Discover
Koldfronten - kampen om Grønland og Arktis
Koldfronten - kampen om Grønland og Arktis
Author: Videnskab.dk
Subscribed: 41Played: 298Subscribe
Share
Description
Konflikterne om Grønland og Arktis ulmer mere end nogensinde. Hele verden følger udviklingen i det høje nord, og magtspillet ændrer sig fra dag til dag.
Koldfronten er podcasten, hvor vi – sammen med nogle af de bedste forskere – prøver at forstå, hvad der sker i Grønland og resten af Arktis, og hvad det betyder for Danmark og verden.
Vært på podcasten er Martin Breum, der er journalist og forfatter. Han har i 15 år arbejdet indgående med Grønland og Arktis og guider os gennem de sprængfarlige og følsomme emner, som du støder på i medierne. Podcasten tilrettelægges i samarbejde med dokumentarisk Jakob Gottschau.
Med deres store viden og forskningens indblik sætter vi nyhederne i perspektiv og klæder dig på til at forstå den nye fremtid, vi står overfor.
Koldfronten er podcasten, hvor vi – sammen med nogle af de bedste forskere – prøver at forstå, hvad der sker i Grønland og resten af Arktis, og hvad det betyder for Danmark og verden.
Vært på podcasten er Martin Breum, der er journalist og forfatter. Han har i 15 år arbejdet indgående med Grønland og Arktis og guider os gennem de sprængfarlige og følsomme emner, som du støder på i medierne. Podcasten tilrettelægges i samarbejde med dokumentarisk Jakob Gottschau.
Med deres store viden og forskningens indblik sætter vi nyhederne i perspektiv og klæder dig på til at forstå den nye fremtid, vi står overfor.
10 Episodes
Reverse
Folketingsvalget puster igen liv i debatten om de nordatlantiske mandater. Hvilken rolle spiller de fire folketingsmedlemmer fra Grønland og Færøerne i dansk politik? Er det rimeligt, at de kan få afgørende betydning for, hvem der bliver statsminister? Og ændrer den aktuelle situation i Grønland vores syn på spørgsmålet?Siden 1953 har Grønland og Færøerne hver haft to mandater i Folketinget, med stemmeret på lige fod med de danske medlemmer. Men hvordan bruger de nordatlantiske folketingsmedlemmer egentlig deres stemmer? Og hvilke strategier følger de for at få indflydelse?I det tiende afsnit af Koldfronten – Kampen om Grønland og Arktis taler vært, journalist og forfatter Martin Breum med forsker Mette Marie Stæhr Harder om de institutionelle og politiske aspekter af mandaterne. Hvad betyder de storpolitiske spændinger omkring Grønland og Arktis for medlemmernes arbejde i Folketinget? Podcasten spørger også, hvordan de nordatlantiske medlemmer selv ser deres rolle. Sætter de en dyd i at være kritiske og proaktive, som Aaja Chemnitz fra Grønland? Eller fokuserer man først og fremmest på konkrete forbedringer lokalt, som Sjúrður Skaale fra Færøerne beskriver?Hvem repræsenterer de nordatlantiske mandater egentlig: deres vælgere, deres parti eller hele rigsfællesskabet? Og hvad siger det om dansk demokrati, når få stemmer kan få afgørende betydning?Lyt med og tag stilling – hvilke spørgsmål rejser de nordatlantiske mandater i Folketinget, når danskerne går til valg?Læs mere herMedvirkendeGæst: Mette Marie Stæhr Harder, adjunkt på det juridiske fakultet på Københavns Universitet, ph.d. i statskundskabKilder: Aaja Chemnitz, folketingsmedlem i Danmark for Inuit Ataqatigiit, Sjúrður Skaale, folketingsmedlem i Danmark for JavnaðarflokkurinVært: Martin Breum Tilrettelæggelse: Martin Breum og Jakob Gottschau Projektleder: Jakob GottschauProducer: Johanne Hoffmeyer Podcastredaktør: Benjamin D’Souza Podcasten er produceret af Videnskab.dk og Gottchau Media i samarbejde med DIIS og Nasiffik - center for udenrigs- & sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik, Grønlands universitet. Podcasten er støttet af Carlsberg Fondet.
Det lave uddannelsesniveau i Grønland vækker bekymring. Både på grund af manglen af højtuddannede i landet og for at bekæmpe ulighed og fattigdom. Derfor er uddannelse også en forudsætning for på sigt at kunne opnå et mere selvstændigt Grønland.I 9. episode af podcasten Koldfronten – Kampen om Grønland og Arktis tager vært, journalist og forfatter Martin Breum fat på den udfordring, der har rødder både i sprog, geografi og historie. Han taler med Mîtdlârak Lennert, adjunkt ved Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik på Grønlands Universitet og formand for Grønlands Uddannelsesråd, om årsagerne bag det lave uddannelsesniveau. Vi vender også blikket mod det internationale pres, der i dag omgiver Grønland - hvilken betydning har sproget for den højspænding, og hvordan navigerer grønlænderne mellem ønsket om at bevare deres sprog og identitet og behovet for at udvikle sig i en mere uafhængig retning?Lyt med og bliv klogere på, hvilke udfordringer grønlandske børn og unge møder i uddannelsessystemet, og hvilke konsekvenser det har for Grønlands fremtid og selvstændighed.Læs mere herMedvirkendeGæst: Mîdtlârak Lennert, adjunkt på Afdeling for Arktisk Samfundsvidenskab & Økonomi ved Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik på Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet samt formand for Grønlands Uddannelsesråd.Vært: Martin Breum Tilrettelæggelse: Martin Breum og Jakob Gottschau Projektleder: Jakob GottschauProducer: Johanne Hoffmeyer Podcastredaktør: Benjamin D’Souza Podcasten er produceret af Videnskab.dk og Gottchau Media i samarbejde med DIIS og Nasiffik - center for udenrigs- & sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik, Grønlands universitet. Podcasten er støttet af Carlsberg Fondet.
Grønlændernes ambition om selvbestemmelse står over for nye udfordringer. Historiske spændinger i relationen til Danmark og USA’s voksende interesse i Grønland sætter nu både politiske og geopolitiske ambitioner på prøve. Hvordan står det til med Grønlands ønske om selvbestemmelse? Kan relationen til Danmark støtte eller begrænse det? Og hvilken rolle spiller USA? I 8. afsnit af Koldfronten – Kampen om Grønland og Arktis tager vært, journalist og forfatter Martin Breum til Nuuk. Her taler han med Nivi Christensen, kunsthistoriker og projektdirektør for Grønlands Nationalgalleri for Kunst om, hvordan relationen til Danmark historisk og i dag har påvirket grønlændernes ønske om løsrivelse. Hun sammenligner presset som Danmark nu oplever fra USA med det pres Grønlænderne gennem tiden har oplevet fra Danmark. I anden del af podcasten taler vi med Rasmus Leander, lektor og forsker på afdelingen for Arktisk Samfundsvidenskab & Økonomi ved Nasiffik - Center for Udenrigs- & Sikkerhedspolitik. Han giver et både historisk og aktuelt perspektiv på Grønlands ambitioner om større selvbestemmelse og forklarer, hvordan gamle koloniale forhold stadig præger debatten i dag. Lyt med og få indsigt i, hvad der driver grønlændernes ønske om selvbestemmelse, hvordan relationen til Danmark både før og nu sætter ambitionerne på prøve, og hvilken rolle USA spiller i de aktuelle geopolitiske spil. Læs mere herMedvirkendeGæst: Nivi Christensen, kunsthistoriker, projektdirektør for Grønlands Nationalgalleri for Kunst. Rasmus Leander, lektor og forsker på afdelingen for Arktisk Samfundsvidenskab & Økonomi ved Nasiffik - Center for Udenrigs- & SikkerhedspolitikVært: Martin Breum Tilrettelæggelse: Martin Breum og Jakob Gottschau Projektleder: Jakob GottschauProducer: Johanne Hoffmeyer Podcastredaktør: Benjamin D’Souza Podcasten er produceret af Videnskab.dk og Gottchau Media i samarbejde med DIIS og Nasiffik - center for udenrigs- & sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik, Grønlands universitet. Podcasten er støttet af Carlsberg Fondet.
Donald Trump har planer om en såkaldt Golden Dome - et forsvarssystem, der kan beskytte det amerikanske luftrum. I den plan spiller Grønland en væsentlig rolle, som har fået danske politikere til at lægge en ny plan for det danske forsvar i Arktis.42 milliarder har den danske regering besluttet at bruge på oprustning. Men hvad skal pengene bruges til, og hvorfor netop nu?Hvad dækker det over, når regeringen melder ud, at det danske forsvar nu skal forsvare og afskrække, hvor de tidligere kun har skulle overvåge regionen?I syvende afsnit af Koldfronten – kampen om Grønland og Arktis stiller vi skarpt på Trumps planer om the Golden Dome, den danske oprustning i Arktis og dens betydning for relationen til USA. I studiet har vi institutleder for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, Kristian Søby Kristensen sammen med vært, journalist og forfatter Martin Breum.I podcasten bliver vi klogere på den militære trussel fra Rusland og dermed forståelsen af den trussel amerikanerne står overfor. Derudover sætter vi luppen på den danske forsvarsstrategi og dykker ned i, hvad den konkret betyder for danske soldater i Arktis. Lyt med, og oplev, hvordan hvordan Danmarks forsvarsstrategi i Arktis udvikler sig – med alliancen til USA som bagtæppe. Læs mere herMedvirkendeGæst: Kristian Søby Kristensen, Institutleder for Strategi og Krigsstudier ved ForsvarsakademietVært: Martin Breum Tilrettelæggelse: Martin Breum og Jakob Gottschau Projektleder: Jakob GottschauProducer: Johanne Hoffmeyer Podcastredaktør: Benjamin D’Souza Podcasten er produceret af Videnskab.dk og Gottchau Media i samarbejde med DIIS og Nasiffik - center for udenrigs- & sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik, Grønlands universitet. Podcasten er støttet af Carlsberg Fondet.
Hvad vil det sige, at blive truet på retten til selv at bestemme over det land, man lever i? Hvad sker der i et samfund, når et land reduceres til en handelsvare i et geopolitisk magtspil? Og hvad betyder det for en befolkning, der tidligere har været underlagt en kolonimagt?I sjette afsnit af Koldfronten - Kampen om Grønland og Arktis ser vi på, hvilke reaktioner Trumps trusler vækker blandt borgerne i Grønland.Det grønlandske samfund har i over 200 år levet som en dansk koloni, hvor retten til selvbestemmelse har været frataget befolkningen. Et traume gennem generationer som der nu bliver revet op i. Men hvordan trækker skyggerne fra kolonitiden tråde ind i nutidens spørgsmål om grønlændernes fremtid i Rigsfælleskabet? Det bliver vært, journalist og forfatter Martin Breum klogere på sammen med Maliina Abelsen, sociolog, tidligere finansminister i Grønland og i dag en central skikkelse i det grønlandske erhvervsliv.I podcasten deler hun sin egen erfaring og giver indblik i, hvordan presset fra amerikanerne kan mærkes af grønlænderne. Hvordan det vækker følelser som frygt, vrede og afmagt. Følelser, der kan få vidtrækkende konsekvenser for både samfundet, økonomien, erhvervslivet og den enkelte borger. Det leder os frem til nutidens spørgsmål, kan frygten få den unge generation til at forlade landet? Hvordan påvirker usikkerheden erhvervslivet? Og hvilken samfundsudvikling kan det sætte i gang, hvis Grønland pludselig bliver et mindre attraktivt sted at bo?Lyt med og få et indblik i, hvordan den seneste storpolitiske udvikling sætter sine spor i det grønlandske samfund.Læs mere herMedvirkendeGæst: Maliina Abelsen, sociolog, tidl. finansminister i Grønland og erhvervskvinde.Vært: Martin Breum Tilrettelæggelse: Martin Breum og Jakob Gottschau Projektleder: Jakob GottschauProducer: Johanne Hoffmeyer Podcastredaktør: Benjamin D’Souza Podcasten er produceret af Videnskab.dk og Gottchau Media i samarbejde med DIIS og Nasiffik - center for udenrigs- & sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik, Grønlands universitet. Podcasten er støttet af Carlsberg Fondet.
USA kan tilbyde Grønland selvstændighed – men til hvilken pris?Amerikanerne har tidligere gjort brug af den såkaldte Free-Association-model – en model, der har givet øgrupper i Stillehavet deres selvstændighed og samtidig bundet dem tættere til Washington. Meget tyder på, at et amerikansk udspil kan bygge på netop denne model, men er det overhovedet attraktivt for grønlænderne?I denne episode af Koldfronten – Kampen om Grønland og Arktis undersøger vi, hvordan et muligt amerikansk udspil om en Free-Association-aftale kunne se ud, hvis de læner sig op af de tidligere aftaler med østaterne Palau, Micronesien og Marshalløerne i Stillehavet. Sammen med seniorforsker fra DIIS Ulrik Pram Gad og vært, journalist og forfatter Martin Breum, bliver vi klogere på, hvad en såkaldt Free Association-aftale egentlig indeholder – og hvilke kompromiser der kan følge med.Set fra Washington ligger Grønland strategisk placeret mellem USA og fjenderne, men betyder det, at militær magtovertagelse er det mest sandsynlige scenarie? Eller peger historien på en mere subtil løsning med økonomiske incitamenter, sikkerhedsaftaler og politisk indflydelse?Podcasten stiller skarpt på, hvad USA konkret kan tilbyde Grønland, hvordan aftalerne med Palau, Mikronesien og Marshalløerne fungerer i praksis – og om noget lignende kunne blive aktuelt i Arktis.Lyt med og få indblik i hvordan Grønland adskiller sig fra Stillehavsøerne og hvad råstoffer, selvstændighedsdrømme og forholdet til Danmark betyder. Og få en forskers udlægning af, hvad der er at vinde – og tabe – på en Free Association-aftale. Læs mere om podcasten herMedvirkendeGæst: Ulrik Pram Gad, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)Vært: Martin BreumTilrettelæggelse: Martin Breum og Jakob Gottschau Projektleder: Jakob GottschauProducer: Johanne Hoffmeyer Podcastredaktør: Benjamin D’Souza * Programmet er optaget torsdag. d. 8. januar.
Podcasten er produceret af Videnskab.dk og Gottchau Media i samarbejde med DIIS og Nasiffik - center for udenrigs- & sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik, Grønlands universitet. Podcasten er støttet af Carlsberg Fondet.
Hvorfor følger USA og Kina med, når grønlænderne tager beslutninger, om deres eget land? Og hvor meget kan grønlænderne egentlig selv bestemme på den udenrigspolitiske spilleplade?
Grønland er blevet et geopolitisk brændpunkt, hvor USA, Kina, Rusland og Europa alle søger indflydelse. Men landet har en stigende vilje til at blive uafhængige og forme sin egen udenrigspolitiske kurs.
I fjerde episode af Koldfronten - Kampen om Arktis, bliver vi klogere på, hvad grønlænderne reelt har af udenrigspolitiske handlemuligheder.
Med i studiet er tidligere grønlandsk politiker og ph.d. Sara Olsvig. Hun forsker i forholdet mellem Grønland og USA og forklarer, hvordan Grønlands egne politiske valg om infrastruktur og beslutninger om baser og sikkerhed, i dag skaber udenrigspolitiske udfordringer i landet. Episoden kommer ind på, hvordan USA altid har fulgt med i grønlændernes politiske bevægelser. Og hvordan de nu søger mere direkte kontakt med den grønlandske regering for at undgå trekantsdialogen med Danmark.
Lyt med, og bliv klogere på, hvordan den grønlandske regering kan navigere mellem Danmark og stormagterne — og hvor meget folket selv kan bestemme.
Læs mere om podcasten her
Medvirkende
Gæst: Sara Olsvig, tidl. toppolitiker i Grønland samt ph.d. i forholdet mellem USA og Grønland.
Vært: Martin Breum
Tilrettelæggelse: Martin Breum og Jakob Gottschau
Projektleder: Jakob Gottschau
Producer: Johanne Hoffmeyer
Podcastredaktør: Benjamin D’Souza
Podcasten er produceret af Videnskab.dk og Gottchau Media i samarbejde med DIIS og Nasiffik - center for udenrigs- & sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik, Grønlands universitet. Podcasten er støttet af Carlsberg Fondet.
Savner du et konkret bud på, hvad Grønland og Danmark skal stille op mod presset fra Donald Trump? Så lyt med og få svar på, om en ny aftale med amerikanerne kan give Trump den sejr, der vil afholde ham for at kræve suverænitet over Grønland?I tredje episode af Koldfronten - Kampen om Grønland og Arktis bliver vi klogere på, hvad Grønland og Danmark helt konkret kan gøre, for at afværge Donald Trumps krav om ejerskab og kontrol over Grønland. Donald Trump truer med at overtage Grønland og vil ikke afvise muligheden for at anvende militær magt. Det har skabt stor debat om, hvordan grønlænderne skal agere, som central brik i den arktiske magtkamp, samt hvordan danskerne skal håndtere Donald Trumps udmeldinger. I denne episode har vært, journalist og forfatter Martin Breum inviteret historiker og seniorforsker ved DIIS, Rasmus Sinding Søndergaard i podcaststudiet.Han kommer med sit bud på, hvordan man kan lave en ny aftale med amerikanerne, der ikke opgiver så meget som en millimeter af Grønland til USA, men alligevel vil være et trofæ, der kan sikre Trump en personlig sejr. Han drager paralleller til amerikanernes aftale med Panama tidligere på året, som et pejlemærke om, hvad der skal til for at gøre Trump tilfreds.Lyt med, og oplev, hvordan Grønland og Danmark kan afværge Trumps trusler om at anvende militær magt i sin mission for at få kontrol over Grønland. Læs mere om podcasten herMedvirkendeGæst: Rasmus Sinding Søndergaard, historiker og seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).Vært: Martin Breum Tilrettelæggelse: Martin Breum og Jakob Gottschau Projektleder: Jakob GottschauProducer: Johanne Hoffmeyer Podcastredaktør: Benjamin D’Souza
Podcasten er produceret af Videnskab.dk og Gottchau Media i samarbejde med DIIS og Nasiffik - center for udenrigs- & sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik, Grønlands universitet. Podcasten er støttet af Carlsberg Fondet.
Har du nogensinde undret dig over, hvorfor Donald Trump egentlig interesserer sig så meget for landet i det høje nord? Handler det om at sikre USA’s militære position i Arktis, at kontrollere de sjældne råstoffer og mineraler? Er ønsket om Grønland en manifestation af hans stormagtsdrømme eller noget helt fjerde?
Grønland og Danmark har flere gange modsagt Trumps ønske om at overtage Grønland, men den storpolitiske kamp er langt fra forbi.
I andet afsnit af ‘Koldfronten – kampen om Grønland og Arktis’ undersøger vi, hvilke motiver der ligger bag Trumps store armbevægelser mod Grønland.
Vært Martin Breum udfolder sammen med professor Rasmus Sinding Søndergaard det storpolitiske kort og de amerikanske interesser i Grønland.
Vært Martin Breum og professor Rasmus Sinding Søndergaard dykker ned i Trumps motiver og tegner den storpolitiske arena op for at blive klogere på, hvorfor Trump mener, at et amerikansk overtag er både nærliggende og fordelagtigt for alle parter. Hvordan Trump tillægger Grønlands geografiske placering på det amerikanske kontinent en central rolle, og hvordan geografi i det hele taget er en afgørende faktor for Trumps verdenssyn.
Alt dette leder frem til nutidens spørgsmål om, hvad der driver Donald Trump i kampen om Grønland, og hvad det siger om hans opfattelse af vores verdensorden.
Lyt med, og oplev, hvordan det storpolitiske magtspil udspiller sig i Arktis, og hvorfor Trumps tilnærmelser af Grønland bør anses som en alvorlig trussel mod rigsfællesskabet.
Læs mere om podcasten her
Medvirkende
Gæst: Rasmus Sinding Søndergaard, historiker og seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
Vært: Martin Breum
Tilrettelæggelse: Martin Breum og Jakob Gottschau
Projektleder: Jakob Gottschau
Producer: Johanne Hoffmeyer
Podcastredaktør: Benjamin D’Souza
Podcasten er produceret af Videnskab.dk og Gottchau Media i samarbejde med DIIS og Nasiffik - center for udenrigs- & sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik, Grønlands universitet. Podcasten er støttet af Carlsberg Fondet.
Hvad er det første, der popper op, når du tænker på danskernes forhold til Grønland?
Er det fortællingen om danskerne, der byggede skoler og hospitaler til glæde og gavn for Grønland? Eller er det overskrifter om spiralkampagnen og bortførelser af grønlandske børn? Men hvad gør vi, når vores nationale selvforståelse udfordres - og hvad betyder det for relationen mellem Danmark og Grønland?
I første afsnit af Koldfronten – kampen om Grønland og Arktis undersøger vi, hvad der har formet danskernes følelser, når det gælder Grønland.
Sammen med forsker Kirsten Thisted folder vært Martin Breum historien ud gennem litteratur, musik, billeder og politik – fra kolonitidens begyndelse til nutidens voksende grønlandske stemmer.
Undervejs nærmer vi os de svære spørgsmål: Hvordan reagerer vi, når fortællingen om hjælpen og udviklingen møder modfortællingen om ulighed, tavshed og overgreb.
Lyt med, og oplev, hvordan fortidens danske fortællinger om Grønland møder nutidens virkelighed i et følelsesmæssigt opgør – et opgør, der ikke kun handler om historie, men om vores relationer, identitet og om fremtiden for både Danmark og Grønland.
Læs mere her
Medvirkende
Gæst: Kirsten Thisted, lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.
Vært: Martin Breum
Tilrettelæggelse: Martin Breum og Jakob Gottschau
Projektleder: Jakob Gottschau
Producer: Johanne Hoffmeyer
Podcastredaktør: Benjamin D’Souza
Musik: Sumé med sangen Pivfît Nutât på albummet Sumut fra 1973
Podcasten er produceret af Videnskab.dk og Gottchau Media i samarbejde med DIIS og Nasiffik - center for udenrigs- & sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik, Grønlands universitet. Podcasten er støttet af Carlsberg Fondet.





