med intakt psykisk sundhed, der helt simpelt har misforstået, hvordan sindet fungerer? Dette spørgsmål er udgangspunktet for alle episoderne i vores podcastserie: ”Bag diagnosen”.


Vi dykker ned i det danske diagnosesystem og de udfordringer, vores klienter præsenterer os for, og vi leder efter sundheden i symptombilledet. Vi vender simpelthen den traditionelle psykologi på hovedet i vores jagt på sundheden, når vi ser på, hvad der forårsager de forskellige psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser.
Du er ikke din diagnose, så hvis du er interesseret i en håbefuld vinkel og tips til en lettere vej til at trives, så lyt med når vi udforsker, hvordan den menneskelige oplevelse skabes fra øjeblik til øjeblik, hvilken rolle tanker spiller i vores liv og hvad følelser egentlig fortæller noget om. Vi forsøger at finde tanke-logikken bag lidelsen og sætter spørgsmålstegn ved, om sindet overhovedet kan gå i stykker.

Sara Spangsberg og Jette Gelbek


23 Episodes
Reverse
Lyt med til denne hjertevarme episode, hvor Stinne fortæller om sit nylige tab af sin far. Da vi interviewer Stinne, er der kun gået 14 dage, siden hendes elskede far gik bort, men Stinne oplever ikke sorgen som tung og afmagten og de voldsomme billeder har sluppet hende. Stinne fortæller om hendes forhold til følelserne, sorgen og de tanker, der naturligt besøger hende efter et kort men voldsomt smertefuldt sygdomsforløb. Det er blandt andet en fortælling om forskellen på at “gøre noget” og “være med” oplevelsen.Hvis du vil i kontakt med Stinne, så kan du få fat på hende på hendes hjemmeside:www.mentalsundhed.nu og via mail: [email protected] du gerne vide mere om os så kan du finde Jette på mentalbalance.dk og Sara på SaraSpangsberg.com 
I denne episode har vi Miriam med som gæst i studiet. Miriam fortæller levende om hendes vej fra depression og personlighedsforstyrrelse af borderline typen til et liv, hvor hun er ok med at mærke sine følelser og opleve at andre tænker anderledes end hende selv. Et liv, som vi i studiet, kan mærke kommer fra en indre ro og mange dybe indsigter. Det er en imponerende forvandling, fordi Miriam i årevis har kæmpet med ønsket om, at hun kunne stoppe med at eksistere, med tanken om, at hun ikke var værdig og med følelsen af at have et tomt hul i maven, der ikke kunne fyldes op. Lyt med og hør om Miriams rejse til et liv, hun nyder og en mave, der nu fyldes med både selvkærlighed og omsorg for andre. En kæmpe tak til Miriam for så åbent at fortælle om et dystert kapitel i hendes liv, for at gøre os klogere på, hvad personlighed og personlighedsforstyrrelse er og for at pege så klart på sundheden bag diagnosen. Hvis du vil i kontakt med Miriam, kan du fange hende på www.mentalsundhed.nu  Vil du gerne vide mere om os så kan du finde Jette på mentalbalance.dk og Sara på SaraSpangsberg.com 
Lyt med til Stellas fortælling om hendes vej gennem stress og angst, om en sygemelding, der gjorde symptomerne værre og mest af alt om en ny måde at forstå stress, der forandrede det for hende. Stella er selv psykolog og har lært at stress er en belastningsreaktion, så det gav mening for hende at blive hjemme i 4 måneder og overvåge kroppens reaktioner, så hun ikke belastede nervesystemet yderligere. Det gav også mening at tro, der var noget værre galt, når nu hun ikke fik det bedre, selvom hun havde fjernet alle ydre belastninger. Det hele vendte den dag, det gik op for hende, at stress var noget andet, end hun havde troet og at hun kunne stole på alle sine følelser og kroppens signaler. Stella er den dag i dag ikke længere bange for hverken at belaste sig selv eller mærke stress i kroppen. Stellas forløb gennem stress er en håbefuld fortælling, som vi håber I vil lytte til og dele, så dette nye perspektiv på stress kan sprede sig. Glæd dig til endnu en lærerig episode. Stort tak til Stella for at sprede håb i en tid, hvor stress synes at fylde mere og mere. Hvis du vil i kontakt med Stella, så find hende på www.stellamezzolla.dkVil du gerne vide mere om os så kan du finde Jette på mentalbalance.dk og Sara på SaraSpangsberg.com 
Denne episode er igen et interview med en skøn livsglad kvinde, der i dag lever et godt liv, fordi hun har opdaget sin indre sundhed. Mød Janie, der igennem sin ungdom og voksenliv har været en del igennem det psykiatriske system og fået adskillige diagnoser, som ikke længere beskriver den, hun er. Det er en voldsom historie, der starter med en manipulerende kæreste og et par voldtægter. Derfra går historien videre med psykiatriske labels. Janie nåede at få diagnoserne panikangst, depression, psykotiske episoder samt skiftende personlighedsforstyrrelser; dependent, ængstelig evasiv og emotionel ustabil / borderline. Janie er i dag medicinfri, bl.a. fordi det gik op for hende, at der ikke var noget galt med hende. Det er en smuk historie om at lytte til sig selv, være autentisk og selvkærlig. Janie beskriver medrivende, hvordan hun havde oplevelsen af at leve i et tankebur til at føle sig fri, være til stede i livet og blomstre. Vi er dybt taknemmelige for Janies fortælling, så lyt med. Måske opdager du noget nyt om din egen indre stemme og sundheden indeni. Vil du gerne i kontakt med Janie, kan du finde hende på Instagram under profilen jabira1985 Vil du gerne vide mere om os så kan du finde Jette på mentalbalance.dk og Sara på SaraSpangsberg.com 
#19 Traumer

#19 Traumer

2026-09-0546:54

Hvorfor bliver nogen ved med at lide efter en begivenhed, der kunne klassificeres som traumatiserende, mens andre ikke lider og kommer over det? Og hvorfor er der nogen der lider efter en begivenhed der ikke klassificeres som traumatiserende? Hvordan kan vi forstå traumer ud fra et sundhedsfokuseret perspektiv?  Vil du gerne vide mere om os så kan du finde Jette på mentalbalance.dk og Sara på SaraSpangsberg.com 
loading
Comments