DiscoverHjemmepasserne
Hjemmepasserne
Claim Ownership

Hjemmepasserne

Author: Hjemmepasserne

Subscribed: 1Played: 9
Share

Description

Hej og velkommen til Hjemmepasserne. Vi er Freya, Nynne og Julie, og vi har valgt at gå hjemme med vores børn. Men vi er så meget mere end hjemmegående mødre, og derfor vil vi gerne invitere dig med ind i vores samtaler om alt fra livsvalg og samfundstanker til parforhold, opdragelse og ærlige hverdagsglimt. Vi elsker at du lytter med.
16 Episodes
Reverse
Den dårlige og gode samvittighed + hjemmepasning. Vi har fået beskeder i indbakken om det her med at føle sig god nok som hjemmeforælder, så det handler dagens episode om. Stimulerer vi nok? Gør vi nok? ER vi nok?Vi kommer lidt omkring sammenligninger med institutioner, og hvordan vores egen indre tilstand skubber til samvittigheden på godt og ondt. Og må vi bare lige sige at vi synes hjemmeforældre er pisse seje! Hver dag er vi der for vores børn, ser dem, holder dem, udfordrer og aktiverer dem. Der er da for sejt!Virtuelle High fives til alle hjemmefolk 🙌Har du spørgsmål, kommentarer eller tanker så send os endelig en besked på Instagram under navnet @hjemmepasserneGod lytning.Kh Hjemmepasserne ❤️
Økonomi, normer og samfund… I denne pisofe bliver vi både mere personlige ift økonomi og så stikker vi også en del til blandt andet tilskudsordningen. For hvorfor må man ikke arbejde ved siden af tilskuddet? Hvorfor bliver hjemmepasning gjort til noget der ikke er særligt attraktivt? Hvordan er vi personligt selv stillet og hvilke tanker har vi herom om fremtiden?En god blanding af egne oplevelser og lidt systemkritik. Vil du dele din egen oplevelse når det kommer til økonomi eller samfundets syn på hjemmepasning, så send os gerne en besked på insta under navnet @hjemmepasserne Husk at følge os her hvor du lytter til podcasts - så får du automatisk opdatering på nye episoder + det hjælper vores lille rum med at vokse sig større 😃🌱God lytning☀️Kh Hjemmepasserne
Dagens episode er nærmest en gennemgang af vores hjemmedag hver især. Vi deler alle tre, hvordan en typisk formiddag ser ud hjemme hos os, når vi ikke er ude i legestue, aktivitet, by, legegruppe, legeland osv. Det vil sige en ganske almindelig hjemmedag i hjemmepasserland. Dem er der faktisk ikke så mange af, da vi alle oftest er afsted om formiddagen til diverse aktiviteter i løbet af ugen. Men hvad laver vi på sådan en hjemmedag?Hvordan stimuleres vores børn? Hvad betyder slow mornings i hjemmeland for os?Hvilke tanker gør vi os ift forældreskabet kontra institutionslivet og stimuli?Det er noget af det vi taler ind i i denne episode.God lytning! Kh Hjemmepasserne ❤️Ps. Har du et dilemma eller noget du ønsker vi vil tage op som samtale emne i vores podcast? Send os gerne en besked i indbakken på vores Instagram profil @hjemmepasserne ✨
Vi genoptager samtalen om drømme, og i denne episode bevæger vi os mere ind i livet nu og her - drømmene nu og her. Vi reflekterer lidt sammen om det her med store drømme. Skal alle have en stor drøm? Hmm. Det taler vi blandt andet ind i.Disse drømme-episoder er lidt anderledes fra det vi ellers har talt om i Hjemmepasserne Podcast, men vi synes det er vigtigt at lade rummet for samtalerne fyldes med det der fylder hos os.Apropos drømme og vores samtale rum, så har vi i noget tid leget med tanken om at udvide rummet så du kan være med. Vi drømmer om at skabe kvindecirkler, hvor vi ligesom i podcastenstudiet tjekker ind og derefter taler ind i et emne. Vi er nysgerrige på at høre om det er noget du som lytter har interesse i at deltage i - eller høre mere om? Send os gerne en besked på Insta under @hjemmepasserne ☺️Hvad er din drøm? Lever du drømmen? Drømmer du om noget mere - eller noget andet? Har dine drømme ændret sig gennem tiden? Del også rigtig gerne dine tanker med os - indbakken er altid åben ✨God lytning! Kh Hjemmepasserne
I dag skal vi tale om drømme.
Ikke dem, vi har om natten - men dem, der dukker op midt i hverdagen.De der tanker som starter med:
“En dag kunne det være fedt at…”
Skabe noget selv. Skifte retning. Få mere frihed. Leve lidt mere på sin egen måde.Måske havde vi en klar drøm engang.
Måske har den ændret sig.
Måske tør vi ikke helt sige den højt.Har alle egentlig en drøm?
Og hvad er det, der gør, at nogle følger den - og andre lader den ligge?Det er det, vi skal snakke om i dag.Denne episode er første del af 2, og her kommer vi hver især omkring de drømme vi havde da vi var yngre. I næste episode taler vi ind i de drømme der er nu og her - og tanker om hvor store drømme kan blive og om man egentlig behøver at have en drøm om noget? Hvis du har lyst, må du gerne dele din barndoms- eller ungdomsdrøm med os i en dm på insta 🤗God lytning! Kh Hjemmepasserne
I dagens episode kommer vi vidt omkring. Vi samler først og fremmest op, hvor vi slap i episode 10. Hvis du endnu ikke har lyttet til sidste uge episode, så anbefaler vi at du tager episode 10 først for bedre sammenhæng mellem episoderne ☺️Nynne og Freya har store børn og var begge unge mødre - og vi taler ind i hvilken proces det har været i forhold til hjemmepasning, selvudvikling og i det hele taget det at blive mor.Vi taler også ind i roen. For hvordan mærker vi ro? Mærker vi den overhovedet? Kan vi være tilstede i hjemmelivet? Hvad betyder den indre stemme for os?Der er meget af det vi kommer ind omkring i dagens episode, som vi gerne vil uddybe i fremtidige episoder. Har du refleksioner eller spørgsmål du gerne vil dele med os, så send os endelig en dm på insta.God lytning! Kh Hjemmepasserne
I dagens episode kommer vi ind på flere grunde til hvorfor vi har valgt at hjemmepasse.Vi taler ind i den store verden og de kære små der møder den.Man kan godt kalde den her episode for den første del af to, fordi den slutter pludseligt, da vi blev afbrudt - til gengæld hører I kære lyttere både hvorfor vi blev afbrudt og så får I resten af samtalen i næste episode (episode 11). Har du tanker eller spørgsmål du vil dele med os så send os en privat besked inde på insta under navnet @hjemmepasserneRigtig god lytning!Kh Hjemmepasserne
Har du lyttet til del 1? Hvis ikke så hop til episode 8 inden du lytter til denne anden del af vores snak med Mia Johannesen.Mia Johannesen gæstede “studiet” og vi talte om socialisering. Mia er mor til to, skolelærer og har mange års erfaring i det pædagogiske felt. Hun er friluftsvejleder, pædagogisk vejleder for familier og så er hun tilmed clairvoyant og healer ✨Du kan finde Mia på www.miajohannesen.dk ❤️Vi starter råt ud med et mere spirituelt syn på nutidens børn og hvad de kommer med i denne anden del af “Hvad så med det sociale”, som i øvrigt er en snak vi har valgt at tage fat i fordi mange hjemmepassere oplever fordomme om det sociale. Emnet er bredt og vi tænker der er så meget mere at hente her, så mon ikke der kommer fremtidige episoder med yderligere fokus på det sociale aspekt i vores børns liv? Indtil da håber vi at i vil tage godt imod skønne Mia og vores samtale 😍God lytning!Kh HjemmepassernePs. Har du inputs til emner eller gæster hører vi gerne fra dig. Send os en besked på insta under navnet Hjemmepasserne 🫶🏼
Vi har haft besøg af Mia Johannesen, som udover at være skolelærer i børnehaveklassen, også er mor til to, familierådgiver, clairvoyant og healer. Vi havde en spændende snak om socialisering, som vi har valgt at tage op da det er en fordom mange hjemmepassere møder “Hvad så med det sociale?” . En fordom som vores kære hjemmepasser-“kollegaer” gav os inspiration til at snakke ud fra da vi lagde et opslag op i en fb gruppe om hvilke fordomme de oftest møder. I denne første del af episoden kommer vi bl.a. omkring:- Hvad er socialisering og hvorfor er det så vigtigt?- Hvordan er tillid mellem de voksne relevant når det kommer til vores børn?Og meget mere. Du kan finde Mia på https://miajohannesen.dk Vi havde en time lang samtale, og derfor har vi valgt at bryde den op i to dele. Første del kan du lytte til her og anden del er episode 9.Da vi har valgt at bryde dem sådan op, vil denne episode stoppe en smule brat, og omvendt vil kommende andel del af samtalen starte som en direkte fortsættelse.Derfor: lyt til denne episode først 😁God lytning!Kh Hjemmepasserne
Denne episode er lidt en fortsættelse på tidligere episode “hjemmelivet skal være for både forældre og børn” og her kommer vi omkring pauser, betydningen af pauser for os selv personligt og for dem omkring os. Vi taler også ind i hvor meget hjemmelivet også er en selvudviklingsrejse og hvad vi mener med det.Vi hører hjertens gerne fra dig der også hjemmepasser - eller måske tænker på at gøre det. Send os en besked på vores insta under navnet @hjemmepasserne ☺️ Hvordan holder du bedst en pause? Hvad er en god pause for dig? Er det overhovedet muligt i dit hjemmeliv at holde pause eller hvordan kan du få gjort sådan at det bliver en mulighed? ✨Kh Hjemmepasserne
I denne episode snakker vi om hvordan hjemmelivet kan være godt for både forældre og barn. Vi taler selvfølgelig ud fra egen oplevelse og erfaring. Vi kommer ind på mors trivsel og hvor vigtigt det er at man trives i hjemmelivet som den voksne. Men også at der nok er hjemmeforældre der ikke trives men går hjemme fordi de mener det er det rigtige.Vi kommer også ind på vores svar på gode pauser og generelt vores egne behov i hjemmelivet. Men også vores tanker om hvad der er det bedste for vores børn.
I denne episode - og anden del af vores økonomi tema - deler vi vores erfaringer med økonomiske beslutninger når man hjemmepasser.Hvad er der givet afkald på?Er der noget vi gør anderledes i hjemmet?Hvilke prioriteter er stadigvæk vigtige på trods af familien ene indtægt?Hvordan er vi kreative med løsninger, når økonomien måske ikke rækker til det?Vi besvarer disse og andre spørgsmål i denne episode, og hører gerne fra jer der også hjemmepasser - skriv gerne jeres bedste tips og tricks til os i indbakken på Instagram. Så kan vi samle dem allesammen og dele, så flere får indblik i mulighederne ved at hjemmepasse :-)God lytning og godt nytår🥳KhHjemmepasserne
I den første del af vores 2 økonomi episoder kommer vi ind på hvad der fungerer for os og hvordan vi får det til at hænge sammen økonomisk at hjemmepasse.Vi har fået et lytterspørgsmål om netop dette og da det er noget vi ved mange tænker på og har med i overvejelserne om hjemmepasning, er det også et emne vi gerne vil tage op, og forsøge at uddybe - derfor venter en del 2 med flere konkrete tips og tricks til økonomien.God lytning - og glædelig jul 🎄
I dagens episode får du lidt større indblik i, hvem vi er, da vi starter med en lille præsentationsrunde. Måske lærer vi endda også noget nyt om hinanden?Dagens emne er tilstrømning af hjemmepassere, da vi oplever en stigende nysgerrighed og tilvalg af hjemmepasning.Hvad er mon årsagen bag stigningen af hjemmepassere? Hvorfor vælger flere og flere at holde deres børn hjemme? Det kommer vi omkring i dagens episode.Denne gang er episoden fri for børnestemmer - og selvom vi elsker vores børns skønne tilstedeværelse, er det virkelig fedt at kunne sende en “ren” episode ud med “ren” voksensnak. Måske der også sniger sig grineanfald ind her og der, nu hvor tøjlerne slippes løs 😉Vi synes det er så fedt du lytter med, og vil gerne høre fra dig - har du spørgsmål eller tanker til dagens episode eller til vores podcast generelt, så må du endelig dele med os på Instagram i indbakken ☺️God lytning!Bedste hilsnerNynne, Freya & Julie ✨
Tak for den gode modtagelse af vores nye podcast! Denne gang laver vi et kort tjek ind fra os alle om hvad der lige fylder, og så taler vi ind i, hvordan vi har mødt hinanden, baggrunden for podcasten og vores ønske med den. Vi oplever nemlig en tilstrømning af (særligt) mødre som vælger at hjemmepasse. Vi kan tale så meget mere om dette men her er et lille afsnit om blandt andet det. Har du også oplevelsen af at hjemmepasning bliver mere udbredt?Derudover kommer vi ind på hvorfor vi har valgt at frihed, fællesskab og familie er de kerneværdier og begreber der omkredser vores podcast. Vi ønsker at sætte Hjemmepasserne podcasten fri til at indeholde hvad der rør sig hos os hver især, så det ikke bliver en podcast der udelukkende handler om lur-tider, men også rummer livets og tankernes udsving. Tak fordi du lytter med ❤️Om lyden:Vi kommer kort ind på vores plan om at fremtidige afsnit bliver uden babyhyggestøj, da vi gerne vil give jer en god lytter oplevelse og vi også selv ønsker at være fordybet i samtalen uden de kære små omkring os. I må bære over med os indtil det lykkedes :-)
Lyt til den spæde start af vores podcast, hvor vi i “hyggehulen” på Nynnes store drengs værelse svarer på, hvorfor vi har valgt at hjemmepasse. Vi uddyber vores svar og tanker og alt det der ligger bag sådan et livsvalg i løbet af de næste episoder af Hjemmepasserne podcast.De cirka 6 minutter du kan lytte til her, er blot en smagsprøve på hvad du kan forvente her hos os, og vi glæder os til at tage dig med en tur i Hjemmepasserland, hvor vi taler ind i emner som: livsvalg, samfundstanker, opdragelse, familiedynamikker, parforhold, de kære børn og udvikling, det svære, og meget meget mere. Vi hedder Freya, Nynne og Julie. Vi mødte hinanden i legestuen, og fandt hurtigt ud af at vi matcher hinanden super godt. For ikke så længe siden stod det lysende klart at alle vores dybe, sjove og gode samtaler skal deles med verdenen.Derfor starter vi fra et udgangspunkt der hedder “muligvis vågne børn i baggrunden og en iPhone mikrofon til at optage på”. Vi springer rent ud sagt lige ud i det. Det betyder også at du til en start ikke vil opleve jordens bedste lyd - til gengæld har vi jordens bedste intentioner om ærligt at tage dig med ind i vores hjemmepasser univers.Vi ønsker at alle kan få noget ud af at lytte med. Måske er du allerede hjemmepasser eller har tanker om det er det rigtige. Måske kender du intet til det, og er nysgerrig. Uanset hvad så håber vi at du får noget ud af vores stund sammen.Tak fordi du lytter med ❤️
Comments