DiscoverOplysning til Bedre Spiritualitet
Oplysning til Bedre Spiritualitet
Claim Ownership

Oplysning til Bedre Spiritualitet

Author: Gitte Vilsøe

Subscribed: 2Played: 16
Share

Description

Oplysning til Bedre Spiritualitet.

Velkommen til en podcast der har sat sig for at oplyse om og afmystificerer den åndelige verden.

Igennem samtaler om stort og småt, åbner vi vinduet til ”den anden side”. Vi vil nemlig gerne vise, at kontakten er både naturlig og logisk.

Det handler ikke om religion, men om hvor meget godt det kan gøre for mennesker, når de finder deres egen indre tro.

Troen på, at der er en mening med alt dét vi oplever i livet.

Vi gør op med uvidenhed, uhygge og skumle spøgelser, når podcastens gæster deler deres historier om kærlige møder med afdøde og hjælpere fra den åndelige side af virkeligheden.

Podcastværtinden er Gitte Vilsøe, der i samarbejde med Spiritismens Trossamfund, sætter spørgsmålstegn ved alt dét vi ikke véd, samt deler ud af dét vi rent faktisk véd.

Vært: Gitte Vilsøe

Produceret for Spiritismens Trossamfund.

9 Episodes
Reverse
Den Åndelige virkelighed – en lærebog fra ånder til mennesker, er et overflødighedshorn af viden og information, om en verden vi kender meget lidt til.Medstifter af Spiritismens trossamfund, Jens Johansen har brugt flere år på at indsamle skriftligt materiale, låne og forbedre billedmateriale, samt sammenfatte egne oplevelser inden for det fysiske medieskab, for at kunne skab dette mesterværk af en bog.Bogen indeholder alt hvad vi på nuværende tidspunkt véd om den åndelige verdens opbygning, formålet med kontakten mellem ånder og mennesker, samt beskrivelser af de måder vi kan kommunikere med den åndelige verden på.Meget viden er hentet via det Fysiske Medieskab og Jens er selv et fysisk medie. Her arbejder man med åndekontakten gennem trancetale, direkte tale fra ånderne og ektoplasmaet der giver den åndelige side mulighed for at demonstrere deres tilstedeværelse med fysiske manifestationer. Alle i seancerummet kan se, høre, mærke hvad der sker.Interesserer du dig for den åndelige verden, er denne bog OG denne podcast en guldgrube af information. Her leveret af forfatteren selv Jens Johansen i samtale med Gitte Vilsøe.
– ikke to emner man normalt forbinder med Spiritismens Trossamfund, men det skal bestemt ikke afholde os fra at dykke ned i dem. Den altid nysgerrige værtinde Gitte Vilsøe, guider lytterne igennem en samtale med Maria Miret.Maria fortæller om sin store passion for emnerne Nærdødsoplevelser og Regressionsterapi.Af forskellige årsager har hun altid haft døden tæt inde på livet, men i stedet for at frygte den, har hun valgt at forske i, hvad der sker når vi dør. Og hun bruger den viden hun har indsamlet til at berige sit liv.Nærdødsoplevelser er noget der tales mere og mere om i samfundet. Selv videnskaben må erkende at der sket noget, når vi dør. Ingen kan dog på nuværende tidspunkt bevise hvad. For os i Spiritismens Trossamfund er der en fin logik imellem dét vi tror på, og det som personer med nærdødsoplevelser fortæller efter deres genoplivning. Gennem nysgerrighed understøtter man sin spirituelle udvikling, så tak til Maria for at føre os ind i en ny verden af viden og indsigter.
I dette afsnit, taler Gitte Vilsøe med Natassia Rosewood der går seriøst til værks, i kontakten med den åndelige side.Hun beskæftiger sig med ITC (Instrumental Trans-Communication) der er kommunikation med vores kære afdøde via elektroniske medier.Det er en helt særlig gren inden for det fysiske medieskab, hvor resultatet kan høres af alle der lytter med.Flere steder, på optagelsen, kan man således høre åndestemmer der giver deres besyv med. Det kræver lidt træning, så vi kan ikke garantere, at du som lytter fanger det, men gør et forsøg. Med en uddannelse som antropolog og et hjerte der banker for forskning, falder det Natassia naturligt at behandle de data hun indsamler, med grundighed og en sund skepsis. Det er et arbejde der kræver dedikation – der er mødepligt, når man samarbejder med et fast team af ånder. For første gang står hun nu frem med sin viden og dét er der kommet et særdeles spændende og lærerigt podcast afsnit ud af.
Michell Kroner Daugård er vokset op i en familie, hvor det spirituelle fyldte en del for nogle af hendes pårørende, og at hun selv skulle udvikle sig hen mod et spirituelt liv som voksen, lå lige til højrebenet.Men det gode liv blev slået i stykker af en ødelæggende sygdom, som i nogle år fyldte alt i familien.Med en inderlig vilje, kæmpede Michell sig igennem og fik fodfæste igen. Og hun oplevede, at hun midt i kampen for et almindeligt liv, også begyndte at udvikle nogle spirituelle evner, hun ikke havde troet, at hun besad.Præcis hvad dét gik ud på, skal forklares af Michell selv, men som en sjov lille detalje, kan nævnes, at ånden Johannes nu har sin egen Facebook gruppe, hvor han skriver med Michell som medie.Værtinde: Gitte Vilsøe
Da værten Gitte Vilsøe søgte medvirkende til en podcast om mennesker, der lever med deres spiritualitet i en helt almindelig leverpostejs hverdag, fik hun svar fra Sebastian Bagergaard.Dét med leverpostejen var hans egne ord - og til glæde for fællesskabet, havde han havde lyst til at dele historier fra sit liv.Det spirituelle fællesskab er domineret af kvinder, men de er derude et sted, de mænd. Måske er de mere generte end kvinder med hensyn til at stå frem med en tro på det åndelige, eller også har de ikke samme behov for at dele deres overbevisninger, som kvinderne har.Til arrangementerne, kurserne og foredragene hos Spiritismens Trossamfund ser vi dog flere og flere mænd på stolerækkerne. Og de er ikke alle sammen tvunget med af konen.
Hvis man er draget af den spirituelle verden, kan det være, at man savner et fællesskab af ligesindede, man kan dele sin interesse med.Man kan holde sig tilbage fra at opsøge spirituelle sammenhænge, fordi man er usikker på, om man nu passer ind.Og faktisk er dét med ikke at passe ind, ét samtaleemne der ofte går igen, når man mødes med spirituelle mennesker. Mange er vokset op som værende meget sensitive med en følelse af at være anderledes.Hvad gør en person til et spirituelt menneske? Det findes der ikke én definition på. Der er ikke noget enten eller. Man er præcis dét, man har lyst til at være.I det her afsnit, taler værten Gitte Vilsøe med Katrine Svendsen om, hvad der definerer hendes spiritualitet i et helt almindeligt hverdagsliv anno 2023.
Allerede i afsnit 2. af podcasten forholder vi os til døden. Lige på og hårdt, vil mange måske tænke. Men lærer vi at tale om døden på en åben og naturlig måde, så kan det blive lettere at få sat ord på alt det svære, den dag vi står i en situation, hvor vi SKAL forholde os til den.Stifter af trossamfundet Christina Frank og podcastværten Gitte Vilsøe, har inviteret den spirituelle bedemand Helle Albæk til en snak om alt dét, der vedrører bisættelse/begravelse med en spirituel tilgang.Er man overbevist om, at sjælen lever videre, når den fysiske krop dør, ja så danner det grundlag for en helt anden måde at tage afsked på for de efterladte.Man siger på glædeligt gensyn i stedet for farvel.Dette afsnit er en guldgruppe af forslag til anderledes, smukke og naturlige måder at sende en elsket pårørende videre på. Ikke kun for de spirituelt troende, men for alle.Og når man ikke sidder midt i en lammende sorg, så er der mulighed for at tale døden igennem på en åben og naturlig måde. Så er man bedre forberedt, når dagen kommer.
Hvorfor går man fra at være en forening af spirituelle mennesker til et statsanerkendt trossamfund?For nogle er det, at kunne blive døbt, konfirmeret, viet eller bisat/begravet i overensstemmelse med deres indre tro, en fantastisk gave.I første afsnit af podcasten, skal vi høre Christina Frank fortælle historien om tilblivelsen af Spiritismens Trossamfund.Sammen med sin gode ven Jens Johansen satte hun sig i 2016 til tasterne for at påbegynde en meget lang ansøgningsproces, og 25. oktober 2019 fik de en godkendelse fra Kirkeministeriet. De kunne nu kalde sig Spiritismens Formidlere med ret til at døbe, vie, velsigne og bisætte/begrave mennesker i den spirituelle tro.Mange går stille med dørene, når de mærker at ”noget eller nogen” er omkring dem. Men tabuet bliver mindre og mindre – flere tør stå frem med dét, de oplever.Og heldigvis for det, for der er et stort behov for at møde ligesindede. Og i takt med, at man erkender omfanget af den kontakt, der allerede er mellem mennesker og ånder, så finder man modet til at leve efter sin overbevisning.Værtinde: Gitte Vilsøe
Lyt med her, hvor Gitte Vilsøe laver en kort introduktion til podcasten.Hvem er vi? Hvad kan vi bidrage med? Og hvem er de personer, der modigt blotlægger deres inderste overbevisninger til gavn for fællesskabet?Hører du undervejs ord og vendinger, der er helt fremmede for dig, så fortvivl ikke. Både på vores hjemmeside Spiritismens Trossamfund.dk og i de enkelte afsnit, får du gode forklaringer på mange af de udtryk, der er så specielle for den spirituelle verden.Får du prikket til din nysgerrighed, ja så er det bare om at dykke ned i lige dét, du finder mest interessant.
Comments 
loading